Bilag til: Artiklen Generaldirektør Peter Knutzen

Retssagen mod Peter Knutzen

Dette er min egen stillingstagen til tjenestemandsretssagen mod Peter Knutzen i kortform.

Peter Knutzen havde på opfordring fra regering sagt ja til at blive formand for Dansk-Tysk forening, for her igennem at kunne påvirke det Tyske bagland. Meget forståeligt var det ikke alle, der kunne se den bagvedliggende tanke - nemlig at yde indflydelse, så det nazistiske DNSAP ikke kom til magten i Danmark. Da regeringen trådte tilbage i 1943 stoppede foreningen sit virke.

Den illegale presse havde lang tid før krigens afslutning stemplet Knutzen som landsforræder. Lidt komisk, da den Nazistiske Fritz Clausen langede kraftigt ud efter Knutzen. Op til flere gange blev der i pressen bragt forkerte billeder af Knutzen (fra helt andre sammenhæng) - i artikler, som var negativt stemt overfor ham. Foruden Knutzens formandsskab blev der også sat fokus på hans daglige håndtering af De Danske Statsbaner i forhold til den tyske besættelsesmagt.

Generaldirektør Knutzen blev straks efter befrielsen sat på ufrivillig orlov af den nytiltrådte kommunistiske trafikminister Alfred Jensen. Den selv samme minister kaldte allerede inden retssagen Knutzen for en landsforræder overfor statsbanernes personale. Han havde dømt Knutzen allerede inden baggrunden for Knutzens handlinger var kommet frem i lyset. Det samme havde pressen.

Knutzen blev først indkaldt til byretten i maj 1946. Her blev det klart for alle, at stiftelse af den Dansk-Tyske Forening var sket på foranledning af den daværende regering, og at det desuden var den samme regering, som havde opfordret Knutzen til at tiltræde formandsposten.
Knutzen erfarede ½ år efter mødet  i byretten -via løbesedler- at der ikke var grundlag for en kriminel tiltale. En officiel meddelelse fik han aldrig.

Der skulle gå yderligere et år før der blev rejst tiltale igen. Denne gang ved tjenestemandsdomstolen og dernæst ved ankedomstolen i januar 1948.

Anklagerne lød således:

1a. Knutzen anklages for foredraget Danske Forhold
Se det glimrende foredrag "Dansk Forhold". Fordraget var aftalt og godkendt af Udenrigsministeriet. Det var godkendt af flere ministre, og det opfyldte foreningens formål til punkt og prikke - både det officielle og det uofficielle.

Dømt herfor. Retten konkluderede at Knutzen var gået "videre, end det som forholdene lå den gang, var absolut nødvendigt og er gået ud over nationalt værdig grænse" og appelretten udtalte: at de var "meget krænkende for nationale følelser og nationalt uværdig".


1b. Knutzen anklages for at skrive i et brev til en tysker: "Det var en oplevelse at overvære Førerens tale"
Knutzen kommer med denne formulering behændigt over emnet uden at rose Hitler. At komme med negative ytring - specielt skriftligt- ville ikke have været så klogt. Det må bestemt have været en tankevækkende oplevelse at overvære Hitlers tale ...
Ved samme optræden "faldt Knutzen udenfor", idet han var en af de eneste som ikke heilede.

Frifundet



1c. Knutzen anklages for i en skrivelse i 1940 at opfordret til uddeling af danske turistbrouchure til tyske soldater.
Initiativet var ikke Knutzens og turistbrochurene var nogle ældre tyske brochure som turistforeningen allerede lå inde med.

Frifundet



1d. Knutzen anklages for i et brev at indlade sig på et forsvar for de nazistiske ideologier.

Frifundet


1e. Knutzen anklages for at tage initiativ til udsendelse af et tysk propagandaværk til foreningens medlemmer og heri at skrive forordene.
Knutzen tog ikke selv initiativ hertil. Man havde fra tysk side flere gang opfordret til udsendelse af div. materialer. Da Bogen "Det nye Tyskland i kendsgerninger og tal" blev foreslået, var det nok det bedst acceptable bud, som man kunne gå videre med. Indholdet kunne i danske øjne lige så vel være et argument mod de tyske værdier. Flere foreningsmedlemmer bevidnede, at det var sket under tysk pres. Forordene var blevet oplæst ved et bestyrelsesmøde, og ingen kom med indvendinger herimod. Bogen blev udelukkende sendt til foreningens medlemmer. Udenrigsminister Scavenius udtalte, at det var indenfor Knutzens område, og at man var sluppet billigt hermed.

Knutzen blev dømt herfor!



1f. Knutzen anklages for at modtage tilskud fra tyske virksomheder til den dansk-tyske forening.

Frifundet



1g. Knutzen anklages for at have anmodet om at få tilsendt et nazistisk flag til foreningen og at have takket herfor.

Frifundet



1h. Knutzen anklages for at modtage indbydelse fra Kommandøren for Flakuntergruppen Seeland på Kastrup Fortet, men som senere blev aflyst.
Som formand fra Dansk-Tysk Forening var det naturligt at mødes med tyskere. Hvem der så var de rigtige tyskere vælge domstolen at beslutte her. Retten havde tidligere udtalt sin fulde forståelse for, at Knutzen havde til opgave at påvirke højtstående tyskere ... men altså ikke lige denne tysker!

Knutzen blev dømt herfor.

 

1ia Knutzen anklages for at have haft forbindelse til Norsk-Tysk forenings formand, som senere blev dømt som landsforrædder.

Frifundet.



1ib Knutzen anklages for at modtage indbydelse til at holde foredrag i Sverige sammen med de øvrige nordisk-tyske foreninger.
Sverige ønskede ikke at give indrejsetilladelse til de indbydte, og fordraget blev andrig afholdt. Indholdet af talen var "Rødby-Femern-Ruten", og Knutzen ønskede kun at afholde det, hvis Sverige sagde god for hans indrejse.

Frifundet.



1k. Knutzen anklages for at have videresendt et eksemplar af det illegale blad "Frit Danmark" til Justitsministeren, sammen med tilhørende konvolut med afsenderadresse.

Frifundet.



1l. Knutzen anklages for at have taget initiativ til at skaffe nazistiske foredragsholdere.
Igen var det ikke Knutzen, der havde taget initiativet. Han havde derimod modtaget opfordringer hertil fra andre danske og tyske forbindelser. At afvise alt for mange tyskere som foredragsholdere kunne også ses som en generel afvisning. Andre foredrag blev forbudt fra tysk side.

Frifundet.



1ma. Knutzen anklages for at hjælpe en dansk dyrlæge med at komme til Tyskland.
Dyrlægen opgav siden at rejse.

Knutzen blev først dømt herfor, men blev dernæst frifundet i ankedomstolen.



1mb. Knutzen anklages for at have udpeget en arkitekt som tilsynsførende ved opførelsen af den nye tyske skole i Kbh.

Frifundet.



2a. Knutzen anklages for at have overværet tyske koncerter afholdt i gården til DSBs hovedkvarter i Sølvgade og at have applauderet samt hilst på dirigenten i mindst eet tilfælde.
Koncerterne foregik mellem 1940 og 1942. Det var vigtigt at vise gode miner overfor de tyskere og den tyske transportkommandant, der var til stede i hovedkvarteret, og selvom resten af det danske personalet lukkede vinduerne, så var det ikke så lige til for den øverste chef, som vidste hvor vigtigt det var at opretholde de gode forbindelser, hvis man fortsat skulle kunne tilbyde Danmark et kørende jernbanenet.

Knutzen blev dømt herfor.



2b. Knutzen anklages for ikke at have forhindret ovenstående koncerter.
Lad os vende den om. Hvad ville der mon være sket, hvis han havde? Jo, han havde sendt et signal til tyskerne, som var i modstrid med ønskerne i Dansk-Tysk forening, og det havde skadet forholdet imellem statsbanerne og den gruppe tysker som sad i DSBs hovedkvarter og overvågede den daglige afvikling.

Frifundet.



3a. Knutzen anklages for at have holdt foredrag i en nazistisk forening.
Knutzen havde først sagt nej til at holde foredraget. Udenrigsminister Scavenius var blevet rådført herom, og han fandt det rigtigst, at holde det. Der var meget tvivl om, hvad der var foregået på mødet/hvem der deltog. Foredraget var det samme, som man tidligere havde afholdt, og som netop var lavet med formålet at udmanøvrere de danske nazister.

Frifundet, men dømt ved ankedomstolen.



3b. Knutzen anklages for at have stillet adgangskort til Dansk-Tysk Forening til rådighed for ovennævnte nazistiske forening.

Frifundet.



4. Knutzen anklages for at have kritiseret A/S Frichs Fabriker for ikke at få bragt en leverance til Tyskland i orden og desuden at have antydet at det kunne skyldes en allieretvenlig indstilling hos ledelsen.
Knutzen bemærkede ganske rigtigt at Frichs ikke havde leveret til tyskerne, og at Frichs ledelse havde familiære forbindelser med England. Knutzen var generelt set ikke tilfreds med Frichs måde at håndtere de mange ordre på fra Statsbanerne.

Frifundet



5. Knutzen anklages for at have inviteret de tyske rigsbaners herværende tyske personale med familie til juletræsfest i sit hjem og statsbanernes repræsentationslokaler i Sølvgade.
Familierne var ikke med, og det drejede sig om smørrebrød en gang om året til det tyske jernbanepersonale (Rigsbanernes og Transportkommandanturets personale). Det var smørrebrød, som var givet godt ud. Statsbanerne kunne udføre mange ting uden at tyskerne greb ind, og det var vigtigt at holde sig på god talefod. Mon ikke dette smørrebrød skaffede mange tog frem med forsyninger til de hårdt trængte danske byer.

Knutzen blev dømt herfor.



6. Knutzen anklages for under festen for Århus Rådhus' indvielse at have fremsat beklagelse for, at man ikke havde inviteret den tyske besættelsesmagt, da "de dog var vore gæster".
Det var en udtalelse, som blev referet af een mand til en tredie, og som ingen havde mulighed for at kontrollere fejlfortolkningen af.

Knutzen blev dømt herfor.



7. Knutzen anklages for at have haft artikler i flere tyske eller tyskkontrollerede blade.
Artiklerne var af neutral karakter (trafikmæssige) og flere danske politikere optrådte i de samme blade.

Dømt, men frifundet i appelretten.



8a. Knutzen anklages for at have afholdt frokost den 9. april 1942 på Dansk-Tysk Forenings vegne med Statssekretær Kleinmann og andre tysker.

Mødet blev holdt i statsbaneregi. Mødet var meget vigtigt og foregik over flere dage. Man skulle bl.a. forhandle om det tyske Mitropas overtagelse af Wagon-Lis sove- og spisevognskørsel, som man meget gerne skulle undgå. Man forsøgte at aflyse det, da man opdagede, hvilken dato mødet skulle foregå på. Man sendte ligefrem en repræsentant ud for at få den tyske delegation til at vende om, men uden at det lykkedes. Ved middagen holdt Knutzen en meget fin tale om besættelsen af Danmark ("Det var en hård belastning for den danske nation"), og som lagde en dæmper på hele selskabet, og på opfordring blev der ikke afholdt yderligere taler.

Først dømt. Dernæst frifundet ved ankedomstolen.



8b. Knutzen anklages for at have afholdt middag samme dag i sit hjem med ovenstående, samt en række andre danske og tyske gæster.

Knutzen blev dømt.



9. Knutzen anklages for at have fremsendt et opslag fra centralværkstedet til rigspolitichefen med anmodning on at foretage det videre fornødne. Opslaget opfordrede til at håne og genere nazister ansat på værkstedet.
Hvis ikke Knutzen havde sendt opslaget videre til danske hænder, kunne man meget vel have set det overtaget af tyske myndigheder.

Knutzen blev dømt herfor.



10. Knutzen anklage for -i en telefonsamtale med statsadvokaten- at have fremsat udtalelser til skade for kommunisten og værkstedsarbejder Johannes Larsen og til at opfordre til internering af ham.

Knutzen blev dømt herfor, men frifundet ved ankedomstolen.



11. Knutzen anklages for -enten til det tyske gesandtskab eller til justitsministeriet- at have meddelt, at politiadvokat Erik Bech skulle have fremkommet med en udtalelse om, at opdagelsespolitiet ikke ville fange kommunister.

Frifundet.


12. Knutzen anklages for -på krav fra de tyske myndighede- at have udfærdiget et cirkulære om at man skulle pågribe personer, som var ved at anbringe påskrifter af provokerende indhold, og at de skulle overgives til det danske politi.

Frifundet.
 

13. Knutzen anklages for at have udsendt instrukser til sit personale (uden at inddrage udenrigsministeriet) for hvorledes de skulle forholde sig, da der ville komme tyske jernbanemænd til Jylland for indøvelse af rutiner. --- nr 29?

Det fremgik af en skrivelse, at ministeren ligefrem havde vurderet, at Knutzen i denne sag ikke blot havde handlet korrekt og loyalt, men ligefrem klogt.

Frifundet.

 

---

Ialt 35 forhold. Frikendt for 26. Altså blev Knutzen dømt for 9 forhold. Retten udtalte, at han overfor tyskerne havde "indtaget en venlig og imødekommende Holdning, der er gaaet ud over, hvad der, som Forholdene dengang var, maatte anses for absolut nødvendigt", og at han for visse af punkterne var "gaaet ud over det nationalt værdiges Grænse i en saadan grad, at det maa medføre disciplinæret Strafansvar".

Alle de 9 dømte forhold var fra tiden før 1943. Altså fra før man begyndte en skærpet kurs overfor tyskerne. Alle forhold var således i samarbejdspolitikkens periode. Havde regeringen så befolkningens opbakning i denne periode? I 1943 var der valg, og her var der stor opbakning til den siddende regering. Senere samme år gik regering af som modtræk overfor besættelsesmagtens mange krav. Herefter var det slut med samarbejdspolitikken. Man havde allerede forinden besluttet at nedlægge Dansk-Tysk Forening.

Retten udtalte endvidere, at "det bemærkes at den Omstændighed, at Tiltalte efter alt det foreliggende har varetaget Statsbanernes Interesser i almindelighed på en udmærket Maade, og at han, som af ham forklaret, har udført et stort Arbejde i danske Interesser".

---

Dette var hvad retten kom frem til. Men hvordan havde Knutzen handlet de seneste år, og hvad sagde folk om ham? Harmonerede det med dommen? Lad os tage et udpluk:

  • Tidligere minister Friis-Skotte udtalte at han altid havde opfattet Knutzen som en god dansk mand.
  • Den forhenværende Stats- og Udenrigsminister Erik Scavenius udtalte under afhøringen: ".. der skyldes generaldirektøren stor tak, fordi han har villet desavouere sig i disse vanskelige år og i en sådan vanskelig sag."
  • Alle jernbaneorganisationerne (Guldsnorene, sølvsnorene, Lokomotivmændene og Værkstedsarbejderne) gav under retssagen vidensagn om, at Knutzen udelukkende havde varetaget danske interesser. Da Knutzen tiltrådte sit embede, måtte han mange kampe igennem med disse organisationer. De havde nu muligheden for at trampe på en mand, der lå ned, men det var det modsatte der skete. Alle bakkede de op om Knutzen, og de samme organisationer skrev lige så positivt i deres medlemsblade herom. Knutzen havde vundet deres respekt. Peter Knutzen var blevet tvunget på orlov, men det var bestemt ikke et tiltag, som kom indefra hans egne rækker, men udelukkende fra den nye trafikminister.
  • Scavenius, Buhl og Jørgen Jørgensen og flere andre tidligere ministre bakkede fuldt ud op om Knutzen under retssagen. Statsminister Stauning var desværre død i 1942. Ingen af de tidligere ministre blev dømt for den samarbejdspolitik, som var årsagen til at Dansk-Tysk Forening blev dannet.
  • Flere læserbreve rettede kritik mod retssagen, da den var på sit højeste. Bl.a. historiker Aage Friis. Også en af krigstidens politikere forhenværende udenrigsminister Chrismas Møller bakkede meget kraftigt op om Knutzen.
  • Samtlige af de personer som blev ført til vidne, og som han regelmæssigt forhandlede med under krigen, inkl. de forskellige ministre, udtrykte at Knutzen var "en god dansk mand, der i udførelsen af en såre vanskelig opgave varetog danske interesser på bedste måde".
  • Skibsfører J. Jørgensen fortalte i retten bl.a.: "Efter min flugt til Sverige med isbryderfærgen "Holger Danske" i september 1944 besøgte generaldirektøren mig i Helsingborg, hvor han bl.a. udtalte: "De forstår jo nok, at jeg officielt er nødsaget til bydt at misbillige Deres flygt. Hvad jeg mener i mit stille sind, skal De erfare, når de - forhåbentlig snart - atter er hjemme. Jeg beder Dem hilse hel besætningen og takke dem." Endvidere: "Under mit ophold i Sverige ordnede generaldirektøren mange praktiske ting af betydning for os".
  • Under overfarterne på Storebælt forlangte Knutzen altid at komme med den færge, der ikke medførte tyske officerer i privatsalonen. Kunne dette ikke lade sig gøre, opholdt han sig i kaptajnens kammer. På et tidspunkt krævede tyskerne at Skibsfører J. Jørgensen blev afskedige. Her sørgede Knutzen personligt for at han blot fik en påtale og en mindre bøde.
  • Knutzen oprettede såkaldte "Køreplanskonferencer", som legaliserede at den svenske Major v. Horn (som var ansat i den svenske jernbanestyrelse) kunne tage til Danmark for at pleje sine forbindelser med Frihedsbevægelsens militærgrupper. Den samme Horn havde også fået mulighed for at låne Knutzens bil så "jag kunde utretta mine "diskreta" ärenden".
  • I 1940 sørgede Knutzen også for at store mængder af kul blev gemt af vejen for tyskerne. ½ million tons kul lå klar på De Danske Statsbaners beredskabslager.
  • Efter jødernes flugt til Sverige sørgede Knutzen for at eftersende deres rejsegods via Frihavnen fremfor via Helsingør, hvor Gestapo var en bremseklods.
  • Minister Yde anbefalede, at Loius von Kohl blev sekrætær i Dansk-Tysk Forening. Knutzen afviste dette, da han erfarede, at von Kohl var nationalsocialist.
  • Knutzen havde aldrig privat omgang med tyske officerer eller tjenestemænd.
  • I 1948 skrev hans forsvarer - H. H. Bruun - en bog om retssagen. Det var den retssag af alle, at han havde det sværest ved, og den krænkede hans retsfølelse. Det var ganske usædvanligt, at en forsvarer udgav en bog om en tidligere retssag.
  • Knutzen lagde vægt på danske værdier, og han snakkede ikke tyskerne efter munden. Som det fremgår af hans foredrag "Danske Forhold", så fremhæver han de danske ståsteder, hvilket ikke altid var lige velset. Knutzen havde bl.a. en samtale med selveste Goebbel. I dennes dagbog har man efterfølgende kunne læse om Knutzen: "Die Vertreter der kleinen Staaten sitzen immer noch auf zu hohem Ross" ("Repræsentanterne for de små stater sidder stadigvæk for højt til hest"). Jo, Knutzen var ikke bange for at pointere forskelligheden mellem Tyskland og Danmark.
  • To gange forhindrede Knutzen at kontrakten med det franske Wagon Lits (CIWL) gik over til det tyske Mitropa. Han sørgede endvidere for at flere ejendele fra CIWL blev gemt af vejen i personalebygningen i Svanemøllen, da tyskerne overtog en del lokaler på hovedbanegården, hvor CIWL måtte rykke ud fra. Modsat mange andre lande kunne tyskerne heller ikke beslaglægge CIWL's vognpark, da Knutzen forinden havde sørget for at overtage den som pant til den danske stat.
  • I 1942 blev Knutzen udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Forunderligt at en mand med disse handlinger og kommentarer alligevel bliver dømt for at have handlet imod danske interesser!!!

---

I efterkrigsårene blev der begået flere justitsmord, og Knutzen var offer for et af dem. Man kan mene meget om samarbejdspolitikens betydning, men var det lykkedes de danske nazister at komme til magten, var tilværelsen og krigen i Danmark blevet en helt anden. Politikerne for samarbejdspolitiken blev ikke dømt. De blev til gengæld genvalgt, da der i 1943 var afstemning.

Det er dejligt, at der nu efter flere bøger om emnet -afslúttende med "Peter Knutzen: Jeg frygter ikke Historiens dom"- kan slås en streg under resultatet. Knutzen var offer for en stemning der blev pisket op - ikke mindst af pressen.

Tænk hvad Knutzen havde kunne udrette for DSB, hvis han havde fået lov til at blive på sin post efter 1945.

 

Bilag til: Artiklen Generaldirektør Peter Knutzen
2. maj 2012

 

Flemming Søeborg og bladet "Spor og baner"

Flemming Søeborg har været en flittig skribent både i modeljernbladet "banen" og indenfor en lang række andre områder såvel historiske som jernbanemæsssige. Han har foretaget research til brug for både bøger, DVD'er, spil, modelbiler og modeljernbane. Senest har han taget initiativ til det nye blad "Spor og baner". Hvem er denne mand, og hvilken baggrund har han. Det tager vi et nærmere kig på her.

Barndom på Østerbro

Flemming Søeborg med det fulde navn Flemming Steen Pagh Søeborg blev født på Sct. Joseph Hospital i København i 1954. Han voksede op på Østerbro ved Svanemøllen station, hvor han meget tidligt fik en stor svaghed for de skinnekørende transportmidler. VitrineskabI første omgang var det sporvognene, der tiltrak sig hans opmærksomhed.  De kørte lige udenfor familiens dør, og ikke langt fra familiens bolig lå Svanemøllen Remise og den tilhørende vendesløjfe.

Sporvej og jernbane

Hurtigt bredte interessen sig til også at omfatte jernbanen, og der var heldigvis heller ikke langt ned til Svanemøllen station og Helgoland maskindepot, hvortil udsigten dog var knap så god som til sporvognene.Svanemøllen Remise

Der blev brugt mange timer ved Svanemøllens vendesløjfe og senere i resten af København, men en dag var det pludselig slut med denne transportform, som havde været en selvfølgelighed for alle Københavnere.

Interessen for sporvognene fortsatte, og Flemming blev medlem af Sporvejshistorisk Selskab, hvor han har kunnet fejre 25 års jubilæum. Var det ikke for en kort pause, så var han i dag oppe på de 40 år. Derfor interesserer bl.a.  de nye planer om letbane i Odense ham også, og han kan ikke lade være med at blande sig i debatten, - men nu tilbage til barndommen:

Sporvognene fandt vej til børneværelset. Det var i form af en samling af Richs' sporvognsbilleder, og den blev der gået op i med liv og sjæl. Sporvogne i model var derimod en sjældenhed, men på børneværelset stod der til gengæld flere legetøjstog i træ og blik. I julen 1962 blev toget så elektrisk - i form af et Märklin tog.

Svanemøllen

Svanemøllen2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovenstående folkerumsbygning har Flemming senere søgt at få fredet, og han har også prøvet at få Trip-Trap til at lave det i model. Måske en ide til en af vores mange modelbyggere?

Familien og arbejdet som bybud

Flemming blev bybud sidst i tresserne i det samme reklamefirma på Vesterbrogade, som hans sin far arbejdede i. Han kom vidt omkring i København som bybud, og han lærte hurtigt de fleste sporvognslinier at kende. Andre bybudejobs blev det også til. F.eks. hos et engrosfirma under Langebro, der bl.a. handlede med spegesild! og det var ikke just sjovt, at skulle pakke dem ind. Et andet job var som bybud i appelsinfirmaet Jaffa.

Familien -hans mor Anny og far Poul, samt hans to søstre og han selv- var hyppige brugere af både sporvogn og tog. Hans mor foretrak sporvognen, men hans far foretrak S-toget. Faren var ikke jernbaneentusiast som sådan, men han interesserede sig meget for, hvad der skete på jernbaneskinnerne, og bl.a. snakkede han en del om de nye dieseldrevne Mx'er, der var på vej (leveret i 1960). Flemming var en god lytter. På Kystbanen var det ellers mere S-maskinerne, der dominerede billedet på denne tid - og de mindre damplokomotiver som rangerede rundt på Helgoland. Som 15-årig mistede Flemming sin far, og det fik selvfølgelig indflydelse på familiens dagligdag, men Flemming har mange gode minder - ikke mindst om sin far - og han husker bl.a. hvordan de var inde på Østerport station, hvor man dengang kunne se en mindre togudstilling.

Østre gasværk

Selvom sporvognen var det der lå nærmest, så blev Flemmings opmærksomhed fordelt så også andre skinnekørende transpormidler kom i betragtning. Sporene, hvor kultoget til Østre Gasværk kørte, lå ikke langt væk, og Flemming nød, når familien skulle på besøg hos nogle af deres venner, som havde lejlighed på Enghavevej lige ud til baneterrænet ved Det Gule Palæ. Udsigten var ikke til at slippe. Sporvejenes hovedværksted lå endvidere lige ved siden af lejligheden. "Det var et rent paradis at kigge ind i, når man gik forbi" fortæller Flemming.

Hans mor har i sin dagbog nedfældet, hvordan han som lille nægtede at gå videre, når de kom til en skinne. Først når der havde været en sporvogn eller et tog forbi, kunne de gå videre.

Skiftende bopæl

Stockholm tunnelbane

Flemming kom i gymnasiet, og herefter tog han bl.a. til Frankrig, hvor han arbejdede som vindrueplukker, men det blev også til mange ture rundt i landet. "At blaffe i Frankrig er ikke nemt" oplyser Flemming, men rundt det kom han.

Sidst i 70'erne gik turen til Stockholm, hvor han var et år. Her fik han arbejde som billetkontrollør ved indgangen til Stockholms tunnelbane. Der var travlhed om dagen, men om aftenen/natten kunne der godt blive tid til en god bog.

I 1979 skiftede han udsigten fra 5. sal ved Trianglen i København ud med en bopæl i Nakkebølle på Sydfyn. Dét blev udsigten ikke mindre køn af. Mange af vennerne tog på Skårup Seminarium, og så kunne man lige så godt flytte med til denne lille flække. Hertil gik der kun bus til 2 gange om ugen. Vejstup vandmølleDet var ikke altid lige sjovt i de kolde vintre, hvor hverken Velo Solex'en eller 2CV'en ville starte på grund af de hårde kuldegrader, men det var en god tid i de flotte omgivelser.

SvendborgEfter nogle gode år i bofællesskabet gik vejen videre til selve Skårup og senere til Vejstrup vandmølle på Sydøstfyn, men han endte til sidst i Svendborg med udsigt over stationen og hele havnen. Her slog han sig for alvor ned, meeen som det går for så mange, så kommer der en kvinde ind i livet, og hun fik trukket ham med til Odense.

På Landbrugsvej blev der etableret firma, og efter et stykke tid dukkede der en byggegrund op lige i nærheden, og det blev til nyt hus i 2006 -  det hus, som jeg ankommer til i forpustet tilstand:

På besøg

Lettere forsinket, fordi bilen ikke ville starte (for første gang i fire år), ankommer jeg nu på cykel. Jeg bliver budt velkommen af Flemming og hans kone, og kaffen bliver straks sat over. Et kig ind til de hellige gemakker, mens kaffen løber igennem, viser et typisk modeljernbanerum - jernbanedele fra gulv til loft.Soeborg1 Lokomotiver og vogne stuvet til side, hvor den mindste plads gør det muligt. Et stort vitrineskab præger den ene væg (og det nåede jeg ikke engang at tage i nærsyn). Modsat vitrineskabet finder vi de første knæbøjninger til et nyt anlæg med Glyngøre som forbillede. Der er lang vej endnu, men sporplanen er klar, og færgen "Morsø" står og venter på sit færgeleje.

"Der er mange fordele ved at bygge Glyngøre", fortæller Flemming. Foruden størrelsen og trafikken, så er banen meget velbeskrevet - både i tekst og i billeder - ikke mindst i Mogens Duus' bog "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors", samt på EVP's hjemmeside om Skive-Glyngøre. Tiden til den? "Mja mjooo". Hvornår den kommer videre? "Mja mjo". Der levnes ikke megen tid hertil, for Flemming er en travl mand. Ikke mindst set i lyset af de sidste måneders planlægning af det kommende "Spor og baner". Flemming virker dog ikke spor stresset. Indholdet er der styr på, og det følger tidsplanen.

Soeborg3

Kaffen er løbet igennem, og fruen i huset byder også på kage hertil. Vi sætter os ind i den hyggelige stue med udsigt ud til skoven, som ligger i tilknytning til Fruens Bøge skov. Der er ikke langt til hverken "Den Fynske Landsby" eller Fruens Bøge station og dermed Svendborgbanen, som Flemmming kender så godt efter sine mange år i Svendborg. Stuen er også præget af Flemmings interesser, hvor vi bl.a. finder en glasmontre fyldt til bristepunktet med modelbiler. Her er der også modelhuse og et modelskib af "Skælskør" (red: Skælskør sejlede jeg med som barn, og jeg husker dens tuden, hver gang den sejlede ned gennem Roskilde fjord).

Flemming er bachelor (BA) i tysk og nordisk. Faktisk meldte han sig ind på historie, men hans historieinteresse strakte sig "kun" tilbage til omkring år 1800, så oldtidkundskab var ren tidsspilde, og hurtigt blev der skiftet spor! Han skrev sin eksamensopgave i 1995 på Odense Universitet, og det skulle selvfølgelig også være om jernbanen, nemlig om "Berlins S-baner". BA'en fik han aldrig direkte brug for, da han ikke har været ude at undervise på et gymnasium siden. Soeborg1Det tyske præger på andre områder. Nogle af Flemmings svagheder ligger syd for grænsen: Hen siger ikke nej tak til en god øl og en pølse, for pølser dét er noget tyskerne kan finde ud af. Det førte bl.a. til en opfordring om at holde et foredrag: "Øl og pølser - tysk kultur på spisebordet".

Foredrag er ikke noget, der ligger fjernt for Flemming. På Universitet holdt han for eksempel foredrag for sine medstuderende om Schwebebahn Wuppertal (mere under Wuppertal Schwebebahn). Kendskabet til tysk og nordisk har været en god ballast,  både i forbindelse med etablering af modeljernbanekontakter og for alle de artikler som Flemming igennem årene har skrevet. Lidt pudsigt, så var hans første publikation hverken faglitterært eller om jernbanen. En ven havde fået optaget en novelle i "Alt for Damerne" og den udfordring tog Flemming op og skrev ligeledes en novelle til "Alt for Damerne". Det blev Flemmings første og sidste skønlitterære værk. Begge noveller udkom i det samme blad.

Det var imidlertid sporveje og jernbaner, Flemming brændte for, og der blev brugt meget tid på læsning af jernbanelitteratur op gennem 80'erne. Udbudet var meget mindre, end vi kender det i dag, hvor hylderne bugner af bøger herom. Derfor blev der også brugt meget tid på kildeindsamling på bl.a. de lokalhistoriske arkiver - noget Flemming senere fik meget glæde af. Det førte bl.a. til et indlæg i bladet "UK-modelinformation".

Der kom for alvor gang i skriveriet i 1992, hvor bladet "banen" søgte efter skribenter, og her mente Flemming nok, at han kunne bidrage med noget stof til 3-4 numre. Det blev til mange artikler, som blev bragt i hele 117 numre af "banen".

Modeljernbane på DJMEfter universitet arbejdede Flemming et års tid for Heljan med dataindsamling og udfærdigelse af dokumentation for forskellige produkter.

Herefter fik han arbejde på Danmarks Jernbanemuseum, hvor han foretog restaurering af modeljernbaneanlæggene, samt var med til at etablere nye anlæg - bl.a. den udendørs bane. Han var også med til modeljernbanearrangementer både indendørs og udendørs (bl.a. bygning af en kæmpe LGB bane på forpladsen). Nedskæringer medførte, at arbejdet kom ned på en gang om ugen. I dag har Flemming stadig tilknytning til museet, da han nu på 4. år varetager rundvisning af større grupper, når der er behov herfor.

Frisportet stiftede han i 1999, og firmaet har siden solgt modeljernbanetilbehør til det ganske land, primært via hjemmesiden, men firmaet har vi også kunne se på diverse messer. Helt fra begyndelsen har Frisporet haft fokus på modelbiler. Der blev etableret forbindelse til tyske Epoche Modellbau GmbH for import af deres mange modelbiler. Flemming fik hurtigt sat småproduktioner i værk, som omdannede de tyskprægede biler til danske versioner, bl.a. med danske reklamer. Senere er det blevet til mange forskellige varianter og ikke mindst malingsvariationer, som nu også kommer fra flere forskellige producenter. Et godt samarbejde med Skilteskoven er tillige blevet etableret.

Soeborg2

Mens Frisporet holder sig til biler, huse og tilbehør, har Flemming i mange år været konsulent for bl.a. modeltogsproducenten Roco (og også lidt for Piko: som f.eks. syrekrukkevognen og IKS-kølevognen), hvor han har fremskaffet billeder, data, tilladelser og farvebeskrivelser for de danske vogne. Igen research arbejde som Flemming er god til. Arbejdet for Roco er de seneste år blevet fordelt på flere hænder. Til gengæld er der kommet nye firmaer til som aftager af Flemmings research, og bl.a. Danscales flotte huse har nydt stor glæde heraf.

Fotografering i større stil kom først sent til, men et "smut" forbi Instamatic og ældre apperater nåede han da også, foruden kursus i fremkaldelse af egne billeder. Først i 90'erne førte anskaffelsen af et Pentaxkamera til, at der kom gang i sagerne, og siden har det årlige antal ligget på flere tusinde. Dem har bl.a. My1287.dk siden fået glæde af.

Soeborg2

Ved siden af ovenstående aktiviteter har Flemming haft tid til at forfatte flere bøger, og han har været med som medforfatter eller kildeindsamler til mange mange flere. Specielt igennem forlaget  "Region/Det Historiske Hus" fik han mange opgaver, og det var også her, han bidrog til DVD serien "Danskernes egen historie". Et trivial persuit inspireret spil "Fra mågestel til musemåtte" har også været forbi Flemmings hånd.

I 2005/2011 udgav han bogen "9. April - Da Danmark blev besat" (en letlæselig bog, som jeg pt. kun mangler enkelte sider i).

I 2008 udgav han bogen "København - Odense". En bog om hvad man kan se fra togvinduet på denne tur, og om områderne man kører igennem.

Foruden disse har Flemming og Forlaget Frisporet bidraget med research og udfærdigelse af flere bøger, bl.a: "Befrielsen 5. maj 1945"/"5. maj - Da Danmark blev befriet", "Opfindere og pionerer", "Diktatorer", "Verdenshistoriens Steder", "Historisk Lokumslæsning", "Dristige Missioner", "Hverdagsliv", "Små og store ulykker" og "Hilsen fra Jernbanen.

Spor og baner

Efter at bladet "banen" meldte ud, at det stoppede pga. helbredsmæssige årsager for redaktøren, gik der ikke lang tid, før  man kunne læse, at et nyt blad var på vej. I samarbejde med Jan Thorup besluttede Flemming at starte nyt blad. Der var overvejelser omkring videreførelse af "banen", men da man samtidig gerne ville begynde med en ny profil valgte man både nyt navn og nyt layout. At det netop var Flemming, der var initiativtager til et nye blad, var nok ikke helt tilfældigt. Specielt i de sidste blade af "banen" udgjorde Flemmings artikler størstedelen - ikke mindst hvis man tæller de artikler med, som er skrevet af "Steen Pagh". En stikprøve ("banen" nr. 121) viser, at Flemming f.eks. har bidraget med 11 ud af 24 artikler. Flemming kan se tilbage på nogle rigtige gode og travle år som skribent for "banen", men de bliver nok ikke mindre travle i fremtiden.

Flemming lærte Jan Thorup at kende i forbindelse med flere af de udstillinger, som de begge deltog på. Jan Thorup har senest arrangeret den vellykkede modeljernbanemesse i Stoholm. Flemmings evner og erfaring indenfor skriveriet krydret med Jans evner indenfor opsætning, reklame og distribution er det perfekte match. Jan har rødder i reklamebranchen, og ved siden af er han for nylig blevet direktør for Stoholm håndbold - en aktiv mand.

Bladet bliver som sagt i et andet layout, end vi er vant til fra "banen". Det bliver i A4 størrelse, men stofmæssigt er man allerede oppe på den samme mængde, som vi er vant til - faktisk allerede fra det første nummer.

"Det er imponerende som annoncørerne har vist interesse helt fra begyndelsen. Vi har også fået en del nye annoncører, som vi ikke hidtil har set annoncere i modeljernbanebladene" udtaler Flemming. "Mange bruger ligefrem spalteplads til at lykønske vores nye blad", så der er tale om stor opbakning fra denne front.

Hvis vi kigger nærmere på antallet af abonnenter, så lever det helt op til det de to initiativtagere havde af forhåbninger. Der er selvfølgelig en del modeljernbanefolk, der lige skal se bladet an først, men der har været mange, som allerede har været forbi vores nye hjemmeside www.sporogbaner.dk for at bestille bladet.

Hvad kan vi forvente os?

På hjemmesiden kan man læse, at det bliver "Det moderne magasin om spor, tog og mennesker". Endvidere: "Emnerne spænder vidt – fra det klassiske Märklin-anlæg over præsentation af modelbanenyheder til byggetips, anmeldelser, interviews, reportager fra branchens ’bannerførere’, rejseberetninger, læserbreve, skæve nyheder fra banernes verden og sammenligninger af forbillede og model. Dette er kun de foreløbige rammer, for naturligvis vil et nyt blad udvikle sig i takt med tiden, læsernes ønsker samt hændelser og begivenheder på området."

Layout

Som skrevet har man valgt A4 formatet, som vi kender det fra bl.a. "Lokomotivet". A5 formatet er ellers i mine øjne et handy format. F.eks. er det ofte det blad, der ender i tasken, hvis jeg skal have noget litteratur med på tur, og ligger man i sengen, så er det også meget nemmere at læse et blad i denne størrelse. På spørgsmålet om, hvorfor man netop har valgt A4 formatet, får jeg svaret, at det primært er pga. af de muligheder, der ligger i at præsentere specielt billederne bedre. Deri kan Flemming jo nok have ret. Med antallet af sider skulle bladet også blive ganske stift.

Modeljernbaneblad for alle

Man ønsker at udnytte Jans kompetancer indenfor bladbranchen og derigennem skabe nye salgskanaler og komme ud til et bredere publikum. Kendskabet til modeljernbaner skal udbredes, og som bladet skriver på hjemmesiden: "Det overordnede mål for "Spor og baner" er at informere på en reel, sober og grundig måde. Visionen er at udbrede kendskabet til og interessen for modelbanen, så flest muligt får øjnene op for denne skønne hobby. Bilfabrikken Citroëns grundlægger André Citroën havde det mål, at børns tredje ord næst efter ’mor’ og ’far’ skulle være ’Citroën’. Jeg ser gerne, at det tredje ord, børnene lærer i dag, er ’tog’ eller ’jernbaner’!". Så langt når vi jo nok ikke, men det er gode intentioner.

Skribenter

Det nye blad ønsker at begynde med friske øjne, og der vil også komme en del nye skribenter til. Bl.a. kan vi forvente at se artikler fra Morten Flindt Larsen, Ulrik Tarp Jensen, Bjarne Abel og Martin Wilde. Bjarne Abel kender vi bl.a. fra DMJU messen i Køge 2011, hvor han udstillede "En verden i pap". Se også hans glimrende hjemmeside "Abels jernbanesite" . Man har også formået at få flere gamle kendinge til at bidrage med stof til det nye blad, f.eks. Vagn Holstein, Hans Gerner Christiansen og selvfølgelig Flemming selv, og mon ikke at vi også kommer til at se artikler fra Erik V. Pedersen i fremtiden.

Skalaer

Skalamæssigt vil bladet afspejle hobbyen. Dvs. som forventet meget H0, men også de mindre som TT, N og Z, samt de store skalaer. Det afhænger i høj grad af, at der også bliver indsendt indlæg. Hermed en opfordring fra den nye redaktør til at man sender indlæg ind. Alle skalaer skulle gerne være repræsenteret.

Emner

Emnerne vil dække bredt. Der vil fortrinsvist være fokus på Danmark og de nordiske lande, men lande som f.eks. Tyskland vil selvfølgelig også indgå. Samarbejde med skibenter på tværs af landegrænserne er allerede etableret. Modeljernbanen vil være i fokus - med nyheder, byggebeskrivelser og besøg hos modeljernbanefolk. Forbilledet for de små modeller vil selvfølgelig også fylde en del, og rejsebeskrivelser bliver der også plads til. Selvom der er lagt en ny kurs, så er der jo et stort overlap med, hvad vi tidligere har set, og det har jo ikke været ringe. Det tyder også på, at det nye blad vil komplementere "Lokomotivet" - på samme måde som "banen" gjorde det. De har hver deres berettigelse.

Alle forudsætninger er opfyldt

Det nye blad syntes at have alle forudsætningerne opfyldt for en god start - både mht. kompetancer, branchens opbakning, det store netværk og den nuværende bladefterspøgsel, så det er med store forventninger jeg ser frem til det nye blad. Nu skal vi jo nok drosle nogle af forventningerne ned, for selvom alle komponenterne til et godt resultat er til stede, så ville det være mærkeligt om ikke de første mange numre skal justeres ind, før at man finder den endelige stil.

Efter således at være blevet klogere i godt selskab vinker jeg farvel til Flemming og hans søde kone.

Nu glæder jeg mig blot til det første blad af "Spor og baner"

 

Du kan nok stadig nå det, men der er ikke mange dage tilbage, hvis du vil have bladet på udgivelsesdagen. Klik ind på Sporogbaner.dk og bestil dit abonnement. Det kan også fås hos en lang række forhandlere, men her kunne det jo være udsolgt.

 

Læs mere

"Mit liv med sporvogne", Bytrafik Årg. 45, nr. 2, 3 og 5 (2009). Sporvejhistorisk Selskab
Ugeavisen: En succes med vokseværk. Om vinterferie 2011 på DJM. Billede af Flemming Søeborg som står klar ved dampmaskinen.
Firmaet Frisporet
Forlaget Frisporet

Anmeldeler / bogbeskrivelser:
Forlaget-frisporet: Anmeldelser af København-Odense
Bibliotek.dk: København-Odense
Bog.guide.dk : Flemming Søeborg: 9. April. Da Danmark blev besat
Fyens: Da Danmark blev besat

29. jan 2012

W. E. Dancker-Jensen

Den 23. juli 2011 gik William Erik Dancker-Jensen bort i en alder af 90 år. Dancker-Jensen var en legende blandt danske jernbane entusiaster.

William E. Dancker-Jensen var søn af trafikassistent A. E. Dancker-Jensen og frue, C. E. Dancker-Jensen. Han blev født den 28. april 1921 og han var bror til J. O. Dancker-Jensen (kendt i færgesammenhæng). Familien flyttede til Ballerup station i 1923. Først i 1948 flyttede W. E. Dancker-Jensen herfra, da han blev gift med sine kone Grethe. Den nye adresse var ikke langt væk - det var ligeledes i Ballerup. Her fik de datteren Elizabeth og sønnen Anders. Senere - i 1960 - slog de rødder i Lejre.

Dancker-Jensen blev ansat i DSB's maskinafdeling i 1943. Her var han teknisk assistent på tegnestuen, men han gjorde også lokomotivtjeneste i flere år (1944-47), hvor han således kom det meste af Danmark rundt.

Han var ivrig fotograf, hvilket har beriget dansk jernbanelitteratur i form af hans mange fotografier. I fritiden var det mest de lokale sjællandske baner, der blev fotograferet - men hele landet blev besøgt i den udstrækning tiden tillod det. Det er ikke kun i Danmark, at man har haft glæde af hans fotografiske evner - Dancker-Jensen havde et varmt forhold til Norge, som han ofte besøgte. Se bl.a. W. E. Dancker-Jensen, Ei reise med Flåmsbana i 1962.

Det var specielt damplokomotiverne og færgerne, som var hans store interesse. Han havde også ordet i sin magt, og mange kan fortælle om hans evne til at fortælle en god historie.

Han var med til at vælge de 10 N-maskiner, der kom til Danmark, og han var med til at prøvekøre den første PR maskine efter ombygning. Han var med i Dansk ModelJernbane-Klub og deltog også i stiftelsesmødet af Dansk Jernbane-Klub i 1961. Han var blandt forgangsmændene til de senere så populære særtogsudflugter. Han var med, da DSB optog den kendte film "Farvel til dampen". W. E. Dancker-Jensen var museumsinspektør for DSB Jernbanemuseum igennem mange år (helt tilbage fra da det lå i Sølvgade i København).

Han blev slået til ridder af Dannebrogordenen i 1984.

 

W. E. Dancker-Jensen bliver begravet i Allerslev Kirke, lørdag den 30. juli.

Æret være hans minde.

 

Læs mere

Trn-martens.dk: W. E. Dancker-Jensen – en ven af dampen

Jernbanen.dk/forum: Dødsfald

W. E. Dancker-Jensen skrev også mange artikler og bøger. Her kan nævnes nogle:

Dmm.dk/kb-banen: "Da Nordvestbanen kom til Lejre". Tekst og foto af William Dancker-Jensen

Strejftog 5 - "Damptog gennem Danmark"

Strejftog 7 - "Gennem Danmark med Dancker. Jernbanebilleder 1943-1966"

Jernbanen nr. 4, 1989: En krønike om Frederikssundbanen

Aurlandlokalhistorie.blogspot.com: W. E. Dancker-Jensen, Ei reise med Flåmsbana i 1962.

Billede

Gm-gruppen.no:  2 billeder af W. E. Dancker-Jensen.

 

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico