Lauritz Andersens Kulforretning

Lauritz Andersens kulforretning var den største kulforretning på Odense havn. Kulpladsen lå på Østre Kaj ved Østre Havnebassin.

LauritzAndersensKulforretningsKulOgKoksSiloer_730

En kulplads blandt flere i Odense

På kort fra 1907 over det inderste af Østre Kaj kan man se at der inderst lå en tømmerplads, dernæst en mindre kulplads samt Fyens salt og kokesværk og til sidst endnu en kulplads.

I 1941 er tømmerpladsen overtaget af Rasmus Holbeck & Søn (kulimportør). Fyens salt og Kokesværk, samt den mindre kulplads er nu benævnt Lauritz Andersens kulforretning. På den tredie plads lå Odense Kulkompagni. Tre kulforretninger på stribe og det var ikke de eneste på havnen, for længere ud ad kanalen fandt man også Odense Kulforretning.

Kullet kom primært fra England. Faktisk bestod 95% af Danmarks kulimport omkring 1900 tallet af engelsk kul.

Odense havn er blevet udvidet flere gange, og kanalen er ligeledes blevet uddybet af flere etaper. Der var god grund til uddybning, for blandt andet kunne de største kulskibe ikke gå ind i havnen, så man blev nødt til at omlodse kullet ved kanalens udmunding (Klintebjerg), hvorefter det transporteres på pramme ind til inderhavnen.

Kulimporten til Odense steg kraftigt frem til 1908, og det foregik primært via havnen. En anelse kom også med tog fra Svendborg, og en noget større del fra Tyskland via DSB. Sidstnævnte steg senere og udgjorde en større og større andel, men det var intet mod, hvad der kom via søvejen. Transporten af kul var ganske enkelt for dyr via banen. Jernbanetransporten fra havnen til bl.a. mellemstationerne på jernbanenettet steg derimod. Til lokaltransport -som distributionsnet- var jernbanen fin.

OdenseKulkompagni 730

 Den store kulkran hos naboen til Lauritz Andersens Kulforretning: Odense Kulkompagnis brokran.
Mere om brokraner på My 1 2 87: Brokraner.

 

Firmaet Lauritz Andersens Kulforretning

Selvom firmaet først dukker op med navns nævnelse på kortet fra 1941, så blev det allerede grundlagt i 1866. Nærmere betegnet den d. 17. okt. 1866 af Lauritz Andersen (f. 1839, d. 1922). Firmaet blev senere drevet af Lauritz Andersens søn Jens Vilhelm Andersen (f. 1870) og dernæst af konsul I. L. Andersen (f. 1895) og grosserer H. W. Andersen (f. 1897). Firmaadressen var Nørrebro 45 i Odense.

IMG_8031_730

I 1906 fik Lauritz Andersen et elektrisk kullosseapparat. Øjensynlig en brokran som vi ser det hos naboen Odense Kulkompagni på billedet højere oppe (Mere om brokraner på My 1 2 87.dk). Odense var en af de første byer, der fik elektricitet, men det var Thomas B. Thrige, der førte kabler til en række udvalgte virksomheder på havnen fra sin første selvstændige kraftcentral bygget ligeledes i 1906. Den lå kun få hundrede meter fra havnen, og den gav liv til bl.a. Lauritz Andersens store investering. Senere byggede Thomas B. Thrige et endnu nyere kraftværk, som man kan opleve den dag i dag.

IMG 8730 485

IMG 6323 220

 

I 1925 skete den store brand på Odense Havn, og der var ikke langt til kulpladserne. Det er utroligt, at det ikke ramte disse, da der opstod brande flere steder rundt på havnen fra de fygende gnister. Kulpladsejerne må i disse døgn have været nogle urolige sjæle.

I 1927 fik Lauritz Andersen sin anden kran. Denne gang var det en Titan svingkran, hvor også Thomas B. Thrige og M.S. Allerup Eftf. blev involveret. Denne kran var monteret på en gitterbro meget lig den første brokran. Det er dog muligt, at den i første omgang har været fastmonteret, og at skinnerne er kommet til lidt senere. På indledningsbilledet ses der ikke nogle køreskinner, men det er muligt, at de fandtes. På senere billeder kan man se kranerne på gitterbroer, der kørte langs kajens kant. Rester af skinnerne på kajen kan ses den dag i dag.

Bolværket var ikke kraftigt nok til den nye kran, så det blev forstærket ved samme lejlighed. Det var Lauritz Andersen der selv måtte betale for denne forstærkning, og lejemålet blev ved samme lejlighed forlænget.

Lauritz Andersen grundlagde omkring 1937 også smedevirksomheden Vesuv i naboejendommen Nørrebro 47. Det lavede bl.a. oliefyr, stokerfyr og -hvad de blev mest kendt for-  drejebænke, men denne virksomhed måtte lukke i 1972.

Foruden Lauritz Andersens to store kulkraner, havde Odense Kulkompagni lige ved siden af også en stor kran (som vist tidligere). Den havde skinnerne lagt lidt længere inde på kajen.

Bag på den ene Titankran fra Lauritz Andersen stod initalerne LA og tilsvarende på siden af den anden svingkran. Disse kraner kunne fortsat ses på havnen til helt op i 1970'erne. Hvad der skete med virksomheden senere, har jeg ikke kunne finde ud af, men i 1972 er den ikke længere med på havnekortene.

I "Den Danske Havnelods, 1981" kan de to af de store kraner ses på plantegningerne, men det må klinge på sidste vers for dem. I 1980'erne var det helt slut med kulhandlen og i stedet var det Betonco (senere Unicon beton - som også opslugte Københavns Kul & Koks Kompagni A/S), der overtog pladsen, og hvor man den dag i dag (2013) kan se betonvirksomheden. Følges lokalplanen for havnen, går der ikke mange år, før denne virksomhed også må rykke ud, og i den forbindelse må vi nok også sige farvel til den sidste rest af Lauritz Andersens kulforretnings bygninger: Smedien og værksted/garagen.

Smedie og værksted/garage

IMG_8713_730

Den sidste rest fra Lauritzens virksomhed er en smedie/maskinværksted på 30 m2 og et værksted/garage på 80 m2. Begge opført i 1928. De blev opført i forbindelse med etablering af firmaets anden kran, for at kunne fortage vedligeholdelsen af disse.

IMG 2146 225

IMG 6152 tbn 225IMG 8706 225

 

 

 

 

 

IMG_2148_350

IMG 8712 350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bygningerne beliggende på havnegade 12-14 er bedømt til at være af høj bevaringsværdi, men de er ikke fredede og i ringe stand.. Det er vist kun et spørgsmål om tid ...

IMG 8710 h325

 IMG 8716 h325

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG 6153 tbn 730

 

IMG_8064_730

IMG_8720_350

 IMG_8721_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 IMG_8030_730

 IMG_8036_350IMG 8724 350

IMG_8722_730

 

IMG_8727_730

 

Til slut et dejligt billede samme sted i nøjagtig modsatte retning - fra dengang Odense havn var en rigtig havn.

Thyge LAkraner

Læs også:

My 1 2 87.dk: Brokraner
Dalum Hjallese Avis: Suset fra Vesuv - i baghaven
Thomas B. Thriges Kraftcentrals hjemmeside
 

Billeder

Odensebilleder.dk: Lauritz Andersen kran, 1937: Søg på: odensebilleder.dk med teksten 10226 .
Odensebilleder.dk: Odense Havn. Titankulkranerne fra LA. Søg på: odensebilleder.dk med teksten 11903 .
Odensebilleder.dk: Kajen udfor Lauritz Andersen: Søg på: odensebilleder.dk med teksten 44940 .
Odensebilleder.dk: Postkort af Odense Kulkompagnis kran, ca. 1930. Søg på: odensebilleder.dk med teksten 44939 .
Odensebilleder.dk: Brand på Odense Havn med kranerne i baggrunden. Søg på: odensebilleder.dk/ med teksten 14731, 14754 og 44940.
Plan over Østre kaj, hvor kulpladserne lå: jernbanen.dk/forum2/index.php?id=10317 fra h087.
I bogen "Ud af tkøre med damptog" af Hans Gener Christense. Side 31: Billede af Odense havn med kraner fra LA.
 

Bøger:

"Odense Havn og Kanal gennem 200 år", Henrik Harnow, Odense Bys Museer.
"Varetransporten til og fra Odense via havn og jernbane i perioden 1880-1920" af Peter Fransen.
"Odense Havn - Bygningsmæssige kvaliteter: Arkitektur, kulturhistorie og tilstand", 2006. (pdf)
"Odense Bys Historie", H. St Holbeck m. fl, 1926.
"Odensebogen 1996", Branden på Odense Havn, Grethe Banggaard, 1925.
"Fynske minder 2001", Thrige Kraftcentral, Rikke Møller Jacobsen og Henrik Harnow, Odense Bys Museer.
"Den Danske Havnelods, 1981"
 

Tak til:

Thomas Boberg Nielsen og Thyge Toylsbjerg-Petersen.

28. september 2013

Københavns Kul & Koks Kompagni A/S

- KKKK18også kaldet "KKKK" - eller "De fire K'er" - eller blot "4K"

Mere kendt i dag er nok navne som 4K-Beton og 4K-Byggemarked, eller evt. 4K-Sild og 4K-Olie. De fire K'er var meget mere end kul & koks, men lad os tage det fra en ende af:

I 1909 blev "Københavns Kul & Koks Kompagni" stiftet af den kun 24 årige Albert Jensen.

 

AlbertJensenAlbert Jensen

Trods hans unge alder havde Albert Jensen været vidt omkring, før han grundlage sin virksomhed. Han begyndte indenfor shipping i Rødby havn, blev sømand og drog til søs, og kom senere vidt omkring - igen på shippingkontorer - til hele verden. Han endte i Amerika, hvor han solgte kul fra en hestevogn på gaden i New York, blev marinesoldat, og til sidst - sammen med broderen - opsatte han tapet for folk, men han vendte til sidst hjem til Danmark, hvor han i 1907 stiftede eget rederi "Albert Jensens Rederiforening" og dernæst i 1909: "Københavns Kul & Koks Kompagni".

 

KKKK11

De fire K'er

Firmaets første lokaler lå i et baglokale i Fredericiagade 13 i København. En kulplads blev etableret på Islands Brygge (ved Sturlasgade) og dengang var der ingen naboer - kun plads, og markerne som nabo. Her blev siloerne og den første kran rejst på den lejede plads. Senere blev der bygget en kontorbygning ved pladsen, og den måtte udvides flere gange. Det gik stærkt. Efter kort tid havde Albert Jensen mange skibe i søen, som bl.a. sejlede til Staterne. En dansk besætning på 160 mand var i hans brød.

KKKK6KKKK5

 

 

 

 

 

 

 

Den nye forretning var ikke populær blandt de eksisterende kulimportører, som primært fik deres leverancer fra England, og de gjorde deres til for at vanskeliggøre KKKKs handel i det engelske. Derfor påbegyndte Albert Jensen kultransporter fra Tyskland, hvor han blev gode venner med det store firma Hugo Stinnes. Stinnes Jr. skulle senere vise sig at blive en vigtig brik i KKKK's historie.

Der var opture og nedture, og efter en hård tid overtog føromtalte Stinnes firmaet økonomisk. Der var et tæt samarbejde mellem de to mænd, og det endte også med, at to af Albert Jensens døtre giftede sig ind i Stinnes-familien - bl.a. med Stinnes Jr. selv. I 1935 var aktiekapitalen 1 mio. kr. og man havde bl.a. også fået binavnet Midtjysk Kulkompagni.

Om det var de tyske forbindelser, der gjorde, at firmaet blev beskyldt for at medvirke på besættelsesdagen den 9. april 1940 vides ikke, men det var dog lutter rygter. Albert Jensen brød sig antageligt ikke om den nye situation og forsøgte også at tage til Staterne med familien, men krydstogtskibet blev opbragt af den engelske flåde, og familien blev sendt hjem. Albert Jensens rederi havde 4-5 skibe i Amerika, så han var forståelig nok bekymrede for deres skæbne.

KKKK2KKKK3

 

 

 

 

 

 

 

 

FarOgVennerAt firmaet kom i klemme p.g.a. de tyske forbindelser, er der ingen tvivl om. Det var stadig tyskejet af Stinnes, Albert Jensens døtre var tyskgifte og hans bror Holger var nazist, så det var heller ikke nemt at arbejde i KKKK som dansker. Mange blandt personalet havde en anden holdning end deres ejer, og de var "syge", hvis der kom fint tysk besøg. Nogle af KKKK's lastbiler indgik faktisk i diverse frihedskæmper-aktioner.

Albert Jensen døde den 3. juni 1941 - kun 56 år gammel. Der skulle i dag findes et mausolæum for ham på Vestre Kirkegård. Han var igennem alle årene et meget vellidt menneske i firmaet. Broderen Holger Jensen blev direktør efter broderens død og frem til 1945, hvorefter han meget hurtigt forsvandt fra firmaet, men han betegnes ligeledes, som en meget behagelig mand, men knap så kompetent. I det hele taget erindrer alle gamle medarbejdere firmaet, som havende en meget human og god personalepolitik, omend der var et stort skel mellem ledelsen og arbejderne.

Efter krigen var KKKK ved at blive konfiskeret af den danske stat, da man regnede med, at det var tyskejet, men da Stinnes-koncernen i 1924 var kommet i økonomiske vanskeligheder havde Stinnes Jr. pantsat sine aktier til et amerikansk firma, så faktisk var KKKK amerikansk ejet igennem hele besættelsen. Til sidst blev det afgjort at KKKK var et datterselskab af det amerikanske selskab ... Stinnes Corporation i New York!!

KKKK7

KKKK8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulsalget dalede og man dannede et fællesskab "Kulalliancen" med bl.a. D.F.K. - D.D.K, men til sidst trak man sig helt ud af denne branche sidst i 60'erne.

 

Olie - den nye energikilde

Allerede omkring 1940 havde man opkøbt benzinfirmaerne "Stjerne-Benzin" og Nordisk Tanklager" og det blev til 4K-Olie. Det var dog først i 1950'erne, at der kom mere gang i denne forretning. Man opkøbte flere selskaber - bl.a. Rafallo Oil på Lolland-Falster og Aalborg Olie- og Benzin Kompagni.

Man havde filial i Fredericia, hvor tankskibene lagde til og fyldte det automatiske udleveringsanlæg op.

KKKK15KKKK10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KKKK12

 

 

 

 

Det kneb dog med at håndtere den voksende benzinforretning, og de logistikkrav det stillede. I 1957 solgte man benzinforretningen "De forenede Benzinimportører" til Mobil Oil i USA, og koncentrerede sig herefter om olieprodukterne.

Helt slap man dog ikke benzinen, da man bl.a. hjalp JET-benzin med at komme ind på det danske marked i 1983.

Der var importlagre for olie i både Fredericia, Ålborg og København, og 4K var på et tidspunkt Danmarks største uafhængige distributør af brændselsolie, og man ejede bl.a. 80 tankvogne. Salg af oliefyr blev også en del af indtægtskilderne.

Således gik det godt, indtil man kom til oliekrisen i 1973. Her led firmaet kæmpe tab, og det endte med, at man næsten forærede resterne til Texaco. Først i 1989 blev smøreolien dog solgt til Q8. Det var i forbindelse med at Stinnes-koncernen var blevet trængt, og man frasolgte alle de perifere forretninger.

 

4K-Sild

Selvom firmaets vigtigste indtægt i begyndelsen kom fra kul, så blev det i lige så høj grad en anden forretning - 4K-Sild - der gjorde firmaets navn kendt. Overalt i København var navnet 4K-Sild kendt, på samme måde som vi forbinder Glyngøre med Glyngøre Sild. Utroligt, for hvis man i dag søger på nettet efter "4K Sild" eller "KKKK Sild", så er det eneste man rammer en forside på en 23 siders opskriftsbog fra K.K.K.K. Sild.

Albert Jensen holdt i det hele taget meget af Skagen. Her havde han også 10 kuttere liggende, og samme sted købte han en fiskekonservesfabrik. I København startede han en sildefabrik - som først lå i Nyhavn - senere på Tingvej på Amager. Silden var også gode "frynsegoder" for varmemestrene i de ejendomme, som KKKK leverede kul til. Til jul fik de en kurv med forskellige sild og en flaske snaps.

4K-Sild blev opkøbt af Beauvais, og så var det slut - 4K Sild blev nedlagt.

 

4K-logo4K-Beton

I 1967 overvejede man, hvad man kunne bruge de gamle kulpladser til. Firmaet havde allerede både kraner, siloer og store arealer, så salg af sten og grus blev det første skridt mod et andet marked, men hurtigt blev varen til beton. Know-how'en fik man ved at købe en betonfabrik i Herfølge.

Til Storebæltsforbindelsen blev der i 1990'erne anvendt 400.000 tons beton til de 61.978 betonforingsringe som skabte tunnellen. Leverandøren var Storebæltbeton I/S, som bestod af Unicon og 4K-Beton. I alt leverede Storebæltbeton I/S 380.000 m3 beton og mørtel til tunnelforbindelsen.

Øresundsbroen fik også stor glæde af firmaets ekspertise.

I 1995 havde 4K Beton udvidet produktionen til ialt 18 betonfabrikker fordelt over hele Danmark.

 

4K-Byggemarked

Det første 4K byggemarked så dagens lys i 1982 i Gladsaxe. Dernæst kom Roskilde til i 1985, Ballerup i 1987, og i 1988 var det Fyns tur med et i Odense og et i Svendborg. De sidste kom i 1989 i Ålborg og Albertslund. I 1990 afviklede man 4K byggemarkederne, hvoraf en del blev overtaget af Silvan. Man havde dog fortsat en andel i Silvan-4K A/S.

 

Mere 4K

Foruden ovenstående produkter har firmaet også solgt landbrugsmaskiner, tørv og brunkul (under besættelsen som 4K-Entreprise), fiskekonserves, flaskehylstre til spritfabrikkerne, sygeplejeartikler (det svenske datterselskab Dan Carlson & Co) halmbånd til støbekerner, bygning af parcelhuse, gulerødder, petroleum, støberibånd og kemikalier (4K-Kemi). Albert Jensen var også med til at tage initiativ til en færgerute mellem Helsingør-Helsingborg med færgen Asa-Thor - en konkurrent til DSB.

 

Enden

De fire K'er har været meget igennem i årenes løb. 4K-Sild blev som sagt til Beauvais. 4K-Kemi blev solgt til tyske Brenntag. Benzin og olie kom til Mobil, Q8 og Texaco. 4K-byggemarked blev til Silvan.

UniconTil sidst var det 4K-Betons tur, som fik ny ejer (det tyske Readymix Beton AG i 1995) og øjensynlig senere det mexicanske firma Cemex, men 4K-Beton beholdt sit navn. I 2005 blev 4K-Beton købt af Unicon A/S, som året før selv var blev overtaget af det italienske selskab Cementir.

Meget få af 4K's firmaer drejede direkte nøglen. På en vis måde kan man godt sige, at 4K lever videre i bedste velgående, men nu som en lang række andre firmaer. Den 6. april 2010 var det endelig slut med navnet 4K-Beton - og dermed også for binavnet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S". "KKKK A/S" endte som et holdingselskab og blev til "Stinnes Danmark A/S", som lever i bedste velgående i dag med en lang række binavne - bl.a Schenker Danmark A/S.

 

KKKK9Læs mere i:

Wikipedia.dk: 4K-Beton
 

Jubilæumshæftet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S, 1909-1959" (Hvorfra de fleste af ovenstående billeder stammer)

Bogen "Fra bryggen til broen" af Michael Rütz, 1995

 

Billeder:

Islands-brygge.com: Historie - se under 1949

 

Tak til:

Inger Friis Lindboe.

Okt. 2011

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico