Tureby station (Th)Tureby 200

Tureby station (ved km 65,6) ligger på DSB strækningen Køge-Næstved (en del af Den Sjællandske Sydbane - også blot kaldet Sydbanen eller Lille syd).

Stationen blev taget i brug ved banens indvielse i 1870. Den blev opført ved Grevindeskoven i Algestrup (tidligere Alkestrup) - det var hele 2,5 km fra sognekirken og hovedgården Turebyholm (som gav navn til stationen). Oprindelig hed stationen ligeledes Thureby (deraf forkortelsen Th). 

Nabostationer: Haslev og Herfølge station.

IMG_2517_730

I disse dag (september 2015) er Tureby station under nedrivning. Bygningen havde hus- og skimmesvamp, og DSB ønskede ikke at sætte den i stand.

Anvendelse som flygtningebolig blev overvejet, og områdets beboere blev spurgt til råds om, hvad man kunne bruge bygningen til.

Stationsbygningen havde (i 2015) et areal på 420 m², fordelt på 177 m² til beboelse og 243 m² til erhverv. Der var 9 værelser til beboelse og 3 til erhverv. Ejendomsvurdering (2010): kr. 550.000.

På trods af Museum Sydøstdanmarks ønsker om bevarelse af stationen, måtte den til sidst bukke under.

Udsnit af museumsdirektørens skrivelse fra 2014 lyder således: »På grund af den høje grad af originalitet, velbevaret stand og store potentiale i at vise den lokale udvikling, herunder jernbanens indflydelse på byudvikling og menneskers dagligdag henstiller Museum Sydøstdanmark til, at man ikke nedriver Tureby Stationsbygning, men overvejer alternative løsninger«.

Således gik det desværre ikke.

 

Stationsområdet set fra oven:

JavaScript must be enabled in order for you to use Google Maps.
However, it seems JavaScript is either disabled or not supported by your browser.
To view Google Maps, enable JavaScript by changing your browser options, and then try again.

Man ser tydeligt på ovenstående, at læssespor og -vej lå i forlængelse af stationen. Læssesporet aflystes i 1977.

Stationen var tegnet af arkitekt Charles Abrahams. Stationen havde oprindeligt to ventesale, et lille toilet for damer, et kontor, godsekspedition, forhal, forstanderbolig og funktionærbolig. Desuden udhus med retirade og pakhus, et varehus med forstue, to kontorer og pakrum. Der var kælder under varehus og hovedbygningen.

Stationens størrelse var noget overdimentioneret i forhold til områdets befolkning, men i perioder sidste i 1800 tallet var der stor aktivitet i fbm. områdets dyreskuer.

 IMG_2501_730

 

IMG_2504_730

 

IMG_2505_730

 

IMG_2506_730

Hjørnebygning, hvor der var købmandsbutik, samt i baggrunden: Kroen med danselade.

 

IMG_2510_730

 

IMG_2511_730

Kroen. Hertil overførte greven på Bregentved sin bevilling fra Sonnerup Kro.

 

IMG_2512_730

 

IMG_2514_730

 Retiradebygning.

 

IMG_2515_730

  Strækningen set mod sydvest (Haslev)

 

IMG_2516_730

 

IMG_2519_730

 

IMG_2520_730

 

IMG_2521_730

 

IMG_2522_730

Stationen havde et Siemens & Halske mekanisk sikringsanlæg fra 1908. I 1985 blev det udskiftet med et sikringsanlæg DSB type 1977 og der indførtes fjernstyring fra FC Roskilde.

 

IMG_2523_730

Strækningen set mod nordøst (Herfølge)

 

IMG_2528_730

 

IMG_2524_730

 Varehuset

IMG_2529_730

  

IMG_2526_730

 

IMG_2527_730

 Farvel til Tureby station. Den blev 145 år.

Adresse:

Turebyvej 6, 4682 Tureby

 

Alle billeder: 7. april 2013

 

Bøger:

"Sydøstsjællandske jernbaner" af Niels Jensen.
Jernbanehistorisk årbog '95: "Sydbanen 1870-1903 - fra lokalbane til international forbindelse" af Jens Bruun-Petersen, Morten Flindt Larsen og John Poulsen.

 

Artikler og indslag ang. nedrivningen:

21. apr. 2014: Jernbanen/forum: Tureby station skal rives ned
25. apr. 2014: DrAlco/YouTube: Tureby station og sydover 2014 (11:07)
14. aug. 2014: sn.dk: DSB vil rive Tureby Station ned
25. feb. 2015: Bygningskultur Danmark: Tureby Station skal ikke nedrives - endnu
3. sep. 2015: sn.dk: Tureby Station rives ned
4. sep. 2015: Køgeavisen: Tureby Station hører snart fortiden til
4. sep. 2015: Jernbanen/forum:: Stationsbygningerne i Køge og Tureby rives ned (med billeder af nedrivningen)

 

Links:

Wikipedia: Tureby Station
Danskestationer.dk: Tureby (gode billeder med mere farve på træerne)
banevagt.dk: Skematisk sporplan 1998 (pdf)
Rasmus Drejer-Nielsen/Panoramio: http://www.panoramio.com/photo/42411842

14. sep. 2015

Godsbanegården i Vejle

IMG 7550 730

Godsbanegården i Vejle har nu i et stykke tid været truet af nedrivning. På dette sted vil man istedet bygge et kæmpe indkøbscenter.

Nedrivningen er blevet varslet i nogenlunde tid, og derfor har det været muligt at tage aktion. En borgergruppe for gamle bevaringsværdige bygninger i Vejle er blevet dannet. Det var ikke, som da pakhuset i Roskilde blev nedrevet uden varsel. Det er siden blevet til et begreb: At lave en "Roskilde pakhus". Selvom man ikke er blevet taget med bukserne nede i Vejle, så ligger der en stor kamp forude mod kommercielle interesser og prestigebyggeri.

IMG_7488_730

 Det varslede indkøbscenter er planlagt til at blive 72 meter højt. Hotel Australia (den hvide bygning i baggrunden) er 40 meter høj.

IMG_7496_730

 

IMG_7502_730

 

IMG_7503_730

 

IMG_7525_730

Risten i Vejle bliver brugt flittigt, så der skal nok findes et alternativ, hvis arealet forsvinder.

IMG_7526_730

 

IMG 7549 730

Den flotte bygning er bygget i 1914 og den er tegnet af Heinrich Wenck, som også tegnede Hovedbanegården i København.


Bygningen er arkitektonisk meget flot. Vedligeholdelsesmæssigt er området ikke i top, men istandsættelse af den gamle godsbanegård skulle efter sigende være overkommelig. Der skal ikke meget til, før den igen vil være en fryd for øjet, og det er let at forestille sig bygningen som et centrum for et kulturelt liv. Det kedelig alternativ er et 5 etagers indkøbscenter med tårne helt op i 10 etager. Et statussymbol for byens politikere.
Tankevækkende er det også, at der i Vejle i dag står to indkøbscentre, som ikke fungerer optimalt. Der er oven i købet planer om at ombygge det ene, så måske man skulle koncentrere sig om disse, før man udvider og river bevaringsværdige bygninger ned.

 

IMG 7601 730

 På samme tid misligholdt og romantisk. Jeg kunne let forestille mig en cafe med et mylder af unge ved borde og stole på denne rampe.

 

IMG 7600 730

IMG 7602 730

 

Et godt eksempel på et pakhus der er blevet sat flot i stand, og som er et godt aktiv for byen, er pakhuset i Kolding, som er blevet et fint spillested.

Kolding pakhusIMG 2978 350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG 5030 300

 

Fåborg pakhus er blevet til en nydelig restaurant.

I Middelfart er pakhuset blevet til "Ungdommens hus", som er omdrejningspunkt for mange af byens unge.

I Skjern er godsekspedition også blevet anvendt til nye gode formål - bl.a. café.

I Brande er remisen blevet kultur- & konferencecenter. 

 

IMG 4355 350ugensbillede 04 2013

Så hvorfor ikke i Vejle? Bygningen er bestemt bevaringsværdig i mine øjne, og heldigvis er der mange, der føler det samme.

Støt op omkring gruppen i Vejle. Se link nederst.

Alle billeder er fra den 9. juli 2011.

 

IMG 7548 730

Er dette mon enden på Godsbanegården i Vejle ... i mere end en forstand?

Links:

IMG 7484 730

Facebook: "Bevar-godsbanen" <----

 
Vejlenser.dk: Godsbanen
Tråd på jernbanen.dk/forum: Slut med den gamle godsbanegård i Vejle 
Vejle Godsbanegård: Drømmescenarium
Vejlepostkort.dk: Postkort ca. 1905: Godsbanegården med hestehøretøjer
Danskestationer.dk: Postkort fra 1952: Udsigt fra Tyrelodspynten med godsbanegården i Vejle
 
 
Nogle anvendelser af pakhuse og jernbanebygninger:
Realdania.dk: Godsbanen i Aarhus
Remisenbrande.dk: Kursus og konferencecenter i Brande
Bruunskepakhus.dk: Om Det Bruunske Pakhus i Fredericia
Dethvidepakhus.dk: Det Hvide pakhus i Fåborg
Turistnyt.dk: DSB er meget mere end skinner - om Kursuscenter Østerport
 
Andre links:
My 1 2 87.dk: Roskilde Pakhus

 18. august 2013

Fruens Bøge stationIMG_5647_350

- Svendborgbanens første station efter Odense ved km 5,3 km. Mellem de to stationer blev der i 1981 etableret et trinbræt (Odense Sygehus).

Fruens Bøge var desuden udgangspunkt for den hedengangne Nr. Brobybane (Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane, ONFJ).

IMG_5485_730

Fruens Bøge station blev åbnet i forbindelse med Svendborgbanens (SFJ's) indvielse den 10. juli 1876.

Stationen er bygget i Schweizerstil, hvilket gøre den meget særegen. Stationen havde i begyndelsen kun åben i sommerhalvåret (1. april-1. oktober) for betjening af lystskovens publikum. I Illustreret Tidende 1876 kunne man læse om Svendborgbanen:

"... har man endnu, inden man når Odense, de to holdepladser Hjallese og Fruens Bøge, hvoraf navnlig den sidste kun har betydning i sommertiden for lystrejsende."

I 1885 indførte man betjening året rundt, og det har nok været en kold fornøjelse for stationspersonalet, da stationen kun var bygget til "sommerdrift" (dvs med enstensmur).

Nogenlunde samtidig med anlæggelse af Svendborgbanen købte Odense Kommune Fruens Bøge inklusiv en del af Hunderupskoven, engen, Hedehuset, Skyttehuset, "Sorgenfri", Pavillonen ved dansepladsen, Carlslund, Røde hus, Skovlyst og Bøgeskovhuset i Hunderup skoven. Mere herom senere.

I 1906 fik Nr. Brobybanen (ONFJ) tilslutning til det øvrige banenet via Fruens Bøge. Nr. Brobybanen var  Fyens længste privatbane på 47,3 km. I 1954 lukkede Nr. Brobybanen.

 

MP-Fruens Boge.Foto.P.E.Clausen 730

Fruens Bøge skov

Fruens Bøge station

IMG_5464_350IMG_5467_350

 

 

 

 

 

 

 

I 1992 blev stationen fredet. Bemærk: Stationen fik lov til at beholde sit gamle rød hvid stationsskilt.

I 2003 blev perronen forlænget med 10 m.

IMG_5466_350IMG_5469_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_3937_350

IMG_3939_350

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5643_350

 

IMG_5129_350

IMG_5134_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2244_350

IMG_5486_350

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5471_350

IMG_5478_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5475_730

 

IMG_5461_350IMG_5463_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2250_350IMG_5472_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2252_350IMG_5476_350

 

 

 

 

 

 

 

Bycykler

De nye bycykler for pendlere blev opsat i marts 2011. De kan lejes vha. mobiltelefonen. Se mere på

IMG_5127_350 IMG_5477_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5483_350IMG_5484_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5508_350IMG_5492_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

jh105-08_350.jpg

jh105-11_350.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fruens Bøge station har alle dage været tæt knyttet til Fruens Bøge skov, og vi skal derfor om lidt se nærmere på lystskoven Fruens Bøge og dens historiske udvikling. Jeg har gået utallige gange i denne skov, men det er først i forbindelse med denne artikel, at det er gået op for mig hvor mange aktiviteter, der rent faktisk har været i skoven i løbet af de sidste 150 år.

Lad os tage et kig på skoven og dens histoie:

 

Fruens Bøge skov

IMG_5598_350

Allerede i begyndelsen af 1800 tallet begyndte Odenses befolkning at tage på udflugt til de forskellige skove rundt omkring byen for at slappe af, men Fruens Bøge - der dengang hed Christiansdals skov - var endnu ikke blevet så populær. Alene manglen på stier gjorde adgangen hertil besværlig, og så var den stadig i privateje.

Skovene i nærheden af Fruens Bøge bliver i 1828 beskrevet af H.C. Andersen. (Der må her primært være tale om Hunderupskoven, som ligger lige ved siden af Fruens Bøge - lidt mod øst på den anden side af Odense Å). Her hoppede H.C. Andersen rundt som dreng og "satte jordbær på strå", og det var i Fruens Bøge Skov.

Fruens Bøge skov på 24 hektar afgrænses mod øst af Odense Å, som sammen med de grønne bøge, skaber den hyggelig atmosfære man finder i skoven.

I anden halvdel af 1800-tallet blev skoven helt anderledes populær:

 

Navnet Fruens Bøge

Fruens03_350Christiansdals skov hørte indtil 1840 under kammerherre Peter Ulrich Frederik "Fritz"  Benzons Christiansdal. Det menes at fruens Bøge har fået sit navn fra enten Jomfru Maria (Vor Frue), eller fra Kammerherrens anden frue, som ofte kom i skoven, og på hvis efterspørgsel der blev svaret: “Fruen er i Bøgene”.

Den første forklaring er nok den mest sandsynlige (at det er efter Jomfru Maria), men den anden er omgærdet med den mere romantik. Christiansdal blev til dét, som vi i dag kender som Dalum Kloster, og i den sammenhæng passer den sidste forklaring nok også bedst.

Efter den gamle kammerherres død i 1840 overtog sønnen Christian Benzon ejendommen og dermed skoven. Han lod straks herefter skoven blive offentlig tilgængelig for alle, og yderligere sørgede han for at få bevillinger til de småhuse, som fandtes i skoven. I samme forbindelse stiftede man "Foreningen", som havde stor opbakning fra den nye kammerherre.

Fruens Bøge havde før dette tidspunkt kun været brugt til enkelte arrangementer - bl.a. i forbindelse med Prins Ferdinands bryllup med Prinsesse Caroline i august 1829.

 

"Foreningen"

Den 22. maj 1840 - kort tid efter foreningens stiftelse - indviede man officielt foreningens lokaler i det, der senere blev til Pavillonen. Før denne dag havde foreningen brugt navnet “Sommerselskabet”, men det blev herefter blot til “Foreningen” - dengang var der ikke så mange foreninger. Senere kaldte man den “Foreningen i Fruens Bøge” eller “Skovforeningen”. Foreningens egentlige stifter menes at have være Kaptain af Ingeniør- og Vejkorpset P. B. v. d. Recke.

I 1842 fik foreningen erhvervet sig en tribune, som tidligere havde været anvendt i forbindelse med hestevæddeløb. Lokalerne blev - foruden af foreningen selv - benyttet af bl.a. sangforeningen og af skytteforeningen.

Fruens01_350

I 1877 købte Odense By Fruens Bøge på opfordring af Forskjønnelseskomitén (en kreds af prominente borgere).

På kortet til højre kan man se, at foreningens område (markeret med en fed streg) kun var en del af skoven. Her var der bl.a. pavillon, tilskuertribune, musikpavillon og hestestald til de besøgendes heste. Desuden er Frihedstøtten (se senere) og maskinhuset markeret. I maskinhuset havde man en generator kørende for det stadigt voksende elforbrug. Når "Foreningen" holdt sit ugentlige sammenkomst var dette område afspæret med vagter langs kanten.

Stationen er udenfor kortet til venstre. Foreningen havde naturligvis også interesse i jernbanestationen, og den tegnede aktier for 500 rd. i banen.

Ved århundredeskiftet var foreningen vokset til 2.000 medlemmer ud af Odenses befolkning på 38.000.

I pinsen blev det tradition at se solen danse i Fruens Bøge. Allerede ved 4-5 tiden om morgenen kunne man se folk bevæge sig ud til skoven for at nyde dette syn.

Mere følger om foreningen under "Pavillonen".

D: Se Odensebilleder.dk: Skovfogedhuset 1906

 

Odense Åfart

Adgang til skoven var meget besværlig i begyndelsen. Det var svært at komme dertil med hestevogn og de fleste gik. Derfor blev dampbådene på åen hurtigt et populært transportmiddel efter de begyndte i 1882, men både sporvogn og jernbanen blev også brugt af mange, så der var mange muligheder.

Først var det dampskibe man brugte - senere var det motorskibe - og det er det fortsat i dag. På en enkelt sommer kunne bådene fragte imellem 80.000 og 120.000 besøgende frem og tilbage. Dette kan holdes op mod jernbanens skovtursrejsende i 1898-99 på 33.260 personer (i løbet af de 23 dansedage, hvilket udgjorde 60% af årets trafik for banen). Læs meget mere herom i Lars Viinholt-Nielsens bog "Svendborgbanen i 125 år".

Bådene udgik - som de også gør i dag - fra slusen ved Munke mose. Det var her, at H.C. Andersen som dreng - mange år forinden - lå og kiggede ned i det skummende vand.

Det er fra Odense Åfart, at man kender sangen "Sejle op ad åen". Den blev lanceret af Eduard Agerholm på Odense Sommerteater i 1896 i revyen 'Vand på møllen'.

Se mere på:
Aafart.dk: Historie
Odense.dk: Om Odense Åfart
 

Skovsøen

Skovsøen blev udgravet under 1. verdenskrig som en del af et arbejdsløshedsprojekt. Vandet kommer fra Odense Å, men den begrænsede gennemstrømning har flere gange nødvendiggjort en tørlægning af søen for at rense op i den.

IMG_5519_730

Springvandet i midten var en gave fra Haustrups Fabrikker. Det bidraget samtidig til iltning af det iltfattige vand. Fodring af søens ænder er et yndet udflugtsmål, for slet ikke at nævne vaffelisen ved Skovsøen.

Der har været flere isboder ved skovsøen. I dag findes der to, og de er meget eftertragtede. At tage til skovsøen for at spise vaffelis er en yndet "forseelse" for mange odenseanere.

IMG_5453_350

IMG_7291_350

IMG_5455_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mere på:

Restauranterne

Restaurant Skoven.

IMG_5516_350

IMG_5629_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Hunderupskoven - tilbage i 1830'erne - stod der her et fæstehus, som var meget vakkelvorn. Her var der ikke beværtning, men man havde fået lov at opstille et telt ved huset,  - og om søndagen og på visse helligdage - at lave udsalg af drikkevarer.
Som erstatning for det tidligere traktørsted blev Restaurant Skoven opført i 1936/37. Egentlig er denne restaurant placeret på den "forkerte" side af bredden, og den hører derfor ikke til Fruens Bøge men til Hunderupskoven. Efter at broen over åen blev bygget (som ses på billedet til højre), smeltede de to skove dog nærmest sammen.

Siden 1965 blev restaurant "Skoven" drevet af familien Madsen indtil 2002, hvor familien bag Jensens Bøfhus overtog stedet. I første omgang blev den videreført som selvstændig restaurant, men i 2004/2005 blev den til en del af kæden, men navnet har den beholdt.

Læs mere på:
Odense.dk: Hornets sønner - om selskabet der holdt/holder til i området.

 

IMG_6048_350

 

Restaurant Skovlyst

Skovlyst var et lidt finere sted, med et lille orkester der spillede til eftermiddagskaffen med konditorkage eller kringle.

I dag er der parkeringsplads på grunden, og det er nok de færreste som ved, at der for længe siden var gang i kaffekopperne her.

Billeder fra 1907, 1908, ca. 1912, 1918, 1930 findes i bogen "Odense og dér omkring".

Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst, Fruens Bøge. Restaurant, 1909.

Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst. Fruens Bøge. Restaurant, 1918.

 


Det Røde Hus

Det Røde Hus lå i nærheden af, hvor vi i dag finder jernbaneoverskæringen. Øjensynligt lå det for enden vejen, der fører hen til jernbanestationen. I huset var der en port, i hvilken man skulle igennem for at komme ind i Fruens Bøge skov.

Det Røde Hus havde hvide vinduer, og så var det - rigtig gættet - rødt. Her kunne man også spise sin medbragte mad eller tage et spil kegler eller minigolf, og der var også både skydebane og lykkehjul. Det var et noget mere folkeligt sted end Skovlyst.

IMG_6045_350IMG_5512_350

 

 

 

 

 

 

 

Ved vejen hen til Fruens Bøge Station havde Det Røde Hus et tilhørende stort træhus, som kunne lejes til fester og lignende. Dette må have ligget meget tæt på det nuværende spejderhus (læs senere herom).

Røde Hus traktørsted i Fruens Bøge eksisterede fremtil 1957. I begyndelsen af 1960'erne blev det revet ned. I dag er der blot en græsplæne.

I området kan man i dag se egetræer på optil 300 år.

Odensebilleder.dk: Røde Hus i Fruens Bøge

Se mere på:
Ibyeniodense.dk: Det Røde Hus


Sorgenfri

Ved Sorgenfribækken lå tidligere et traktørsted “Sorgenfri”.

IMG_5617_350IMG_5655_350

 

 

 

 

 

 

 

Før “Sorgenfri” blev til, lå der her en overbygning/tagkonstruktion på stolper, som blev kaldt “Telegrafen” eller “Det norske hus”. Overbygningen dækkede over nogle siddepladser.

"Sorgenfri" var arbejdernes foretrukne samlingssted, og det var specielt populært i mellemkrigsårene. Det lå lige ud til bådefartens endestation.

IMG_5616_350

IMG_5615_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5582_350

 

 

 

 

Bygningen blev revet ned i 1965.

Ved siden af Sorgenfrigrunden kan man i dag se en lille "dal". Det er den ene af de to haver, som blev anlagt i 1950. I dag tjener "dalen" øjensynligt mere som alternativ bålplads. Den anden have lå ved sorgenfribækken.

Odensebilleder.dk: Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge.

 

 

 

 

Restaurant Carlslund

IMG_5460_350Foruden Restaurant Skoven er Carlslund den eneste restaurant, som fortsat eksisterer i dag. Carlslund ligger i udkanten af Humlepletten - ikke langt fra hvor "Foreningen" holdt til. Fra restauranten kan man se lige over til stationen.

Den en kendt for sin legendariske æggekage - med masser af flæsk på. Også for erhvervslivet er det et yndet sted at tage sine "forbindelser" med.

IMG_5457_350IMG_5649_350

 

 

 

 

 

 

 
Læs mere på:
Fynskebilleder.dk: Carlslund 1952
Restaurant-carlslund.dk: Carlslund

 


Pavillonen 1883 - 1936 (nedrevet 1946)

Pavillonen var centrum for aktiviteterne i "Foreningen".

Før pavillonen blev opsat var der et stråtækket skovhus på Humlepletten. Her afholdt gården tidligere høstfester mm. men man havde også opbevaret og bearbejdet humle her - deraf navnet for pladsen. Huset blev i foreningens første år udviddet med nogle tilbygninger - bekostet af kammerherre Chr. Benzon. Foreningen fik lagt det første dansegulv ved dette skovhus på Humlepletten.

Fruens02_350I 1883 blev den første pavillon afløst af en tårnpavillon tegnet af arkitekt P. C. Monberg (1851-1927) - ikke at forveksle med den senere så landskendte entreprenør Monberg.

Her var dans under åben himmel en yndet forlystelse. På en altan var der plads til orkesteret, men der var også en særskilt musikpavillon. Når flaget blev hejst på Hempels tårn i Vestergade i Odense centrum markerede det, at "Foreningen Fruens Bøge" havde musik og dans for medlemmerne. Hvide glacéhandsker var obligatoriske.

Fruens00_350

 

 

 

 

 

 

 

Der blev holdt mange arrangementer i disse bygninger foruden de fast tilbagevendende. Den Fyenske Garderforening blev bl.a. også stiftet i disse lokaler i 1889. Indtil 1905 skulle man have medlemskort for at komme ind til de ugentlige arrangementer - medlemskab var kun for det finere borgerskab. Selvom der blev løsnet op for reglerne, så var der omkring 1900 tallet en bestemmelse om at "Tjenestepiger og hunde ikke havde adgang"!

I løbet af de næste årtier døede aktiviteterne ud i selve pavillonen. I 1932 opløste foreningen sig selv (levende musik var ikke længere så eftertragtet, og man fik konkurrence fra bl.a. radioen, og med bilens udbreddelse var aktiviteter man kunne nå sikkert også blevet større). I løbet af 30'erne blev pavillonen brugt til undervisning af unge arbejdsløse og under 2. verdenskrig blev de værnepligtige henvist hertil (se yderligere litteratur nederst).

Odensebilleder.dk: Skovpavillonen i Fruens Bøge

Pavillonen blev revet ned i 1946. Se Fynskebilleder.dk: Skovpavillonen rives ned.

Skoven fortsatte med at være et populært udflugtssted langt op i 50'erne, og er det for så vidt fortsat i dag.

Det fortælles for øvrigt, at pavillonen var forbilledet for snedronningens slot i H. C. Andersens eventyr. Desuden skulle skoven have inspireret ham til ”Klokken” (1850). H. C. Andersens havde også en onkel, som var blind spillemand. Om sommeren stod han i Fruens Bøge og spillede på sin violin – i vinterhalvåret holdt han til inde i midtbyen.

IMG_5456_350

IMG_5639_350

 

 

 

 

 

 

 

Se mere på:
Billede på Ottoolssonslaegt.dk: Pavillonen i Fruens Bøge Skov.

IMG_5641_350

 

Legepladsen

I dag er pladsen hvor pavillonen lå - og hvor det har sydet med aktivitet i de lyse sommeraftener - blevet til en legeplads. En meget populær legeplads.
 
Se mere på:
Dalumhjalleseavis.dk: Ny legeplads i Fruens Bøge
 

IMG_5481_350Sortebrødrene i Frederiksmindehytten

Dette hus blev oprindeligt bygget på Næsby Hoved af skytteforeningen. I en periode havde skytteforeningen til huse i Fruens Bøge hvor den havde skydebane langs åen. Senere flyttede foreningen tilbage.

Dette hus kan muligvis være det store træhus, som kunne lejes til fester og lignende og som havde tilknytning til Røde hus, men måske er det blot blevet bygget på den samme grund.

Se evt. mere om spejderne: Blå spejdere i Odense

 

Fruens Bøge cykelbane

I Fruens Bøge blev der i 1894 oprettet en cykelbane lige overfor stationen modsat skoven. En tidligere - mere primitiv bane - havde før været brugt i Ansgar Anlæg, men her havde man ikke fået lov til at udvide banen. Allerede året efter - i 1895 - blev jordbanen ved Fruens Bøge cementeret. Det var her, at specielt Thorvald Ellegaard gjorde banen berømt, men det var desværre ikke nok til at trække tilpas mange tilskuere til (Ellegaard blev senere seksdobbelt verdensmester). Omkring 1908-11 blev banen nedlagt, og jorden blev solgt som villagrunde.

Når vi nu er ved cykler, så var Odense den by i Danmark, der fik sin første cykelsti (i 1898). Det var en cykelsti langs Heden (senere Sdr. Boulevard). Det var vejen ud til Fruens Bøge. I Fruens Bøge var der også en cykelstald, som var en lille pavillon, hvor man kunne opbevare sin cykel mod betaling. Odense fortsætter trend'en med de nye bycykler til pendlere.

Se mere på:
På et af disse billeder på historiskatlas.dk kan man se banen med bl.a. stationen i baggrunden.
Odense Kommune: Cykelbaner i Odense
Odensebilleder.museum.odense.dk: Motorløb paa Banen i Fruens Bøge. Ved Starten

 

Engen

Overfor skovsøen - på den modsatte side af vejen - finder man Engen. Det er her man går tur, mødes til familie komsammener, skoleudflugter , Skt. hans aften eller til et af de mange arrangemener: Koncerter - f.eks. med Leonard Cohen, motionsløb, maratonløb, Zulu Sommerbio under åben himmel, Opera eller til de tilbagevendende motorcykeltræf.

IMG_5633_350

IMG_6049_350

 

 

 

 

 

 

 

Her bliver der også afhold Åregatta og engang i 1990'erne lagde engen i Fruens Bøge græs til en Middelalderuge.
 

Mindesmærker

IMG_5580_350

Theodor Ludvig Schiøtz
Schiøtz var grundlægger af Albanibryggerierne (sammen med Rasmussen og Esmann). Han var født i Roskilde 4. september 1821. Død 31. agust 1900.

Schiøtz var formand for Odense Kommunale Forskønnelsesudvalg og han var med til at forskønne Fruens Bøge ved beplantning.

Mindestenen er rejst på Lærkehøj i skoven lige ned til "dalen" ved "Sorgenfri".

 

 


Frihedsstøtten
Den blev rejst i 1888 som minde om Stavnsbåndets ophævelse. Det stod tidligere fint indrammet af smedejernshegn med lav beplantning og flag.

I dag er det nærmest noget der står der, fordi det ikke lige kan flyttes.

Billede fra omkring 1910 kan ses i bogen "Odense og dér omkring".

IMG_5637_350

 

 

 

Sporvognene

Odense var den af de tre store byer, som først lukkede ned for sporvognene i byen. Det var i 1952. De havde kørt siden 1911. Den første linie gik til Fruens Bøge ved Zoo. Den anden ende af hovedlinien gik til Hunderupvej / Bülowsvej. Denne ende bliv i 1923 forlænget til Hunderupskoven ved siden af Fruens Bøge og man kunne således tage sporvognen til Fruens Bøge på to måder.

Ved Fruens Bøge stod der en gammelt ventesal. Den kan man nu gense på sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Se mere i:
Hæftet "Odense Sporvej's gamle ventesal ved Fruens Bøge fra 1914 (en fortælling om en ventesals lange liv og skæbne)" af Erik Hedal Nielsen.

 

Odense Zoo

Lige ved siden af Fruens bøge finder man Odense Zoologiske have.

IMG_5590_350

IMG_5607_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_5597_350

I dette område kunne man også engang opleve Odense Tivoli, men disse arealer er nu overtaget af Zoo, som udnytter dem på bedste vis.

 

Entreprenør Carl Nielsen

Entreprenør Carl Nielsen havde sin virksomhed i Fruens Bøge. Han havde flere store entrepriser, og brugte ofte smalsporsanlæg. Bl.a. havde han lokomotiver fra Pederhaabs maskinfabrik, men han havde også fået sammenstykket et par lokomotiver på hans eget værksted. Under krigen fortog han bl.a. brunkulsgravning. Til Sydfyenske Jernbaner leverede han bl.a Tørv.

Læs mere på:
Entrepenør Carl Nielsen, Fruens Bøge, nævnes i Etableringen af vejforbindelsen Strib/Middelfart
 
 

Relateret emne:

My 1 2 87.dk: Nyt fra EpokeModeller, juni 2010 - om Fruens Bøge station i model:

 

Ældre fotos fra Fruens Bøge modtages meget gerne.

 

IMG_2246_350

Flere billeder

Postkort af Fruens Bøge Station 1909 og af Skovpavillonen i bogen "Odense og dér omkring - set på postkort" af Richard G. Nielsen, 1981.
Karl.rudbaek-olsen.dk: "Papirtoget" i Fruens Bøge 2006-05-22.
Karl.rudbaek-olsen.dk: "Papirtoget" i Fruens Bøge 2006-05-22. "Hunden" fjernes, så toget kan køre ind på industrisporet til Dalum Papir.
Jernbanesider.dk: 14. April 2007 ankom CFL Cargo for sidste gang til Fruens Bøge
Railorama.dk: Fotos ved Fruens Bøge, 2006 og 2007 af John Hansen og Tim Jonasen.
Railorama.dk: DSB MQ 4114 med RV 2837 (Svg-Od), 2006 af John Hansen
Danskejernbaner.dk: Fruens Bøge station 2008
Jernbanen.dk/forum: Fruens Bøge kl. 10.09 den 15. november 2010
123hjemmeside.dk/emaljeskilte:  Emaljeskilt ved Fruens Bøge
 

Flere billeder af kørende materiel ved Fruens Bøge

IMG_5514_350

Skjold.dk: NSB Di 3.616 + DSB CL 1514 + Cll 1476 + CLE 1678 + MX 1001 som PP 8278 (Odense-Fruens Bøge) ank. til Fruens Bøge kl. 15.47. af John Nissen

 

Flere billeder fra Fruens Bøge Skov

Streetvi.com: Fruens Bøge Station via Google maps
HCAndersen-homepage.dk: Odense Aafart i gamle dage ca. 1908
Google.dk/search: Billeder på Google
Sporvej.dk: Ventesal der oprindeligt stod ved endestationen Fruens Bøge, nu genopført på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Foto 1. juni 2003.
www30.brinkster.com: Fruens Bøge station 2001.
Qrampen50.dk: Skovlyst i Fruens Bøge Odense. Søg på Skovlyst (ctrl f)
Odensebilleder.museum.odense.dk: Musiktribunen ved pavillonen i Fruens Bøge. Her spillede orkestret promenadekoncert hver Søndag eftermiddag i Skovforeningen. 1920.
Odensebilleder.museum.odense.dk: Postkort. Odense. Skovlyst, Fruens Bøge.
Facebook: Fruens Bøge
Livslinjer.dk: Unge arbejdsløse foran Skovpavillonen, 1933
Svendborgbanen i 125 år af Lars Viinholt-Nielsen. Billede s 50, 65, 68, 69, 71, 72, 78, 106, 107, 109, 179, 184, 186
Odense.dk: Billede af sporvognens endestation ved fruens Bøge, som for nyligt er revet ned.
 
 

Lyde:

IMG_5658_350

Toglyde.dk: "Næste station: Fruens Bøge"
 

Video:

YouTube: Gå ikke over sporet 7. Fruens Bøge 2007

Læs mere:

Stationen

Historiskatlas.dk: Fruens Bøge station
Familieterapeut.eu/jepsen-familien: Fruen i Fruens Bøge (Tegning)
Lars Viinholt-Nielsens liste over stationsbestyrere.
Lars Viinholt-Nielsens bog: "Svendborgbanen i 125 år".
Lars Viinholt-Nielsens bog: "Odense-Svendborg Banen 1876-1976"
Lars Viinholt-Nielsens bog: "Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen"
Hans Gerner Christensens bog "Sådan husker jeg Odense-Svendborg-banen"
Jernbanen.dk/forum: Næste station ...
 

Skoven

Den gamle bog "Tilbageblik i anledning af halvhundredaars-jubilæet i foreningen i Fruens Bøge" af J. Lauritsen udgivet af foreningen, Fyens Stiftsbogtrykkeri (1890).
Bogen "Odense og dér omkring - set på postkort" af Richard G. Nielsen, 1981.
Historiskatlas.dk: Fruens Bøge ved jernbanestationen, Odense (mindesmærke)
Mission-in-manchuria.blogspot.com: The Story of Fruens Bøge and Christiansdal
Odense.dk: Odenses skove
Odensebogen 1994: "Soldat i Fruens Bøge og i Albanigade" af Carlo Thorbjørn Sørensen.

 

IMG_5650_350

IMG_5642_350

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Og således gav jernbaneinteressen os igen indblik i en lang række andre områder.
 
Tak til John Hansen
Aug. 2011

Nyborg vognværksted

Man kan i dag - den 7. april 2011 - læse i avisen, at det gamle værksted i Nyborg er blevet solgt. Det bliver offentliggjort i en artikel i Fyens Stiftstidende, hvori man ser de nye ejere besigtige bygningerne sammen med Nyborgs borgmester Erik Christensen.

IMG_3082

De nye ejere er bryggerfamilien fra Ørbæk (Ørbæk bryggeriet) - far og søn - Niels og Nicolai Rømer. De har købt bygningerne for at påbegynde en whiskyproduktion. Der skal både være destilleri, besøgslokaler, butik og rundvisning på stedet. Foruden Whisky forventer man at fremstille gin, rom og snaps.

IMG_3069_730

"Det er nogle utrolige flotte bygninger med masser af historie." udtaler Nicolai Rømer. "Det vil vi selvfølgelig bevare, så selv om vi renoverer det og bygger om, så kommer udtrykket til at være råt, så man kan se det gamle stadigvæk".

Han slutter af med:  "Vi havde aldrig købt det - eller endda overvejet det - hvis det havde været almindelige lagerhaller. Der er en historie her"

IMG_3068_730

Der er rigelig plads i bygningerne - 3500 m2 - så lagerplads til whiskey er der nok af, men den skal også ligge længe.

IMG_3067_350IMG_3066_350

Traktor57_JBM_2010-08-29_350

En del af bygningerne er fra 1932.

 

En kendt traktor

I en årrække var Nyborg Vognværksted hjemsted for en traktor, som senere blev kendt fra Olsen bandefilmen "På sporet". Traktor 57 kom til Nyborg Vognværksted i 1956. Omkring 1968 blev den ommalet fra grøn til orange. Den kom til Cvk Købehavn i 1970, og i 1975 fik den rollen i Olsenbandefilmen (YouTube klip 4:24). Af andre rangerlokomotiver, der har været tilknyttet værkstedet, kan nævnes Köf 280.

 

IMG_3071_350

IMG_3073_350

Interaktivt kort! Vognværkstedet ligger lige ud til de gamle færgelejer.

 

Den 31. maj 1997 sejlede den sidste jernbanefærge over Storebælt, og dermed forsvandt også eksistensgrundlaget for værkstedet i Nyborg. Nyborg var ikke længere et knudepunkt.

I januar 2001 blev værkstedsbygnngerne endeligt nedlagt, men de har været ejet af DSB indtil nu. DSB har ikke selv anvendt dem på det sidste, men kommunen har haft lokaler i bygningerne.

IMG_3072_730

 

Kommunens planer

I kommuneplanen for området kan man læse: "De tidligere DSB-værksteder mod Holmens Boulevard skal forsøges bevaret og anvendes til kultur- og fritidsformål og medvirke til at skabe sammenhæng mellem bymidten og havnearealerne."

Desuden: "Mellem de tidligere DSB-værksteder og vandet skal der anlægges en offentlig park i sammenhæng med en bystrand ved Sølyst i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for færgelejearealerne."

I 2007 var der snak om, at kommunen ville indrette et multibibliotek i bygningerne, men det blev aldrig til noget grundet økonomiske forhindringer. Dengang var nuværende borgmester Erik Christensen (dengang Socialdemokraternes gruppeformand i byrådet) og daværende borgmester Jørn Terndrup også fortalere for ideen om genbrug af bygningerne. Andre mente at de var lige til at rive ned (heriblandt en tidligere smed og tillidsmand på værkstedet). Se link nederst.

IMG_3070_730

Det er dejligt at se, at endnu en gammel jernbanebygning er ved at finde ny anvendelse, og at bygningerne forhåbentlig er på vej mod en ny og bedre tilværelse, end den man ser på billederne.

 

Adresse: Sølystvej 10, 5800 Nyborg.

Ovenstående billeder er fra den 9. maj 2009.

 

Søges: Gamle billeder af Vognværkstedet.

 

Læs mere:

Fyens stiftstidende, 7. april 2011 s. 26-27.

Tommyrolfnielsen.dk: Status i jernbaneforholdene i Nyborg

Tommyrolfnielsen.dk: DSB i Nyborg og på Fyn

Jernbanen.dk/forum: Nyborg med flere billeder af Aleman og Ulrik Ernst Nielsen.

Jernbanen.dk/forum:Søndagsopgaven

Fyn.dk: Riv det gamle l... ned

Fyens.dk: Vestbroen var største opgave

Google Maps: Streetview af Nyborg vognværksted

7. april 2011

Roskilde pakhus

I 1847 blev Roskilde station åbnet, og den er således den ældste station i Danmark i dag. Pakhuset var knap så gammelt, men alligevel fra det samme århundrede - det blev bygget i 1897. Hertil har Thomas Kappel (forfatter til den glimrende bog "Roskilde Station") kommenteret: "Faktisk synes jeg godt, at man kan datere det længere tilbage. Øjensynligt blev det udvidede varehus simpelthen bygget omkring det allerede stående fra 1846. Tagstolen forekommer i hvert fald at have været genbrugt."

Hvis man tager ovenstående oplysninger med i dateringen, så har vi faktisk at gøre med Danmarks ældste pakhus.

I 1958 blev det om/tilbygget, således at det bebyggede areal kom op på 492 m2. Kælderen var på 431 m2.

IMG_3434_350IMG_5430_350

I Roskilde er det dejligt at se et gammelt jernbanemiljø bevaret, og både stationen og remisen er i dag fredet - men ikke pakhuset.....

IMG_3435_350IMG_0544_350

Den 11. februar 2011 blev pakhusbygningen anmeldt til nedrivning.

 

IMG_0543_350IMG_0530_350

 

IMG_0533_350IMG_0534_350

IMG_0535_350IMG_0537_350

 

IMG_0539_350IMG_0540_350

Der har ikke været mange skriverier om nedrivningen, men i Roskilde Avis kunne man den 9. april finde et læserbrev fra Peer Kurland - aktivt bestyrelsesmedlem i DJK - som også fandt beslutningen beklagelig.

RoskildeAvis9marts2011_730

 

IMG_0542_350IMG_0528_350

 

Den 15. marts 2011 kørte jeg i tog forbi Roskilde station, og her var nedrivningen fortsat igang - snart var det helt slut.

IMG_4478_350IMG_4482_350

IMG_4484_350IMG_4488_350

 

Den 22. marts var den sidste mur væk:

IMG_0550_350IMG_0546_350

 

Den 2. april 2011 var alle murbrokker væk:

IMG_5399_350IMG_5401_350

 

Hvad der skal være på området i stedet, er - indtil videre - ukendt for mig. Dog gøres der i øjeblikket mange bestræbelser på at forbedre cyklisternes parkeringforhold (se link sidst i artiklen), så cykelparkering kunne være et bud.

 

Lidt endnu kan vi se pakhuset fra oven på Google Maps:

Kortet er interaktivt.

 

En skam at en så gammel og pæn bygning ikke kunne bruges til noget. Flere steder er de gamle pakhuse blevet brugt til noget fornuftigt, f.eks. restaurant eller koncertsted. Pakhusets placering - lidt afsides - har nok trukket den forkerte vej for en ny anvendelse af bygningen, men mon tanken overhovedet er blevet overvejet? Har man gennemtænkt løsningen - og tænkt over at Roskilde station faktisk er Danmarks ældste station, og at det øvrige stationsområde er fredet!?!

Roskilde station er nu blevet en jernbanebygning fattigere - oven i købet en fra 1800 tallet.

 

IMG_3436_350

IMG_3437_350

 

IMG_3438_350

Det eneste vi kan glæde os over, er at de gamle porte måske finder en ny ejer, som vil værdsætte dem og deres historie. De er blevet afmonteret og sælges inden længe igennem firmaet genbyg.dk - et firma med gode genbrugstanker for gamle sager.

 

IMG_5424_350

IMG_5416_350

 

DSC00025_350

IMG_3440_350

Pakhuset blev de sidste år brugt til cykelopbevaring. Lidt en skam med den hvide maling for slet ikke at snakke om grafittien. Bortset fra dette, så så bygningen udefra ud til at være i en pæn stand, og portene var så pæne, at de forventes genanvendt andre steder.

 

IMG_5310_730



Adressen var: Jernbanegade 1D, 4000 Roskilde

 

Relaterede emner:

Roskilde station

Åbent hus i Roskilde remise 2009

 

Læs mere

http://cykelviden.dk/2010/07/09/roskilde-pa-vej-mod-en-cykelvenlig-station/

I Bogen "Jernbaneminder" fortæller Holger G. Hansen bl.a. om godsbefordringen på Roskilde station omkring 1900.

 

Tak til

Min far (for billeder fra den 8. og 22. marts 2011)

og

Peer Kurland

Marts 2011

Christianshøj trinbræt

- et trinbræt på den bornholmske bane Almindingen - Gudhjem Jernbane (AGJ, 1916-1952)

Et trinbræt er normalt ikke noget videre at skrive hjem om, men Christianshøj trinbræt adskiller sig på flere måder fra et "normalt" trinbræt. Dels er bygningen nok den største trinbrætsbygning i Danmark - i en meget speciel stil - og dels var trinbrættet årsag til, at banen fik en anden linieføring gennem landskabet end oprindelig planlagt.

IMG_8068_730

Christianshøj

Christianshøj hed oprindelig Søndre Jomfrubjerg. I 1824 besøgte Prins Christian Frederik (senere blev han Kong Christian den 8.) Søndre Jomfrubjerg, hvor han havde indbudt øens beboer til folkefest. Det halve Bornholm (mere end 10.000) mødte frem og fejrede prinsen. Året efter blev den 6,3 meter høje "Prinsestøtten" opført. Siden 1825 har Søndre Jomfrubjerg heddet Christianshøj.

Christianshøj var et meget stort samlingssted og derfor et oplagt sted at opføre et trinbræt ved. Det var det et yndet udflugtssted, og der blev også afholdt dyreskue i Christianshøj, så der kunne være et stort pres på transportvejene enkelte dage, men ikke nok til en stationsbygning.

 

 

Sporplan

Topview  i Google Maps. Du kan zoom ind og ud

Sporplan_Christianshoj

Sporplan

Selvom Christianshøj kun var et trinbræt, så fandtes der alligevel både et sidespor og en rampe.

 

109.I.23.DBJ_ved_Christianshoj.15.4.1960_730

Linieføringen

At føre banen over Christianshøj gav store udfordringer på grund af terrænet, og man havde i første omgang ikke planlagt, at banen skulle gå denne vej. Stigningen blev på 1,5 % og det krævede kraftigere lokomotiver end oprindeligt planlagt. Til tider måtte lokomotivet bakke og tage tilløb til, selvom man havde indkøbt stærke damplokomotiver hos Nydqvist og Holm i Sverige.

Den ekstra omvej betød også en stigning i anlægsomkostningerne på over kr. 100.000.

108.II.01.DBJ.ChristianshojTrb.15.4.1960_730

IMG_8069_h350

Bygningen

Trinbrætsbygningen er også blevet kaldt en stationspavillion, hvilket understreger dens størrelse. Den indgik i arkitektkonkurrencen, som blev vundet af Fisker og Rafn. Se mere herom under Gudhjem station. Bygningen blev opført i 1916.

Der var flere udkast til udformningen af bygningen. Et udkast lød på en 80 m2 stor bjælkehal med rødt tegltag i bornholmsk eg. Resultatet blev dog noget mindre, og der var - ligesom ved de andre bygninger - stor diskussion om resultatet var vellykket eller ej.

Trinbrættet lå i km 6.8 (fra Aakirkeby) og hele banen (Almindingen - Gudhjem) var 18.2 km lang, så hvorledes denne sten skal tolkes, er der måske nogen, der kan komme med et bud på ->

 

Trinbrættet blev nedlagt i 1952 samtidig med banen.

IMG_8070_730

 

IMG_8066_350

Christianshøj i dag

Den fredede trinbrætsbygning (fredet i 1985) ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen, og i bygningen er der indrettet et lille skov- og jernbanemuseum (åbent maj-okt).

Fra Christianshøj sælger Naturstyrelsen-Bornholm brænde, og der er hvert år tradition for, at der ved Christianshøj sælges juletræer.

Naturstyrelsen havde indtil 1. jan 2010 også en stakitfabrik på adressen, men den er lukket nu.

IMG_8067_730

 

Adresse: Almindingsvej 40, 3720 Aakirkeby

 

Læs mere

Boligavisen: Arkitektur på Bornholm, side 16.

Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007, s. 79, 92, 126, 158, 307,

Bogen "DBJ", bind 1, JMJK 1988, Tegninger af rullende materiel + sporplaner.

Bogen "DBJ", bind 2, JMJK 1988, Tegninger af bygninger.

 

Flere billeder

Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007, s. 79, 92, 126, 158, 307,

Naturstyrelsen.dk: Naturstyrelsen Bornholm 

Miljøministeriet - Naturstyrelsen: Bornholm - salg af brænde

Miljøministeriet - Naturstyrelsen: Slut med salg af stakitter

Bornholmsnatur.naturstyrelsen.dk: Christianshøjtrinbræt - Naturstyrelsen

 

Tak til

Erik V. Pedersen

Gudhjem station

 - endestation for Alminding - Gudhjem Jernbane på Bornholm (AGJ, 1916-1952)

DSC00092_730

I sølle 36 år fik stationsbygningen lov til at virke som jernbanestation. Senere kom der igen aktivitet i bygningen, men på et helt andet område.

På Bornholm var der tre jernbaner.

Først kom Rønne - Nexø Jernbane,

dernæst Rønne - Allinge Jernbane

og til sidst  Almindingen-Gudhjem Jernbane, AGJ. Den udgik fra Almindingen, men havde forbindelse til Aakirkeby, hvor den havde tilslutning til Nexø banen. Den anden endestation var Gudhjem station.

Konkurrencen

I modsætning til Nexø-banen og Allinge-banen, som havde fået udpeget deres arkitekter fra oven (henholdsvis professor Mathias Bidstrup og Ove Funch-Petersen), så havde man på Gudhjem banen besluttet, at det skulle foregå ved hjælp af en arkitektkonkurrence. Der indkom 47 skitseforslag til stationerne som omfattede stationerne i Gudhjem, Østerlars, Østermarie, samt trinbrætbygningerne ved Aaløse og Christianshøj.

Konkurrencen blev foretaget i samarbejde med Akademisk Architektforening. Foreningen anbefalede, at man gik videre med de unge arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn's forslag. Der var to projekter, som delte 1. pladsen, men Fisker og Rafn's forslaget "indeholdt de bedste momenter". Fisker og Rafn var blot henholdsvis 22 og 25 år.

 

Topview  i Google Maps. Du kan zoom ind og ud.

SporplanGudhjem

Sporplan

Stationsbygningen

DSC00098_350Fisker og Rafn's forslag tog afsæt i de lokale omgivelser og materialer - og bygningerne skulle være funktionelle og ikke prangende. Det faldt ikke i god jord hos alle. Man var vant til at stationerne var noget særligt, og at de skulle se anderledes ud end omgivelserne - gerne noget der lignede palæer, som vi ser det på f.eks. Allingebanen (se f.eks. Allinge station og Sandvig station). Tegningerne af stationen måtte revideres flere gange før man kunne påbegynde byggeriet.

Stationsbyggeriet indgik også i Landsforeningen "Bedre byggeskik"'s udstilling i København i 1916 - kort tid før banen blev indviet. Udstillingen skulle senere landet rundt.

Gudhjem-02_730

Bygningerne blev opført af bygmester Johannes Munch fra Nexø, som også opførte Nexø station. Gudhjem stationen var først færdig 4 måneder efter banens indvielse, og den var ved indvielsen bl.a. ikke færdigmalet i den røde farve (Bornholmsrød).

Stationensbygningerne blev skældt meget ud - i starten. Da banen blev indviet i 1916 udtalte jernbanekommissionarius (Kammerherre Lerche) under festmiddagen at "med hensyn til bygningerne var han ganske uskyldig - dem havde han ved Gud ikke haft noget at gøre med". Pressen stod heller ikke tilbage for diverse kommentarer. Ser vi på bygningerne den dag i dag, så må vi erkende, at de skiller sig ud fra de fleste andre stationer - set udefra - primært p.g.a. af tårnkarnappen mod perronen.

Med tiden blev den særprægede byggestil accepteret, og i pressen kunne man også læse positive linier om, at det bl.a. "er en Glæde at se, hvordan Farverne er afstemte. Meget ofte er Jernbanestationer den rene uhyggelighed. På Gudhjem-banen bydes på ikke så lidt. Der er smukke haandvævede Gardiner, tiltalenede Bænke med nydeligt Betræk, gamle Bornholmerure i pragtfulde Kasser, gamle morsomme Bilæggerovne og Kakkelovne o.s.v. Man må indrømme, der er nået både Stil og Hygge. Ventesalen på Gudhjem station er således et elegant Mesterværk, der søger sin Lige". Og endvidere: "Der er en kunstneristisk detailbehandling, som sjældnet træffes i vore Jernbanebygninger."

Stationen ligger højt over vandet, og den har, i modsætning til de øvrige stations- og kystbyer på Bornholm, ikke en havnebane - dertil er stigningen for kraftig. Stationens høje placering har derimod givet den ry for at være en af de smukkest placerede stationer på øen.

Det var meningen at stationsbygningen skulle have stået i blank mur, og at remiserne skulle være kalket i en sortviolet tone, men det endte med den røde farve, som altså også faldt i god jord hos lokalbefolkningen/pressen.

DSC00110_350

DSC00108_350

 

"Åbningen" til venstre i gavlen indeholder ikke en dør, men i stedet nedenstående stenkort. Det er formentligt tegnet af Aage Rafn og viser banens forløb.

DSC00097_350DSC00097_2_350

Stenkortet var oprindelig en gammel gravsten, og det gav også røre i andedammen. Det kunne man ikke!

Stenkortet står på en gammel møllesten.


Nedlæggelsen i 1952

Gudhjembanen var som sagt den sidste bane, der blev anlagt på Bornholm, men den var også den første bane, som måtte give op. Der var ikke de store diskussioner: 122 stemmer for og 2 imod.
Med tre baner på en så lille ø, kan det ikke overraske, at økonomien var meget trængt. Der var ikke det store behov for godskørsel på denne strækning, og passagertallet var også begrænset. Man havde ikke den samme turisttrafik som på Allingebanen, og som holdt denne i live i flere år efter Gudhjem banen.
I 1952 var det slut.

108.II.11a.DBJ.Gudhjem

108.III.12a.DBJ.Gudhjem

Stationen i dag

Efter nedlæggelsen blev stationen anvendt som rutebilstation, indtil den i 1969 (i forbindelse med DBJ's likvidering) blev solgt til Gudhjem By- og Mindeforening (Gudhjem Mindeforening og Gudhjem Byforening var blevet sammenlagt året før - i 1968) . Man havde ingen penge til købet og enkeltpersoner måtte personligt kausionere herfor. Der blev afholdt flere velgørende arrangementer med blandt andre Jytte Abildstrøm, Freddy Fræk og Jesper Klein, og man fik skaffet udbetalingen. Senere fik foreningen pengegaver og med midler fra bl.a. fonde gav det mulighed for udviddelse af Museet. Foreningen tæller nu om stunder over 600 personer, som på frivillig basis driver Gudhjem Museum.

Museet består i dag af to bygninger - den oprindelige station og den senere opførte 130 m2 store udstillingsbygning fra 1990. De to bygninger er forbundet med en glasgang. Udstillingsbygningen har senere fået en tilbygning (magasinbygning).

En stor del af inventaret er bevaret i stationsbygningen den dag i dag. Selvom banen holdt auktion over inventaret, så lykkedes det en kreds af Gudhjemborgere at sikre de fleste af de møbler, som Fisker havde tegnet.

Jernbanetraceet er desværre ikke bevaret som cykel- eller vandresti, som man ellers ofte ser det, men på dele af strækningen er det dog muligt at anvende det som sådan. Stationen blev fredet i 1984.

 

Arkiteterne

De to arkitekter havde tidligere arbejdet sammen. I 1914 offentliggjorde de sammen med Ejner Dyggve deres opmåling af gamle huse i Vognmagergadekvarteret i København. Allerede her fokuserede de på funktionalismen. Rafn og Fisker var begge studerende ved Kunstakademiet, da de vandt konkurrencen. Først i 1919 (Rafn) og i 1920 (Fisker) blev de færdige på akademiet.

Rafn oprettede allerede i 1916 sin egen tegnestue. Senere var han med til at opføre bl.a. Politigården i København (1918-24).

Af de to arkitekter er Fisker nok den mest kendte. Han døde i 1965, men hans bygninger står fortsat som et minde om ham. Han nåede bl.a. at lægge navn til en lang række københavnske huse, samt Det Danske Akademi i Rom og ikke mindst Århus Universitet.

I den anledning er det tid til et lille reklameindslag: Et Richs billede af Århus universitet.

AarhusUniversitet_350Richs_350

Man kan godt få visse assosiationer til karnappen på Gudhjem station.

Fisker nåede også at stå for indretningen på en del rutebåde - bl.a. Bornholmerbådene (66-bådene). Han har skrevet flere bøger om arkitektur, og han stod for at redigere tidsskriftet "Arkitekten" i 1920'erne. Han blev lærer på Kunstakademiets Arkitektskole i 1920 og senere professor samme sted (1936-63).

Foruden Gudhjem stod arkitekterne som sagt også for de andre stationer på banen. Heraf de to med tilsvarende karnapper: Østermarie og Østerlars.

109.I.20.DBJ.Ostermarie.15.4.1960.350

109.I.21.DBJ.Ostermarie.15.4.1960.350

109.I.18.DBJ.Osterlars.15.4.1960.350

109.I.19.DBJ.Osterlars.15.4.1960.350

 

Remiserne

Remiserne i Gudhjem er delvist bevaret, men ikke fredet som stationen.

DSC00099_350DSC00105_350

DSC00104_730

I samme bygning, men bag ved lokomotivremisen, kunne man finde et oplagsrum, et værksted og et opholdsrum for personalet. I dag er remiserne hjemsted for entreprenørvirksomheden Jens Møller Gudhjem A/S

 

DSC00107_350

DSC00106_350

Varehuset ligger mellem stationen og remiserne. Placering af gavlvinduet indikerer, at der har været foretaget en ombygning. Har man brug for patineringsideer til modeljernbanen, er der gode muligheder i dette billede. Bemærk også den røde maling under den gule.

Gudhjem by

Gudhjem er ikke nogen stor by; kun 754 indbygger var der i 2010 (850 indb. hvis man tager Melsted med).

Gudhjem01_730

 

IMG_8146_730

Fra Gudhjem er der færgeforbindelse til Christiansø.

På havnen:

IMG_8139_350IMG_8149_350

Gudhjems primære indtægtskilde har igennem tiderne været fiskeriet, og i samme forbindelse er den også berygtet for sine silderøgerier. Hvem kender ikke "Sol over Gudhjem"!

IMG_8142_350

IMG_8144_350

Gudhjem har også været centrum for kunstnere og man finder flere museer i området - ikke mindst Oluf Høst museet, samt det store og nyere Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen. Her valgte jeg dog istedet Gudhjem station, og lod resten af familien om de nyere lokaler.

IMG_8225_350

DSC00091_350

I Gudhjem finder man også møllen, som i dag huser "Skafferiet i Gudhjem Mølle" med spændende madvarer.

Hermed fik vi også smuglet noget "ikke jernbanerelateret" med. En anden bygning i Gudhjem, som umiddelbart heller ikke ser ud til at have med jernbanen at gøre, er denne bygning: "Kaffeslottet".

108.III.14a.Slottet.Gudhjem

Relation til jernbanen er da også et stykke væk, men den er der. Slottet er bygget af materialer fra Københavns anden Hovedbanegård. Flot genbrug. Kaffeslottet er fra 1912 og bygget af kaffegrosserer Sahl som hans private sommerbolig. Bygningen har siden 1989 fungeret som galleri med skiftende udstillinger af moderne dansk og nordisk kunst.

108.III.15a.Slottet.Gudhjem

 

Et sidste kig på stationen:

DSC00093_730

Adresse: Stationsvej 1, 3760 Gudhjem, Bornholm

 

Ovenstående (egne) billeder er fra maj 2010.

 

Læs mere:

Hæftet "Gudhjem Museum - Fra station til udstillingsbygning", Gudhjem museum og Peter Tiemroth. Udgivet af Gudhjem By- og Mindeforening.

Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007

Bogen "Danmarks Arkitektur", Sys Hartmann og Villads Villadsen, Gyldendal 1979.

Bogen "DBJ", bind 1, JMJK 1988, Tegninger af rullende materiel + sporplaner.

Bogen "DBJ", bind 2, JMJK 1988, Tegninger af bygninger.

Den store danske.dk: Gudhjem Museum

Den store danske.dk: Kay Fisker

Den store danske.dk: Aage Rafn

Jens Møller Gudhjem A/S: Hjemmeside (ingen billeder af stationen desværre)

kommuneatlas: http://www.brk.dk/kma/jernbaner/4_3.htm

Bornholmsmuseer.dk: Gudhjem museum

Wikipedia.org: Gudhjem

Gudhjem.nu: Gudhjems hjemmeside

Gudhjem.nu: Minder fra Gudhjem

Naturbornholm.dk: Jernbanen over Stavehøl

Gamle-huse.dk: Om Gudhjem By- og Mindeforening (pdf) med bl.a. maleri af stationen af Oluf Høst.

Retsinformation.dk: Lov om nye Jernbaneanlæg m.v.

Bornholmsmuseum.dk: Museumsudstilling 2005 med bl.a. billeder af Jesper Reinfeldts modeljernbane

 

Flere billeder:

Arkitekturbilleder.dk: Gudhjem station

Flickr.com: Billede af Gudhjem station (og af den fine bænk udenfor, 2009) af Bente Jensen.

Jernbanen.dk/forum: Billede af Gudhjem station i 1983 af Niels Munch

Havebaneremisen: Hjemmebygget model af Gudhjem station i 1:120

 

Tak til

Erik V. Pedersen

og

Jesper Reinfeldt

IMG_3713_350

Aarup station (Ap)

Aarup er en stationsby på Fyn, som ligger på
Den Fynske Hovedstrækning - Dronning Louises Jernbane.

1011-2_N208_Aarup_171168_730

Sådan så der ud på Aarup station engang. Det gør der desværre ikke mere. Stationen havde både 1., 2. og 3. klasses ventesal. 3. klasse havde indgang fra gavlen; 2. klasse fra perronen. Øst for stationsbygningen stod der et vandtårn af den jysk-fynske type.

 

IMG_3711_350GmlMiddelfartO_350

 

Aarup - en mindre fynsk by med en ny stationbygning og øjensynlig uden læssespor eller andet jernbanemiljø tilbage. Hmm, det lyder ikke specielt ophidsende. Jeg gjorde alligevel forsøget. Jeg har før sat fokus på en gammel station - ja endda nedrevne stationer, som alligevel har gemt gode historier, på trods af en kedelige facade. 

IMG_3695_350

Aarup stationsby

Aarup by kan føres tilbage til omkring år 1500, hvor den gamle Aarupgaard blev delt mellem arvinger, IMG_3698_350som hver især byggede egne gårde på deres jordlodder. Derved opstod en lille samling af gårde og grundlaget for en by var skabt.
Disse gårde - og dermed Aarup by - blev bygget på et område, som tidligere tilhørte slottet Erholm, som fortsat kan ses lidt nord for byen. Aarup ligger i dag i Assens kommune, som har 21.038 indbyggere (2009). I selve Aarup bor der derimod kun omkring 5.500.

Som i de fleste andre stationsbyer har jernbanen haft en stor indflydelse på byens vækst.

Stort set hele byen ligger syd for jernbanen. I dag er stationen nærmest et appendix, som den ligger der i udkanten af byen.

Lidt rundt i Aarup

Den nye station oser ikke just af atmosfære, men hvordan ser nabohusene ud? Kan man finde noget af det gamle miljø her?

Fra perronerne kan man mod nord se nogle ældre bygninger.

IMG_3721_350IMG_3703_350

Possement: Possement er betegnelsen for borter af tekstil som f.eks. frynser, kvaster m.m., som bruges til bl.a. møbler, uniformer og kasketter.

Her ligger den gamle possement fabrik. I dag huser den - og de mange bagvedliggende bygninger - Aalsbo Smedie og VVS, samt et lager for Dan-Foam. Dan-Foam (Tempur madrasser og puder) er den største erhvervsvirksomhed i Aarup i dag.

I 1989 købte den svenske multinationale skumproducent "Fagerdala World Foams" firmaet "Dan-Foam" - dengang et lille skumproducerende firma, der servicerede det danske møbelmarked. Det ser ud til, at DanFoam faktisk startede sin virksomhed i den gamle Possementfabrik. I dag har firmaet bygget store nye bygninger i udkanten af byen - syd for de tidligere læssespor - og de ses tydeligt fra luften.
Foruden Dan-foam kan nævnes, at Totalbanken har hovedsæde i Aarup.

Lidt mere om possementfabrikken: Den blev opført kort tid efter, at jernbanen kom til byen af kammerherre Cederfeld de Simonsen og tjente oprindelig som malteri, lagerplads og lægebolig. Den første læge hed dr. Stub - den anden dr. Balle og den tredie dr. Hansen. I 1940 blev bygningen solgt til possementfabrikant Paul Jensen.

Jeg har modtaget: Minder fra Aarup af Lars Rask:

"Tak for en spændende gennemgang af Aarup st. Som barn i 60’erne besøgte jeg ofte min moster og onkel (fabrikant Paul Huus Jensen) som havde en meget stor privatbolig ved tekstilfabrikken (possement). Med fri udsigt til banen opstod interessen for jernbaner. Især lokomotivet MY, som “brølede” gennem stationen, husker jeg fra denne tid. I mine barnetro, måtte en MY være verdens stærkeste lokomotiv, med denne fantastiske lyd.
Også stemmen fra højtalerne på perronen “gå ikke over sporet, der kommer tog” husker jeg. Især, når man om aftenen lå i sengen, så lød der pludselig denne monotone stemme, og man ventede spændt på toget. Hvis det var et godstog, skulle man tælle, hvor mange vogne der var med, men ofte gik der koks i tælleriet – en ting var dog sikker: Godstog dengang var lange med en masse forskellige vogne.
I begyndelsen af 70’erne solgte moster og onkel huset og fabrikken, og flyttede til Odense. Det var slut med tog, og interessen var på lavblus – teenagetiden, ungdom, uddannelse og familie, men som voksen begyndte man at tænke over det der MY lokomotiv, og snart skal jeg igang med at bygge et mindre modelanlæg."

IMG_2373_350IMG_2376_350

Fra perronerne kan man også se en anden gammel bygning, som ligger ved siden af possementfabrikken. Det er den gamle købmandsgård. Den blev opført samtidig med possementfabrikken - også af kammerherre Cederfeld.

IMG_3722_350IMG_2382_350

 

IMG_3715_350IMG_2383_350

I 1904 blev der nedsat et udvalg for etablering af et elektricitetsværk. I udvalget sad bl.a. stationsforstander Jagd. Senere trådte hofjægermester Cederfeld de Simonsen ind i udvalget. Året efter var elektricitetsværket en realitet. I 1915 fik Aarup  sit første vandværk.

Fra banens nordside går turen nu under sporene til stationssiden. Tunnelen er smal og mørk. Nok ikke et yndet sted at gå om aftenen.

IMG_3708_350IMG_3716_350

Det første der byder den rejsende velkommen til Aarup, når man kommer op af tunnelen, er "Pronto Grill og Pizzaria", som er den eneste "indendørsfacilitet", der findes på stationen, når man lige ser væk fra et enkelt venterum.

IMG_3718_350IMG_3723_350

Mere spændende er faktisk hjørnebygningen overfor stationen. Ikke at den er fantastisk spændende, men den har en del år på bagen og står helt ensomt midt i det hele - på hjørnet, hvor bilerne kontinuerligt kører forbi for at komme ned til viadukten under banen lidt vest for stationen.

Vi tager et hurtigt spring til den anden ende af byen, hvorfra vi vil bevæge os tilbage til stationen.

I det sydlige Aarup finder vi den gamle Aarup mølle, samt den nyere Aarup skole. Møllen er ikke bygget på dette sted. Den blev bygget i 1876 og først i 1894 blev den flyttet til sin nuværende plads på Møllebakken. Sidst i 60'erne blev den restaureret.

IMG_3785_350 IMG_3786_350

 
Længere inde mod byen begynder hovedgaden, langs hvilken man kan finde flere fine ældre huse.

IMG_3743_350IMG_3753_350

Her ligger også Aarup Hotel, som ikke ligger lige overfor stationen, hvilket man ellers ofte ser.

Overfor stationen finder man derimod den tidligere gæstgivergård.

IMG_3740_350IMG_3731_350

Gæstgivergården blev også opført af den aktive kammerherre Cederfeld, og det er ikke helt tilfældigt, at der i dag er en gade i Aarup, som hedder Cederfeldsgade. Gæstgiveriet startede som postholderi. I 1866 fik ejeren retten til også at drive gæstgiveri. I 1914 blev bygningen omdannet til brugsforening.

Ved siden af gæstgivergården finder man en bygning, som muligvis er den anden af de tre købmandsgårde, som fandtes i Aarup i gamle dage.

IMG_3737_350IMG_3757_350

IMG_3730_350

Hermed er vi tilbage til stationen, som ligger på Stationsvej 1, 5560 Aarup.

Lidt moderne kunst pryder endevæggen.

 

Stationen

IMG_3777_350Den første station blev opført i forbindelse med banens tilblivelse i 1865. Øst for stationen lå kreaturfolden og læssesporene. Stationen havde et vandtårn til påfyldning af vand på lokomotiverne. Det blev ødelagt ved sprængning under 2. verdenskrig.
 

Aarup var en af de første stationer, som tog Almex billetautomaten i brug (på prøve) i marts 1964.

Billetsalget stoppede i 2003, hvorefter kun automaterne gav adgang til toget.

 

IMG_2369_350

Stationen set fra vest. Topview  i Google Maps. Du kan zoom ind og ud.

 

I dag er der som sagt opført en ny stationsbygning. Den blev opført i 1994/95 og er på 520 m2 heraf 300 m2 til erhvervsareal. Desuden 220 m2 overdækning. Den 25. februar 1995 blev Aarups nye station taget i brug, som den første kommunalt ejede station i Danmark.

I marts 1995 blev der opsat elledninger på strækningen Ullerslev - Aarup.

IMG_3738_350IMG_2378_350

Katastrofen i 1945

Den 7. januar 1945 var en sorgens dag i Aarup.

I januar 1945 mobiliserede tyskerne i Danmark p.g.a. de allieredes fremrykning længere nede i Europa, og der blev rykket en del rundt på materiellet. De tyske jernbanetransporter var oplagte mål for både sabotage og luftangreb.

image002Om morgenen den 7. januar afgik tog 50 fra Aarhus mod Sjælland. Det var søndag, og det var dagens eneste gennemkørende tog - eneste civile passagertog vel at mærke. Dem var der meget få af i krigens sidste år. I weekenden efter var der endog ikke planlagt persontog. Med stor forsinkelse kom toget ned gennem Jylland og holdt også længe i bl.a. Fredericia. Langt om længe kom det over Lillebæltsbroen, og de fleste åndede lettet op efter flere overflyvninger af allierede fly ned gennem Jylland. Lillebæltsbroen var et oplagt mål, og der var mange allierede fly i luften, som kunne tage fejl af toget. Dette var propfyldt, og mange måtte stå op. Vognstammen bestod af omkring 20 vogne, og øjenvidner nævner passagertal på op til 2000.

I Aarup måtte toget, som blev fremført af R 943, igen gøre holdt. Langsomt satte det sig igang, men inden sidste vogn havde forladt stationen dukkede en række jagerfly op. De åbnede ild ned langs vognstammen, vendte om og angreb mindst en gang mere. Folk flygtede ud over markerne og søgte ly, hvor de kunne. Kort tid efter blev der stille. Ambulancer fra hele området (20 - 30 stk.), kørte sårede til sygehusene i Assens, Middelfart og Odense. Beboere i Aarup kom ilende til og hjalp, hvor de kunne - bl.a. ekspedient Nielsen fra Aarup station. Sygeplejesker og læger fra Tuberkolose hospitalet og byens læge arbejdede hele dagen og fik stor ros for indsatsen. Tuberkulose hospitalet i Aarup modtag også en del sårede, og alle de dræbte blev bragt hertil. Der var 14 dræbte og over 31 sårede.

Fra Lars Gullestrup har jeg modtaget billeder, samt erindringer fra angrebet.

Lars Gullestrup var elev på Sorø akademi, og han var på vej tilbage til skolen efter juleferien. Han sad i forreste vogn ved luftangrebet.

"Min oplevelse af katastrofen ved Aarup den 7. Januar 1945.

Vi var fire drenge fra Give, der skulle tilbage til vore skoler. Vi var to til Sorø Akademi og to til Herlufsholm.

Ankommet til Fredericia skulle vi skifte tog. Det var et meget langt og overfyldt tog, så der var kun ståpladser. Da vi af erfaring vidste, at den forreste vogn altid var tom, fordi den meget ofte blev ramt, når flyverne angreb lokomotiverne, besluttede vi os til at tage chancen, os to til Sorø i kupe nr. 2 og de to andre i kupe nr. 3.

Efter lang tids venten i Fredericia på grund af luftalarm kom vi endelig af sted, vi så mange fly på himlen, men troede ikke det gjalt os, men nærmere Lillebæltsbroen.

I Aarup gjorde vi holdt for at lokomotivet skulle påfylde vand og endelig begyndte vi at forlade stationen, men vi var ikke kommet langt før jeg så to jagere komme direkte mod toget langt nede, og pludselig så jeg ildglimt i vingerne. I næste øjeblik kom et hul i vinduet og halsen på en sodavandsflaske jeg havde stående på bordet var skudt væk. Jeg kigge over på min kammerat,  men han var væk. Så opdagede jeg, at han var på vej ind under sædet, hvilket fik mig til at prøve det samme.

Angrebet var forbi, toget holdt stille, og vi fór ud på marken som havde et lille pudderdække af sne, men som i øvrigt var i tøbrud. Vi styrtede væk fra toget, men jeg kiggede tilbage og så at et nyt angreb var på vej. Folk smed sig ned på marken, nogle var ramt. Jeg tænkte på min nye uniform og smed mig ned med hænderen foran, så jeg kunne holde mig fri af klisteret - på den måde kom der kun lidt på ærmerne.

Efter andet angreb fortsatte vi op til en lille gård for enden af marken. Her ankom mange andre også - nogen var sårede. Da jeg var lægesøn vidste jeg lidt om førstehjælp og fik travlt med at underbinde en passager, der havde fået skudt albuen væk

Efter nogen tid søgte vi ind til Aarup station og kom senere med det næste tog mod Sjælland.

Som kuriosum kan jeg fortælle at en lægefrue i Aarup havde samlet en del af Sorødrengene og bød dem noget at spise og hvad fik de ??     ...  BLODPØLSE."

På trods af panserplader på R 943 blev lokomotivfører A.R.L. Jacobsen alvorligt såret, og han fik bevilliget tjenestelig pension efter ulykken. Fyrbøder, ekstrahåndværker R.F. Petersen og togfører K. F. Petersen slap billigere.

Passagerne blev i forbindelse med angrebet spredt over et stort område, og mange blev midlertidigt indkvarteret rundt omkring i området. Byens beboere beværtede dem på bedste vis (bl.a. hos ejeren af possementfabrikken), men størstedelen blev befordret videre i et tilkaldt ekstra tog, og de fleste kom hjem samme dag - men mange timer forsinket og med en rystende oplevelse, som de aldrig kom til at glemme.

image004 350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image006 350

 

 

image008 350image010 350

Samme dag blev der beskudt tog andre steder på Fyn og i Sønderjylland, bl.a. ved Snestrup, Ejby, Jegerup-Sommersted, Render, Hovslund og Haderslev-Styding. Ialt blev over 28 mennesker dræbt og mere end 50 sårede af luftangreb på tog denne dag. Man troede, at det var engelske fly der angreb, men det har sandsynligvis været amerikanske jagere, som var på vej hjem efter at have eskorteret bombefly mod deres mål. Grunden til angrebet kunne skyldes, at den sidste vogn var reserveret til tyske soldater. Mere sandsynligt er, at det var det tyske tog, der kørte foran tog 50, der var målet, og endelig kunne det have været en misforståelse, at der ingen civile tog kørte denne dag. Uanset årsagen så var det en sorgens dag for hele Danmark. Der findes ingen mindesten herfor.

IMG_2379_350IMG_3729_350

Der er ikke meget tilbage. Her lå bl.a. kreaturfolden. Varehuset som stod på modsatte side af stationen er også væk. Det var i dette område, at flyverangrebet fandt sted.

 

Vi skal frem til 90'erne, før man igen finder lidt om Aarup station.

Den 9. - 11. oktober 1990 blev der foretaget højhastighedsprøve Aarup - Middelfart med IC3, 180 km/t

Den 22. oktober 1991 satte MFA 5006 hastighedsrekord med 204,6 km/t mellem Årup og Middelfart.

I juni 2004 blev der foretaget sporombygning mellem Odense og Aarup.
 

Trafik

Den Fynske Hovedstrækning er ganske trafikeret, så der er noget at se på.

IMG_3778_350IMG_3724_350

 

IMG_2380_350IMG_2374_350


Når disse løsrevne data om Aarup er skrevet, så er der ikke så meget mere at sige. Muligvis har jeg ikke gravet dybt nok, men der er meget lidt at finde om Aarup - specielt som stationsby. Den nye station giver ingen hentydning til, hvad der engang var, og selvom byen indeholder en del spændende bygninger, så er der ikke meget, som viser fortiden. I dag er Aarup en pæn stor by med mange forretninger, skole og idrætshal, og der er ingen tvivl om, at havde det ikke været for jernbanen, så var Aarup aldrig blevet til det, den er i dag. Når jeg en dag går på pension, vil jeg grave dybere, for jeg føler ikke, at jeg har fundet ind til det, som man måtte forvente af en sådan by.

1011-2_N208_Aarup_171168_730

Lad os slutte af som vi begyndte - med det som engang var - stationen som den så ud i 1968.

 

Læs mere:

Fynske Jernbaner af Niels Jensen 1976: Billede s. 11

Bogen: "På sporet": en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup:Søndag den 7. januar 1945, allierede fly angriber flere danske tog. Anker Mogensen; Henning John Andersen; Otto Lundeman. (Udgivet i 28 eksemplarer)

Striib.dk: George Sainsbury Bune gjorde bl.a. tjeneste i Aarup

Wikipedia: Aarup station

Wikipedia: Aarup

Fyens Stifttidende: Aarup vil have et intercity stop

Bedretrafik.dk: Forslag til forbedring af togdriften mellem Fyn og Trekantområdet (2010, pdf, 309 KB)

Bogen "Jernbanehistorisk årbog '11". Kapitlet: "1911: Dobbeltspor over Fyn" af Lars Viinholt-Nielsen

Fyen.dk: 14 døde i angreb: Lars slap med skrækken

Flere billeder:

Assens.odeum.com: Billede af Aarup ny station

Bybilleder Aarup, fotos fra Ib Hansen: Aarup station 1987

John-Nissen.dk: Billede af EG 3104 vest for Aarup af Henning østergaard

Danskejernbaner.dk: Billede af Årup station i 2008

Billede af Aarup stationen 1865, side 9, "Aarup's historie" fortalt af Anna Andersen, Aarups lokalhistoriske arkiv 1990

Billede af Aarup stationen 1920, side 9, "Aarup's historie" fortalt af Anna Andersen, Aarups lokalhistoriske arkiv 1990

Billede af Aarup gl. station, s. 13 i bogen: "På sporet" - en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup.

Bogen "Jernbanehistorisk årbog '11". Kapitlet: "1911: Dobbeltspor over Fyn" af Lars Viinholt-Nielsen. Side 23.

Film

YouTube: Trains at Aarup Station - August 2008

 

Tak til

Gunnar W. Christensen, Tog-billeder.dk, og til Lars Gullestrup.

Januar 2011

Opdateret december 2012

 

Guldager station (Gu)IMG_0922

   - en typisk dansk landstation

IMG_0924_730

 

Guldager station ligger nord for Esbjerg på Den Vestjyske Længdebane (Esbjerg-Skjern) ved km 63,3.

Næste stop mod Struer: Varde kaserne
Næste stop mod Esbjerg: Gjesing

Strækningshastigheden imellem Esbjerg og Varde er i dag på 120 km/t og banen betjenes af Arriva.

 

Guldager

IMG_0910_350Guldager station ligger ikke i Guldager! Guldager "består" af to byer: Den gamle landsby Guldager, som også kaldes for Guldager Kirkeby, samt Guldager Stationsby, som mange steder blot betegnes Ravnbjerg. Guldager ligger 3 km fra stationen. Mon ikke at Guldager station - som så mange andre stationer - blev lagt et stykke fra byen Guldager, og at Ravnsbjerg / Guldager stationsby dernæst er vokset op omkring stationen. Stor er byen aldrig blevet, men der er flere udstykninger på vej i området, og på sigt vil begge byer nok vokse sammen med Esbjerg.

Ravnsbjerg har 351 indbyggere (2010)
Guldager har 865 indbyggere (2010)

"Hovedgaden" i Ravnsbjerg hedder Guldager Stationsvej. Overfor stationen finder vi traditionen tro byens kro - Guldager kro og købmandsgård.

En km. nord for Guldager station ligger den 100 ha. store Guldager plantage, hvor kommunens skolevæsen har naturskole og en jernalderlandsby.

 

IMG_0925_350IMG_0918_350

 

IMG_0926_350

IMG_0908_350

 

Stationsbygningen

IMG_0917_350 IMG_0919_350

IMG_0932_h200

Stationsbygningen er opført i 1874 ved banens indvielse og den er tegnet af Thomas Arboe. Stationsanlægget blev bygningsfredet i 1992, hvorfra man kan finde følgende oplysninger:

Bebygget areal: 137 m2, ombygningsår:1977. Fyldingsdør, grundmuret gavl, enfløjet bygning, sokkel af granit/kampesten, saddeltag/heltag, udsmykning: Lodrette skulpturelle elementer (søjler), rundbuede / fladbuede vinduer.

Mogens001_h200

IMG_0930_h200

Varehuset

Mod nord finder vi varehuset. Alt er meget velbevaret. 

IMG_0920_350

IMG_0905_350

 

IMG_0906_350

 IMG_09314_350

Under anden verdenskrig gik denne banestrækning heller ikke ramt forbi. I sep. 1944 blev der foretaget sprængninger på begge sider af Guldager station, men skaderne blev dog hurtigt udbedret. Stationen er nok mest kendt for det, som  "strandede" her under 2. verdenskrig:

 

 

cap007_350Tirpitz kanonrørene

Det var i Guldager, at de fire kanonrør til Tirpitz-stillingen i Blåvand "strandede" i juni 1944, og her lå de også ved befrielsen.

Tirpitz-stillingen bestod af 2 bunkere ved krigens afslutning, men yderligere 11 var planlagt. Stillingen var en del af Atlantvolden. Rørene var ikke kommet videre, da broerne i Varde ikke kunne bære vægten af rørene samt den tilhørende udrustning. Rørene var hver på 111 tons og de var 19,63 meter lange. De tre af rørene blev skrottet, men det sidste rør er i dag at finde hos Museumscenter Hanstholm. Inden det kom hertil, var det en tur forbi tøjhusmuseet, hvor det var indtil 2005. Røret blev fragtet hertil med tog i 1947. Se flere billeder under Galgekraner

 

IMG_0907_350IMG_0909_350

 

Signalhuset

IMG_0923_350

IMG_0911_350

Et kig ind gennem vinduet i signalhuset sender os tilbage i tiden. Tænk at man kan findes den slags på en ganske almindelig station idag.

IMG_0928_500

 

IMG_0913_2_350

I 1957 - nærmere betegnet den 17. september 1957 - gik det galt på Guldager station - med et togsammenstød til følge. Nærmere detaljer kender jeg dog ikke.

IMG_0912_350

 

I 1985 tog man det relæbaserede sikringsanlæg type DSB 1954 Ry i brug og idag styres stationen fra fjernstyringscentralen i Esbjerg.

I 2003 oplevede man alligevel, at tog 5135 (et MR togsæt) kom ind i en forkert togvej ved at skære et sporskifte op. Sammenstød blev heldigvis forhindret.

 

IMG_0912_2_730

 

Guldager i model

Fra Lars Lindhard har jeg modtaget dette dejlige billede fra hans anlæg - Guldager station i skala N.

LarsLindhardGuldager_730

 

LarsLindhard2_350

 

Og fra samme "leverandør":

Et billede af kongevognen som passerer Guldager station:

Tak til Lars Lindhard (skala-n.dk)

IMG_0924_730

Stationens adresse:
Guldager Stationsvej 101
6710 Esbjerg V

Egne billeder er fra den 4. juli 2010.

 

IMG_0913_4_350Læs mere:

Det er ikke meget, at man kan finde om Guldager station, men her er en række referencer:

Kulturarv.dk: Kanonens sidste hvilested af Poul Thestrup. Fakta om Guldager Station

123hjemmeside.dk/sorens-side: Om maskinhandler Anders Lyager der boede i et par sammenbyggede jernbanevogne ved Guldager Station.

Spangsberg.net: Tirpitz-stillingen

Wikipedia: Guldager station

Wikipedia: Den vestjyske længdebane

Wikipedia: Guldager by

Guldagerkirkeby.dk: Guldager kirkeby

IMG_0913_3_150

Guldagerkro.dk: Guldagerkroens hjemmeside

Bane.dk: TIP, Esbjerg - Struer

 

Billeder

Forsvaret.dk: Billeder af kanonrørene på Guldager station

kvv73.dk: Billeder af Guldager station, januar 2006 af Peter Engelsted Jonasen

GM-Nyt.dk: Billede af MZ 1461 med 3 stk. Slmmps blokvogne på Guldager station på vej til Oksbøl Syd den 12/2-2008 af Henning Østergaard

Skala-n.dk: Udkørselssignal ved Guldager

Papahjerting.dk: Billede af Guldager station, feb. 2007

 

Flere stationer på My 1 2 87

Dec. 2010

 

Fredericias gamle banegård

IMG_5043_400

 

 

 

 

 

 

Fredericia har en historie, som adskiller sig meget fra andre danske byer. Fredericia blev bygget som et fæstningsværk i 1650 på foranledning af Frederik den 3. Når man ser byen fra oven (se kortet øverst til højre) ses det også tydeligt, at byen bærer præg af at være anlagt efter en byplan med dens brede og lige veje i centrum, og med fæstningens karakteristiske zik-zak bastioner udenom.

D839_2

Byen hed i starten Frederiksodde eller Frederits, og for at befolke byen fik den tildelt en række beføjelser som f.eks. fristed for alle religiøse trosretninger og for tidligere lovbrydere.

Sporplan1870_730

Fredericias rolle som fæstning var efterhånden udspillet, da jernbanen dukkede op. Jernbanens ankomst til byen var begyndelsen på en ny æra. Der var tilslutning til alle verdenshjørner, og Fredericia blev hurtigt en af Danmarks travleste stationer. Det gjaldt både indenfor gods- og personbefording, samt indenfor jernbane og jernbanefærgeri.

SporplanGmlFredericia2

Jernbanestykket Middelfart-Strib blev taget i brug den samme dag som stykket Frederits-Vamdrup blev indviet den 1. nov 1866. Jernbaneforbindelsen til de to byer Fredericia og Strib på hver sin side af bæltet var starten til en mangeårig jernbanefærgetrafik. Byerne voksede i takt med jernbanen og færgetrafikken.

DenForsteStation_350Stationsbygningen i Fredericia bestod i 1866 kun af en midlertidig træbygning. Den 4. oktober 1868 åbnede man Fredericia-Århus-stykket og året efter kunne man tage den egentlige stationsbygning i brug i Fredericia.

 

Da Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet, var det slut for både færgehavn og den gamle station midt i byen. En ny station blev bygget lidt udenfor byen. I modsætning til Strib - som mistede både færgeforbindelsen og jernbanen - så beholdt Fredricia jernbanen, og broen  fik derfor ikke den katastrofale betydning for Fredricia, som den fik for Strib. Fredericia fortsatte med at være et trafikalt knudepunkt helt op til vore dage.

D839_4

En tur til byen fra vest.

Igennem volden

Jernbanen fra Vejle i nord og jernbanen fra Kolding - med tilslutning til Tyskland i syd og til Esbjerg i vest - mødtes lidt vest for byen. Banen blev ført ind til byen forbi det, som senere (1938) blev til svejseanstalten udenfor Fredericias volde og videre igennem Holstens bastion ind til midtbyen. Der var gravet hul i volden, så der lige var plads til to spor. IMG_2216_350På hver side af hullet lå den bortgravede jord fortsat, så man hurtigt kunne gendanne forsvarsværket, hvis det blev nødvendigt i tilfælde af urolige tider. Senere var dette ikke nødvendigt, og man fjernede mere af volden og udviddede også med flere spor. Placering af stationen indenfor volden var et vigtigt militært hensyn.

Den mest trafikerede færgeoverfart var tidligere Middelfart-Snoghøj (Den mellemste af overfarterne - heraf middel fart), men med den nye station og færgehavn indenfor Fredericias volde blev jernbanefærgefarten nu lagt mellem Strib og Fredeicia. Det betød også at Middelfart blot blev en mellemstation på vej til Strib til stor ærgelse for Middelfarts indbyggere.

Efter 1909 var Fredericias volde officielt ikke længere en del af Danmarks forsvar, og det medførte, at byen kunne brede sig udenfor voldene. Voldene blev fredet i 1917, men ikke mere end at der blev fjernet store mængder af dem, da havnen senere skulle udviddes.


Sorte Bro

Sorte Bro forbandt den ene side af volden med den anden. Det var her, hvor jernbanen skar volden, at man opførte gangbroen ind over hele jernbanearealet. Byens drenge yndede at stå og iagttage lokomotiverne herfra.

IMG_2868_350

 

Den del af volden, der var tilbage ud mod vandet - Søbjerg - blev et populært område med dyre villaer. Boede man på Søbjerg, var man noget.

 

Efter at jernbanenfærgene stoppede, begyndte man at udvidde havnen mod vest. Det gik ud over Strandvejen, voldgraven og Oldenborgs bastion, som havde været en perle i Fredericia, og som var et yndet udflugtsmål. Det var også i dette område, at Sorte Bro's modstykke - Hvide Bro - lå.

 

IMG_2876_350IMG_2201_350

Sporterrain_730

 

FredericiaStationOldHaywardGodwin 730

 

Remisen

IMG_2257_350Remisen blev opført i flere tempi. Først med 8 porte, senere med 22 porte. Rundremisen eksisterede øjensynligt fremtil 1935, men enkelte sektionsbygninger fik lov til at stå til 1973. Man kan fortsat finde enkelte byginger med tilhørsforhold til remisen. Dels et mindre hus ud mod rangerområdet og dels en beboelsesbygning nord for remisen. Begge opført i 1897.

Området, hvori den gamle remise lå, er nu udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål og lokalplan nr. 270 beskriver opførelse af 4 punkthuse i 3 etager med 12 ungdomsboliger i hvert punkthus. I dag består  området af krat og skov.

 

Varehusene

Det gamle varehus findes stadig i dag og er blevet til Ungdommens hus.

IMG_2197_350IMG_5032_350

 

IMG_5031_350IMG_2261_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2000_350

IMG_2899_175

Ved siden af stationen på modsatte side af Norgesgade kan man i dag også finde to andre pakhuse. Det ene er af nyere dato, opført i gule sten på adressen Norgesgade 46. Udfra resterne af logoet på facaden ser det ud til, at det har været et Carlsbergdepot.

IMG_2900_350

IMG_5036_350

Det andet pakhus - Norgesgade 48 - har mange flere år på bagen

Til dette pakhus blev der i 1954 tilføjet en garagelignede tilbygning. Det pyntede ikke. Den oprindelige bygning er jeg derimod vild med. Den er fra 1877. Da jeg var forbi i 2009 var dørene åbne og det bar bygningen desværre præg af. Til gengæld kunne jeg tage et par billeder ind igennem døren.

IMG_5038_350IMG_5037_350

I 2010 havde man heldigvis fået lukket den af med plader og den grimme tilbygning fra 1954 var revet ned. Nu står bygning ensom og forladt. Jeg håber, at man finder noget at bruge den til, men nogen har øjensynlig gjort sig sine tanker.

IMG_2268_350

IMG_2275_350

Stationen

Vi når nu ind til selve stationen. Stationen blev tegnet af N.P.C. Holsøe, og den har flere lighedspunkter med hans station i Strib (1867). Fredericias station stod klar i 1869. Indtil da havde man klaret sig nødtørfigt med en midlertidig træbygning.

Trafikken til Fredericia var primært landstrafik, og Fredericia fik aldrig tilsluttet lokalbaner, selvom det har været på tale flere gange.

IMG_4921_350IMG_2854_350

Stations-, maskindepot- og rangerpersonalet talte ca. 200 mand ialt. Sikringsanlægget på den gamle banegård var meget simpelt. Det gav da også visse begyndelsesvanskeligheder, da personalet blev flyttet til den nye station. Der var meget nyt der skulle læres.

FredericiaBanegaard1935_730

Postvæsenet

Postvæsenet fik også fast ophold på banegården. Før 1870 havde postvæsenet haft mange forskellige postkontorer rundt om i byen, da man ikke ejede egne lokaler. Da stationen lukkede flyttede postvæsenet med ud til den nye station.

IMG_5041_350IMG_2833_350

Jernbanerestauranten var meget besøgt. Her blev tiden slået ihjel over en kop kaffe, mens man ventede på færge eller tog. Der var et evigt mylder af trafik på banegården, døgnet rundt.

IMG_2855_350Stationen fik sit eget elektricitetsværk omkring 1895, og bygningen var en af de første i Fredericia, som fik elektrisk lys.

 

Telegrafstationen

På 1. sal fik Telegrafstationen tilholdssted. Telegrafstationen havde intet med jernbanen at gøre. Den var en del at det store netværk af telegraflinier. Telegrafstationen havde tidligere (ca. 1864) haft tilholdsted på den anden side af Lillebælt (Strib, Kauslunde og Middelfart), men flyttede nu ind på stationen i Fredericia. Telegrafvæsenet ekspanderede: I 1860'erne og 70'erne etablerede man søkabler til både England og Letland. Via Fanø kom der forbindelse til Frankrig, og via Hirtshals blev man forbundet til Norge og Sverige. I 1875 ekspederede telegrafstationen 430.771 telegrammer. I begyndelsen af 1930'erne var der 74 ansatte på telegrafstationen. Efter jernbanestationens lukning i 1935 fortsatte telgrafstationen med at have virke i bygningen, og den fortsatte til op i 60'erne, hvor radiotelegrafi og -telefoni overtog funktionen.

 

IMG_2856_350IMG_2857_350

 

 

IMG_2836_350IMG_2837_350

Stationen blev bygget på det område, hvor Prins Frederik den syvende havde sit Palæ. I dag er skinnearealet ved stationen blevet til parkeringsplads med navnet Frederiks Plads, og et skilt fortæller om historien herfor.

 

Perronerne

Fra stationen strakte perronerne sig ud mod Holstens Bastion, og de skulle efter sigende have nået helt ud til Sorte Bro. Over Perronerne udfor stationen var der bygget to store perronhaller, som spændte over alle perronsporene. Perronhallerne blev fjernet kort tid efter, at stationen blev lukket i 1935.

Perronhal_1890_730

 

IMG_4920_350Drejeskive og sækbanegård

Fredericia var en sækbanegård, så det trækkende materiel skulle vendes på en af drejeskiverne.

For enden af baneområdet mod øst gik der et spor ned til Gammel Havn (hvor Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik opførte deres store bygninger øst for omkring 1915. Hele dette kompleks blev udbygget (Kemira), og på Google kan man stadig se bygningerne (2010), men alt er nu jævnet med jorden). I dag kan man stadig finde dette havnespor ned forbi Gammel Havn. Et stykke af vejen blev sporet i gamle dage fulgt af et par spor, som førte til drejeskiven, der lå lige før Gorhersgade. Her kunne man vende lokomotiverne, og det var her, at A 154 i 1901 kørte ud over drejeskiven og stillede sig på Gothersgade. Det var det samme lokomotiv, som var med i Bramminge-ulykken 12 år efter.

IMG_2839_350IMG_2840_350

 

 

 

 

 

 

 


Færgehavnen

D839_3

Fra stationen havde man bygget en overdækning ned til færgehavnen. Overdækningen kan ses i baggrunden på et af billederne på Fredericiakommune.dk: Billeder 1849-1914. Man måtte selv sørge for sin egen befording til færgen, hvilket ikke var helt populært. Færgerne var for få og for små til at overføre mere end godsvogne, selvom der i perioder også blev overført personvogne.

D839_1

IMG_2861_350

 

Faergehavn_350

IMG_4925_350

Færgehavnen bestod af 3 færgelejer. Det var herfra at Danmarks første jernbanefærge Lillebelt sejlede for første gang. I 1890 udviddede man med færgeleje 2, og i 1903 blev færgeleje 3 opført. For mere information om lillebæltsfærgerne henvises til den omfangsrige litteratur, der findes herom.

To af færgelejerne blev efter 1935 en del af en ny fiskerihavn, og den overdækkede hal eksisterede helt frem til 1968, hvor Rahbekfisk overtog området.

 

Station i dag

Efter lukningen af banegården blev bygningen brugt til toldkammer, men 1. salen blev - som skrevet - fortsat anvendt af telegrafstationen. Skinnearealerne blev anvendt til godsbanegård, og i dag kan man stadig finde henstillede vogne på området. Banegårdsbygningen bruges i dag af en lang række virksomheder, heriblandt Kontorfællesskabet "Den Gamle Banegaard".

Adresse: Oldenborggade 1A, 7000 Fredericia IMG_2902_175

 

Relaterede emner:

My 1 2 87.dk: Strib banegård, som lukkede da broen kom

My 1 2 87.dk: Middelfarts gamle station, som lukkede da broen kom.

My 1 2 87.dk: Middelfarts nye station, som åbnede samtidig med broen.

EVP.dk: Lillebæltsbro 75 år

Ovenstående billeder er fra: 26. juli 2009, 23. sep. 2010 og 22. okt. 2010

 

IMG_2195_350Læs mere:

Striib.dk: Afsked med færgerne

Striib.dk: Om Lillebæltsoverfarten 1872 - 1935 af Ib V. Andersen, Signalposten

Jernbanen.dk: Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt af Lars Christensen

Middelfart-museum.dk: Lillebaeltsbroerne

Bogen "Fredericia 1650-1970 - drøm, dårskab og duelighed" af Jørgen Peder Clausager, Søren Kyed Jakobsen og Bodil Schelde-Jensen, Odense Universitetsforlag 2000.

Bogen "Da Fredericia var færgernes by" af Poul Thiesen (læs anmeldelse på My 1 2 87.dk). Kan varmt anbefales.

Togjournalen: Lyntog og Lillebæltsbro – Problemer på Fredericia Banegård

Bogen "Det gamle Fredericia fortalt i billeder (en vandring gennem en svunden tid)" af Sven-Erik Andersen, 1974.

Bogen "Lillebæltsbroen", De Danske Statsbaner, 1935.

 

Billeder:

ABA: DSB arbejdere ved Fredericia gamle banegård, 1918 med vandtårn i baggrunden.

Fredericia Kommune: Billeder 1849-1914

Billede af stationen fra omkring 1900 med en af byens første elektriske gadelamper foran, s. 154 i bogen "Fredericia 1650-1970 - drøm, dårskab og duelighed".

 

Tak til

Claus Hansen og Hayward Godwin.

Nov. 2010

IMG_5043_350

Station Bunyola

Vi befinder os på øen Mallorca, en ø i Middelhavet, øst for Spanien.

Afskåret af bjergkæden Tramuntana ligger byen Sóller (ll udtales j) med alle dens appelsinlunde. Før året 1912 måtte man fragte frugterne fra Sóller til hovedbyen Palma de Mallorca ad snoede bjergveje - en besværlige, tidskrævende og anstrængende tur.

En umulig vej at føre en jernbane, men alligevel blev jernbanestrækningen åbnet i 1912 efter at der var banet vej igennem bjergene - blandt andet via 13 tunneler.

IMG_2665_730

Jernbanen Ferrocarril de Sóller S.A., går fra Palma de Mallorca mod bjergene med de første stop undervejs ved Son Sardina, Santa Maria og Caubet. Dernæst kommer vi til bjergene, hvori byen Bunyola ligger (hvis station vi i det følgende skal se lidt nærmere på). Her holder toget før det fortsætter videre til Sóller igennem den største tunnel "Túnel Major". Det var Sóllers indbyggere - ansporet af Sr. Juan Morell og Sr. Jerónimo Estades, som tog initiativ til jernbanen.

IMG_2676_350

Banen er smalsporet og har en længde på 27,3 km. Turen tager lidt over 1 time og der er 6 afgange fra Sóller og 7 afgange fra Palma de Mallorca om dagen. Der krydses i Bunyola. Ønsker man at fortsætte fra Sóller ned til havnebyen Port de Sollèr kan man tage sporvognen de sidste 4,9 km. Her blev tidligere fragtet bl.a. frisk fisk og kul - samt torpedoer og miner til ubådsbasen i Port de Sóller.

Der findes andre jernbaner på øen (The Mallorca Railway, SFM), men disse er med nyt materiel.

IMG_2685_730

 

Strækningen blev elektrificeret i 1929 og elektrificeringen kunne således fejre 75 års jubilæum i 2004.

IMG_2673_730

 

IMG_2678_350IMG_2679_350


IMG_2680_730

 

IMG_2684_730

 

Inde i ventesalen på stationen er der sat plakater op, som omhandler jernbanens tilblivelse. Desværre ikke just læseligt for en dansker, men oversat fra katalansk (af undertegnede, i samarbejde med hvor ven Google Translate) giver det os denne fortolkning:

 

IMG_2688_350

 

Billedtekster:

Tv: Det første tog i Bunyola blev mødt af en stor triumfbue.

Th: Toget kører forbi stationen Bunyola. Til venstre ses den gamle vej.

Nederst: Damplokomotiv nr. 1, Soller, krydser på Bunyola station med et af de elektriske lokomotiver.

 

Plakaten herunder:

Kort historie om Ferrocarril de Sóller

I oktober 1904, efter et års indsats fra byen Sóller og en række enkeltpersoner, herunder Juan Morell og Jeroni Estades, fik ingeniøren Pedro Garau Canyelles ansvaret for at lave en undersøgelse for en forbindelse igennem bjergene med tunneler fra Sóller til Palma.

Den 30. juli 1905 blev man enige om at oprette et aktieselskab på 7 tusind aktier med henblik på opførelse og drift af Palma-Sóller jernbanen. Jordarbejdet, konstruktionen af tunneler og bygning af stationer begyndte den 3. juni 1907. Den 23. juni samme år påbegynde man den største af tunnel"boringerne" (Túnel Major på 2856,80 meter), som varede i tre år. Takket være stor entusiasme og engagement fra den administrerende direktør af jernbanen, Sr. Jeroni Estades Llabres, kunne man fem år senere, den 16. april 1912, kl 15:05, åbne banen fra stationen i Palma .

IMG_2689_350Åbningstoget var sammensat af to damplokomotiver med syv personvogne og en godsvogn. Toget indeholdt alle myndigheder på øen samt andre berømtheder inviteret til begivenheden. I Bunyola blev toget mødt af myndighederne og befolkningen. Banen var smykket, og tæt på stationen var der placeret en stor triumfbue.

Efter flere bestræbelser fra Sr. Jeroni Estades siden 1916, blev  elektrificering af strækningen, beskrevet af ingeniør Joan Frontera, godkendt af jernbanen den 5. juli 1926. Det tyske selskab AEG byggede og monterede den elektriske transformatorstation i Bunyola. En anden tysk virksomhed, Siemens-Schuckert, stod for luftledningerne og de fire elektriske motorvogne. Den 14. juli 1929 kørte indvielsestoget med de vigtigste myndigheder ud af Palma. Det standsede ved Bunyola station, hvor det krydsede med damplokomotiv nr. 1, hvilket symboliserede overgangen fra damp til el. Myndighederne steg ud af toget for at besøge transformator-stationen, hvor ingeniør Soderman - der havde varetaget opførelsen og monteringen - forklarede om driften af anlægget.

Praktiske oplysninger
Sporvidde: 914 mm.
Samlede længde af strækningen Palma-Soller: 27.264 meter, heraf 4.988 meter igennem 13 tunneler.

Elektrisk materiel
Fire drivaksler, vægt 33 tons, bygget i 1929 af Carde og Escoriaza. De fire motorer fra Siemens Schuckert kører på 600 volt og giver en gennemsnitshastighed på 35-40 km / t.

IMG_2690_350

 

 

 

 

 

 

 

Billedet øverst
Tekstilfabrik (1915). Stationen førte til adskillige industrielle virksomheder i Bunyola.

Nederst:
Postbudet Joan Castell, Andari, indsamler og sorterer posten på stationen. (1960-80).

 


IMG_2691

 

 

 

 

 

 

 

Øverst: Transformator i Bunyola. Forrest silicium ensrettere.

Til venstre: Joan Mateu Rosselló der havde ansvaret for transformatorstationen. 1931.

Nederst: Transformatorstationen

 

 

 

 

IMG_2692_350

 

 

 

 

 

 

I løbet af 60'erne stoppede godstransporten. I dag er stationen istedet udgangspunktet for turister.



Banegården og transformerstationen har skabt arbejdspladser i  Bunyola siden begyndelsen af det tyvende århundrede.

 

 

 

IMG_2693_350

 

 

 

Bygning af tunnelerne begyndte i 1907.

Foto fra den officielle åbning af tunnelen. Blandt myndigheder findes Antoni Maura og Jeroni Estades. 23 August 1910.

Hele landsbyen Bunyola gik til stationen for at se damptoget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2694_350IMG_2695_350

 

IMG_2696_350

IMG_2697_350

Strækningen / køretråden skal efterses, hvortil bruges dette moderne arbejdskøretøj med tilhørende gammel fladvogn med egerhjul.

 

IMG_2699

 

IMG_2701_730

Varehuset står fortsat omend meget lidt brugt i jernbanesammenhæng.

Hele 6 sorteringbeholdere ses til venstre. Dejligt at se genbrug på Mallorca: Rebuig, Orgánica, Peper | Cartro, Envasos Lleugers * 2 og Envasos Vidre (Affald, organisk, pap og papir, embalage * 2 og glasbeholdere).

IMG_2682_730

Imellem varehuset og transformatorstationen finder man denne: ...

IMG_2700_730

... en lille drejeskive. Bemærk den korte vogn (ca. 2 m) til højre.

Alle billeder er fra den 16. oktober 2010.

Oktober 2010

 

IMG_2732_350

Læs mere:

Trendesoller.com: Ferrocarril de Sóller

Sollernet.com: The Soller web

 

Billeder:

360cities.net: 360 graders view i Soller

Trendesoller.com: Gallery

Alan Edwards: Soller trains and trams

 

Video:

YouTube: Bunyola Railway Station (0:37)

YouTube: Bunyola Train (0:14)

YouTube: Palma to Soller Railway Mallorca (2005, 4.18)

YouTube: Soller -Palma / Palma -Soller OLD TIME TRAIN (2:00)

IMG_2719_730

 .. og således fik vi også sneget nogle feriebilleder ind.

 

Station Echt (Ec)NL_flag_75

 - en typisk (ægte!) hollandsk station.

 

IMG_1598_730

Stationen ligger 33 km fra Maastrict på strækningen Breda - Maastricht (Staatslijn E). Mod øst har vi Tyskland - mod vest har vi Belgien. Denne strækning er en af de første ti statslinier A-K, som blev grundlagt i 1860'erne i Holland.

 

 

 

IMG_1465_350 IMG_1455_350

Jernbanebindelsen består af en dobbeltsporet strækning. Perronen ligger imellem de to spor og har således et spor 1 og et spor 2. Spor 1 ligger længst væk fra stationsbygningen! Overgangen til perronen er bevogtet med bomme.

 

IMG_1444_730

 

IMG_1451_h305 IMG_1452_h305IMG_1453_h305IMG_1454_h305

Regiorunner ankommer i spor 2.

 

IMG_1461_350IMG_1449_350

Stationen er tegnet af arkitekten K. H. van Bréderode. Bréderode var manden bag 5 typer (klasser) af stationer, hvoraf Echt hører til den 5. klasse. Denne type var den mest byggede af de fem typer.

IMG_1450_350IMG_1603_350

 

 

 

 

 

Stationen består af en smal, høj midtersektion. På begge sider er der først en høj tilbygning og dernæst en lav. Den midterste del har en lille forhal til gaden, efterfulgt af en ventesal uden opdeling i klasser. Den venstre del var hjemsted for stationsforstanderen med billetsalg og den højre fløj havde et lager og trappe til overetagen.

 

IMG_1602_730

Der har været bygget omkring 40 af denne type stationer, hvoraf kun 9 er tilbage i dag.

Disse stationer blev bygget i perioden 1862-1866. Echt station blev renoveret i 1884 og i 1911.

IMG_1466_350 IMG_1475_350

Mod syd finder vi jernbaneoverskæringen.

 

IMG_1480_350IMG_1481_350

På den anden side af jernbaneoverskæringen finder man antydning af læssespor og læssevej, men skinnerne er forlængst væk.

Stationen åbnede, da delskrækningen Venlo - Maastricht blev indviet 21. november 1865. Stationen befares af tog fra Nederlandse Spoorwegen (NS). I slutningen af 40'erne blev strækningen elektificeret.

 

IMG_1601_350 IMG_1600_350

Ved siden af stationen står dette lille hus med personale - måske et billetsalg.

Overfor stationen ligger der - lige som man ofte ser i  Danmark - et lille hotel: Hotel - Restaurant "De Vos". Deres hjemmeside findes længere nede.

IMG_1597_730

 

IMG_1482

IMG_1484

Adresse: Stationsweg 5, Echt 6101, Holland

 

Billederne er fra den 3. og den 5. aug 2010.

Læs mere:

IMG_1605_300wikipedia.org: Echt railway station

www.stationsweb.nl: Station Echt

nl.wikipedia.org: Spoorlijn Breda - Maastricht (Oversagt via Google translate fra hollandsk til dansk)

www.railtrash.net: Spoorwegstations (pdf). Lang og spændende artikel om hollandsk stationsarkitektur 1955-1980 (desværre på hollandsk)

www.panoramio.com: www.panoramio.com/photo/15296123

www.hoteldevos.eu: Hotel De Vos

 

Andre billeder:

www.stationsweb.nl: Station Echt (Her er der flere billeder af stationer af tilsvarende type - 5. klasse)

www.panoramio.com: Station Horst-Sevenum. Eksempel på en tilsvarende klasse 5 station

 

Allinge station

Allinge station var ikke endestation for Rønne-Allinge banen - på trods af at den lagde navn til jernbanestrækningen

IMG_8160_500Jernbanen blev allerede inden indvielsen videreført til Sandvig, men for mange passageres vedkommende var stationen alligevel deres endestation - rejsens endestation - idet Allinge siden starten af 1900 tallet har været et stort turistområde, lige som Sandvig var det. Stationerne i de to byer er også af en anden kaliber end de øvrige mellemstationer - store og flotte. Dermed ikke sagt at de øvrige ikke er flotte, for det er de.

Allinge-Gudhjem Kommune

Banen var en udpræget passager / turistbane, men selvfølgelig var der også godsbefordring som bl.a. bestod af varer til og fra havnene, samt svin som skulle til slagteriet.

 

Allinge by hed tidligere Alende (stedet med ellebevoksning).

Købstaden Allinge er noget større end Sandvig, som den er vokset sammen med. De to byer benævntes ofte "tvillingebyerne". Allinge-Sandvigs byvåben ses tv. Allinge-Gudhjem Kommune blev dannet i 1970, som senere i 2003 blev sammenlagt med de øvrige Bornholmske kommuner, under det der i dag blot hedder Bornholms kommune.

Våbenskjoldet kan man også finde på dækslerne i Allinge-Sandvig.

IMG_8024s

IMG_8195s

IMG_8022s

Den bornholmske drage går igen i Bornholms beredskabsstyrelses våbenskjold. Mere om beredsskabsstyrelsen senere.

IMG_8161sIMG_8046s

Allinge station blev, lige som de øvrige Rønne-Allinge stationer, tegnet af Ove Funch-Espersen og bygningen stod klar i 1912, men baneføringen var meget forsinket og kunne først tages i brug året efter. Stationen er placeret et stykke inde i landet - station og havn ligger således på hver sin side af byen. For ikke at skære igennem byen (hvilket nok også var en umulighed p.g.a. højdeforskellen) lå havnebanens tilslutningen ca. 1 km længere mod Sandvig. Sporskiftet lå i det område, som førhen lokalt blev kaldt "Mellem byerne".

Det Bornholmske terræn er ikke det nemmeste sted at anlægge baner i. På grund af terrænet var det kørende materiel også af noget større kaliber end det, der kørte på den første Bornholmske jernbane, Rønne-Nexø Jernbanen (RNJ). Den 31,2 km lange Rønne-Allinge Jernbane (RAJ) blev blandt andet ført igennem klippedalen "Kleven", hvilket også gav anledning til en hel del stigninger. Banen er med rette blevet kaldt "Danmarks smukkeste jernbane", men det er der vist flere der er. Der er ingen tvivl om, at den løb igennem en flot bornholmsk natur.

IMG_8039s

IMG_8040s

 

 

 

 

 

 

 


AllingeSporplan

 
Set fra oven i Google Maps. I dag CF kaserne.
Sporplan for Allinge

IMG_8051s

Selve stationen bruges nu af Civilforsvaret (eller det som idag kaldes: Beredskabsstyrelsen). Allerede i 1953 - lige efter banens lukning - overtog CF bygningerne.

 

 

Varehuset

Der hvor varehuset stod, ligger der idag en Shell tank.

Jeg troede, at varehuset var helt væk, men det viste sig, at det blot var flyttet over på den anden side af "baneterrainet". Det bruges fortsat af CF på lige fod med de øvrige barakker.

 

IMG_8050sIMG_8042s

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var først, da jeg så Erik V. Pedersens billeder fra 1960, at gik det op for mig, at det rent faktisk var det gamle varehus, som blot var flyttet. Portene er væk, men både endevinduer og udluftningsventiler?! på taget afslører det.

EVP_105.I.22a.DBJ.Allinge.15.4.1960.

Selvom stationen ligger lidt inde i landet, så er man altid tæt på vandet på Bornholm. Stationens høje beliggenhed giver en god udsigt, men der er også lang vej ned til havnen for en jernbanevogn.

EVP_105.I.23a.DBJ.Allinge.15.4.1960.

Den brolagte vej er i dag erstattet af asfalt. Nok mere praktisk, men ikke nær så flot.

EVP_105.I.24a.DBJ.Allinge.15.4.1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EVP_DBJ.Allinge.Postkort.

 

Allinge havnebane

Vi tager nu et smut til Sandvig og følger derefter det gamle jernbanetracé tilbage til Allinge. Det er blevet til en af de mange populære cykelstier på Bornholm.

IMG_7983s

IMG_7984s

I km 28.9 imellem Allinge og Sandvig var der et sidespor, som gik ned til Allinge havn.

IMG_7985s

IMG_8193s

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_8201s

Ser man på det tidligere viste kort på Google Maps, kan man også følge sporet i landskabet imellem Allinge og Sandvig, og her er det ret tydeligt at se, hvor havnebanen drejede af.

Følger man havnebanen, krydser man over Strandvejen og ender til sidst ved havnen. Der er en pæn stigning selvom det er over et længere stykke. Man kan godt forestille sig, at der har været fyret godt op i kedelen på lokomotivet, hvis der har været meget gods med fra havnen.


IMG_8019_730

Både Sandvig og Allinge har været vigtige overfartssteder til Skåne. I Allinge ligger den største havn og den er som mange af de bornholmske havne en naturhavn, men den er efterfølgende sprængt større.

IMG_8028s

IMG_8031s

 

Her finder vi Det Gamle Pakhus fra 1850'erne. I havnen udskibede man også granit fra Hammeren, selvom størstedelen af granitten blev udskibet fra Hammerhavn. Også dette granitbrud ved Hammeren var tyskejet, ligesom mange af hotellerne var det, men efter første verdenskrig kom stenbrudet på danske hænder igen.

Ovenfor havnen finder vi også Allinges gamle tekniske skole, som har været bibliotek siden 70'erne. Bygningen er opført af Allinge-Sandvig Håndværker- og Industriforening 1895 efter tegninger af arkitekt Mathias Bidstrup. Mathias Bidstrup var ligeledes arkitekten bag stationerne på Rønne-Nexø banen.

Havnekanten er forstærket med jernbaneskinner. Dette var det eneste sted, hvor jeg så rester fra banens skinner, udover rækværket langs Opalsøen.

Til sidst en række gamle rejsegods-beklæbningsmærker fra DBJ, heriblandt fra Allinge.

EVP_8824.DBJ.Rejsegods-beklaebningsmaerker.

 

Tak til Erik V. Pedersen for bidrag med billederne fra 15. april 1960.

Øvrige billeder er fra maj 2010.

 

Læs mere:

Strandhotellet.dk: Strandhotellet i Allinge
Bogen "De Bornholmske Jernbaner, 1900-1968" af Ludvig Mahler, 1993
Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007
Bogen "Østersøens perler - Bornholm og Ertholmene" af Hans L. V. Nielsen, 1995
Kulturarv.dk: Industriminder på Bornholm (Allinge Tekniske Skole)
Wikipedia: DBJ
Jernbanehistorisk forum: Allinge havn - en detalje

Billeder

Allinge-Sandvig.dk: Billeder fra Alling-Sandvig
Allinge-sandvig-byforening.dk: Billeder fra Rønne-Allinge jernbane

Video:

TV 2/Bornholm 18-05-2010: Bornholmsk modeljernbane (ca. 15 min)
 

Sandvig station

IMG_7970_730

I 1913 kom jernbanen til Allinge-Sandvig. Egentlig skulle den smalsporede jernbane blot have gået til Allinge, men man ønskede banen helt til Hammershus. Det var der ikke mulighed for på grund af terrænet, men Sandvig kunne man godt føre den til. Derfor døbte man stationen Hammershus. Jernbanen derimod havde allerede fået navnet Rønne-Allinge Jernbanen og selvom Allinge ikke var endestation fortsatte man med dette navn. Altså førte Rønne-Allinge Jernbanen de rejsende til Sandvig station som hed Hammershus! Ganske logisk!

Året efter blev stationen dog omdøbt til Sandvig, men stationen nåede forinden at få kongeligt besøg, idet Kong Christian X besøgte banen og Hammershus jernbanestation den 6. juni 1913.

 

IMG_7972s

 

Allinge-Sandvig ligger på nordspidsen af Bornholm, kun få km fra Hammershus.

 

IMG_7979_730

Sandvig station set fra perron/havesiden.

 

Sandvig station set fra oven i Google Maps

SandvigSporplan

 

IMG_7981sIMG_7977s

Sandvig station set fra perron/havesiden. Billedet tv: Til venstre for haveskuret stod stationens varehus, hvilket bringer os til tilbage til...

EVP_105.II.27a.DBJVarehuset.Sandvig.15.4.1960.

 

......... 1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Erik V. Pedersen.

EVP_105.II.28a.DBJ.Sandvig.15.4.1960.

1960: Banen er lukket og skinnerne er optaget, men både varehus og remise står fortsat.

EVP_105.II.29a.DBJ.Remisen.Sandvig.15.4.1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EVP_105.II.30a.DBJ.Sandvig.15.4.1960.

Remisen er idag væk, men det er muligvis den samme bygningen bag remisen, som i dag er blevet til ferieboliger.

EVP_105.III.31a.DBJ.Sandvig.15.4.1960.

 

 

Sandvig station

1960

 

 

 

 

 

 

 

 

EVP_105.II.25a.DBJ.Sandvig.15.4.1960.

 

Tilbage i 2010:

IMG_7973sIMG_7982s

Efter at banen lukkede i 1953 blev Sandvig station til pensionat og det er den fortsat i dag: Pension Langebjerg - opkaldt efter det bagvedliggende område Langebjerg (76 m højt).

Det var i Langebjerg at trolden Krølle Bølle blev født - en maskot man finder overalt på Bornholm. Bag stationen finder man Krølle - Bøllevej, samt Krølle - Borravej. Krølle - Borra er Krølle Bølles søster, er jeg blevet belært af min tidligere bornholmske kæreste.

IMG_8065s

Personale - Sandvig station

Personale sammenfattet fra bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm":

Petersen, Karl Thorvald (1885-1958)

1913 Stationsforstander i Sandvig

Rasmussen, Markus Peter

1914-39 Stationsforstander i Sandvig

Holm, Helene (1898-)

1932 Ekspeditrice i Sandvig

Jensen, Knud (1914-)

1939-41 Stationsmester i Sandvig

IMG_8063s

Holm, Bent Laurits (1913-1973)

1943-(46) Stationsmester i Sandvig

Dam, Solvej (1922-)

1948 Ekspeditrice i Sandvig

Augustsen, E. (1910-)

1950 Ekspeditrice i Sandvig

Som det ses har stationen været ledet af skiftende både kvindeligt og mandligt personale.

 

Sandvig

IMG_7992s

Sandvig hed førhen Sandwik. De to fiskebyer Allinge og Sandvig voksede sammen omkring skolen og kirken i midten. Det er ikke første gang, at en skole (og kirke) er placeret midt imellem to byer og på den måde har samlet byerne.

Allerede i 1868 blev Allinge og Sandvig lagt sammen til eet sogn. I 2004 boede der 1849 indbyggere i Allinge-Sandvig.

 

IMG_8088s

Sandvig er nok den af de bornholmske byer med flest hoteller pr. indbygger og byen har længe været præget af turisme. Specielt i starten af 1900 tallet var det tyske turister som valfartede øen og ofte til den nordlige del. Det var før danskerne fik øjnene op for Østersøens perle. Hotellerne var også ejet/opført af tyskere.

Både Sandvig og Allinge virkede således som endestation for de mange turister og disse stationer var også noget større og mere udsmykkede end de øvrige undervejs.

Sandvig har en dejlig badestrand med fint sand og den ligger som sagt tæt på det populære udflugtsmål Hammeren og Hammershus, som var tidligere tiders forsvarsværk med stejle skråninger ned mod havet.

I 1914 var der 11.000 feriegæster på bornholm - fortrinsvist i den nordøstlige del. Under og efter verdenskrigene gik det tilbage for hotelbranchen og mange hoteller måtte lukke og nogle er i dag omdannet til bl.a. timesharelejligheder.

Farvandet rundt om Bornholm er ikke helt ufarlig og et navn som "Vragvigen" taler sit tydelige sprog. På nordspidsen af Bornholm finder man også to fyrtårne, som har tjent søens folk godt.

 

Det gamle fyr - Hammer fyr - er fra 1872 og er bygget af granit. Det er Danmarks højst beliggende fyrtårn

 

I diset vejr havde det gamle fyr problemer. Højt er ikke altid godt og i 1895 byggede man det nye fyr længere nede og lidt nordligere på Hammerode. Begge tårne blev dog brugt samtidig i næsten 100 år.

 

DSC00079s

IMG_8156s

 

Hammershus vil jeg overlade til anden litteratur om at beskrive, men her er et billede:

IMG_8134_730

 

DSC00084s

DSC00085s

Tæt ved Hammershus finder man også Hammersøen, samt Krystalsøen og Opalsøen - de gamle granitbrud, som nu er opfyldt af vand. Gamle jernbaneskinner tjener i dag som rækværk langs Opalsøens stejle kant.

Det er således muligt fortsat at finde skinner på Bornholm - 50 år efter lukningen.

 

Tak til Erik V. Pedersen for bidrag med billeder fra 1960. Øvrige billeder er fra maj 2010 


Læs mere:

Jærnbanen på Allinge-Sandvig byforenings hjemmeside

Bogen "De Bornholmske Jernbaner, 1900-1968" af Ludvig Mahler, 1993

Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007

Bogen "Hammeren" af Chr. Stub-Jørgensen, 1983

Bogen "Østersøens perler - Bornholm og Ertholmene" af Hans L. V. Nielsen, 1995

Wikipedia: DBJ

fyrtaarne.dk: Hammerodde fyr

Video:

TV 2/Bornholm 18-05-2010: Bornholmsk modeljernbane (ca. 15 min),  men Sandvig station mangler endnu

TV 2/Bornholm 28-09-2008: 40 års jernbane (Om Rønne-Nexø banen)  


Juli 2010

Sorø station

Der er skrevet en del om Sorø station andre sted på nettet - så denne gang er der ikke behov for så meget tekst - blot en række henvisninger til andre fremragende 'sites'. Specielt vil jeg henvise til beskivelserne af Sorø station og Sorø - Vedde Banen på evp.dk. Nedenståede består derfor primært af billeder - taget den 31. juli 2009, samt en række interessante links.

IMG_5160s

Sorø station (So) blev bygget i 1856, og den blev opført som en del af Korsørbanen. Tegningerne blev signeret af bygningskonstruktør T. Wattson fra de engelske entreprenører Fox, Henderson Co. De to fløje blev ændret af N. P. C. Holsøe i slutningen af 1880'erne. Stationen er Danmarks næstældste station - kun overgået i alder af Roskilde Station. Stationen er placeret lidt uden for Sorø (Frederiksberg) og af samme grund benævnes den "Landstationen". I 1903 blev Sorø - Vedde Banen etableret og via den blev "Landstationen" tilsluttet Sorø bystation.

IMG_5166s

Sorø station fra vejsiden

Stationen ligger på strækningen København - Korsør.

IMG_5155s

Perronsiden af Sorø station set mod øst. Der hvor skinnerne forsvinder ud af billedet lå maskindepot til højre. Kran, gods og Sorø-Vedde Banens tilslutning lå til venstre herfor.

IMG_5156sIMG_5162s

Gangtunnel til perronerne. I løbet af 2010 kommer der elevatorer. Der er afsat 7 mio. hertil.

 

IMG_5159sIMG_5159_2s

En hyggelig station. Gammelt og nyt - fladskærm, halvgammel telefon og dejlig bindingsværk - samt et selvportræt.

 

IMG_5164sIMG_5161s

 

 

 

 

 

 

 

 

IR4 i spor 3.

 

Topview  fra Google Maps

IMG_5168s

Sorø har været en travl station og den har også været omdrejningspunkt i flere kedelige uheld, bl.a. Vigerslevulykken i 1919 (se links) og ved Sorø-ulykken i 1988. Sidstnævnte kostede 8 personer livet  foruden 11 alvorligt kvæstet og 61 lettere kvæstet og den var en afgørende faktor for indførelsen af ATC.

IMG_5169s

I 1993 blev stationen fredet sammen med det 12 meter høje Vestre Vandtårn (tegnet af K. T. Seest i 1922). Foruden dette store vandtårn var der også det firkantet østre vandtårn.

IMG_5152sIMG_5153s

Sorø var et populært vandpåfyldningssted p.g.a. det kalkfattige vand. Perfekt for et damplokomotiv.

IMG_5170s

Lignende vandtårn findes i Århus ved Ringgadebroen.

IMG_5165s

Forest postvæsenets bygning og bagest ses vestre vandtårn. Til højre for billedet lå Sorø - Vedde banens drejeskive.

 

Til sidst nogle ældre billeder.

Soro2_730

R 963 i Sorø - på tur med KLK, København-Korsør 12. marts 1972. Bemærk det østre vandtårn i baggrunden.

Soro3_730

 

Relaterede links

Sorø vandtårn i Vandtårne - Water Towers - Wasserturm

Danmarks ældste station: Roskilde station

 

 

Læs mere om Sorø:

Erik V. Pedersen: Sorø station

Erik V. Pedersen: Sorø - Vedde Banen

Sorø bibliotek: Stationer. Bystationen og landstationen

Wikipedia.org: Sorø station

Sporskiftet.dk: Tråd om Sorø station

Lokalhistorisk Arkiv Stenlille: Jernbanerne, bl.a. Sorø - Vedde Banen

Lokalhistorisk Arkiv Stenlille: Sorø - Vedde Banen

TopTop.dk: Sorø - Vedde Banen

Sjællands nyheder: En praktisk og køn stationsplads i Sorø

Nanjing.dk: Vedde

Frederiksbergraad.dk: Om det gamle Frederiksberg (pdf)

Jernbanen.dk: Vigerslev ulykken af Lars Christensen

Dendigitalebyport.byhistorie.dk: Sorø

 

Billeder:

Railorama: ME 1504 på Sorø Station, 1991, John Hansen.

Danskejernbaner.dk: Sorø station, 2009.

Mjk-h0.dk: Dalum station på mjk-h0 er inspireret af Sorø Station.

 

Film:

Youtube: Tog ved Sorø, 1989, henriktog.

Youtube: 3017 med skitog ved Dyndet og i Sorø, 2010, Togtossen.

Youtube: MZ i Sorø, 2010, Togtossen.

 

Tak til

Georg Schmidt

Juni 2010

Strib banegård

   - og færgehavn

De fleste kender færgelejerne Nyborg og Korsør, som var vigtige knudepunkter indtil Storebæltsbroen blev indviet. En parallel til disse færgelejer finder vi i Strib ved Lillebælt, hvor vi blot skal længere tilbage i tiden for at finde en tilsvarende historie.

StribStregtegning

Stribs første station blev færdig i 1867 - et år efter Middelfart-Strib jernbanestykkets indvielse og to år efter hovedstrækningen Nyborg-Middelfart blev indviet. Stationen fik meget ros for sit smukke udseende. Den var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Den gamle station brændte i 1995, så denne artikel må betegnes som "jernbanearkæologi". Se det sidste slukningsarbejde i TV udsendelsen fra 1995 (lidt lang 7:55). Faktisk var der to stationer, men også den "nyere" station på færgehavnen er forlængst væk. 

IMG_4293sIMG_4295s

Den eneste jernbanebygning der står tilbage fra denne tid, er den gamle smedje (foruden stykgodsindleveringen oppe i byen). Man kan godt fornemme tidens stil.

IMG_4291sIMG_4292s

I dag ligger der kun græsplæner og 6 nyere villaer, dér hvor den gamle station lå.

IMG_7900sIMG_7899s

DSC00137sDen Gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935 og den har netop kunne holde sin 75 års fødselsdag - den 14. maj 2010. Med broens komme var færgefarten ikke længere nødvendig og den 4,5 km lange strækning Middelfart-Strib blev et appendix på den fynske hovedlinie. Dermed mistede Strib sin tidligere så centrale rolle som trafikalt knudepunkt. På trods af Stribs store betydning fremtil 1935 er det ikke overvældende, hvor meget vi kan finde om byen og færgehavnen i litteraturen i dag.

 

Tilbage til begyndelsen:

Hvor skal færgehavnen ligge?

Strib havde længe ligget i kappestrid med Middelfart om at blive endestation for Dronning Louises Jernbane over Fyn. Strib fik endestationen med den tilhørende færgehavn og dermed startede en storhedstid for Strib.

Mange mente, at det var den helt forkerte beslutning at placere færgeoverfarten her. Farvandet ud for Middelfart var mere egnet for færgetrafik, sagde man. I Strib havde man da også sine vanskeligheder med både storm og tilisning og havnen blev forstærket flere gange. Årsagen til placeringen skal findes i ønsket om, at færgehavnen på Jyllandssiden skulle placeres indenfor Fredericias mure og her lå Strib lige på den anden side af bæltet. Krigen i 1864 var netop overstået og derfor blev der tænkt meget over militærstrategi og forsyningssikkerhed.

IMG_4296sIMG_4301s

Jernbanen over Fyn blev ført til Middelfart i 1865 og indviet under stort festivitats. Anderledes gik det med sporstykket videre til Strib året efter. Her var lokomotivet pyntet med flag og kranse, men det var også alt. Samme dag blev jernbanen Fredericia-Vamdrup indviet - det var næste skridt mod det overordnede mål om en jernbane helt til Altona.

IMG_4312sIMG_4313s

IMG_6211sIMG_6213s

IMG_7886sIMG_7885s

IMG_7863s

 I Vestergade 37 lå den tilhørende stykgodsindlevering.
Topview  fra Google Maps

Strib færgegård

Både jernbaneanlægene og færgelejerne blev opført på Strib Færgegårds arealer. I 1898-99 blev færgegården omdannet til cafe og badehotel. "Badeanstalten Strib Færgegård" - senere blot "Strib badehotel" - var et populært etablissement de efterfølgende år efter en lidt omtumlet start med forskellige værter. Mange arrangementer er der blevet holdt i disse lokaler og i de tilstødende bygninger. Senere blev den til husholdningsskole indtil 1968. I dag er den opdelt i lejligheder.

IMG_6216sIMG_7925s

IMG_6203sIMG_7922s

Her udsigten fra foden af færgegården, hvor man i dag ser en lille bro med kanoner. Fredericia havn ses i baggrunden. Foran broen er der rejst en mindesten af saluteringslauget som minde for 3 årskrigen. Her lå tidligere Norden Broen, hvor mange Fredericianere gik i land, når de skulle til koncert ved badehotellet. Desuden var der færgeleje for bilfærgen.

IMG_7907sIMG_7910s

 

Færgerne

Efter at jernbanen kom til Strib sejlede man med færgen "Limfjorden" og senere lejede man den tidligere Middelfart-Snoghøj færge "Lille Belt". Begge var små færge og uden mulighed for at medføre jernbanevogne. Færgeoverfart var dog ikke noget nyt. Før jernbanen kom til Fyn var der færgeoverfart 3 steder over Lillebælt: Strib-Fredricia, Middelfart-Snoghøj og Assens-Årøsund. Heraf kommer også Middelfarts navn - det var den midterste overfart: Middel fart (og dermed fik turister noget at more sig over)

I 1872 blev den første jernbanefærge i Danmark - jernbanefærgen "Lillebelt" - taget i brug imellem Strib og Frederits (som Fredericia dengang blev kaldt). Færgen havde plads til 5-6 jernbanevogne og var bygget i Newcastle. Broklapperne af træ var indkøbt samme sted og blev medbragt på skovlhjulsfærgens første tur over Nordsøen. Undervejs var den ved at forlise i hårdt vejr, da den ikke var skabt til den slags sejlads.

I 1877 kom den anden jernbanefærge "Fredericia" til. Den var bygget af firmaet Schichau & Elbing og var nogenlunde magen til den første.

I 1883 kom de lidt større jernbanefærger "Ingeborg" og "Hjalmer" til. De gamle færger "Lillebelt" og "Fredericia" blev overført til overfarterne ved henholdsvis Masnedsund og Oddesund.

Fra 1886 besejledes ruten også af skruefærgen "Valdemar". I 1890 blev den afløst af en anden skruefærge "Marie", men "Valdemar" vendte dog senere tilbage igen.

Omkring 1900 blev der overført omkring 100.000 jernbanevogne pr. år og der blev foretaget 25 færgeoverfarter pr. dag, men i 1903 var man allerede oppe på 36 færgeoverfarter pr. dag.

IMG_7868sIMG_6221s

I 1901 blev der på Helsingør værft bygget en ny 165 fods færge - hjuldampfærgen "Strib" - til overfarten og "Ingeborg" blev overført til Oddesundoverfarten. "Ingeborg" kom dog tilbage allerede i 1902.

I 1903 var overfarten blevet styrket med hjulfærgerne "Kronprinsesse Louise" og "Dagmar" (bygget 1899) og samme år kom færgen "Thyra" til, som tidligere havde besejlet Masnedsund. Denne kunne efter en ombygning fragte 8-9 jernbanevogne. Også "Alexandra" fra Masnedsund hjalp til. Flere af disse færge blev forlænget, så de kunne medtage 2-3 vogne mere. Deres navigationevne var alligevel god men dog nedsat, hvilket senere gav problemer med den til tider stærke strøm omkring Strib. "Vand på møllen" for Middelfart som fortsat følte sig forbigået og som ikke "havde så meget strøm i deres farvand".

I 1919 kom den store 60 m. lange dampfærge "Fyn" til som kunne fragte 900 personer. Den indeholdt restaurant. Tidligere måttte man nøjes med en restaurationsvogn. "Fyn" erstattede den nu gamle "Hjalmer".

I 1921 blev færgerne "Fredericia" og "Lillebælt" solgt til firmaet "Petersen & Albech" for ophugning.

I 1921 kom dampfærgen "Dan" til Strib - et søsterskib til "Fyn". Den afløste "Marie" som kom til Sallingsund. I 1922 afløste "Kronprins Frederik"  "Kronprinsesse Louise", som derefter kom til Øresund.

Læs mere om færgerne på www.striib.dk/strib%20overfarten.htm

Om Valdemar: evp.dk/index.php?page=statsisbryderen-d-f-valdemar

 

Kamilla

IMG_7938sNår man kom til færgehavnen i Strib mødte man Kamilla. Kamilla startede "egen forretning" i 1891 i form af sin kurv med frugt og chokolade til de rejsende. Først i 1902 begyndte man at medtage en restaurationsvogn på færgen med smørrebrød, øl, sodavand, cigarer mm, men i togene var der endnu intet udsalg. I 1919 kom den første færge med restaurant. Alligevel var der en niche for Camillas salgskurv på land. Kamilla hed egentlig Anna Kamilla Ludovika Larsen, men hun blev af mange blot kaldt Mille eller Sukker-Mille. Hun var en fast bestanddel af færgehavnen indtil sin død i 1931 - 73 år gammel. Hun tog sig af sin mor og sin sengeliggende søster Alma samt sine to døtre, men formåede alligevel at opspare et anseligt beløb, som man fandt efter søsterens død i 1933 - foruden både hus og plantage.

I Strib er "Kamillavej" opkaldt efter hende.

Læs mere om Kamilla her.

 

Lidt om personalet

Stationsforstandere

I 1872 overtog M. Hansen stationforstanderstillingen efter at stationsforstander Jacob Adolf Turretin havde taget sit eget liv, 45 år gammel. Den nye stationsforstander Hansen kom fra Ry station.
I 1890 hed Jernbaneforstanderen Peter Hansen
I 1901 hed stationsforstanderen Sander, som tidligere havde været på Frederiksberg station. Han modtog et guldur fra Kejserinden af Rusland i 1901, som tak for den umhu han viste hende de gange hun passerede Strib. Sander døde samme år kun 43 år gammel.
I 1901 overtog Rørbye forstanderposten i Strib. Han var tidligere stationforstander ved Løgstør station.
I 1910 blev G.C.F. Rørbye udnævnt som ny stationsforstanderen. Han kom fra Løgstør og var i Strib til 1931
I 1931 blev M.H. Madsen stationsforstander til 1935.

Dansk Jernbaneforbund havde også en Stribafdeling. I 1924 bestred Portør V.H. Andersen formandsposten

Trafikassistent

1902 til 1920 : Trafikassistent George Sainsbury Bune (se link til hans fortælling længere nede)

-1935: Trafikassistent Abildgaard

 

Færgehavnen og sporene

IMG_4299_2

Der var hele tre færgelejer i Strib; to sydlige og et nordligt - og et fjerde var under overvejelse i 1915. I 1921 lavede man faktisk et fjerde, men kun til oplagte færger. Ved færgelejerne blev der opført færgehaller, som tjente som opholdrum for de rejsende, dog først en del år efter indvielsen.

I 1880 udskiftede man jernskinnerne på 34 kg/m med stålskinner på 32 kg/m.

I 1890 etablerede man det andet færgeleje.

I 1898-99 blev anlæggelse af det tredie færgeleje påbegyndt. Det blev opført af entreprenør Johnasen & Såbye til en sum på kr. 99.700. Samtidig påbegyndte man omlægning af spor og stationsplads. Desuden blev der opført nye signalhuse med bloksystem. Man planlagde dobbeltspor helt til Kauslunde, men dette blev først gennemført i forbindelse med dobbeltspor over resten af Fyn i 1911, som da i første omgang gik til Holmstrup.

IMG_4310sIMG_4306s

Vandforsyningen i Strib har altid givet problemer. Vandet til jernbanen var et evigt problem, specielt i starten, da det var saltholdigt og dermed gav store problemer med afsætning i lokomotivernes kedler. I 1899 opdagede man af smedemester Mogensen havde en glimrende brønd og man påbegyndte at føre ledning til stationen. Der blev foreslået afsat kr 22.000 på finansloven til den forbedrede vandforsyning med pumpestation. Man foreslog endvidere at Strib station blev rykket op fra 6. til 5. klasse.

Da det nye vandforsyningsanlæg var endelig færdig i 1901 viste det sig at vandet fortsat ikke slog til og man forsøgte sig med yderligere to boringer i nærheden af det gamle.

IMG_7892sIMG_6224s

I 1903 blev der bevilliget kr. 40.000 til overdækning af færgelejerne. Ved det østre færgeleje forlængedes endvidere den gamle færgehal med 70 fod mod syd og den tilstødende perron blev ligeledes overdækket (200 fod) (s. 113).

I 1905 blev der etableret et nyt lysanlæg på jernbaneterrænet baseret på petroleum.

Et lille citat fra en avisartikel gengivet i bogen "Strib i færgernes og jernbanens tid": 1905. 23.12: En lille 10 års dreng begav sig forleden på langfart og snød sig med færgen fra Strib til Fredericia. Her opdagedes han og fik nogle strambuks. Uforknyt krøb han ind under en bænk i en 3. kl. s. kupe, men blev atter opdaget i Børkop. Man tog ham med til Vejle og gav ham en ligende omgang som i Fredericia. En jernbanemand spurgte ham, hvor han agtede sig hen, og drengen svarede: 'Til Frederikshavn ... hvis gumpen kan holde.' "

1906: Det forlød at den gamle station skulle være bolig for tjenestebolig for statsbanernes personale.

I 1906-08 blev skinnerne igen udskiftet. Denne gang til 45 kg/m.

I 1906-08 blev broklapperne forlænget, så man bedre kunne håndtere høj/lavvande.

I 1907 begyndte de nye hurtigtogsmaskiner, bygget i Hanover, at løbe på strækningen.

I 1908 planlagde man at forbedre pakhusforholdene. Ekspeditionskontoret lå flere hundrede alen fra pakhuset.

Adgangen til Strib banegård gik ad den nordlige vej, som var en stor omvej for Stribboerne. Der var mange der tog turen over skinnerne indtil gangbroen over jernbaneterrænet kom. Den var allerede på tegnebrættet i 1906 , men den blev først opført i 1910. Denne bro blev senere flyttet til Rungsted Station.

I 1915 blev der etableret elektrisk spil til hurtigere overførelse af gennemgående vogne. Det tredie færgeleje fik en 5 HK elektrisk motor som drivkraft for broklappen. Motoren kom fra Thrige i Odense.

1915 etableres et ny oplagsspor langs strandkanten til de mange ventende vogne.

I 1917 blev der opsat et mastsignal til angivelse af lejebesejling.

Samme år overvejede man at flytte remisen til den søndre ende for at undgå røggener. Desuden kunne overdækning af kulgården være relevant af samme årsag. En billigere løsning var at bygge en 35 m høj skorsten. Varehuset ønskedes flyttet over på modsatte side af sporene.

Færgegalgerne var med både DSB vingehjul og bølger på toppen.

Efterhånden som biltrafikken blev intensiveret blev der behov for bilfærger. De "passede ikke ind" på jernbanefærgerne og der blev derfor deciderede bilfærger i både Strib (ved Norden broen) og Middelfart. Det var ikke nemt at være bilist. Benzinen skulle tappes på dunke under overfarten, så du kunne kastes overbord i tilfælde at brand. Dette krav havde man ikke på bilfærgen ved Norden broen.

I 1960'erne og 70'erne brugte man det sydlige færgeleje til marsvineforskning, hvor man så nærmere på deres hørelse og kommunikationsform. Endnu engang fik strib en station. Denne gang kaldet "Marsvinestationen".

Efter at firmaet El-tin købte færgeleje 1 og 2 blev disse færgelejer lagt sammen, så man kunne tage større skibe ind.

IMG_7916s

 

Strib igennem tiderne

I 1883 blev det første fyrtårn af træ taget i brug i Strib. Fundamentet kan fortsat ses i en af haverne i Strib. Fyret lå dog lidt dumt placeret og det kunne ikke ses til alle sider.

I 1890 var der folketælling i Danmark og herfra fremgår det, at der på Strib station boede en jernbaneforstander, en jernbaneassistent og en fyrbøder med deres koner og tilsammen 7 børn og 1 plejebarn samt 1 tyende. Der forefandtes desuden restaution på stationen.

I 1900 blev det nuværende hvide fyrtårn bygget. Under anden verdenskrig nåede det at være camouflagemalet.

 

IMG_6220sIMG_6222s

IMG_7909s

IMG_7902s

I 1903 blev der opført en ny stationsbygning ved færgelejerne, hvor det meste af trafikken alligevel foregik. Denne station var dog ganske lille i forhold til den konstant stigende aktivitet og den var også under konstant kritik i aviserne.

I 1903 bemærkede den lokale avis, at der var mange unge finner, som udvandrede til Amerika og som på deres vej passerede Lillebælt. Flere af disse "provianterede" på færgen i form af Ålborg Taffelakvavit. De bar præg af denne "proviantering", da de gik fra borde. Over 100 år er gået og Finland har stadig ry for hang til stærke sager.

I 1903 begyndte man at overføre sovevogne over Lillebælt.

1906: Den gamle stationen bliver nedrykket til offentligt sidespor, hvorefter den efter forlydende skulle være tjenestebolig for Statsbanernes personale.

IMG_7869s

I 1912 kom der elektrisk lys på stationen. Noget som Middelfart station ikke fik før senere. Muligvis var det kun stationen ved færgehavnen der fik dette. De gamle lamper blev sendt til Middelfart (gml) station. Den gamle belysning fik noget af en finale: I forbindelse med påfyldning af en af de gamle lamper eksploderede den og flere ruder i remisen blev knust.

Under 1. verdenskrig (1914-18) var der udstationerede soldater til at passe på havnen. Vagtmandskabet kedede sig og ridsede i den gamle smedje. Disse initialer og tegninger kan ses på bygningen i dag.

1935, 14. maj: Lillebæltsbroen indvies og trafikken Middelfart-Strib overgår til ren godskørsel. 200 ansatte skulle finde andet arbejde.

Der blev etableret et benzinlager i 1936 med en stor tank og ud for havnen var der to duc d'alber til tankskibene. For ikke at isen skulle ødelægge dem, lå der en iskniv, som skulle forhindre, at isen pakkede sig sammen om dem. Denne iskniv er i dag blevet til en skibberbænk ved sejlsportsklubben.

IMG_7887sIMG_7870s

I 1936-37 tog man det østlige spor op. I stedet anlagde man den nye vej - Strandvejen - til Middelfart, men der var ikke råd til en cykelsti. Den fik man først i 2000, da man optog de sidste spor og erstattede dem med en asfalteret cykelsti istedet.

IMG_7942sIMG_7943s

1940-45: Under anden verdenskrig var Strib en del af nødplanen, hvis ikke man kunne komme over Lillebæltsbroen. Færgelejet var intakt og det ene spor til Middelfart eksisterede fortsat på dette tidspunkt.

En tysk virksomhed etablerede muslingekogeri ved det sydlige færgeleje i 1942 og der var mange ansatte (180). Muslingeskallerne blev smidt ud ved siden af havnen bag smedjen.

I Strib anlagde tyskerne en lang række garager (10-12 stk), som husede fjernstyrede torpedoer. Enkelte af disse garager har overlevet til i dag. Torpedoerne kunne på en lille vogn rulles ud i vandet ad den betonlagte nedkørsel, som ses på billedet herunder. Torpedoerne blev styret via kabel.

IMG_7912sIMG_7913s

IMG_7924s

Der blev også anlagt flere bunkers og enkelte kan fortsat ses.

I 1944 var manglen på brændstof og specielt bildæk så stor, at man startede op igen med skinnebåren persontrafik imellem Middelfart og Strib istedet for busserne. Der blev oprettet trinbræt i Strib og flere steder undervejs. I 1944-45 stod OMB for kørselen, da DSB ikke havde ledig materiel og mandskab. I 1945 overtog DSB selv strækningen fremtil 1947, hvorefter det igen var rentabelt at genindsætte busserne.

I 1945 brugte man den gamle station til husning af 178 flygtninge.

Efter krigen blev den "nyere" stationen ved de gamle færgelejer nedrevet. Stationen og jernbaneterrænet blev købt af A. P. Møller med bygning af et værft for øje. Som bekendt kom det istedet til at ligge ved Lindø. Færgeleje blev købt af Esso, men meget lidt skete der i næsten 20 år. Perrontagene kom forøvrigt til Esbjerg station.

Den gamle stationen kom senere (i 1956) i ejerskab af metalværket El-tin, som brugte den til privat udlejningsbeboelse. Eltin byggede fabrik på området. De udvandt tin af pladerester fra dåseproduktion ved hjælp af elektrolyse. Hele det gamle jernbaneareal må have set herrens ud med al dette skrot liggende, men virksomheden var velkommen i det IMG_7873sindustihungrende Strib. Det var også denne virksomhed, som sørgede for det meste af godstrafikken på skinnerne til Strib. Helt frem til 1990'erne var der godskørsel og i de sidste år skyldtes det primært El-tin, som dog også anvendte havnen til udskibning af tin og jern videre til bl.a. Frederiksværk. Eltin lukkede i 1995.

Der har også været en række andre virksomheder på havnen (bl.a Sværtek som lavede maskiner til destuktionsanstalter), men den var ikke så store som El-tin.

I 1993 fik stationen nyt tag.

Den gamle station blev stående indtil den brændte i foråret 1995. Lidt ironisk blev der, selv samme dag som stationen brændte, afholdt møde på rådhuset om stationens videre brug (fredning), som man havde en del visioner for. På trods af flere stribonitters ønske om en genopbygning blev den alligevel nedrevet samme år. I dag er der bygget nye beboelseshuse på grunden, som er meget attraktive med Strib bådehavn i "baghaven".

I 1995 forsøgte man sig med en ny færgerute for pendlere imellem Strib og Fredericia.

I 2000 optog man de sidste skinner og og erstattede dem med en asfalteret cykelsti istedet. Endnu en jernbane var blevet til cykelsti.

IMG_7877s

Ovenstående billeder er fra den 1. juli og 30. august 2009, samt den 25. april 2010.

 

Relaterede emner:

Erik V. Pedersen: Lillebæltsbroen - 75 år 

Rungsted Kyst Station

Middelfart gml. station

 

Læs mere:

Beskrivelser:

Lokalhistorisk arkiv for Strib-Røjleskov sogn
Specielt: http://www.striib.dk/strib%20baneg.htm og http://www.striib.dk/jernbanen%20.htm

Trafikassistent George Sainsbury Bune fortæller om sin tid på Strib station fra 1902 til 1920.

"Om Lillebæltsoverfarten 1872 - 1935" - artikler fra "Signalposten" nr. 4 1985 og nr. 1 1986 af Ib V. Andersen.

Bogen "Strib i færgernes og jernbanens tid" af Åge Petersen, Udgivelsesforlaget i Middelfart, 1971.

Jernbanen, 1991, nr. 5, "Middelfart-Strib banen 125 år", Lars Viinholt-Nielsen.

Bogen "Flere forsvundne stationer" af Morten Flindt Larsen, 1994.

Bogen "Middelfart og Jernbanerne" af Verner T. Vestergaard, 1994.

Bogen "Middelfartbilleder Nu & da" af Erik Staffeldt, Forlaget Myren, 1995.

Bogen "Strib - Nu og før", Søren Hechmann Andersen, 2009

Hæftet "Historien om Strib", Finn L. Fauk, 2001

Bogen "Da Fredericia var færgernes by", Poul Thiesen, 1974

Billeder:

Billeder af sporanlægget: I starten af "Vejforbindelsen Strib/Middelfart i 1935 / 36"

Postkort af havnen i Strib: Bogen "Flere forsvundne stationer" af Morten Flindt Larsen, 1994, s. 45.

Billede i bogen "Strib i færgernes og jernbanes tid"

Bogen "Til vejrs over banerne. Luftfotos 1919-1939", Morten Flindt Larsen, Bane Bøger, 2006, s. 28.

Video:

Middelfart Lokal TV: På besøg hos El-tin 1984

Middelfart Lokal TV: Damptog kører 1985 fra Strib til Middelfart.

Middelfart Lokal TV: Vi ser rundt  i El Tins fabrikshal. Poul Daugaard. Direktør Schouboe kommenterer. 1993.

Middelfart Lokal TV: 20. januar 1993. Molebyggeri på Strib

Middelfart Lokal TV: Det sidste slukningsarbejde, 1995 (lidt lang 7:55)

Middelfart Lokal TV: Det nordlige færgeleje samt resterne af stationsbygningen efter branden, 1995.

Middelfart Lokal TV: Det nordlige færgeleje efter El Tin er lukket. Inden byggeri. 1995.

Middelfart Lokal TV: Betragtninger vedrørende grundene ved den tidligere banegård, som El Tin ejede. Oktober 1995

Maj 2010

IMG_7892s

Naarup station

 - den mindste station på Assensbanen, beliggende 8 km fra Tommerup.


IMG_3195sNabostationer til Naarup station (Np) var Glamsbjerg mod syd-vest og Knarreborg (Tommerup) mod nord-øst.

Som ved så mange andre baner var det nærmest tilfældigheder som gjorde, at der kom til at ligge en station i Naarup. Verninge sogneråd ville ikke være med til at give tilskud til banen, men man blev dog enige om, at hvis der kom en station i Naarup, ville man give et tilskud fra den nordlige del af sognet. Denne betingelse gav problemer i forhold til indenrigsministeriet og forbeholdet blev streget, da alt alligevel tydede på, at man ville oprette stationen. Flere andre linieføringer af banen udenom Naarup havde ellers været på tale.

Naarup lå midt i et stort skovområde og jordene omkring den var dårlige og egnen fattig. Før banens etablering var Naarup en af sognets mindste byer.

 

IMG_3192sIMG_3207s

Stationen blev ligesom de andre landstationer på Assensbanen tegnet af Th. Arboe (1837-1917) og opført af tømrermester Hansen i samarbejde med ingeniør Winkel og den stod klar i 1885 - et år efter banens indvielse. Typen var  anvendt før på flere andre baner, så man kan med god samvitighed kalde den for en standard landstation.

Noget der var lidt mere usædvanligt var brugen af jernsvellerne, som blev lagt ved banens etablering. De var dog ikke nogen success og de blev efterfølgende udskiftet - men først i 1913 var alle jernsvellerne i hovedsporet skiftet.

 

IMG_3190sIMG_3193s

 

Byen

Ved banens åbning opførtes der en gæstgiver- og købmandsgård overfor stationsbygningen i Naarup. Byen voksede og havde på et tidspunkt hele fire købmænd, to bagere, en slagter og mange håndværkere, bl.a. malermestre, skomager, skrædder og tømrer. Desuden værktøjsfabrik, savværk, møbelfabrik, biavler, gartneri, smedje, manufakturforretning, frisør, cykelsmed og cykelforretning. Det er ikke lige til at se det, når man i dag kører igennem byen.

Cykelforretningens ejer virkede desuden som "chef for læsserampen"!, iflg Hæftet "Nårup" *).

Indtil 1975 var der også to skoler. I byen boede for øvrigt Dirch Passers morfar og mormor.

Fra stationen udgik der to postbude hver dag.

På nabovejen i nr. 5 boede på et tidspunkt en stationsforstander. Han havde et malet skilt med dannebrog hængende over døren. Det var for lang og tro tjeneste hos DSB.

IMG_6522s

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
Stationen skimtes til venstre og købmandsgården  til højre.
Topview  fra Google Maps

Trafik

På trods af byens vækst var stationen den station på Assensbanen, som havde mindst trafik - både person- og godstransport. Den store vækst var nærmere et udtryk for udgangspunktet.

Godstransporten omfattede bl.a. sukkerroer, sukkerroeaffald og træ. En del af godset kom fra Naarup savværk. Savværket har gået i arv i fire generationer og ejes i dag af Oluf Lund.

I Naarup var der også et ægpakkeri, som leverede æg til hele Fyn. Mon ikke en del også gik via banen, selvom ægpakkeriet havde flere chauffører tilknyttet. Ægpakkeriet blev senere til diskotek, men dette er også lukket nu.

Hver tirsdag blev der desuden læsset slagtesvin til Assens Slagteri. Retur kom roeaffald fra Assens Sukkerfabrik.

 

IMG_3206s

IMG_3205s

 

 

 

 

 

 

 

 

Sporplan_naarupSporanlæg

Foruden hovedsporet var der et læssespor med svinefold.

I 1885 blev sporene forlænget med 50 m, fra 195 m til 245 m.

I 1909 fik stationen en stationsmester som led i besparelser og ændrede status til "holdeplads med sidespor", men i 1922 fik Naarup igen lov til betegnelsen "Station" på trods af betjening af en stationsmester.

I 1912 kom der et afløbssporskifte til.

I 1913 fik overkørselen ved stationen et bomanlæg, som blev betjent af stationspersonalet. På Skovsbovej nr. 16 ligger det gamle ledvogterhus.

 

 

IMG_6524sIMG_3188s

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_6523sI 1918 blev varehuset udviddet.

I 1920 fik stationen en 3,5 tons svingkran til bl.a. tømmertransport.

I 1920 fik byen gadebelysning.

I 1929 blev der indført et nøgleaflåsningsanlæg. Før 1929 fandtes der ikke sikringsanlæg på mellemstationerne. Som den første station på banen fik sporskifterne i Naarup samtidig belysning.

Under anden verdenskrig gik stationen heller ikke ramt forbi. Fra "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse":

Torsdag den 22. marts 1945: "Togkontoret meddeler til Morgen, at der er sket Sprængninger mellem Naarup og Blangsbjerg" [i. e. Glamsbjerg]

Onsdag den 25. april 1945: "I Løbet af Dagen i Gaar skete der Sprængninger paa Naarup Station, Flemløse Station og Rønbjerg Station."

IMG_3191sI årene 1947-53 udskiftede man sporene for sidste gang. Flere gange undervejs havde man fornyet det, men denne gang var det med 45 kg/m skinner, som godt nok var 40 år gamle, men som gav mulighed for at øge hastigheden til 75 km/t og tillod et akseltryk på 20 tons.

I 1957 blev stykgodstransporten overtaget af en af de to nye lastvognsruter til Odense.

Den 22. maj 1966 nedlages persontrafikken og dermed også Naarup Station. Den overgik til privat ejendom i 1969/72.

Sidesporene blev optaget i 1974.

I 1970'erne startede brødrene Ludvigsen firmaet 3L i familiens køkken og det er nu egnens største.

I 1985 forsøgte man at samle postindlevering og bank hos købmanden (nærbutikken), men den måtte efter tre år opgive og lukkede.

I dag kan man tage skinnecyklerne og køre en tur på Assensbanen.

Syd for stationen ligger forsamlingshuset, som har været et omdrejningspunkt for byen i de sidste mange år. Det første hus var en flygtningebarak fra Sønderjylland købt i 1949. Det blev fragtet til byen på en godsvogn. Ved forsamlingshuset ligger også Galaksen, som i dag er et populært rekreativt område. Det er Nårups fællessted med boldplads, svævebane, legeplads, 2 petanquebaner, bålplads, borde og bænke.

Stationen i 1977

Kun to ældre billeder af stationen (se nederst) kunne jeg finde i min søgen efter informationer om Naarup, men jeg har efterfølgende fået tilsendt en række billeder af Erik V. Pedersen, som viser stationen den 20. august 1977. De kommer her:

 

EVP.518.I.01a.DSB.Naarup.20.8.1977

Nordøstlige sporskifte i Naarup

 

EVP.518.I.02a.DSB.Naarup.20.8.1977

Lille kolonnehus.

 

EVP.518.I.03a.DSB.Naarup.20.8.1977

Svinefolden i Naarup.

EVP.518.I.05a.DSB.Naarup.20.8.1977

 

EVP.518.I.04a.DSB.Naarup.20.8.1977

Ældre sporskiftetrækbuk. Bemærk udskæringerne for nøgleaflåsningen.

 

EVP.518.I.06a.DSB.Naarup.20.8.1977

EVP.518.II.07a.DSB.Naarup.20.8.1977

Naarup station 1977.

EVP.518.II.10a.DSB.Naarup.20.8.1977

 

Tak til Erik V. Pedersen (www.evp.dk). Det er utroligt, alle de steder Erik har været.

 

Stationen i dag

Stationen beboes i dag af togentusiast Sven Gade, hvilket afspejles af de udendørs "faciliteter".

 

IMG_3196s

IMG_3194s

 

 

 

 

 

 

 

HJ 36860. Bygget hos Scandia i Randers 1919 som QHL 32345 (kvægvogn). I 1965 ny vognkasse.

 

Jernbanen.dk: DSB HJ 36860

 

IMG_3197sIMG_3201s

 

 

 

 

 

 

Jernbanen.dk: DSB GS 41342 Jernbanen.dk: DSB PB 11536

 

 

Tysk / norske vogne

IMG_3198sIMG_3200s

 

Læs om hospitalsvognen på fyens.dk her:

Fyens.dk: Film om Sven Gade og Naarup station, 16/10-2007 (2:52)

En tur på skinnecykel på Assensbanen går lige forbi dette interessante sted. Hvor længe skinner og skinnecykler får lov til at overleve efter BaneDanmarks afhændelse af banen må vi se.

Bemærk! Stationen er i dag privat ejendom og der er adgang forbudt på selve grunden.

I 2006 var der åbent hus på stationen i forbindelse med arrangementet: "Smag på Tommerup".

 

Hvor intet andet er angivet er ovenstående billeder fra henholdvis den 9. maj og 18. oktober 2009.

 

Billeder

Tog-billeder.dk (Gunnar W. Christensen): Danmark - DSB - Nedlagte strækninger: Tommerup - Assens

Billede fra 1966 i bogen "Assensbanen 1884 - 1984" af Lars Viinholt-Nielsen, side 43.

Danskejernbaner.dk: Billede fra 2008 af Jacob Laursen

Gardenrails.myfreeforum.org: Billeder fra skinnecykling igennem Naarup

Billede fra 2008 af Naarup station i bogen "På sporet af 2008", side 53.

Film:

Fyens.dk: Film om Sven Gade og Naarup station, 16/10-2007 (2:52)

Beskrivelser:

hansappe.dk: Jernbanen i Tommerup kommune af Stationsejer Sven Gade.

julitommerup.dk: Årgang 2000: Jernbanen i Tommerup kommune af Stationsejer Sven Gade (pdf). Samme som ovenstående men med billeder. Artikel på den 5. side (side 9). Nårup på side 13. (Kan også lånes på biblioteket).

Fyens.dk: Hospitalsvognen i Naarup

Fyens.dk: Sven er besat af tog

Hæftet "Nårup" af Erik Jensen, 2001, 26 sider. *).

Bogen "Assensbanen 1884 - 1984" af Lars Viinholt-Nielsen, 1984.

julitommerup.dk: Årgang 2003: Nårup savværk (pdf), s. 28. (Kan også lånes på biblioteket).

Om Naarup: http://www.lokalavisenassens.dk/article/1341016:LokalAvisen-Assens--Bevar-de-smaa-skoler (meget lidt).

Billede af Naarup savværk indefra: www.fyens.dk: Assens En liflig duft af Tommerup
 
Geocaching: Futtog Naarup
?April 2010

Rungsted Kyst station

Rungsted Kyst station (Ru) hed oprindelig Rungsted station, men da postvæsenet ved flere lejligheder havde oplevet forveksling imellem Rungsted og Ringsted blev både postdistrikt og stationen omdøbt til Rundsted Kyst ca.1927.

Stationen blev bygget i forbindelse med etablering af Kystbanen i 1897 og den er tegnet af H. Wenck.

Citat fra bogen "Hørsholm og Rungsted", 1935: "Da Kystbanen var anlagt 1897, blev Rungsted straks et søgt Sted; her var jo alt, hvad en Landligger ønsker; en dejlig badestrand, nær Skov og overalt smukke landskaber". Foruden Rungsted Kyst var/er Hørsholm en del af oplandet for stationen.
 
Stationen er den station på Kystbanen, som ligger længst fra Strandvejen. Det viste sig at ekspropriation af de store Rungstedgårde øst for den nuværende station ville være alt for dyr. Til gengæld bidrog disse gårde efterfølgende med en væsentlig del af godset fra stationen. På en af disse gårde - Rungstedlund - blev Karen Blixen født og hun vendte også senere hjem til gården. Den er i dag rammen om Karen Blixen Museet. Foruden gårdene var der lidt industri i Rungsted og Hørsholm, bl.a. Hørsholm Klædefabrik (1885-1975), Den militære Klædefabrik (1791-1981), Hørsholm Tobakspakkeri og Hørsholm Jernstøberi (1900-1965).

IMG_5278s



Næste station mod Helsingør (Kystbanen): Kokkedal
Næste station mod Malmö C (Kystbanen): Vedbæk
Næste station mod Helsingør (Helsingør-Roskilde): Humlebæk
Næste station mod Roskilde (Helsingør-Roskilde): Østerport

IMG_5271s

I starten var der kun dobbeltspor mod syd. Videre mod nord måtte man nøjes med et enkelt spor indtil 1923. Stationen fungerede som endestation for regionaltogene og blev udstyret med remise og drejeskive. Der var et pænt sporareal tilknyttet stationen med læsserampe, læssekran samt varehus.

Stationen er delt op i en vestre stationsbygning (hovedbygningen / vestre billet) og en østre stationsbygning (østre billet).

På stationens perron har Karen Blixen gået og sikkert også engang Simon Spies. Begge kom fra Rungsted. Her slog Erik V. Pedersen (evp.dk) desuden sine folder i en kort periode som trafikelev på afløsning i 1958.

IMG_5284sIMG_5285s
Hovedbygningen (vestre) var oprindelig uden de to et-etagede tilbygninger i enderne. Den sydlige (billede th.) blev tilføjet for postvæsenet i 1908. Omkring 1930 blev den nordlige del tilføjet (billede tv) og her havde postvæsenet nu sit kontor indtil det i 2005 lukkede og flyttede til Hørsholm. De tre store vinduer var oprindelig åbne loggiaåbninger tilsvarende dem, som findes på østbygningen.

Bemærk også snegitrene på taget, som i disse snetider må have været rare.

Brolægger Kompagniet A/S, Fakse har stået for den seneste brolægning på stationen.

IMG_5282sIMG_5288s

Nord for hovedbygningen ligger toiletbygningen. Syd for hovedbygningen ligger et fint lille udhus.

På første sal havde stationsforstanderen sin bolig. En fuldstændig fortegnelse over stationsforstandere ved Rungsted Kyst findes i "Hørsholm Egns Museums årbog 2009" (se litteraturfortegnelse nederst).

---

Apropos stationsforstander; jeg har fået denne lille historie fortalt om en tidligere trafikkontrollør NN, som var tjenestegørende på stationen i Rungsted. En dag ringede telefonen i stationskontoret, men da han var på toilettet tog stationsforstanderen telefonen i hans fravær.  "Må jeg tale med NN " lød det.  -  "Desværre", sagde stationsforstanderen, - "han er her ikke lige nu. Er det ikke noget, jeg kan klare?"   Efter en kort overvejelse svarede han:  "Jo, hvis stationsforstanderen vil bede NN, om at komme ud til Mo-vognen med fire sikringer". Det skulle stationsforstanderen nok. Da NN kom tilbage fra toilettet, viderebragte stationsforstanderen ham beskeden som lovet, men tilføjede: "Hvad er det for fire sikringer ??"

Svaret var 4 Carlsberg. Se det var andre tider dengang.

---

Stationen er i dag ubemandet.

IMG_5289sIMG_5281s

Oprindelig lå der en blokpost i hver ende af stationen. Senere blev de erstattet af en kommandopost ved vestre stationsbygning. Kommandoposten var en del af den sydlige tilbygning og strakte sig ud på perronen.  Da kommandoposten blev fjernet sidst i 70'erne byggede man til i den modsatte ende ud mod gaden, hvilket man kan fornemme på ovenstående billeder, hvor murstene er tydelig lysere. Endefladen ud mod den tidligere kommandopost på perronen er tilsvarende lysere.

Fra den vestre stationsbygning bevæger vi os nu over mod den østre. Det foregår via gangbroen, som oprindelig kom fra Strib. Da lillebæltsbroen var blevet bygget, blev Middelfart-Strib jernbanen i første omgang til en godsbane og der var ikke længere brug for gangbroen, som havde stået ved færgelejet ved Strib station. Den blev da rykket til Rungsted. Denne bro lå dog noget sydligere end den nuværende.

IMG_5270sIMG_5287s

Gangbroen er senere udskiftet. Elevatorene i tilknytning til gangbroen blev opsat af BaneDanmark i 2005.

IMG_5273sIMG_5272s
Banelegemet set mod nord. For enden af den østre perron kan man lige ane en meget gammel vandpost. Desværre var jeg ikke opmærksom på den, da jeg tog billederne. Se den i "Fredningsforslag for Rungsted Kyst Station" (litteraturhenvisningen nederst).
Broen over banen i baggrunden er Rungstedvejens overføring. Inde i de grønne arealer på hver side af skinnerne ligger der en række tidligere banearbejderboliger. Rundt omkring stationen findes desuden en lang række af banens arbejderboliger samt en del havelodder som DSB medarbejdere kunne leje. Der findes endnu 5 på østsiden. Se mere i nedenstående litteratur.

IMG_5277sIMG_5290s

Den østlige stationsbygning er etetaget og har fungeret som ventesal for passagerer mod Helsingør.
Den har åbne loggia'er mod både perron og gadeside på tre fag med hver to granitsøjler svarende til de loggia'er der tidligere var på hver sin side af hovedbygningen. Taget er et irimoyatag, hvilket vil sige, at der er et almindeligt saddeltag øverst, men det har fire skrå sider nederst (se billede). Østre ekspedition blev lukket i 1960.


IMG_5292sIMG_5293s

svingkran

Nordsjællands Jernbane klub har haft brugsret til remisen siden 1973. I remisen fandtes også et opholdsrum og et værkstedsrum. Som så mange andre steder har remisen prøvet, at lokomotivet kom lidt for langt, med skadet mur/rum til følge. I remisen findes den dag i dag den gamle vandbeholder.

Udenfor står der desuden en vandkran, som dog ikke er så gammel som vandposten i den nordre ende.

På modsatte side af sporet lå læssesporet. For enden af støjmuren kan man lige ane, at der fortsat står en gammel læssekran.

IMG_5296s



På ovenstående billede ses sporarealet fra remisen -ind mod stationen i nordgående retning. Til venstre ses nyere bygninger fra 2002, opført hvor læssesporene tidligere lå. Her lå også ilgodsbygning som var lavet af træ. Bygningen blev opført i 1907 af H. Wenck. I løbet af 1960'erne blev vigespor, læsseramper, pakhuse m.v. fjernet og indenfor de seneste år er desuden nedrevet et kolonnehus og et pakhus. Ilgodsbygningen er bevaret i adskilt stand, så den evt. kan genopføres, eller står den på stationsområdet i Fredensborg? (anden kilde).


Stationen i dag

I 2002 blev der etableret 4 nye nødstrømsanlæg på Kystbanen, heraf et i Rungsted, da de ældre dieselgeneratorer var reinvesteringsmodne, og der ikke længere kunne skaffes reservedele. I stedet blev der opført nye miljøvenlige batterianlæg (Uninterruptible Power Supply-anlæg).

Kiosken på stationen er i dag en 7-Eleven (fra 2007) (som bl.a. blev røvet den 12 august 2009).

Stationen har for nyligt fået renoveret skifertaget og facader (Kongebro Natursten A/S, Lejre og Jens Madsens Tegnestue ApS, Nivå). Dansk Stålfundering har leveret TVM-master (DSB) samt Informationsskilte og skraldespande (NCC Construction Danmark A/S) på Rungsted Kyst station.

DSBFirst driver i dag (2010) trafikken på Kystbanen. Stationen er præget af P-pladsmangel, som også er blevet et politisk emne.

I dag er der kun 3 spor (mod de oprindlige 4) og alle læssesporene er væk. Remisen lever dog i bedste velgående og bebos som sagt af Nordsjællands Jernbaneklub.IMG_5275s Remisens tilstand er rimelig, men en mindre renovering (2 mio kr.) ville dog bringe bygningen op på et ønskværdigt niveau.

Stationen blev brugt til filmoptagelse af "Min søsters børn på bryllupsrejse" (1967)

Rungsted Kyst station - en flot station.

Adresse:

Rungsted Kyst station
Vestre Stationsvej 7
2960 Rungsted

Beskrivelser

Hæftet "Maskindepoter i virkelighed og model", s. 41-45: Rungsted remise i model

Fredningsforslag for Rungsted Kyst Station (Meget spændende): Rungsted station og remise (4.1 MB pdf)
bilag 1      bilag 3     bilag 5

Årbogen: Hørsholm Egns Museums årbog 2009, 72 sider (kan varmt anbefales, s. 31-71 af Helge Pedersen 1920-2008). Ikke blot Rungsted Kyst station bliver gennemgået i detaljer, men også områdets forretninger og beboere samt atmosfæren ved banearbejdernes boliger.

Nordsjællands Jernbaneklub holder bl.a. til i remisen ved Rungsted Station

Bogen "Kystbanen 1897-1972" af P. Thomassen

Bogen "Strandvejen før og nu", 1995, Bo Bramsen

 

Billeder:

Steens Skinnebårende sider: Rungsted Kyst Station juni 2001

Nyere billede af gammelt damptog ved Rungsted station (SJ S2 1307)

Jens Madsens Tegnestue ApS, Nivå: Billede af stationen

railfaneurope.net: MZ 1452 med internationale vogne under gangbroen i 1979.

commons.wikimedia.org: Rungsted stasjon (2008)

Bogen "Hilsen fra jernbanen", s. 90-91.

Billede fra 1973 i Jernbanen 1992, nr. 3, s. 66

 

Video:

YouTube.com, henrikrail: DSB ME på Rungsted Kyst 2005

YouTube.com, henriktog: Mx 1029 og Mx 1008 Rungsted Kyst 2008

 

Uge 9, 2010

Espe station

Espe (Ess) var en station på Ringe-Fåborg Banen (RFB), som hørte under De sydfynske Jernbaner indtil 1947, hvor DSB overtog strækningen.

Næste stop mod Ringe: Boltinggård.          Næste stop mod Fåborg: Højrup. (Dernæst Haagerup trinbræt)

Da linieføringen for Ringe-Fåborg Banen blev planlagt, ønskede man den ført nord-vest for Espe gennem landsbyerne Hillerslev, Sallinge, Vantinge og Gestelevslet for at få et større opland, men af økonomiske årsager måtte man vælge den 2 km kortere vej - gennem Espe.

IMG_3247_350
Espe station fra perronsiden 2009
33 km fra Nyborg.     7 km fra Ringe

Espe stationen var ikke opført ved banens indvielsen i april 1882. På grund af begrænsede økonomiske midler blev Espe i første omgang blot et stoppested. Billetsalg foregik da fra vogterhus 4 beliggende vest for den kommende station. I ledvogterhuset boede banearbejder Jørgensen og kone. Huset eksisterer fortsat i dag (2009) og har fået nyt tag, pudset og malet facade, nye vinduer med skodder og en tilbygning. Overfor stationspladsen ligger det, der var den gamle kro.

IMG_3257_350
Banen mod vest. Vogterhus 4 kan her lige anes tv.


 

I 1882 kunne en mindre stationsbygning i gule sten tages i brug. I 1894 blev stationen forlænget 4.7 meter mod vest med en ny 3. kl. ventesal.

IMG_3253_350IMG_3254_350

I 1930 bestod stationsmesterens lejlighed af stueetagen med to stuer, forstue og køkken, samt tagetage med 3 værelser. I 1947 blev lejligheden udviddet med en tilbygning på 24 m2 mod afgivelse af noget af pladsen til et nyt rum til postvæsnet, hvor 4 landpostbude havde deres gang.

Espe-19620517 1 730

IMG_3256_350IMG_3248_350

Banen mod øst (Ringe). Lidt før stationen svingede et lille sidespor mod nord.

I 1886 blev der bygget et pakhus med retirade (pissoir og lokum) på 26 m2 i gule mursten vest for stationen. Det blev dog hurtigt for småt og i 1924 byggede man et pakhus på 64 m2 i træ øst for stationen.

IMG_3252_350IMG_3250_350
Pakhuset fra 1924, som siden har fået påbygget høj midterbygning, er blevet pladebeklædt. Bemærk platformen opbygget af jernbanesveller.

Espe-19620517 4 730

 

 

espe_sporplan_730


Stationen havde omløbsspor og læssespor med bl.a. rampe ved det nye pakhuset. Udviddelse af sporene foregik af flere omgange. Fra omløbssporet gik der et sidespor til et grusgravsareal mod nord. Læs mere om sporføringen i"Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger" (1), skematisk sporplan s. 43, og i "En landstation og dens arkiv" (2)

Espe-19620517 6 730

Espe-19620517 5 730

 

 

 



IMG_3255_350IMG_3249_350
Det gamle pakhus er nu garage. Ombygget i 1966?

Stationsskiltet hænger fortsat på muren.

IMG_3244_350Espe har haft mange stationsforstandere gennem tiden og har nok virket som en gennemgangsstation for mange på vej op ad i hierakiet. Dette fremgår også tydeligt af "Uddrag af en stationsforstanders dagbog" af Lars Viinholt-Nielsen, som beskriver hverdagen på stationen for Carl Christian Dresmer - stationsforstander af 4. grad.

En pudsighed: I marts 1907 rekvirede stationsforstander Dresmer en dræsine for nogle dage til befordring af jordemoder!

I 1950'erne var der omkring 350 indbyggere i stations- og kirkebyen Espe. Siden er den vokset sig større, men banens betydning for byens udvikling har været begrænset.

Stationen blev nedlagt i forbindelse med banens nedlæggelse af persontransport i 1962.

Efter 5 år i ejerskab af Espe kommune blev stationen solgt til privat ejendom, hvilket den forsat er. Godstrafikken stoppede for Ringe-Fåborg Banen i 1987.

Espe-19620517 2 730

Espe-19620517 3 730

Adresse: Fuld skærmKastanievej 2, 5750 Ringe

Billederne er fra 17. maj 1962 og 14. maj 2009.

 

Tak til

Holger B. D. Sørensen
 

Beskrivelser

1) Faaborg Kulturhistoriske Museer: Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger (pdf)

2) "En landstation og dens arkiv" af Lars Viinholt-Nielsen, Ræthinge-posten 1999, Årsskrift for Ringe Museumsforening og Ringe lokalhistoriske Forening

3) "Uddrag af en stationsforstanders dagbog" af Lars Viinholt-Nielsen, Ræthinge-posten 2003, Årsskrift for Ringe Museumsforening og Ringe lokalhistoriske Forening

4) Bogen "Nyborg - Ringe - Faaborg Banen" af Lars Viinholt-Nielsen, Odense Universitetsforlag, 1981

5) Espe Posten: Er dét en bevaringsværdig bygning?

Beskrivelser af RFB:

Det kongelige bibliotek: Illustreret tidende (Lidt om banens forløb)

 

Billeder:

Steen's Skinne Bårne Sider: Espe station (2006) nedlagt :-(

Danskejernbaner.dk: Billede fra 2008 og 1949

Faaborg Kulturhistoriske Museer: s. 24 (2009) og s. 42 (1962) Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger (pdf)

 

Haagerup trinbræt

Haagerup (Hgs/Hg) (DSB/SFJ) var et trinbræt på: Ringe-Fåborg banen (RFB).
Næste stop mod Ringe: Højrup. Næste stop mod Fåborg: Korinth.

IMG 3285 730

Trinbrættets skur lå her i forgrunden af billedet. Havde skuret stået der i dag, ville det have dækket for huset.

Dette hus - som ligger ved siden af trinbrættet, men på modsatte side af vejen - er det gamle ledvogterhus 6, som er i ringe stand. Der har været forslag om nedrivning af det.

IMG 0980 350

På modsatte side af sporet har man fundet en sokkel på ca. 1 x 2 m, men man har ikke kunne identificere, hvad det er.

IMG_3289_350

RFB lå i forlængelse af Ringe-Nyborg Banen (RNB) og de to baner blev slået samme i 1900 under ledelse af De Sydfynske Jernbaner (SFJ). Trinbrættet ligger 40 km fra Nyborg.

Ved Hågerup var der en del grusforekomster som bl.a. blev brugt til bygning af banen.

Trinbrættet blev nedlagt i forbindelse med ophør af banens ordinære drift den 26 maj 1962. Se "Sidste tog" Ringe-Faaborg optaget af Niels Albretsen på selve dagen (Hågerup trinbræt, se: 5:22-6:04). Man fortsatte dog med vognladningsgods frem til 1987.


IMG_3287_350IMG_3286_350

Billede tv: Blå himmel, gule og grønne marker, lilla syrener og et jernbanespor der skærer landskabet. Ikke noget helt tosset sted at være ledvogter. Syrenerne er nok kommet siden. For enden af dem ses skæringen med vejen og lige herefter til højre lå trinbrættet.

Billede th: Baneforløbet mod syd. Skinnerne ligger der fortsat (2009), men man overvejer, om de skal tages op for i stedet at anlægge en rekreativ sti for cyklende, gående og ridende. Man har også snakket om, at Syd Fyenske Veteranjernbane (SFvJ) skulle overtage denne strækning, så man kunne køre længere end til Korinth (fra Fåborg), men det vil kræve ekstra resourcer og det har da heller ikke SFvJ's interesse.

Adresse: Fuld skærmRodalsvej 1, 5600 Faaborg

Billederne er fra 14 maj 2009.

Beskrivelser:

Faaborg Kulturhistoriske Museer: Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger, Lidt om Hågerup s. 57 (2.7 MB pdf)

Syd Fyenske Veteranjernbane: En side om RFB med bl.a. togplan 1953/54

Bogen "Nyborg-Ringe-Faaborg Banen" af Lars Viinholt-Nielsen, Odense Universitets-forlag, 1981.

Billeder:

Findvej: Hågerup trinbræt set fra oven
danskjernbaner.dk: Billede fra 2008 af Jacob Laursen

Film:

YouTube: "Sidste tog" Ringe-Faaborg optaget af Niels Albretsen 26. maj 1962. (Hågerup trinbræt, se: 5:22-6:04)


Render trinbræt (Ret)

Render trinbræt lå på Den Fynske Hovedbane (Dronning Loises Jernbane) 4,3 km øst for Tommerup (Tp).

Det blev nedlagt 22 maj 1971.


IMG_3161_350IMG_3159_350

Her lå Render trinbræt med perron på begge sider. Der er ikke meget der antyder, at det lå her.

De to skure lå for enden af hver perron. AM signalerne står der endnu.

IMG_3152_350

IMG_3153_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se området fra oven på findvej.dk. Man kan godt forstå, at trinbrættet blev nedlagt - oplandet har ikke været stort. Render er kun en lille flække og Brændekilde, 1,5 km derfra, var heller ikke for stor. I 1970 boede der i hele Brændekilde Sogn kun 700 personer.

IMG_3165_350

IMG_3154_350

Ved siden af trinbrættet går vejen over jernbanen. Adgang fra vejen til trinbrættet har gået via denne trappe, som er det mest synlige tegn på, at der engang var persontrafik.

Andre info:

I 7. januar 1945 blev et godstog angrebet ved Render af fly fra de allierede styrker. Der var kun materielle skader, men R939 var fuldstændig gennemhullet. Lokomotivfører C. Leegaard og aspirant K.E. Lundemann sprang af toget, imens togfører Ole Rasmussen mirakuløst undgik kuglerne, imens han sad i sin tjenestekupé i pakvognen bagerst i toget.

I 2007 påtænkte man at lave et 1.5 km overhalingsspor ved Render, men det ville ligge lidt upraktisk i lavningen.

 

Alle billeder er fra den 9. maj 2009.


Kilder:

Bogen "Fynske Jernbaner" af Niels Jensen

John Nissens side: Overhalingsspor ved Render (pdf)

togsiderne.dk (skala-n.dk): Billede fra film (1966) samt billede fra 1999.

jernbanen.dk: Flyangreb 1945 på R939

Bogen: "Bellinge - Træk af sognets historie".

Bogen: "På sporet" : en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup : søndag den 7. januar 1945, allierede fly angriber flere danske tog. Anker Mogensen; Henning John Andersen; Otto Lundeman.

Odense Sydbanegård

OdenseSFront_730

Odense Sydbanegård var hovedsæde for de Syd Fynske Jernbaner (SFJ). Stationen blev bygget i forbindelse med Svendborgbanens etablering i 1876. Stationen er tegnet af arkitekten H.A.W. Haugsted

OdenseSydSyd_350OdenseSydSyd2_350

OdenseSOst_350 I stueetagen var der forhal med billetsalg med adgang til perronerne. Mod vest (tv) lå 2. og 3. kl. ventesal og mod øst (th) lå rejsegodeekspeditionen og stationskontorerne. Der var restaurant i ventesalene. På 1. sal. lå Svendborgbanens hovedkontor og der var endvidere en lejlighed for stationsforstanderen og en lejlighed for en assistent. Senere blev noget af sidstnævnte formindsket og pladsen brugt til regnskabsafdelingen.

Foruden administrationen for Svendborgbanen lå der også hovedkontoret for Odense-Kerteminde-Dalby banen (OKDJ), Odense-Brenderup-Middelfart (OMB) med Brenderup-Bogense sidebanen og Svendborg-Fåborg banen (SFB).

I 1906 blev Odense-Nr.Broby-Fåborg Jernbanen (ONFJ) koblet til Odense Sydbanegård via Svendborgbanen over Fruens Bøge.

Oprindelig bestod stationen kun af hovedbygningen. Pladsen blev meget trang med alle de baner der skulle serviceres.  De to tilbygninger på siderne kom til i 1912. Disse er tegnet af kgl. bygningsinspektør J. Vilh. Petersen og var i første omgang begge én etaget. I den vestlige (tv) fløj blev der etableret en ny 3. kl. ventesal sammen med restaution og i den østlige (th) kom der nye stationskontorer, opholdsrum for personale og billettrykkeri. I de gamle kontorer i stueetagen blev der indrettet ilgodskontor.
I 1919 blev den østlige tilbygning forhøjet med en etage i forbindelse med at trafikinspektøren flyttede tilbage til Odense fra Svendborg. Det gik ud over driftbestyrens toilettilbygning, som tidligere lå som et appendix på taget af tilbygningen.

OdenseSVest_350OdenseSbag_350

Perronsiden af stationen set fra vest

Remiserne lå længere mod vest. I 1906 flyttede remise- og værkstedsområdet yderligere mod vest, hvor man den dag i dag (2009) kan finde bygningerne.

OdenseSNord_350Da DSB overtog SFJ i april 1949 blev den herefter blot kaldt Odense Syd. Odense Syd blev udfaset og stationen blev endeligt nedlagt i 1954 og de 23 tjenestemænd blev overført til Odense Station.

Efter 1954 blev Odense Syd brugt som rutebilstation fremtil 1978, hvorefter rutebilstationen flyttede til sin nuværende placering ved siden af Odense Remise. Se billede V. Stationsvej, ny rutebilstation fra 1954

 

Stationen set fra nord

 

OdenseSydAlmennyttige_350.jpg

Efter at rutebilstationen blev flyttet var der bl.a. planer om at rive den gamle station ned, men det endte med at den i 1983 blev solgt til  Odense Almennyttige Boligselskab som siden har haft til huse i bygningen. Bygningen blev renoveret i 1984 og der blev bl.a. bygget en tilbygning mod nord, som det ses på billedet.

Bygningen er netop blevet renoveret igen i 2009.

Alle billeder er fra den 28. august 2009
Adresse: Vestre Stationsvej 5, 5000 Odense C

Beskrivelser:

Bogen "Svendborgbanen i 125 år" af Lars Viinholt-Nielsen.

Bogen "Odense-Svendborg Banen 1976-1976" af Lars Viinholt-Nielsen.

Bogen "Fynske Jernbaner" af Niels Jensen

Wikipedia: Svendborgbanen

 

Billeder:

Find vej: Stationen set fra oven

Danske jernbaner: Billede fra 2008

Wikipedia: Billede fra 2002

Bogen "Svendborgbanen i 125 år" af Lars Viinholt-Nielsen. Billede bl.a. side 21, 25, 26, 40, 49, 64, 67, 90, 95, 96 og 103

Odense Museum: Sydfynske Banegård, Vestre Stationsvej. 1950

Uge  40, 2009

Hjulby station

Nedrevet og væk - og dog!

IMG_4180_350IMG_4181_350

Ja, sådan så Hjulby Stationen (Ju) ud den 21 juni 2009. Faktisk fandt jeg ikke engang stedet første gang, da jeg ikke vidste, at bygningen var revet ned. Jeg måtte en tur hjem og lave lidt opsøgende arbejde, før jeg igen tog turen.

"Dén tomme plads kan man vel ikke skrive noget spændende om. Det er vel det!?!", men nej, der findes faktisk flere spændende historier bag denne station.

IMG_4176_350

IMG_4175_350

Mod Nyborg nedad Hjulby bakke                                                                       Mod Ullerslev, kun lidt teknisk anlæg er tilbage.

Findvej.dk: Se Stationsområdet fra oven.

 

Byen og området

Først lidt "kedelige fakta": Vi befinder os på Fyn, nær Nyborg. Jernbanen går fra Nyborg mod vest forbi Hjulby og videre mod næste station, som tidligere var Ullerslev. Hjulby er i 2009 fortsat en lille by med ca. 400 indbyggere - men det er ca. dobbelt så mange som i 1950'erne. Mest "kendt" er byen nok for sin mose og sø, som er svært tilgængelig, men meget interessant for ornitologer og andre naturelskere. Der skulle findes en offentlige vandresti, som starter i Nyborg og som går gennem et smukt område til Hjulby mose, derfra videre under landevejen. Kirken er også ganske smuk. Af andre nævneværdige lokaliteter skal nævnes Bryggeriet Refsvindinge, som har ligget ved landevejen mod Ørbæk i over hundrede år. Desuden slog vi svenskerne i et slag ved Hjulby i november 1659.

IMG_4178_350

IMG_4177_350

Enkelte cementrester og dæksler afslører, at her har der engang ligget en bygning.

Mod vest

IMG_4184_350

IMG_4182_350

Stationen

Hjulby Station var en station på Dronning Louises Jernbane (Nyborg-Strib), som blev bygget i 1865-66, men Hjulby station blev først åbnet den 21. december 1904 som en krydsningsstation. Der findes ikke meget om stationen i litteraturen.

I 1951 var Hjulby Station den første fjernstyrede station, som blev taget i brug på en dobbeltsporet bane. Den blev fjernstyret fra Odense.

I 1956 blev sikringsanlæg af typen 53/54 taget i brug i Hjulby.

Stationen blev nedsat til trinbrædt i 1960 og efterfølgende nedlagt helt i 1962.

Billede af Hjulby Station i 1975 kan ses her. Hjulby havde også et læssespor, som forlængst er væk.

Dansk Model Jernbane Union har tidligere haft et udstillingsanlæg med bl.a. en model af hjulby station.

I Odense Modeljernbane Klub indgår stationen også i anlægget.

IMG_4183_350

IMG_4185_350

Mod vest står der stadigvæk en lang række pæle. Her set mod øst og vest. Perronen lå her langs banen.

 

Tilbage til start - Nissen af Hjulby

IMG_4173_350

Her fortsatte stationsvejen engang videre lige ud ca. 50 m. På kraks er dette stykke stadig markeret som vej. Her lå selve stationspladsen med en allé af kastanietræer.

Lidt søgning på nettet resulterede i en spændende artikel, som beskriver Hjulby Station under stationsforstander Dinnesen i slutningen af 50'erne. Her fortæller Dinnesens søn hans erindringer om tiden i Hjulby og ikke mindst hans gensyn med byen igen i 2004.

Artiklen vil jeg stærkt anbefale at man læser inden man fortsætter:

Nissen af Hjulby

 

 

 

IMG_4218_350IMG_4191_350

Kurts hus

Jeg fulgt stien ned mod mosen.

IMG_4195_350

IMG_4194_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_4196_350

 

 

 

 

 

Mon der var ved dette træ at Stationsforstander Dinnesen lavede fodboldmål til sin søn af gamle jernbanesveller?

 

 

En gammel masterest

IMG_4203_350IMG_4197_350

Over åen ved banedæmningen på gamle sveller.

IMG_4198_350

IMG_4201_350

Også nyere svellerester forefindes.                                                                         Udsigt over en tætbevokset søbred.

IMG_4199_350

IMG_4202_350

 

IMG_4200_350

 

 

 

 

 

Langs banedæmningen stødte jeg også på denne vognsiderest fra en Svensk Hbis godsvogn.

 

Turen gik tilbage til stationsvejen

IMG_4221_350IMG_4223_350

og videre under tunnellen mod øst.

IMG_4210_350

IMG_4222_350

MF 68 på vej mod Odense.

Her ligger det ene DSB-dobbelthus, som husede banearbejdere. Siden 2004 er der kommet flere brædder for vinduerne. Langs huset går grusvejen, som følger banen på modsatte side af Hjulby stationsareal.

IMG_4211_350

IMG_4212_350

Stationsarealet set fra modsatte side af sporene.

IMG_4208_350IMG_4216_350

Ca 200 m. vest for stationen ligger Hjulby hjulkontrolanlæg. Her kontrolleres bl.a. læsseprofil og akslernes temperatur før storebæltstunnelen.

 

Skulle du lægge mærke til kilometerskiltet 136,6 når du kører over Fyn så skænk en tanke til Hjulby Station. Den er som så mange andre stationer væk, men den vil fortsætte med at være en del af dansk jernbanehistorie.

 

Find mere om Hjulby Station her:

Beskrivelser:

Dinnesen: Nissen af Hjulby

DInnesen: Mit liv (En anelse om Hjulby Station midt i artiklen)

Bogen "Fynske Jernbaner" af Niels Jensen (Ganske lidt om hjulby)

Bogen "København - Odense " af Flemming Søeborg.

Bogen "Jernbanehistorisk årbog '11". Kapitlet: "1911: Dobbeltspor over Fyn" af Lars Viinholt-Nielsen. Bl.a. sporplaner s. 28-29.

Billeder:

dinnesen.com: Billeder fra hjulby

tog-billeder.dk: Billede af hjulby station 1975

togsiderne.dk: Klip fra video

Video:

YouTube. Fotograf: Steen Herman Nielsen. DSB MY 1104 kommer slæbende med et godstog op af Hjulby bakke, mod Odense, Maj 1990.

 

Læs også om andre stationer på My 1 2 87 her.

 

 

Middelfart_350

Middelfart Station

Da lillebæltsbroen blev indviet blev den nye Middelfart Station (Md) samtidig taget i brug. Det foregik i 1935.

Den erstattede den gamle station, som lå længere mod nord. Hele strækningen til Strib, med den tidligere færgeforbindelse, blev nu blot et sidespor.

 

IMG_6110_350

IMG_6111_350

Perronen ligger højt, imens stationen og tunnelen er i gadeniveau. På den ene side af tunnelen ligger selve stationsbygningen og på den anden side ligger posthuset.

DSC00142DSC00143_350

Der er adgang til tunnelen fra begge sider af sporet.

IMG_6083_350IMG_6085_350

I 2003 kom der to elevatorer til, så det var nemmere for gangbesværede at komme op til perronerne.

DSC00156_350

IMG_6094_350

Posthuset til venstre                                                               og selve stationen til højre

Den Nordvestfynske jernbane (OMB) blev også ført til den nye station og den havde ankomst på spor 2 som var et blindspor. Perronen for spor 1 og 3 er idag derfor meget bred (efter at OMB lukkede 31 marts 1966.)

IMG_6096_350IMG_6100_350

I retning mod Odense                                                                     og i retning mod den gamle lillebæltsbro

IMG_6074_350

DSC00152_350

I 2003 blev der også udskiftet 800 m spor ved stationen.

IMG_6106_350

IMG_6097_350

I 2006 skulle perronerne være blevet forlænges i forbindelse med køb af IC4 togene.

IMG_6122_350

Samtidig med at stationen blev bygget, etablerede man også forbindelse til havnesporet, hvilket måtte ske i en stor bue. Dette buede stykke findes fortsat i dag. Se også stationen fra oven på findvej. Det buede stykke kan også ses, hvis man zoomer ud på findvej.dk.

Middelfarts nye station er nok en af de mest kedelige stationer jeg har været på og det gør det ikke bedre at vejret næsten altid har været gråt og trist de gang jeg har været forbi. Den nye station besider bestemt ikke nogle af de hyggelige sider, som der var ved den gamle station.

Billederne er fra 1 mar 2009 og 30 aug 2009.

 

Find mere om Middelfart Station:

Beskrivelser:

Middelfart Museum: Trafikomlægningen i forbindelse med den første Lillebæltsbro

Middelfart Museum: Jordarbejder "Hornfisken": Anlæggelse af perron.

togsiderne.dk: Snapshot fra filmen "Fyn - Sådan set." Desuden sporplan fra 1964, hvor bl.a. OMB sporet indgår.

Bogen "Middelfart og Jernbanerne" af Verner T. Vestergaard, 1994. (Bl.a. med sporplan for stationen, 1888)

Den gamle station på My 1 2 87.

Lyde:

Toglyde: Næste station Middelfart (klik på middelfart.mp3)

Billeder:

Danske jernbaner: Billede fra 2009

Bogen: "Sådan husker jeg OMB" af Hans Gerner Christensen, s. 47.

Bogen:  "Fynske Jernbaner" af Niels Jensen 1976: Billede af OMB Perronen, s. 93 .

Video:

YouTube: IC3 tog forlader Middelfart station

Uge 37 2009

Roskilde station

Hvis man ser bort fra de tidligere danske stationer i Slesvig, så er Roskilde Station Danmarks ældste jernbanestation.

IMG_5413_350

IMG_5313_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i forbindelse med anlæggelse af Danmarks første jernbane, Kjøbenhavn - Roeskilde. Denne strækning blev indviet af Christian VIII den 26 juni 1847 og den blev åbnet for almindelig trafik dagen efter den 27. juni. Bygningen var dog ikke færdig ved indvielsen og det er endog tvilvlsomt om hele fundamentet overhovedet var støbt på dette tidspunkt. Først 9 måneder efter blev bygningen tages i brug.

Arkitekten hed Meyer, som var en ganske ukendt arkitekt og som antagelig døde ganske ung. Han fik gode anbefalinger fra den engelske ingeniør og projektleder William Radford. Stationen er opbygget med to tårne og et symmetrisk udseende. Det første udkast var dog noget anderledes og asymmetrisk. De to tårne var typisk for den tidlige jernbanealder. Københavns første banegård havde ligeledes denne italiensk inspireret udseende. I 1873 fik tårnene deres pyramidetag.

IMG_5408_350

DSC00032_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forlængelse af stationen finder man posthuset

IMG_5419_350IMG_5312_350

Fra København løber banen over det der sandsynligvis har været Roskildes gamle byvold og hen over byporten - Røde Port. Stationen ligger i dag centralt i Roskilde, men da banen kom til byen lå det meste af byen nord for banen ned mod fjorden.

Se stationen fra oven på findvej.dk eller som skråfoto på kraks

Stationsbygningen har været fredet siden 1947 (andre siger skriver dog først 1964) og den blev i 1997-2002 ført tilbage i de oprindelige farver sammen med en omfattende renovering af tag, gulv, loft og inventar. Der blev opsat elevatorer og automatiske døre. Desuden blev tunnelen sat i stand.

IMG_5409_350

IMG_5402_350

 

 

 

 

 

 

 

 

Stationsbygningen indeholder bl.a. billetkontor, ventesal, rejsecenter og minimarked. Desuden har der været restaurant fem forskellige steder siden stationen blev indviet. Stationsbygningen og perronerne er blevet udvidet adskillige gange.

 

IMG_5430_350

DSC00025_350

 

 

 

 

 

 

 

Varehuset mod øst er i dag cykelstald. Opført i 1897 og om/tilbygget i 1958.

 

IMG_5429_350

image113_350

 

 

 

 

 

 

 

 

Stationen har 4 perroner og 7 perronspor. Perrontagene på perron 2 og 3 er af sommerfuglevingetypen og fra 1900. De blev restaureret i 1973 til et lidt uheldig udseende, idet de nye firkantede søjler blev placeret længere inde på perronen og en tværbjælke måtte opsættes. De gamle støbejernssøjler var desværre upraktiske, da de også fungerede som nedløbsrør, hvilket hurtigt blev tilstoppet.

DSC00034_350DSC00040_350

Perron 4 fra 1935-36 i en ny stil med saddeltag.
 
 

IMG_5418_350IMG_5434_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På perron 2 stod kommandoposten, som man fortsat kan se det nederste af i dag. En sørgelig rest. De røde sten er efterfølgende blevet malet hvide. Kommandoposten var fra 1924 og den blev "ombygget" i 1972.

DSC00042_350IMG_5396_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1970 blev kommandoposten og dens mindre søster mod vest afløst af fjernstyringscentralen, der er 4 etager høj. På det venstre billede ses fjernstyringscentralen med en sneplov foran. På det højre billede ses endvidere en lettere dekoreret servicevogn for elledninger og i baggrunden Museumstogs S-maskine.

DSC00033_350IMG_5423_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øst for stationen nær rødeport lå den gamle remise med 2 porte.

Syd for stationen stod det høje firkantede vandtårn, som blev nedrevet i 1985. Der var tilknyttet en hestegang hertil for oppumpning af vandet.

RoskildeRemiseDec2008_350DSC00047_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rundremisen ligger vest for stationen og den afløste den oprindelige to portede remise i 1900. Maskindepotet med rundremisen blev udbygget i 1920 fra 8 til 13 spor. I 1992 blev det fredet og maskindepotet er i dag et af de bedst bevarede i Danmark.

 

DSC00051_350

IMG_5373_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sporværktøjsdepotet ligger på den anden side af sporene overfor remisen. Det kom til i 1985. Depotet er det eneste af sin art øst for storebælt.

 

IMG_5426_350IMG_5403_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roskilde er i dag fortsat en livlig station med mange togafgange. Den har Danmarks fjerde højeste antal passagerer.

Ovenstående billeder er fra dec 2008, samt apr og aug 2009.

 

Relaterede emner:

Åbent hus i Roskilde remise 2009

Roskilde pakhus

 

Find mere om Roskilde Station:

Billeder:

Danske Jernbaner: Billede fra 2009

Bogen "Hilsen fra jernbanen", s. 89-90

 

Beskrivelser:

Roskilde Station på Wikipedia med bl.a. billede af stationen fra 1849

Bogen "Roskilde Station" af Thomas Kappel, 1997, Roskilde Museums forlag.

Bogen "Dampen binder Danmark sammen" af Poul Thestrup, 1997, Jernbanemuseet.

 

Video:

YouTube: Me1511. I førerrum fra Roskilde til Ringsted, april 1990

YouTube: My 1101 i Roskilde, juli 1991

YouTube: Me 1528, aug 2006

YouTube: My 1101 i Roskilde, 2008 (samt dobbeltdækkere)

YouTube: Klargøring af damplokomotiv Pr 908 i Roskilde remise, april  2009

YouTube: S736 i Roskilde, juli 2009

YouTube: Sydgående nattog, juli 2009

 

Adresse: Jernbanegade 1, 4000 Roskilde

Uge 35 2009

Aarhus Østbanegaard

Aarhus Østbanegaard (Øs) blev opført i 1877 i forbindelse med etableringen af strækningen Århus - Ryomgård med tilslutning videre til Grenå. Den er tegnet af N.P.C. Holsøe, som sandsynligvis fandt inspiration til stilen fra den gamle hovedbanegård i København fra 1864. Mange stationer havde i den efterfølgende periode denne opbygning med to (italienske) tårne. Se også sammenligningen imellem Aarhus Østbanegaard og Fåborg Station til sidst på denne side.

AarhusO_N

AarhusO_W

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at få plads til Østbanegården måtte man fylde et stort areal op ud mod vandet. Dette areal er senere blevet øget så banegården i dag ligger et stykke fra vandet, men dog fortsat lige ud til havnen. På billedet øverst til højre kan man ane broen på et fragtskib, som ligger i havnen.

AarhusO_S

Stationen ligger ved Østbanetorvet og dagens trinbræt har navn herefter. På torvet står der en statue af det kendte byrådsmedlem og senere folketingsmedlem Peter Sabroe, som omkom ved jernbaneulykken i Bramminge-ulykken i 1913.

Findvej: Se stationen fra oven

I 1904 blev stationen udvidet, hvor bl.a. forhallen blev gjort dybere.

Ved indvielsen var stationen endestation, men fra 1933 er togene blevet ført videre til Aarhus H.

I 1979 startede man på halvtimedrift, hvilket var en del af det nye nærbanekoncept. Samtidig hermed indsatte man MR togsæt, som kører der den dag i dag. De står dog snart til udskiftning.

Samme år - 1979 - blev stationen indtaget af en gruppe bz'ere kaldet Boligkaravanen. Bygningen blev stormet med politi og et dusin personer blev anholdt.

AarhusO_MR

AarhusO_vej

I 1984 overvejede man at nedrive stationen til fordel for en vejforbindelse til en påtænkt ny containerhavn. Stationen var på dette tidspunkt i dårlig stand, bl.a. efter en brand, som ødelagde store dele af taget. Efter en sej kamp for at bevare stationen blev den i 1985 overtaget af en selvejende institution, hvorefter bygningen blev sat pænt i stand. I dag beboes stationen af møbelhuset Paustian.

Der transporteres knap 1 mio mennnesker om året på strækningen Aarhus - Grenå i dag.

De næste år vil der ske en drastisk ændring af havneområdet bag stationen, når det sidste industrien er rykket ud af Nordhavnen og ned til Sydhavnen. Det er ligefrem været på tale at lukke forbindelsen imellem Østbanegården og Aarhus H (feb 2009) for at lette byggeprocessen. At denne strækning i sidste ende bliver lagt under jorden er heller ikke udelukket. Dobbeltspor på denne strækning ville kunne forøge kapaciteten.

Look-alike

Fåborg station ligner på flere områder Aarhus Østbanegaard, hvilket nok ikke er helt tilfældigt, da den også er tegnet af N.P.C. Holsøe. Her er en sammenligning imellem Aarhus Østbanegaard (1877) og Fåborg Station (1882).

AarhusO_W

 

 

 

 

 

 

Aarhus Østbanegaard

faaborgw

Faaborg Station

I gamle dage gik man vist også ind for genbrug! - men hvorfor også lave noget nyt, når det gamle fungerer godt

Alle billeder af Aarhus Østbanegaard er fra den 17 juli 2009.

Se mere her:

Billeder:

aarhusbilleder.dk: Gml. billede af baneterrænet ved Århus Østbanegård.

Beskrivelser:

Faaborg Station

faaborge

faaborgw

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

banegaardspladsen_350

Faaborg Station (Få) blev opført i 1882 og er tegnet af arkitekt H.P.C. Holsøe.

Stationen var endestation for hele tre baner:

  • "Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen", ONFJ (1906-1954)
  • "Svendborg-Fåborg Banen", SFB (1916-1954)
  • "Ringe-Fåborg Banen", RFB (1882-(2002) )

faaborgsI størstedelen af banerne levetid hørte de under "De Sydfynske Jernbaner", SFJ. Kun strækningen Fåborg-Korinth bruges fortsat i dag af "Den Syd Fyenske Veteranjernbane". Veteranbanen har sin egen station ved remisen.

Stationen bruges ikke længere til jernbaneformål, men er i dag holdeplads for busserne. Selve stationsbygningen udnyttes af Fåborgs Turistbureau.

Ovenstående billeder er fra den 2. maj 2009

Findvej: Se stationen fra oven

 

Se mere her:

Billeder:

Film:

Beskrivelser:

 

Uge 32 2009

 

Middelfart Gml  Station

Denne station var Middelfarts første station og den lå ved strækningen Nyborg-Strib (Dronning Loises Jernbane). Den var næsten færdigbygget ved banens indvielse 7. sep 1865 (men vinduer og døre manglede bl.a. på dette tidspunkt, selvom man tog søndagene til hjælp op mod indvielsen). Strækningen til Strib var heller ikke færdig - den kom først året efter i 1866.

I juli 1866 manglede der fortsat skilte for oplysning om hvor billetkontor, ventesal, beværtning, indgang og udgang var.

Placeringen

Stationen ligger på Industrivej, som er en sidevej til det der nu hedder Gamle Banegårdsvej (Tidligere Banegaardsvej). Man havde egentlig regnet med at den skulle ligge tættere på havnen og dermed centrum, da man håbede på at Middelfart skulle være endestation, men det blev i stedet Strib der blev dette og som fik den tilhørende færgehavn, og Middelfarts station blev istedet lagt noget nordligere - "ude på landet".

Chr. Poulsen etablerede en omnibus "Danebrog" som kørte imellem byen og banegården. Den fik bl.a. den ære at fragt H.C. Andersen og en lang række andre berømte personer.

Se evt. Middelfart Gml. Station fra oven i Google Maps i nyt vindue.

GmlMiddelfartFront_350

GmlMiddelfartV_350

Bygningen

Ifølge gml billeder og tegninger af bygningen var midterpartiet oprindelig kun 4 vinduer bred. Det ser ud til at man på et tidspunkt har forlænget hovedbygningen mod syd. Til højre for den nuværende dør var der yderligere en dør og foran dem begge en stor bred trappe. Der skete en ombygning i 1916, så måske skete ændringerne på dette tidspunkt.

Bygningen havde ialt 5 skorstene og 13 kakkelovne. I venstre endebygning (set forfra) kom først 3. klasses ventesal. I midten var der forhal med bagvedliggende kontor og rejsegods ekspedition. I højre endebygning (som senere delvist blev en del af hovedbygningen var der et rum til stationsforstanderen, toilet og ventesal til 2. klasse. Helt til højre med egen indgangsdør var der postrum med et forlokale. På første sal var der beboelse til stationsforvalteren. Taget er af skifer og det bebyggede areal er på 373 m2.

GmlMiddelfartN_350

GmlMiddelfartTrappe_350

Efterspørgsel på restauration på banegården medførte at Købmand og gæstgiver H. P. Jensen etablerede en beværtning i slutningen af september 1865. Iflg Middelfart Avis skulle bygningen også være forberedt til et "Konditori". Jernbanekroens restauratør hed i 1910 Dall og i dette år fik man elektrisk lys, som den første i Middelfart.

Jernbanen

Der var to spor ved stationen. Senere - i 1911 - blev den Nordvestfynske jernbane ført ind til stationen. Herudover var der også 4 rangerspor. Nord for stationen lå der bl.a et varehus - 60 fod lang, 35 fod dybt med halvtag, samt en kvægfold. Fra dette godsområde udgik også banen til havnen, hvortil vogne blev fragtet ved hjælp af rangerheste. Til stationen hørte der også et vogterhus.

Stationsforstanderen i 1930'erne brød sig ikke om musik og meddelte en 1. maj at "Musik på perronen koster en bøde på kr. 100". Humlegrosserer Rasmussen blev træt af ham og gav ham kr. 100 med ordene "og så må der spilles" til det tilstedeværende Fredericia-orkesteret.

Perronen var opført ovenpå en 38 cm høj mursokkel og bestod af tømmer og planker med zinktag. Den var ca. 3 meter bred og 47 meter lang, hvoraf de 31 m var overdækket.

GmlMiddelfartO_350

GmlMiddelfartPerron_350

Den lille udbygning med altan på billedet th. var heller ikke med på de oprindelige tegninger.

Slutningen

Da den gml. lillebæltsbro blev opført i 1935 blev jernbanestrækningen ændret, så den drejede vestover mod broen istedet for at gå ind gennem byen og videre til Strib. Derfor blev stationen overflødig og man byggede istedet Middelfarts nye station, som desværre - synes jeg - blev meget kedelig. Strækningen Middelfart-Strib blev til godsjernbane, men den har været i brug midlertidigt til persontransport i 1944-47. I 1945 blev stationen øjensynlig også udsat for en sprængning i forbindelse med en sabotage.

GmlMiddelfartTilh_730

På ovenstående billede ses den bygning, som formentlig har indeholdt de 4 klosetter og 2 pissoirer. Den havde oprindelig skiffertag.

Billederne er fra den 23 maj 2009

Læs mere i:

  • Bogen "Middelfart og Jernbanerne" af Verner T. Vestergaard, 1994. (Bl.a. med sporplan for stationen, 1888)
  • Bogen "Da dampen kom til Middelfart", Middelfart byhistoriske arkiv, 1965. (Om både dampskib og jernbanen og specielt om banens indvielsen)
  • Bogen "Middelfartbilleder Nu & da" af Erik Staffeldt, Forlaget Myren, 1995.
  • Middelfart museum.dk. Med bl.a. billeder af stationen og havnebanen.
  • karl.rudbaek-olsen.dk: Billeder fra 2007
  • danskejernbaner.dk: Billede fra 2009

Uge 31 2009

Thorsager Station

Stationen ligger på Aarhus - Ryomgaard banen og var sidste stop før Ryomgaard.  Den blev tegnet af arkitekt H.P.C. Holsøe og opført i 1877. Typen er karakteristisk for stationerne på Randers - Grenaa og Aarhus - Ryomgård banen. En model af stationen kan ses på Djurslands Jernbanemuseum. Den første stationsforvalter hed H.C. Hansen.

Stationen ligger et stykke fra selve byen - 1½ km, hvilket sandsynligvis var et resultat af den modvilje, som storkøbmand og kroholder Jørgensen havde mod oprettelse af jernbanelinien - han frygtede konkurrencen fra de andre byer. Den planlagte placering var lige i byens nordlige udkant, men sådan blev det ikke.

Thorsager Station

Thorsager Station

Toget stopper ikke længere i Thorsager. Ifølge Jernbanenyt, Dansk Jernbane-Klub nr 8 1964 blev stationen nedsat til trinbræt den 27. september 1964. Der er dog mange, som ønsker at få oprettet et trinbræt igen i Thorsager. Denne kamp lider bl.a. under jernbaneliniens afstand fra byen, så købmand Jørgensen har påvirket historien helt frem til i dag.

Thorsager station

Thorsager Station

Telegrafskuret på 11 m2 er blevet flyttet til viby J. og tjener i dag som depot for pigespejdergruppen Viby-Kongsvang.

Stationen er nu i privat eje.

 

Adresse: Stationsvej, Thorsager, 8410 Rønde

Billederne er fra den 14. juli 2009

Uge 30 2009


Maj 2011

Thorsager_nybolig1_250Thorsager_nybolig2_250

Thorsager_nybolig3_250

 

I maj 2011 kom Thorsager station til salg igen.

Fra Nyboligs side er følgende udpluk taget. Billeder er bragt med ejers tilladelse.

Et hyggeligt jernbanehistorisk hus til en rimelig pris.

Pris: kr. 1.498.000 for hele 216 / 29 m2.

 

 

 


 

Læs mere i:

  • Bogen "På sporet af Djurslands jernbaner", udgivet af Djurslands Jernbanemuseum i 2005.
  • Lokomotivet nr. 63

Flere billeder:

Danske stationer.dk: Thorsager station

Djurslands Jernbanemuseum: Billede af model af Thorsager station

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico