Bygninger |
|
||
|
|||
Helix
|
|||
Min anden helix | Min tredie helix | ||
Koblinger
|
|||
Koblinger | Software (trackplanners) | ||
Artiklerne er ofte bygget op omkring
Fordelen ved denne opbygning er, at man således får en basal viden om emnet, en oversigt over de muligheder der er indenfor emnet og ikke mindste, en beskrivelse af alle de erfaringer som andre har med emnet.
Hvis det er et emne, der er skala relateret og intet andet er nævnt, så er referencen 1:87. Er du citeret og ønsker det fjernet, så send en mail og det vil straks blive fjernet. |
- Svendborgbanens første station efter Odense ved km 5,3 km. Mellem de to stationer blev der i 1981 etableret et trinbræt (Odense Sygehus).
Fruens Bøge var desuden udgangspunkt for den hedengangne Nr. Brobybane (Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane, ONFJ).
Fruens Bøge station blev åbnet i forbindelse med Svendborgbanens (SFJ's) indvielse den 10. juli 1876.
Stationen er bygget i Schweizerstil, hvilket gøre den meget særegen. Stationen havde i begyndelsen kun åben i sommerhalvåret (1. april-1. oktober) for betjening af lystskovens publikum. I Illustreret Tidende 1876 kunne man læse om Svendborgbanen: "... har man endnu, inden man når Odense, de to holdepladser Hjallese og Fruens Bøge, hvoraf navnlig den sidste kun har betydning i sommertiden for lystrejsende." I 1885 indførte man betjening året rundt, og det har nok været en kold fornøjelse for stationspersonalet, da stationen kun var bygget til "sommerdrift" (dvs med enstensmur). Nogenlunde samtidig med anlæggelse af Svendborgbanen købte Odense Kommune Fruens Bøge inklusiv en del af Hunderupskoven, engen, Hedehuset, Skyttehuset, "Sorgenfri", Pavillonen ved dansepladsen, Carlslund, Røde hus, Skovlyst og Bøgeskovhuset i Hunderup skoven. Mere herom senere. |
{mosmap width='230'|height='210'|zoom='8'|centerlat='55.369'|centerlon='10.378'|lat='55.3697'|lon='10.378062'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'}
|
I 1906 fik Nr. Brobybanen (ONFJ) tilslutning til det øvrige banenet via Fruens Bøge. Nr. Brobybanen var Fyens længste privatbane på 47,3 km. I 1954 lukkede Nr. Brobybanen.
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='15'|centerlat='55.371'|centerlon='10.379'|lat='55.3697'|lon='10.3777'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'} Fruens Bøge skov |
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='18'|centerlat='55.3695'|centerlon='10.378'|lat='55.3697'|lon='10.3777'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'} Fruens Bøge station |
I 1992 blev stationen fredet. Bemærk: Stationen fik lov til at beholde sit gamle rød hvid stationsskilt.
I 2003 blev perronen forlænget med 10 m.
Bycykler
De nye bycykler for pendlere blev opsat i marts 2011. De kan lejes vha. mobiltelefonen. Se mere på
Fruens Bøge station har alle dage været tæt knyttet til Fruens Bøge skov, og vi skal derfor om lidt se nærmere på lystskoven Fruens Bøge og dens historiske udvikling. Jeg har gået utallige gange i denne skov, men det er først i forbindelse med denne artikel, at det er gået op for mig hvor mange aktiviteter, der rent faktisk har været i skoven i løbet af de sidste 150 år.
Lad os tage et kig på skoven og dens histoie:
Allerede i begyndelsen af 1800 tallet begyndte Odenses befolkning at tage på udflugt til de forskellige skove rundt omkring byen for at slappe af, men Fruens Bøge - der dengang hed Christiansdals skov - var endnu ikke blevet så populær. Alene manglen på stier gjorde adgangen hertil besværlig, og så var den stadig i privateje.
Skovene i nærheden af Fruens Bøge bliver i 1828 beskrevet af H.C. Andersen. (Der må her primært være tale om Hunderupskoven, som ligger lige ved siden af Fruens Bøge - lidt mod øst på den anden side af Odense Å). Her hoppede H.C. Andersen rundt som dreng og "satte jordbær på strå", og det var i Fruens Bøge Skov.
Fruens Bøge skov på 24 hektar afgrænses mod øst af Odense Å, som sammen med de grønne bøge, skaber den hyggelig atmosfære man finder i skoven.
I anden halvdel af 1800-tallet blev skoven helt anderledes populær:
Christiansdals skov hørte indtil 1840 under kammerherre Peter Ulrich Frederik "Fritz" Benzons Christiansdal. Det menes at fruens Bøge har fået sit navn fra enten Jomfru Maria (Vor Frue), eller fra Kammerherrens anden frue, som ofte kom i skoven, og på hvis efterspørgsel der blev svaret: “Fruen er i Bøgene”.
Den første forklaring er nok den mest sandsynlige (at det er efter Jomfru Maria), men den anden er omgærdet med den mere romantik. Christiansdal blev til dét, som vi i dag kender som Dalum Kloster, og i den sammenhæng passer den sidste forklaring nok også bedst.
Efter den gamle kammerherres død i 1840 overtog sønnen Christian Benzon ejendommen og dermed skoven. Han lod straks herefter skoven blive offentlig tilgængelig for alle, og yderligere sørgede han for at få bevillinger til de småhuse, som fandtes i skoven. I samme forbindelse stiftede man "Foreningen", som havde stor opbakning fra den nye kammerherre.
Fruens Bøge havde før dette tidspunkt kun været brugt til enkelte arrangementer - bl.a. i forbindelse med Prins Ferdinands bryllup med Prinsesse Caroline i august 1829.
Den 22. maj 1840 - kort tid efter foreningens stiftelse - indviede man officielt foreningens lokaler i det, der senere blev til Pavillonen. Før denne dag havde foreningen brugt navnet “Sommerselskabet”, men det blev herefter blot til “Foreningen” - dengang var der ikke så mange foreninger. Senere kaldte man den “Foreningen i Fruens Bøge” eller “Skovforeningen”. Foreningens egentlige stifter menes at have være Kaptain af Ingeniør- og Vejkorpset P. B. v. d. Recke.
I 1842 fik foreningen erhvervet sig en tribune, som tidligere havde været anvendt i forbindelse med hestevæddeløb. Lokalerne blev - foruden af foreningen selv - benyttet af bl.a. sangforeningen og af skytteforeningen.
I 1877 købte Odense By Fruens Bøge på opfordring af Forskjønnelseskomitén (en kreds af prominente borgere).
På kortet til højre kan man se, at foreningens område (markeret med en fed streg) kun var en del af skoven. Her var der bl.a. pavillon, tilskuertribune, musikpavillon og hestestald til de besøgendes heste. Desuden er Frihedstøtten (se senere) og maskinhuset markeret. I maskinhuset havde man en generator kørende for det stadigt voksende elforbrug. Når "Foreningen" holdt sit ugentlige sammenkomst var dette område afspæret med vagter langs kanten.
Stationen er udenfor kortet til venstre. Foreningen havde naturligvis også interesse i jernbanestationen, og den tegnede aktier for 500 rd. i banen.
Ved århundredeskiftet var foreningen vokset til 2.000 medlemmer ud af Odenses befolkning på 38.000.
I pinsen blev det tradition at se solen danse i Fruens Bøge. Allerede ved 4-5 tiden om morgenen kunne man se folk bevæge sig ud til skoven for at nyde dette syn.
Mere følger om foreningen under "Pavillonen".
D: Se Odensebilleder.dk: Skovfogedhuset 1906
Adgang til skoven var meget besværlig i begyndelsen. Det var svært at komme dertil med hestevogn og de fleste gik. Derfor blev dampbådene på åen hurtigt et populært transportmiddel efter de begyndte i 1882, men både sporvogn og jernbanen blev også brugt af mange, så der var mange muligheder.
Først var det dampskibe man brugte - senere var det motorskibe - og det er det fortsat i dag. På en enkelt sommer kunne bådene fragte imellem 80.000 og 120.000 besøgende frem og tilbage. Dette kan holdes op mod jernbanens skovtursrejsende i 1898-99 på 33.260 personer (i løbet af de 23 dansedage, hvilket udgjorde 60% af årets trafik for banen). Læs meget mere herom i Lars Viinholt-Nielsens bog "Svendborgbanen i 125 år".
Bådene udgik - som de også gør i dag - fra slusen ved Munke mose. Det var her, at H.C. Andersen som dreng - mange år forinden - lå og kiggede ned i det skummende vand.
Det er fra Odense Åfart, at man kender sangen "Sejle op ad åen". Den blev lanceret af Eduard Agerholm på Odense Sommerteater i 1896 i revyen 'Vand på møllen'.
Skovsøen blev udgravet under 1. verdenskrig som en del af et arbejdsløshedsprojekt. Vandet kommer fra Odense Å, men den begrænsede gennemstrømning har flere gange nødvendiggjort en tørlægning af søen for at rense op i den.
Springvandet i midten var en gave fra Haustrups Fabrikker. Det bidraget samtidig til iltning af det iltfattige vand. Fodring af søens ænder er et yndet udflugtsmål, for slet ikke at nævne vaffelisen ved Skovsøen.
Der har været flere isboder ved skovsøen. I dag findes der to, og de er meget eftertragtede. At tage til skovsøen for at spise vaffelis er en yndet "forseelse" for mange odenseanere.
Restaurant Skoven.
I Hunderupskoven - tilbage i 1830'erne - stod der her et fæstehus, som var meget vakkelvorn. Her var der ikke beværtning, men man havde fået lov at opstille et telt ved huset, - og om søndagen og på visse helligdage - at lave udsalg af drikkevarer.
Som erstatning for det tidligere traktørsted blev Restaurant Skoven opført i 1936/37. Egentlig er denne restaurant placeret på den "forkerte" side af bredden, og den hører derfor ikke til Fruens Bøge men til Hunderupskoven. Efter at broen over åen blev bygget (som ses på billedet til højre), smeltede de to skove dog nærmest sammen.
Siden 1965 blev restaurant "Skoven" drevet af familien Madsen indtil 2002, hvor familien bag Jensens Bøfhus overtog stedet. I første omgang blev den videreført som selvstændig restaurant, men i 2004/2005 blev den til en del af kæden, men navnet har den beholdt.
Restaurant Skovlyst
Skovlyst var et lidt finere sted, med et lille orkester der spillede til eftermiddagskaffen med konditorkage eller kringle.
I dag er der parkeringsplads på grunden, og det er nok de færreste som ved, at der for længe siden var gang i kaffekopperne her.
Billeder fra 1907, 1908, ca. 1912, 1918, 1930 findes i bogen "Odense og dér omkring".
Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst, Fruens Bøge. Restaurant, 1909.
Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst. Fruens Bøge. Restaurant, 1918.
Det Røde Hus
Det Røde Hus lå i nærheden af, hvor vi i dag finder jernbaneoverskæringen. Øjensynligt lå det for enden vejen, der fører hen til jernbanestationen. I huset var der en port, i hvilken man skulle igennem for at komme ind i Fruens Bøge skov.
Det Røde Hus havde hvide vinduer, og så var det - rigtig gættet - rødt. Her kunne man også spise sin medbragte mad eller tage et spil kegler eller minigolf, og der var også både skydebane og lykkehjul. Det var et noget mere folkeligt sted end Skovlyst.
Ved vejen hen til Fruens Bøge Station havde Det Røde Hus et tilhørende stort træhus, som kunne lejes til fester og lignende. Dette må have ligget meget tæt på det nuværende spejderhus (læs senere herom).
Røde Hus traktørsted i Fruens Bøge eksisterede fremtil 1957. I begyndelsen af 1960'erne blev det revet ned. I dag er der blot en græsplæne.
I området kan man i dag se egetræer på optil 300 år.
Odensebilleder.dk: Røde Hus i Fruens Bøge
Sorgenfri
Ved Sorgenfribækken lå tidligere et traktørsted “Sorgenfri”.
Før “Sorgenfri” blev til, lå der her en overbygning/tagkonstruktion på stolper, som blev kaldt “Telegrafen” eller “Det norske hus”. Overbygningen dækkede over nogle siddepladser.
"Sorgenfri" var arbejdernes foretrukne samlingssted, og det var specielt populært i mellemkrigsårene. Det lå lige ud til bådefartens endestation.
Bygningen blev revet ned i 1965.
Ved siden af Sorgenfrigrunden kan man i dag se en lille "dal". Det er den ene af de to haver, som blev anlagt i 1950. I dag tjener "dalen" øjensynligt mere som alternativ bålplads. Den anden have lå ved sorgenfribækken.
Odensebilleder.dk: Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge.
Restaurant Carlslund
Foruden Restaurant Skoven er Carlslund den eneste restaurant, som fortsat eksisterer i dag. Carlslund ligger i udkanten af Humlepletten - ikke langt fra hvor "Foreningen" holdt til. Fra restauranten kan man se lige over til stationen.
Den en kendt for sin legendariske æggekage - med masser af flæsk på. Også for erhvervslivet er det et yndet sted at tage sine "forbindelser" med.
Pavillonen 1883 - 1936 (nedrevet 1946)
Pavillonen var centrum for aktiviteterne i "Foreningen".
Før pavillonen blev opsat var der et stråtækket skovhus på Humlepletten. Her afholdt gården tidligere høstfester mm. men man havde også opbevaret og bearbejdet humle her - deraf navnet for pladsen. Huset blev i foreningens første år udviddet med nogle tilbygninger - bekostet af kammerherre Chr. Benzon. Foreningen fik lagt det første dansegulv ved dette skovhus på Humlepletten.
I 1883 blev den første pavillon afløst af en tårnpavillon tegnet af arkitekt P. C. Monberg (1851-1927) - ikke at forveksle med den senere så landskendte entreprenør Monberg.
Her var dans under åben himmel en yndet forlystelse. På en altan var der plads til orkesteret, men der var også en særskilt musikpavillon. Når flaget blev hejst på Hempels tårn i Vestergade i Odense centrum markerede det, at "Foreningen Fruens Bøge" havde musik og dans for medlemmerne. Hvide glacéhandsker var obligatoriske.
Der blev holdt mange arrangementer i disse bygninger foruden de fast tilbagevendende. Den Fyenske Garderforening blev bl.a. også stiftet i disse lokaler i 1889. Indtil 1905 skulle man have medlemskort for at komme ind til de ugentlige arrangementer - medlemskab var kun for det finere borgerskab. Selvom der blev løsnet op for reglerne, så var der omkring 1900 tallet en bestemmelse om at "Tjenestepiger og hunde ikke havde adgang"!
I løbet af de næste årtier døede aktiviteterne ud i selve pavillonen. I 1932 opløste foreningen sig selv (levende musik var ikke længere så eftertragtet, og man fik konkurrence fra bl.a. radioen, og med bilens udbreddelse var aktiviteter man kunne nå sikkert også blevet større). I løbet af 30'erne blev pavillonen brugt til undervisning af unge arbejdsløse og under 2. verdenskrig blev de værnepligtige henvist hertil (se yderligere litteratur nederst).
Pavillonen blev revet ned i 1946. Se Fynskebilleder.dk: Skovpavillonen rives ned.
Skoven fortsatte med at være et populært udflugtssted langt op i 50'erne, og er det for så vidt fortsat i dag.
Det fortælles for øvrigt, at pavillonen var forbilledet for snedronningens slot i H. C. Andersens eventyr. Desuden skulle skoven have inspireret ham til ”Klokken” (1850). H. C. Andersens havde også en onkel, som var blind spillemand. Om sommeren stod han i Fruens Bøge og spillede på sin violin – i vinterhalvåret holdt han til inde i midtbyen.
Legepladsen
Dette hus blev oprindeligt bygget på Næsby Hoved af skytteforeningen. I en periode havde skytteforeningen til huse i Fruens Bøge hvor den havde skydebane langs åen. Senere flyttede foreningen tilbage.
Dette hus kan muligvis være det store træhus, som kunne lejes til fester og lignende og som havde tilknytning til Røde hus, men måske er det blot blevet bygget på den samme grund.
Se evt. mere om spejderne: Blå spejdere i Odense
I Fruens Bøge blev der i 1894 oprettet en cykelbane lige overfor stationen modsat skoven. En tidligere - mere primitiv bane - havde før været brugt i Ansgar Anlæg, men her havde man ikke fået lov til at udvide banen. Allerede året efter - i 1895 - blev jordbanen ved Fruens Bøge cementeret. Det var her, at specielt Thorvald Ellegaard gjorde banen berømt, men det var desværre ikke nok til at trække tilpas mange tilskuere til (Ellegaard blev senere seksdobbelt verdensmester). Omkring 1908-11 blev banen nedlagt, og jorden blev solgt som villagrunde.
Når vi nu er ved cykler, så var Odense den by i Danmark, der fik sin første cykelsti (i 1898). Det var en cykelsti langs Heden (senere Sdr. Boulevard). Det var vejen ud til Fruens Bøge. I Fruens Bøge var der også en cykelstald, som var en lille pavillon, hvor man kunne opbevare sin cykel mod betaling. Odense fortsætter trend'en med de nye bycykler til pendlere.
Overfor skovsøen - på den modsatte side af vejen - finder man Engen. Det er her man går tur, mødes til familie komsammener, skoleudflugter , Skt. hans aften eller til et af de mange arrangemener: Koncerter - f.eks. med Leonard Cohen, motionsløb, maratonløb, Zulu Sommerbio under åben himmel, Opera eller til de tilbagevendende motorcykeltræf.
Her bliver der også afhold Åregatta og engang i 1990'erne lagde engen i Fruens Bøge græs til en Middelalderuge.
Theodor Ludvig Schiøtz
Schiøtz var grundlægger af Albanibryggerierne (sammen med Rasmussen og Esmann). Han var født i Roskilde 4. september 1821. Død 31. agust 1900.
Schiøtz var formand for Odense Kommunale Forskønnelsesudvalg og han var med til at forskønne Fruens Bøge ved beplantning.
Mindestenen er rejst på Lærkehøj i skoven lige ned til "dalen" ved "Sorgenfri".
Frihedsstøtten
Den blev rejst i 1888 som minde om Stavnsbåndets ophævelse. Det stod tidligere fint indrammet af smedejernshegn med lav beplantning og flag.
I dag er det nærmest noget der står der, fordi det ikke lige kan flyttes.
Billede fra omkring 1910 kan ses i bogen "Odense og dér omkring".
Odense var den af de tre store byer, som først lukkede ned for sporvognene i byen. Det var i 1952. De havde kørt siden 1911. Den første linie gik til Fruens Bøge ved Zoo. Den anden ende af hovedlinien gik til Hunderupvej / Bülowsvej. Denne ende bliv i 1923 forlænget til Hunderupskoven ved siden af Fruens Bøge og man kunne således tage sporvognen til Fruens Bøge på to måder.
Ved Fruens Bøge stod der en gammelt ventesal. Den kan man nu gense på sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Lige ved siden af Fruens bøge finder man Odense Zoologiske have.
I dette område kunne man også engang opleve Odense Tivoli, men disse arealer er nu overtaget af Zoo, som udnytter dem på bedste vis.
Entreprenør Carl Nielsen havde sin virksomhed i Fruens Bøge. Han havde flere store entrepriser, og brugte ofte smalsporsanlæg. Bl.a. havde han lokomotiver fra Pederhaabs maskinfabrik, men han havde også fået sammenstykket et par lokomotiver på hans eget værksted. Under krigen fortog han bl.a. brunkulsgravning. Til Sydfyenske Jernbaner leverede han bl.a Tørv.
My 1 2 87.dk: Nyt fra EpokeModeller, juni 2010 - om Fruens Bøge station i model:
Ældre fotos fra Fruens Bøge modtages meget gerne.
Skjold.dk: NSB Di 3.616 + DSB CL 1514 + Cll 1476 + CLE 1678 + MX 1001 som PP 8278 (Odense-Fruens Bøge) ank. til Fruens Bøge kl. 15.47. af John Nissen
Toglyde.dk: "Næste station: Fruens Bøge"
Stationen
Skoven
Den 23. juli 2011 gik William Erik Dancker-Jensen bort i en alder af 90 år. Dancker-Jensen var en legende blandt danske jernbane entusiaster.
William E. Dancker-Jensen var søn af trafikassistent A. E. Dancker-Jensen og frue, C. E. Dancker-Jensen. Han blev født den 28. april 1921 og han var bror til J. O. Dancker-Jensen (kendt i færgesammenhæng). Familien flyttede til Ballerup station i 1923. Først i 1948 flyttede W. E. Dancker-Jensen herfra, da han blev gift med sine kone Grethe. Den nye adresse var ikke langt væk - det var ligeledes i Ballerup. Her fik de datteren Elizabeth og sønnen Anders. Senere - i 1960 - slog de rødder i Lejre.
Dancker-Jensen blev ansat i DSB's maskinafdeling i 1943. Her var han teknisk assistent på tegnestuen, men han gjorde også lokomotivtjeneste i flere år (1944-47), hvor han således kom det meste af Danmark rundt.
Han var ivrig fotograf, hvilket har beriget dansk jernbanelitteratur i form af hans mange fotografier. I fritiden var det mest de lokale sjællandske baner, der blev fotograferet - men hele landet blev besøgt i den udstrækning tiden tillod det. Det er ikke kun i Danmark, at man har haft glæde af hans fotografiske evner - Dancker-Jensen havde et varmt forhold til Norge, som han ofte besøgte. Se bl.a. W. E. Dancker-Jensen, Ei reise med Flåmsbana i 1962.
Det var specielt damplokomotiverne og færgerne, som var hans store interesse. Han havde også ordet i sin magt, og mange kan fortælle om hans evne til at fortælle en god historie.
Han var med til at vælge de 10 N-maskiner, der kom til Danmark, og han var med til at prøvekøre den første PR maskine efter ombygning. Han var med i Dansk ModelJernbane-Klub og deltog også i stiftelsesmødet af Dansk Jernbane-Klub i 1961. Han var blandt forgangsmændene til de senere så populære særtogsudflugter. Han var med, da DSB optog den kendte film "Farvel til dampen". W. E. Dancker-Jensen var museumsinspektør for DSB Jernbanemuseum igennem mange år (helt tilbage fra da det lå i Sølvgade i København).
Han blev slået til ridder af Dannebrogordenen i 1984.
W. E. Dancker-Jensen bliver begravet i Allerslev Kirke, lørdag den 30. juli.
Æret være hans minde.
Trn-martens.dk: W. E. Dancker-Jensen – en ven af dampen
Jernbanen.dk/forum: Dødsfald
W. E. Dancker-Jensen skrev også mange artikler og bøger. Her kan nævnes nogle:
Dmm.dk/kb-banen: "Da Nordvestbanen kom til Lejre". Tekst og foto af William Dancker-Jensen
Strejftog 5 - "Damptog gennem Danmark"
Strejftog 7 - "Gennem Danmark med Dancker. Jernbanebilleder 1943-1966"
Jernbanen nr. 4, 1989: En krønike om Frederikssundbanen
Aurlandlokalhistorie.blogspot.com: W. E. Dancker-Jensen, Ei reise med Flåmsbana i 1962.
Gm-gruppen.no: 2 billeder af W. E. Dancker-Jensen.
Jeg har tidligere omtalt Göteborgkoblingen. Nu har der igen været en anledning til at kigge nærmere på denne kobling, og resultatet er blevet denne opdatering af det tidligere indlæg.
Mogens V. har - på opfordring - sendt mig nogle fine billeder af en række H0-vogne med monteret Göteborgkobling. Ikke nok med at han fandt nogle af de gamle vogne frem fra gemmerne, - han monterede også koblingen på en plexiglasplade, så man bedre kan se princippet.
Vi bliver konstant forkælet med nye modeltog (og huse). Mange modelbaneentusiaster er glad for de nye modeller, andre er mindre fornøjet og så er der nittetællerne - de kan altid finde noget at være utilfredse med: Et brædt for meget, en rille for dyb, en længde på 99% osv. - alle små detaljer, som for de fleste er ganske uinteressant. Det er som om, at man altid skal finde noget at brokke sig over.
Fantasimodeller får også på puklen, selvom de ikke udgiver sig for andet, end det de er - fantasimodeller.
Udgiver en producent en model, som har et forbillede, så skal den selvfølgelig også ligne denne, men der vil altid være noget at finde, for den der vil finde noget. Som det klart fremgår af ovenstående, er jeg ikke nittetæller ... endnu. Som tiden går bliver man jo nok mere kræsen og forbilledet betyder mere for ens investingslyst, men der er - forhåbentlig - et stykke vej, før jeg ender i den brokkende lejr.
Hvor vil jeg så hen med alt dette? Jo, når jeg ser på en model, så er det ofte koblingen, der skinner i øjnene på mig. Kan det virkelig ikke gøres bedre? Det kan undre, at der ikke er flere, der sætter fokus på dette. Nogle entusiaster fravælge da også en del koblingstyper pga udseendet. Mange typer er ikke just kønne, når de rager bagud på en vognstamme. Der er ingen koblingstyper, der for alvor kan siges at være nette, når man lige ser bort fra de faste trækstænger. Her er det, at Gøteborgkoblingen kommer ind i billedet.
Göteborgkoblingen blev oprindelig lavet til spor 0, og den stammer fra den svensk modeljernbaneklub "Göteborg Modeljernbanneklub".
Koblingen laves af pianotråd på 0,3-0,5 mm og består af to dele: En bøjle og en krog. Bøjlen er placeret imellem pufferne. Krogen ligger henover bøjlen og går i indgreb med den anden vogns bøjle, når de to vogne trykkes sammen. Selve krogen kan være udformet på flere forskellige måder.
For at muliggøre afkobling er krogen enten bøjet nedad i en bue, som vist på ovenstående billeder, eller den har et trådstykke i den anden ende, som er bøjet skråt nedad og fremad. Herved kan vognene afkobles som ved traditionelle bøjle/krogkoblinger.
Fordelen er en mindre klodset kobling.
Ulempen er et større arbejde med montering af den hjemmelavede kobling. Der er ingen NEM løsning her.
Køreegenskaber? Hmm. Her søger jeg flere med erfaringer!
Som det ses af billederne kobler Göteborgkoblingen fint med Fleichmanns krogkobling, så er man utålmodig med at sætte sin nye vogn på banen, kan man i første omgang sætte en Fleichmanns krogkobling i NEM skakten.
Mogens V, Sporskiftet: Jeg har set 2 klubber (Ribe og Esbjerg) vove forsøget i H0. Koblingerne blev lavet meget nøjagtigt med lære til bukning af tråd og special værktøj for montage - Jo der var sågar en ingeniør på.
Resultatet var, at det var slut med at rangere eller blot at køre tilbage over et sporskifte. Det hele endte i et filter af puffer, kroge og bøjler, og næsten alt ved siden af sporet. Det blev efter lang tid opgivet og lavet om igen.
Jeg er sikker på, at hvis koblingstypen er så god i H0, så ville diverse firmaer have benyttet den for lang tid siden. En ny ide er den jo slet ikke, selv om det ser godt ud.
mylle, Sporskiftet: Jeg har mere end 50 vogne og lokomotiver kørende rundt uden problemer i kurver fra R 45 og op, diverse sporskifter og S-kurver. Det handler blot om at trækbøjlen passer præcist med pufferne.
Det vigtige er at afstanden fra bøjlen til krogen er 3 mm selvfølgelig afhængig af kurveradius
merete_np, Sporskiftet: Disse koblinger er udviklet til spor 0, hvor de bruges af flere klubber og fungerer fint i den store størrelse. Odense klubben har endda lavet afkoblingsspor til dem.
¨Som det ses af ovenstående, så har Mogens V. desværre dårlige erfaringer med denne kobling. Jeg kender pt. kun Mylle (Sporskiftet.dk), som kører med den i H0, og som er godt tilfreds. Derfor vil jeg meget gerne høre fra andre, som har gjort sig erfaringer med disse koblinger i H0 - gode såvel dårlige.
Se også:
Tak til Mogens V. for billederne.
Juli 2011
Den 24. maj 2011 arrangerede Dansk Jernbane-Klub rundvisning på Helgoland maskindepot. Alle pladser var udsolgt til dette arrangement, som foregik en almindelig tirsdag fra kl. 16.00 til omkring 18.30. Deltagerantallet var på ca. 30 personer.
Mødestedet var ved indgangen på Strandvænget. Her var der nærmest trafikkoas udenfor, da der var vejarbejde i området - mere herom senere. Det var godt, at jeg havde taget toget hertil.
Man kan sige meget om politik og økonomi, men i denne artikel vil vi fokusere på jernbanehistorie og på Helgoland maskindepot som arbejdsplads.
Helgoland maskindepot ligger ved Svanemøllen. På billedet herover ses Svanemølleværket i baggrunden, og bag det kan nogle af havnens containerkraner skimtes. Yderst til højre kan man se perronen på Svanemøllen station. Helgoland fylder stort set resten af billedet. I midten - foran Svanemølleværket - er det klargøringsområdet (her kan man bl.a. skimte en ICE), dernæst hallerne med de grå porte længere til venstre, og yderst til venstre - i forgrunden - opstillingsspor for værkstederne.
{mosmap width='730'|height='400'|zoom='16'|centerlat='55.7144'|centerlon='12.5814'|lat='55.7157'|lon='12.5819'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Helgoland'}
Helgoland set i Google Maps. Interaktivt kort!
Allerede under opførelsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 planlagde man to opstillingsbanegårde for personvognsmateriel. Én i Valby og én ved Svanemøllen. Kun Helgoland maskindepot ved Svanemøllen blev en realitet.
Helgoland blev bygget i årene op til 1935, hvor de nye røde MS-lyntog blev sat i drift, og det var her, at de epokegørende nye lyntog blev serviceret. Foruden lyntogene fik også MO-vognene hjemsted her. Dengang var det de nye dieseltog, som fik “særbehandling” på Helgoland. Det var fremtidens tog, der var på Helgoland maskindepot.
I 1962 kom lyntoget MA, som udskiftede MS, og det fik også hjemsted på Helgoland. Da MA lyntoget efter tro tjeneste forsvandt fra værkstedet i 1990, var der temmelig dødt på værkstedet i en årrække. Man havde lidt vedligehold af bl.a. rangerlokomotiver og snerydningsmateriel. Desuden sove- og liggevogne, og senere også almindelige personvogne.
I midten af 90'erne skete der igen noget. IC3 togenes success førte til bestilling af de elektriske ER tog (IR4). Det halvtomme Helgoland var et oplagt sted at placere de nye togsæt, men nu skulle man servicere eltog fremfor diesel, så der var meget, der skulle laves om - det blev der løbende de næste mange år. Litra ER var på dette tidspunkt de første elektriske tog - bortset fra S-togene - så igen var Helgoland, der tog sig af fremtidens tog.
Siden kom Øresundstogsættene til – litra ET, i Sverige kaldet X31K. Der findes også enkelte X32 (luksusudgaven af X31K som nu er blevet ombygget, så de nu ligner X31K) og disse indgår også i flåden.
Fremtidens danske tog bliver formentlig også elektriske - engang -, så her står Helgoland også stærkt. Om man så har kapaciteten, er en helt anden sag.
Helgoland fik navn efter søbadeanstalten Helgoland, der lå ud for Strandvænget fra 1915 til 1937. Området fik navnet Helgoland maskindepot. I forbindelse med overtagelsen af vedligeholdelse af sove- og liggevogne fra vogndepot København H i 1988 blev depotet omdøbt til Basisværksted Helgoland. Helgoland blev for en del år siden omdødt til DSB First maintenance. Det hedder det ikke længere. DSB vedligehold er nok et bedre navn, men det nye navn er blevet til El-togsæt Helgoland. Det er dejligt, at det gamle navn Helgoland er kommet tilbage som en del af navnet. Internt kaldes Helgoland til tider for Teglværket. En god forklaring herpå findes dog ikke.
Maskinmester Lars Peter Jensen fra ??El Togsæt Helgoland begyndte inden rundvisningen med en gennemgang af, hvad værkstedet varetager af opgaver, suppleret med indlæg fra maskiningeniør Steffen, som primært har ansvaret for Øresundstogene.
Der er i dag 44 ER i drift (minus nogle under genombygning efter røg/brand).
Der er i dag 95 ET i drift, og 11 mere er på vej. Herefter ser det ud til at være slut med flere at disse – efter personalets vurdering – glimrende togsæt. Litra ET består af dele fra mange forskellige lande. F.eks. kommer sandwichpladerne fra Danmark, motorerne fra Sverige og andre dele fra Spanien og Frankrig.
Foruden eftersyn på Helgoland bliver ET serviceret hos Euromaint i Malmø.
Efter gennemgangen begyndte selve rundvisningen.
Inden længe vil en del af disse spor blive pillet op, og bygningerne i midten af ovenstående billede tv. vil blive revet ned til fordel for den nye Nordhavnsvej (Se link med bl.a. billeder af den nye vej sidst i artiklen). Arbejdet er påbegyndt, og det var dette forberedende vejarbejde, der gav store køer udenfor indgangen.
Hal 1 var den hal, der blev bygget først. Den ligger tættest på baneterrænet og indeholder 6 spor. Hele området bestod tidligere af et større kolonihaveområde, som var blevet til omkring 1. verdenskrig. En stor del af dette område måtte lade livet, da første etape af maskindepotet blev bygget. Adgang til de nye bygninger foregik via det kolonihaveområde, som slap i første omgang.
Foruden hal 1 blev der opført en forvarmecentral, en sidebygning med lager, tekniske lokaler, samt et toilet. Af velfærdslokaler var der intet, og der var kun koldt vand at vaske sig i. Man havde brug for mere plads og inden hal 2 var blevet færdigbygget havde man udvidet hal 1 med en forlængelse over de to østligste spor, så disse kunne rumme de nye firevognslyntog MB.
Hallerne er blevet ombygget mange gange. Flere af inspektionsgravene er blevet fyldt op, og taget er blevet forhøjet.
Ud mod baneterænnet finder vi opstillingsbanegården - nu klargøringsområdet. Her har Klargøring og ISS deres daglige færden. For at komme fra værkstederne til Klargøringen skal man via en viadukt under Kystbanesporet, der adskiller de to områder.
Opstillingsporene består i dag af 12 spor. Oprindelig var der 13 spor.
Her finder man også ICE overnattende. Fremtil 1970'erne kunne man også se tyske lyntog overnatte på Helgoland, f.eks. VT 12.6.
Efter en gang rengøring, toilettømning og evt. vask er togsættene klar til at tage imod nye passagerer.
Da lyntogsdriften blev intensiveret, blev det nødvendigt at udvidde Helgolands maskindepot. Yderligere en lang række kolonihaver måtte lade livet, og i 1938 kunne man tage hal 2 i brug. Fire spor mere blev det til.
Foruden hal 2 blev der bygget en mellembygning med værksteder og kontorer, en overnatningsbygning for lokomotiv- og togpersonale, samt en bygning til brug for Wagon-Lits, som bl.a. betjente restauranterne i lyntogene. Wagon-Lits havde depot i kælderen. Desuden blev der i disse år indrettet marketenderi, samt bade- og omklædningsfaciliteter for værkstedspersonalet.
Da vi gik rundt i hallen, hørte vi i radioen, at endnu et vulkanudbrud kunne komme til at medføre flyveforbud over Danmark. Bilkøer udenfor - og flyveforbud over Danmark! Hvad kan man sige andet end: "Tag toget!"
Fremtidens tog ser i dag ud til overvejende at blive elektriske, så her er Helgoland godt rustet. Det kan i øvrigt nævnes, at der ikke er plads til El-værkstedet (Cvk Kbh) på Helgoland, og man ved endnu ikke, hvor de i sidste ende bliver placeret.
Man har en hovedregel indenfor togvedligeholdelse, som siger, at med 10 spor kan man servicere 100 eltogsæt i drift. Der er som sagt i dag 44 ER og 95 ET i drift, samt 11 mere på vej. Selvom der også findes andre værksteder, der tager sig af disse togsæt, så har Helgoland vist rigeligt at se til.
Det var et spændende kig indenfor.
Tak til Helgoland og DJK for et godt arrangement.
"Lyntog - Trafikrevolutionen i 1935", Banebøger 1985 af John Poulsen.
Infofolder "DSBFirst - El-Togsæt Helgoland 2010" af El togsæt Helgoland.
Baneavisen, bagsiden: En verden til forskel (pdf). Selv efter 20 år i Helgoland kommandopost synes Linda stadig, det er dejligt at være på arbejde.
Københavns Kommune: Nordhavnsvej
Københavns Kommune: Billede af model af den kommende Nordhavnsvej ved Helgoland
Som nævnt i artiklen Kort nyt fra Danscale Marts 2011, så er der et fint lille stationsbyhus - murstensvilla 3002 - på vej. I den omtalte artikel var der kun billeder af prøvestøbningerne, men nu er der kommet nogle meget fine billeder af huset i samlet og malet stand. Selvom jeg ikke har haft huset i hænderne endnu, så ser det ud til at leve helt op til de tidligere modellers standard. Modellerne er fine, men de ligger også i den dyre ende.
Huset kan nu købes hos forhandlerne.
Foruden stationsbyhuset kan Den lille havfrue og udhuset nu også købes.
Modellerne kan bl.a. købes hos Odense Modeljernbanecenter og ikke mindst hos Frisporet (som vist har en finger med i udviklingsprocessen som rådgiver).
Den næste model der skal færdiggøres, er Hus med forretning (nr. 3001), som har nogenlunde samme opbygning som ovenstående stationsbyhus. Andre modeller på vej er kolonnehuset fra Langå (nr. 1005) og man er netop begyndt at arbejde på et mindre enfamiliehus fra 20?erne med tilhørende sidebygning.
Et andet kommende projekt hos Danscale er en model af Glyngøre station. Desværre er der sammenfald med en kommende model af Glyngøre station fra EpokeModeller. Danscales model bliver i resin og EpokeModeller i laserskåret karton. Prisen bliver nok heller ikke ens.
Mere om Glyngøre station i model kan læses på Frisporet. Om forbilledet for denne model kan man læse på Erik V. Pedersens dejlige hjemmeside evp.dk i artikelserien om Sallingbanen - Stationerne: Skive - Glyngøre.
Se også: www.danscale.com om bl.a. baggrundene for husene.
Relaterede links:
1. juni 2011
DSB anskaffede sig blot 2 (andre nævner 3) af disse 2. kl. sovevogne i 1970'erne (I Banen nr. 122 har der netop været en artikel om denne vogn, og her kan man læse, at typen blev udviklet i 1971 og købt af DSB samme år, men iflg. Jernbanen.dk blev de bygget i 1975, hmm).
Foruden disse to WLABm type I vogne havde DSB også fem andre vogne med litra WLABm, men de blev først indkøbt noget senere, og de var også af ældre dato. Udseendet af type II var også lidt anderledes, idet de bl.a. kun havde seks store vinduer i den ene side.
Hvis man medtager WLABm type II kommer man op på 7 WLABm vogne ialt, og selvom det ikke er mange, så er typen alligevel interesssant - ikke mindst p.g.a. deres anderledes udseende. De mange små vinduer har uden tvivl givet en fin kontrast til de andre standardvogne i en vognstamme. Hele 19 vinduer er der i WLABm'en på den ene side (kupesiden) og 8 vinduer (samt et mindre) i gangsiden. Vognen er også en meget lang vogn: Hele 26,4 m.
I den omtalte artikel i Banen fremgår det, at der på nr. 460 stod "TEN Trans Euro Nacht" på den ene side og "TEN Trans Euro Nuit" på den anden side. Som det fremgår af billederne herover og herunder, så står der på nr. 461 "TEN Trans Euro Nacht" på den ene side, men "TEN Trans Euro Night" på den anden! En pudsig detalje.
De to WLABm type I sovevogne blev udrangeret i 1997.
Den ene vogn - nr. 460 - blev overtaget af Danmarks Jernbanemuseum (efter at have været hos målevognstjenesten et stykke tid) og ført til Frederikshavn.
Den anden vogn - nr. 461 - kom også i brug hos målevognstjenesten, som DSB tjenestevogn 61 86 99-69 008 - 6. Her blev den måleledsagevogn.
Alle ovenstående billeder er fra Vojens, den 13. marts 2010.
Modellen
I foråret 2011 kom Roco med en model af WLABm type I sovevognen - TEN Trans Euro Nacht, også kaldet T2S. Den har tidligere været udgivet af Heris / Tog & Tekno.
Modellen er af nr. 461 i modsætning til modellen fra Heris, som var nr. 460. Den er nydelig med mange fine detaljer. Udseende er meget massivt , hvilket bl.a. skyldes de mange kasser og udstyr underneden. Det noget særprægede udseende med de mange vinduer skaber en god afveksling i en personvognsoprangering fra 1970'erne.
På modellen står der Nacht på begge sider, og det er en anelse forskudt mod enden af vognen. En meget lille detalje som på ingen måde frarøver mig glæden ved vognen. Vognen leveres med Rocos kortkoblinger.
Vognen er meget lang. Her ses den opstillet sammen med nogle ældre vogne.
Øverst WLABm, dernæst B, CAR og CU.
Ønsker man at omlitrere vognen til nr. 460 er muligheden der. KM-text har påskrifter til begge vogne.
Det er bestemt en vogn jeg kan anbefale.
For ydeligere beskrivelser henvises til nedenstående.
Se Flemming Søeborgs glimrende gennemgang af vognen i artikel i Banen 122, April-Maj 2011, s. 108-111.
Jernbanen.dk: WLABm
Skala-N.dk: Sovevogn litra WLABm i skala N
Railfaneurope.net: Billede af WLABm vogn i 1996 ved Kbh H af Morten S. Sørensen.
Banen 122, April-Maj 2011, s. 108-111: Billeder af WLABm 460 af Poul Thestrup.
Drehscheibe-foren.de: DSB tjenestevogn 61 86 99-69 008 - 6 i Rødekro, 2003 af Thomas Schönenkorb.
Andre
Mikkel-elling.dk: WLABmh 819 i Kalundborg (type II)
Et pakhus fra Odense-Kerteminde-Martofte Jernbanen er kommet fra Witzel.
Et typisk dansk pakhus som man har kunne finde det ved et utal af baner.
I samme serie finder vi Agedrup station
og nu også Seden/Dræby/Messinge station:
Modellerne forhandles af bl.a. Odense Modeljernbanecenter: Agedrup station, Seden/Dræby/Messinge station og OKMJ pakhus og til serien kan man også købe "Mur til stationerne på kertemindebanen", DKK 68. Modellerne er endnu ikke på Witzels hjemmeside. Læs om forbilledet OKMJ på evp.dk.
25. maj 2011
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019