Kraner i lystbådehavne

- og andet udstyr til lystbådehavnen (beddinger, mastekraner m. m.)

Små svingkraner af nyere konstruktion bruges i dag ofte til at sætte lystbåde i vandet. Det har ikke så meget med jernbanen at gøre, men måske lidt inspiration til modelbanen. Her er nogle eksempler:

Assens

IMG_9204_530

 

Bogense

IMG_6467_500

IMG_6461_500

IMG_6466_500

Bogense, 13. okt 2009.

Fejø

 9562-M F BUKKE BRUSE.Fejo.21.7.2000

M/F BUKKE BRUSE I Fejø, 21. juli 2000.

Fredericia

IMG_4980_500

Fredericia, 26. juli 2009.

IMG_4981_400h

 

 

Glyngøre

IMG_0628_h350.jpg

Fåborg

Baadkran_faaaborg_500

Fåborg, 2. maj 2009. Leveret af Sylvest Trading ApS.

Kerteminde

IMG_3925_500

Kerteminde, 30. maj 2009.

Langø

KranLangoHavn 500

Langø havn, november 2015

Nakskov

NakskovKran 500

Nakskov, 10. august 2013.

Nyborg

baadevogn_Nyborg_2009-05-11

Nyborg, 11. maj 2009.

Nykøbing M

IMG_0596_h400.jpg

Rungsted

Rungsted1 s

 

Rungsted2Rungsted3

Sandvig

IMG_8083_300

Sandvig, 4. maj 2010. Denne type kaldes i litteraturen for en Derrickkran.

 

Strib

IMG_6226_400h

Endnu en Derrickkran. Strib, 30. august 2009.

 

Tak Til Erik V. Pedersen og Niels-Modeltog.dk

Brokranerne

- 2. generations kulkraner

De næste kulkraner efter huntkranerne var ikke kraner i den forstand, som vi kender dem. De bestod af en køreskinne på en stor portal, hvorpå der kørte en slæde/et kranhus med hejseværk. Under slæden hang grabben, som kunne hejses op og ned. Man blev således nødt til at flytte skibet for at kunne nå hele lasten. Nogle af disse kraner kunne dog køre langs kajen. Under brokranen var der en kultragt, evt. med slidsker, som kunne transportere kullene videre til jernbanevognene, som stod placeret nedenunder.

AlfredChristensenOgCoKbh_450Hvor man tidligere havde en kran stationært stående ved kajen og brugte automatiske baner til at fragte kullene ind til kulgården, så var de nye brokraner en "all in none". Kranen kunne selv sørge for at transportere kullene ind til kulgården eller til tragten, og man undgik derved at omlade kullene samt at investere i de automatiske baner. En anden fordel ved den næste generation af kulkraner var drivkraften. Det fleste huntkraner var dampdrevet, men brokranerne anvendte elektriske motorer. Det var en klar fordel, men også en udfordring, da leveringssikkerheden af strøm ikke var en selvfølge og slet ikke til så kraftige maskiner som en kran.

I modsætning til Huntkranerne så fik brokranerne en noget større udbredelse. Huntkranerne holdt sig til hovedstadsområdet, men brokranerne kom ud til de fleste større havne i Danmark.

Den første brokran som firmaet Titan byggede var for firmaet Alfred  Christensen & Co. i 1906. Den stod på Kalvebod Brygge i København. Man havde dog allerede i 1904 opstillet et stort imponerende anlæg i Korsør, som på flere områder minder om brokraner. Her kunne man også finde Danmarks først elektriske jernbane.

Det var specielt i årene 1906 - 1914, at man opsatte en lang række af brokraner. For A/S Titans vedkommende både indenlands og udenlands. Sågår på St. Thomas blev der opstillet to brokraner lavet af den danske fabrik. Omkring 1913 begyndte svingkraner - opstillet på kranbroer - at fortrænge brokranerne.

Selvom der ingen brokraner er tilbage i dag, så genfinder vi de samme principper i de store moderne containerkraner.

Resten af denne artikel består af en liste over brokraner i alfabetisk orden efter by. Listen er sandsynligvis ikke komplet:

 

Bandholm - A/S C. A. Qvade & Co.

ASQuadeOgCoBandholm_730

Firmaet havde før 1912 det længere navn A/S C. A. Qvade, Rasmussen og Faber, som blev dannet som et resultat af en fusion i 1900 imellem flere firmaer, heriblandt Carl Anton Qvades virksomhed.

Bandholm_730

Brokranen i Bandholm, hvor under lokomotivet Kjøge ses, 20. nov. 1977.

 

Esbjerg - Esbjerg Kulkompagni

EsbjergKulkompagni_730

I Esbjerg var der ogå en brokran for "Villemoes Kulforretning". Muligvis den samme som ovenstående. Billede i banen, nr. 125, s. 79.

Villemoes Kulforretning

Slusebroen 730

 

Esbjerg - J. Lauritzen

JLauritzenEsbjerg_730

I dag kan man finde firmaet A/S J. Lauritzen's Eftf. på Amerikavej 1 i Esbjerg. Et firma med gamle rødder.

kulkran 730

 

Helsingør - Aktieselskabet Major Wright & Co.

I Helsingør var der også en gammel kulkran.

AktsMajorWrightOgCoHelsingor_730

Major Wright & Co. havde adresse på Brostrædet i Helsingør.

EVP-KronborgMkran s

Brokranen i Helsingør med Kronborg i baggrunden

 

DSB.D-F.HALSINGBORG-.Helsingoer.2.3.1929_730

I baggrunden ses Major Wright & Co's kulkran.

 

Kolding

Billede af losning af kul på Kolding havn 1925. Det forgik med trillebør. I baggrunden står der en kran, som ligner en brokran.

 

Korsør - Th. Rasmusens Sønner

ThRasmusensSonnerKorsor_730

Kranen hos Th. Rasmusen og sønner blev installeret i 1908 på Amerikakajen i Korsør. Det gav mange udfordringer for elforsyningen, da kranen stillede store krav: Den havde 3 elmotorer på 10, 12 og 40 HK og strømstyrken kunne variere mellem 0 - 160 Ampere, og helt op til 300 A ved igangsætning

Kilde: Bogen "Strøm - Korsør elforsynings 100 års jubilæum"

 

Korsør - Aktieselskabet Silvan

AktsSilvanKorsor_730

Silvan (Slagelse Kulkompagni) lå i Korsørs inderhavn. Tegning fra 1913 ses i bogen "Strøm - Korsør elforsynings 100 års jubilæum" s. 77. I starten blev Silvan pålagt kun at arbejde, når Th. Rasmusens kran ikke var i brug. Man kunne kun levere strøm til een kran ad gangen. I 1913 anmodede Silvan om at måtte installere kraftigere motorer, men elselskabet afslog denne anmodning - man måtte holde sig til motorer, der svarede til Th. Rasmusens kran.

 

København - Alfred Christensen & Co.

Kullosningskranen hos Alfred Christensen & Co. var den første brokran, som Titan byggede.

AlfredChristensenOgCoKbh_730

I baggrunden ses endnu en brokran.

 

København - Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning

Hos De Forenede Kulkompagnier (Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning) i Københavns Sydhavn fik man omkring år 1900 en kulautomat, som bestod af en kæmpe gitterportal i jern.

ArbejdernesFaellesorganisationsBraendselsforretning_730

I daglig tale blev Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning også blot kaldt for Arbejderkul.

Arbejdermuseet.dk: Brændselsforretningen kulplads i Sydhavnen med kulkranen, hestevogne og havneløbet i baggrunden

Arbejdermuseet.dk: AFB's (Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning) kulplads, kulkran, et skib ved kajen og hestevogne på kajen

Billeder af Frihavnens gml kulkraner. s. 24 (1959), s. 27 (1968), s. 28 (1966) og s. 35 (1969), "Kultog til gasværket", banebøger

Arbejdermuseet.dk: Arbejderkuls lagerplads i Sydhavnen med byens tårne i baggrunden. Åget er oppe.

Arbejdermuseet.dk: Luftfotografier af Arbejderkuls pladsanlæg i Sydhavnen

Arbejdermuseet.dk: 3 billeder: Arbejderkuls anlæg i sydhavnen. kokssiloen og krananlæg, 1915. Hestevogn og togvogne med koks.

Arbejdermuseet.dk: Arbejderkuls anlæg i sydhavnen. Kulsiloen og krananlæg, 1920'erne

Arbejdermuseet.dk: AFB's kulkraner på kajen i en vinter

 

København - Kalvebod Brygge

BrokranKalvebodBrygge s

 

København - Christiansholms Fabriker

Ikke en kulkran, men en kran med tilsvarende opbygning:

ChristiansholmsFabrikerSaltlosningskran_730

Christiansholms Fabrikers saltlosningskran. Firmaet fremstillede salt og det ejede Christiansholms Ø i Købehavns inderhavn, men flyttede senere (i 1920) til Sydhavnen, hvor det overgik til handel med salt, kul og koks. Firmaet har i dag hjemsted i Hvidovre.

 

København, Dansk Soyakagefabrik

DanskSoyakagefabrikKbh1_730

Kranen var ikke til kul, men det var en slags brokran ....

DanskSoyakagefabrikKbh2_350 .. og den fortsatte videre ind på lageret.

Dansk Soyakagefabrik blev grundlagt i 1909 på Islands Brygge i København.

Den lukkede i 1991.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København - Det Forenede Dampskibsselskab

DetForenedeDampskibsselskabBunkerkulskran_730

Denne kran afviger en del fra de øvrige brokraner, da det er en bunkerkulkran (kul til dampskibe), men jeg har valgt at medtage den her, da brokraner er det, der kommer den nærmest. Bunkerkulskraner kunne, som det ses her, være flydende på pontoner og kunne således læsse kul direkte fra kulpramme til dampskibene.

 

København - Østre Gasværk

EVP.63.II.01.Ostre_Gasvaerk_nr.1og3.Kbh.Frihavn.Apr.1959s

Forrest ses brokranen. Bagved røgen skimtes næste (3.) generation af kulkranerne - en svingkran.

 

 

København - Aktieselskabet Københavns Bunkerkul

AktsKbhsBunkerkulDepot_730

Aktieselskabet Københavns Bunkerkul (Københavns Bunkerkul Depot A/S)  blev stiftet i 1911, som en sammenslutning mellem rederiet C. K. Hansen og firmaet Schack Steenberg & Co's kulforretninger.

Andre billeder i bogen "Københavns havns udvikling" s. 106: Billede af "Revshaleøens Nordside med Københavns Bunkerkul Depots Kraner" med 2 kraner, som ser ud til at være af den gamle type.

 

København - Aktieselskabet Det Danske Kulkompagni

En blanding mellem en kranbro og en svingkran ses her:

AktsDetDanskeKulkompagniKbh2_730

Firmaet blev stiftet i 1896, men var egentlig blot en fortsættelse af det gamle J. P. Suhr & Søns kulforretning. Samtidig med det nye navn investerede det i det kæmpe store anlæg med parabelkraner (1. generations kulkraner). Det Danske Kulkompagni havde også mange jernbanevogne (se Jernbane.dk) og man havde også forretninger i provinsen.

Firmaet er i dag en del af UNO-X Energi A/S (tidligere YX Energi A/S)

 

København - flere brokraner

På teknisk museum kan man se en model af en brokran, hvis forbillede stod i Københavns Nordhavn.

Nogle af nedenstående billeder er muligvis af de allerede viste kraner:

Billede af gml. kulkran i Kbh. Frihavns nordbassin i Bogen "Københavns havn 1840-1940" s. 147.

Billede af elektrisk kulkran i Kbh. frihavn i bogen "Københavns Gasværker 1857-1957", side 88.

Billede af "Kalvebod brygge" med 4 kraner, som ser ud til at være af den gamle type, i bogen "Københavns havns udvikling" s. 154.

Billede af De forenede kulimportørers gml. kulkran ved Kalvebod brygge ca. 1925 i bogen "Byens baner", s. 91

Samme billede i Bogen "Københavns havn 1840-1940" s. 172.

 

Køge

Køge havde også en brokran

Køge arkiv: Køge havn

Et glimt af den ses også på filmen: Køgebilleder 1936-1938 Del 2  (ca ved 0:45)

På siden "Køge Kyst": Søndre havns historie kan man læse: "I 1907 opførte Køge Kulforretning en teknologisk nyskabelse: en elektrisk kran". Der må her være tale om brokranen. Den på billedet viste svingkran blev først opført i 1928 af Dansk Andels Kulforretning.

 

Nakskov

Biileder fra Nakskov havn hvor brokranen kan skimtes: Jernbanen.dk/forum

 

Nørre Sundby - Nordjyllands Kulkompagni

NordjyllandsKulkompagniNorreSundby_730

Firmaet er i dag en del af UNO-X Energi A/S, som nu har Nordjyllands Kulkompagni som binavn.

 

Odense - Odense Kulkompagni

Mindst en af kranerne i Odense havn var af den gamle type.

OdenseKulkompagni_730

Firmaet blev stiftet i 1901 og lå på Havnegade 14, 5000 Odense C

Se også billede i bogen "Odense havn og kanal gennem 200 år", s. 119

Odense Museum: Odense Havn 1930. Stort dampskib ved Odense Kulkompagnis kran

 

Randers - Randers Kulkompagni

RandersKulkompagni_730

Firmaet blev stiftet i 1894.

 

Rønne

Billede af gammel kulkran/automat i Rønne med kongeskibet "Dannebrog" i forgrunden i bogen "DBJ Historien om jernbanerne på Bornholm", s. 64.

Billede i Bogen "Russerne og Bornholm".

 

Aabenraa

AabenraaKran

Postkort af kranen i Aabenraa

 

Aalborg

Også i Aalborg var der sådanne kraner.

Billede i bogen "Aalborg havn" af Aalborg havneudvalg, 1976, s. 63.

Billede fra 1926 i bogen "Aalborg havn" af Aalborg havneudvalg, 1976, s. 162: Den første kulkran/automat i Aalborg.

Desuden brugte N. K. Strøybergs kulplads en hængebane efter egen konstruktion. Her kunne hængende beholdere under broen skubbes manuelt fra skibet indtil pladsen.

 

Aarhus

I Århus kom der også en kulautomat, som kunne losse skibene, enten over i kulgården eller ned i siloer, som var monteret nedenunder kranen. Fra siloerne kunne man tømme videre ned i hestevogne eller jernbanevogne.

Danskebilleder.dk: Transpotabelt kullosningsapparat på søndre mole 1910.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus. Transpotabelt kullosningsapparat på søndre mole 1912.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus 1916.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus 1928.

 

Andre

Grønland

En kran der minder lidt om de gamle kraner blev også brugt i 1980 i Grønland til at læsse kryolit. Se Gunnar W. Christensen's billeder, hvor der også er en tilhørende smalsporsbane. Den samme kran kan ses på billeder fra 1927 på www.arktiskebilleder.dk.

 

Malmø

Svensk brokran i Malmø kan ses i bogen "Bag statsbanernes kulisser" , s. 75.

 

St. Thomas - Det vestindiske Kompagni

DetVestindiskeKompagniStThomas_730

De to kulkraner på St. Thomas blev leveret af A/S Titan.

Ukendt sted

KullosningskranMedKabelbaneUkendtSted_730

Under kranen løber der en kabelbane.

 

De fleste af de ovenstående kraner er lavet af A/S Titan indenfor virksomhedens første 25 år (1897-1922). Billederne er virksomhedsfotos herfra.

Brokranerne betød en kolosal effektivisering i de danske havne. I løbet af 20'erne og 30'erne var det svingkranerne, der vandt frem, men man kunne fortsat se de gamle brokraner i drift i mange år.

Tak til

Erik V. Pedersen for at bidrage med billederne fra Helsingør og fra Københavns Nordbassin.

Gert Frikke for info om kranen i Køge.

Per B. Paulsen for info og billeder fra Esbjerg.

 

 

Kørekraner

I "Teknisk Leksikon for Industri og Håndværk 1946" beskrives en kørekran således:

"Kørekraner er svingkraner monteret paa Jernbanevogne og anvendes ved Jernbaner bl.a. til at fjerne væltet og afsporet Materiel efter større Uheld. ugensbillede_39_2010 Kranudliggeren kan stilles i forskellig Hældning, saaledes at der kan opnaas forskellig Løftehøjde og Aktionsradius. Ved stor Løftehøjde og lille Aktionsradius kan Kørekraner belastes mest - Kørekraner af dansk Fabrikat kan ved 7 m Løftehøjde og 6 m Aktionsradius belastes med 30 Tons - og ved stor Aktionsradius er det nødvendigt af Hensyn til Stabiliteten at opklodse Kørekranens Undervogn mod Banelegmet. Under Kørekranens Transport er Udliggeren sænket og hviler på en "Løber", dvs. en særlig Vogn, der er koblet til Kørekranens ene Ende. Som Regel anvendes ogsaa en Løber ved den anden Ende, da Maskineriet, Kontravægte og lign. ofte rager ud over Kranvognens Puffere. Paa Løberne kan Kørekranens Kontravægte være anbragt under Kørslen, ligesom Løberne kan indeholde Kasser til Værktøj og Opklodsningsmateriale."

En kørekran optræder således som hjælpekran i forbindelse med uheld. Den kan også benyttes til mange andre opgaver langs skinnearealet. I det efterfølgende er der eksempler på nedtagning af perrontag og nedramning af fundamenter til master (ombygget kran). Når kørekranerne fungerer i hjælpetog er det sammen med en række andre vogne. Foruden  IMG_7545_350løbevognen (som også kaldes for en udliggervogn) kan det være bl.a. hjælpevogne/værkstedsvogne og ambulancevogne. At beskrive alle løbevogn mv. er udover denne artikel og der henvises til anden litteratur eller til nogle af de links, man finder nederst.

Foruden hjælpekraner findes der skinneudlægningskraner. Disse er målrettet mod lægning og optagning af skinner både med hensyn til aktionsradius og løfteevne. Nogle af disse benævnes sporskiftekraner, som sandsynligvis hentyder at de er en klasse tungere og kan håndtere et helt sporskifte.

Brug af kørekraner som læssekraner har derimod ikke været udbredt. Her er de stationære nok både billigere og hurtigere.

Kørekraner har primært været at finde hos DSB. En enkelt kran blev overtaget af privatbanerne. Det er set, at man har anvendt en gravemaskine på en fladvogn i forbindelse med sporfornyelse på privatbanerne. Ikke just en kran, men alligevel noget der smager af kørekran.

 

Kranerne

I den nedenstående oversigt er kranernes 3 cifrede nummer primært brugt. Trecifrede tal blev indført i 1958 og brugt fremtil 80'erne hvor det 12-cifret UIC-nummer overtog. Det trecifrede nummer er imidlertid det nummer, som stort set alle kraner har haft og dermed den bedste fællesnævner.

For hver kran er de vigtigste data angivet: Fabrikationsår, historik, bæreevne og løfthøjde.

Ønsker man yderligere data som f.eks. vægt, længde, bremsetyper, befordringshastighed mv. henvises til Jernbanen.dk. Under de fleste kraner findes links til Jernbanen.dk,  foruden andre interessante links vedrørende kranerne.

 


DSB Specialvogn 141korekran141-142_350

Hjemsted: Centralværkstedet Aarhus.

Historik:

  • Bygget i 1879 af Schnabel & Henning, Bruchsal, Tyskland (Maschinenfabrik Bruchsal AG), som JFJ Kran 1.
  • Oml. 1883 til JF Kran 1.
  • Oml. 1893 til DSB Kørekran 1.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 141. 
  • Udrangeret 1974.

Bæreevne: 10 tons. Håndspil.

Løftehøjde: 4,6 m.

Til brug i gods- og arbejdstog.

Udrykninger:

Kranerne havde travlt under anden verdenskrig, hvor der var hyppige sabotager. Der var også tyske hjælpetog i landet.

Det kunne således meget vel have været kran 141, der blev hidkaldt den 16 feb 1945 (citat fra kobenhavnshistorie.dk): "I Aftes Kl. 19,30 skete Sprængning under Tog 413 øst for Middelfart. Maskinen og to Vogne væltede, men ingen kom til Skade. Der er rekvireret Krantog fra Aarhus."

Fire dage senere gik det ud over en kørekran i Aarhus. Var det mon kran 141? Citat fra kobenhavnshistorie.dk:

"Jernbanesabotagen. Togkontoret meddelte i Morges, at der er sket en Række Sprængninger paa Aarhus Hovedbanegaard. Saaledes er Maskineriet til Kultransportanlægget, Maskinhuset og Kulkranen sprængt. Endvidere er en Kørekran blevet beskadiget. Sabotagen fandt Sted ved 22-Tiden i Aftes. Der er desuden indgaaet Rapport om 2 Sprængninger mellem Aalborg og Skalborg." .

Kørekran 1

 

Links:

Jernbanen.dk: JF Kran 1

Jernbanen.dk: DSB Kørekran 1

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 141

Billede fra 1953 af HGC i Banen nr. 89 s. 111

 


DSB Specialvogn 142

korekran141-142_350Hjemsted: Centralværkstedet København

Historik:

  • Bygget i 1880 af Schnabel & Henning, Bruchsal, Tyskland (Maschinenfabrik Bruchsal AG), som JFJ Kran 2.
  • Oml. 1883 til JF Kran 2.
  • Oml. 1893 til DSB Kørekran 2.
  • Januar 1943: Udlejet til Værnemagten i Måløv.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 142.

Ejes af Jernbanemuseet.

Bæreevne: 10 tons, håndspil.

Løftehøjde: 4,6 m.

Til brug i gods- og arbejdstog.

Eksempel på udrykninger:

Kran 142 indgik muligvis i hjælpetoget, som deltog under hjælpeaktionen ved "Gentofteulykken", den 12. juli 1897.

Kranen deltog ved oprydning efter Vigerslevulykken i 1919 (Jernbanen.dk: Vigerslevulykken af Lars Christensen). Her ses et billede af kørekranen.


Kran142_730

 

IMG_6970_2009-12-27_730

 

IMG_2321_730

 

IMG_2328_350IMG_2330_350142princip

Links:

Jernbanen.dk: JFJ Kran 2

Jernbanen.dk: JF Kran 2

Jernbanen.dk: DSB Kørekran 2

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 142

Gunnar W. Christensen: Kørekran 142 på Gb, 20.03.1973

 


DSB Kørekran 3

KorekranIII_350Historik:

  • Bygget i 1868 af Maatschappi de Atlas, Amsterdam, Holland, som SJS Kran 1.
  • Oml. i 1893 til DSB Kørekran 3.
  • Udr. 1917.

Ejes af Jernbanemuseet.

Til brug i gods- og arbejdstog.

Bæreevne: 5 tons, håndspil

Løftehøjde: Ca. 4,3 m.

Links:

Jernbanen.dk: SJS Kran 1

Jernbanen.dk: DSB Kørekran nr. 3

 


DSB Specialvogn 143

korekran143_350Hjemsted: Gb.

Historik:

  • Bygget i 1934 af Scandia og Titan. Fra 1967 Rødby Færge.
  • Oml. 1958 fra kørekran 3 til DSB Specialvogn 143
  • Udr. 1986

Bæreevne: 30 tons.

Løftehøjde: 7 m.

Billeder af kran, side 55 i bogen "Københavns S-bane 1934-1984", i færd med at undsætte en væltet godsvogn på Carlsberg-sidesporet ved Enghave i 1962. Udfra udligger, årstal og landsdel må det have været kran 143 der var hidkaldt.

 

 

 

DSB_korekran3_730

TitanKorekran143_730

Billedet er en montage.

 IMG 2771 800

Originalbillede fundet af Thomas Boberg Nielsen i Dansk Jernbaneblad 25. juli 1934, 43. årgang nr. 1897 (jpg)

 

B6804 uheld

Kørekran 143. Sandsynligvis ved Lille Skensved omkring 1955-60.

 

 

Links:

Jernbanen.dk: DSB Kørekran nr. 3

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 143

abm.arbejdermuseet.dk: Kran 143 hjælper forulykket IA vogn i Kbh (3 billeder)

Film (Krøniken): Afsporet/ Hændeligt uheld  - se kranen i aktion. LINK INAKTIVT


DSB Specialvogn 144

Hjemsted: Aarhus H

Historik:  korekran144_350

  • Bygget i 1937 af Vølund, som DSB Kørekran 4
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 144.
  • Oml. 1983/85 til DSB tjenestevogn 80 86 982 3 144 - 2
  • Udr. 1988/95.
  • Struer 1999.

Bæreevne: 30 tons.

Løftehøjde: 7 m.

Efter levering af kran 147 (150 tons) i 1986 blev kran 145 (65 tons) flyttet fra København til Århus, hvor man så udrangerede kørekran 144 (30 tons).

Links:

Jernbanen.dk: DSB Kørekran nr. 4

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 144

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 982 3 144 - 2

Mere på Jernbanen.dk/forum: Rangeruheld i Århus 1972

Korekran-05_730

 

Korekran-05_730

 

Korekran 144

 

Kranen i aktion i 1952: Blokposten.dk: Påkørsel ml. Brørup og Holsted - 1952


DSB Specialvogn 145

korekran145-146-A_350Hjemsted: Kbh. Gb. Fra 1986 Århus.

Historik:

  • Bygget i 1967 af Krupp-Ardelt, som DSB Specialvogn 145
  • Oml. 1988/95 til DSB tjenestevogn 80 86 982 3 145 - 9.
  • Udr. 1999 og overdraget til Jernbanemuseet.
  • Odense 1999-2000.
  • Randers 2005.

Bæreevne: 65 tons.

Efter levering af kran 147 (150 tons) i 1986 blev kran 145 (65 tons) flyttet fra København til Århus, hvor man så udrangerede kørekran 144 (30 tons).

Eksempel på udrykninger:

Afsporet My 1152 i Vordingborg den 13/7 1969. Billeder af OJK37 på Jernbanen.dk/forum.

Den 7. november 1973 sporsatte Kran 145 lokomotivet GDS L 2 efter at den var væltet nord for Mårum. (fra GDS L 2 på Jernbanen.dk)

Afsporet My 1156 i Ringsted, Kr. Himmelfartsdag 1985. Billeder af OJK37 på Jernbanen.dk/forum.

Den 9. september 1999 var den med til at sætte HHJ YM 31 tilbage på sporet i Odder (fra john-nissen.dk). LINK INAKTIVT

 

 

Kran145

 

kran145_730

 

kran145_2_730

Links:
19950627 05 350

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 145

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 982 3 145 - 9

 

 

 

 

 

 

 


DSB Specialvogn 146

korekran145-146_730

Hjemsted: Fredericia.

Historik:

  • Bygget i 1967 af Krupp-Ardelt Tyskland, som DSB Specialvogn 146.
  • Oml. 1983/85 til DSB tjenestevogn 80 86 982 3 146 - 7.
  • Henriksen, Århus 2004.

Bæreevne: 65 tons.

 

korekran146_Fa_19-05-1982_730

Kran146_Svendborg1988FlemmingSoeborg_730

 

19890703 03 730

 

19890703 04 730

 

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 146

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 982 3 146 - 7

Blokposten.dk: Akseludskiftning i 1989

YouTube: Mindre god kvalitet: DSB Kran 146 og 147

 

 

 

 

 


Specialvogn 147147

Hjemsted: Københavns Gb.

Historik:

  • Bygget i 1986 af Gottwald i Düsseldorff,
  • 2006: Kranen falder for 20 års eftersyn.
  • Ophugget 2010

Bæreevne: 150 tons indenfor 12 meters afstand. 21 tons på 32 meters afstand.

Aktions radius var hele 32 meter fra spormidten. Planerne for denne kran blev allerede startet i 1977 da de just leverede kraner på 65 tons ikke helt rakte til det, som man gerne ville. Man overvejede, om man i stedet skulle indleje hjulkørende kraner. Kranen har både en hovedkrog og en hjælpekrog.

Både kranen og den tilhørende løbevogn (80 86 982 3 441) var motoriseret og løbevognen kunne selvstændigt virke som en trolje. Foruden kranen og løbevognen bestod udrykningstoget af en værkstedsvogn (ombygget tysk postvogn), en hjælpevogn og en liggevogn.

Kranen blev (i 1986) betjent af fire hold á 7 mand. Kranen måtte fremføres med 120 km/t. Den store løftekapacitet gav den mulighed for at løfte et MZ eller et ME lokomotiv.

Prisen var 15 mio. kr.

Efter levering af Kørekran 147 (150 tons) i 1986 blev Kørekran 145 (65 tons) flyttet fra København til Århus, hvor man så udrangerede Kørekran 144 (30 tons).

Bladet Jernbanen april 2010, s. 13: Siden 2006 har kranen stået stille i forbindelse med 20 års eftersyn. Ingen har ønsket at købe den og den blev ophugget hos Henriksen i Århus i 2010. For øvrigt Henriksens sidste opgave.

Mortens jernbanefotos: Gottwald-hjælpekranen "Væltepeter": Kranen væltede efter sigende engang, og har siden haft et piktogram af en væltepeter et sted på siden.

Per Olsen, sporskiftet: Løbevognen har egen motor og kan trække rundt med kranen. Desuden har løbevognen egen kran, som kan løfte plader, kontravægte m.m. på plads.

Jeg læste et sted, at løbevognen i sine sidste år nåede at lege rangertraktor i Rødby (mens kranen var udstationeret for at fjerne et tag).

041-09

 

041-25_730

kran147

DSC04737_2_730

 

 

DSC01220_3_730

 

DSC01224_3_350DSC01236_350

 

DSC01251_350DSC07734_350

 

 

 

 

 

 

 

DSC07724DSC07729

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2784_kran147_h475 IMG_2786_kran147_h475

2009: Kran 147 afventer sin skæbne. 20 års revisionen er overskredet og der er ingen købere.

 

IMG_7693_350IMG_7691_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dsb3000_31_350

dsb3000_32_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2010: Så er det slut - kranen er sendt til ophugning hos Henriksen i Århus. De sidste rester efter kranen ligger tilbage.

Førerhuset overvejes genbrugt på den nye Effer 3000 kran.


Nogle udrykninger:

1986: Løft af Kvægtorvsbroen ved Enghave station i forbindelse med elektrificering af strækningen mellem København og Roskilde.

1988: Kranen blev bl.a. brugt ved Sorøulykken.

I 1992 løfter kranen den afsporede My 1153 tilbage på skinnerne i Ringsted 11. april (billede i bogen "På Sporet af 1992", side 26).

Samme år - den 25. sep. 1992 - rydder den op i Næstved efter et Danlink godstog var kørt ind i et holdende tomt persontog (billede i bogen "På Sporet af 1992", side 27).

2005, 15. dec - Railorama.dk: "Fra Rf skulle man have 5 tjenestevogne læsset med rester af perrontag med retur, så for at få toget oprangeret måtte Kran 147's motoriserede løbevogn 80 86 982 3 441 agere rangertraktor. Kranen var i Rf netop for nedtagning af perrontag".
 

I model:

Kran 147 lignede meget den tyske Goliat, som Märklin har lavet i model. Prototypen på Märklins Goliath kran blev fremvist på messe allerede i 1998. Den findes som nr. 49950 i gul og nr. 49952 i rød.

 

Links:

Sporskiftet.dk: Jernbane kran DSB?

Blokposten: Belastningsdiagram for kørekran 147 fra DSB Bladet

Mortens jernbanefotos: Den velkendte hjælpekran 147 ved værkstedet ved Dybbølsbro. København G d. 23/7 2007

Mortens jernbanefotos: Gottwald-hjælpekranen "Væltepeter" på sin faste plads på MGB i 2001. Kranen væltede efter sigende engang, og har siden haft et piktogram af en væltepeter et sted på siden.

YouTube: Mindre god kvalitet: DSB Kran 146 og 147

 


DSB Specialvogn 151

skinnekran151-153_350Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Omb. i 1934 fra åben lavsidet godsvogn TD 8550.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 151.
  • Udr. 1978. Ejes af Jernbanemuseet. Odense 2001-09.

Bæreevne: 1000 kg.

Ved anlæggelse af S-banen i København blev denne type kran anvendt. Om det var kran 151 eller en af dens søsterkraner 152-154 som er blevet fragtet til Sjælland er uklart eller om det er en helt femte. Billede fra 1932 af kranen mellem Grøndal og Vanløse i færd med rejsning af I-profiler kan ses side 16 i bogen "Københavns S-bane 1934-1984", banebøger.

DSB_TD8550_TD8533_CvkKh130202_1_730

Links:

Jernbanen.dk: DSB TD 8550

Jernbanen.dk: DSB Skinneudlægningskran nr. 1

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 151, skinneudlægningskran

Billede side 16 i bogen "Københavns S-bane 1934-1984", banebøger.

 


DSB Specialvogn 152

skinnekran151-153_350Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Omb. i 1933 fra åben lavsidet godsvogn DSB TD 8508 til Skinneudlægningskran nr. 2.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 152.
  • Eftersøgt 1977 - Kan ikke findes!
  • Udr. 1978.

Bæreevne: 1000 kg.

Links:

Jernbanen.dk: DSB TD 8508

Jernbanen.dk: DSB Skinneudlægningskran nr. 2

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 152, skinneudlægningskran

 


DSB Specialvogn 153

skinnekran151-153_350Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Omb. i 1934 fra åben lavsidet godsvogn DSB TD 8533 til Skinneudlægningskran 3.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 153.
  • Udr. 1978 og overdraget til Jernbanemuseet.

Bæreevne: 1000 kg.

DSB_TD8550_TD8533_CvkKh130202_1_730

Links:

Jernbanen.dk: DSB TD 8533

Jernbanen.dk: DSB Skinneudlægningskran nr. 3

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 153, skinneudlægningskran

Billede på Jernbanen.dk/forum: Skinneudlægningskran


DSB Specialvogn 154

skinnekran154_350Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Omb. i 1933 fra åben lavsidet godsvogn DSB TD 8714 til Skinneudlægningskran 4.
  • Oml. 1958 til DSB Specialvogn 154.
  • Udr. 1978.

Bæreevne: 1000 kg.

Links:

Jernbanen.dk: DSB DSB TD 8714

Jernbanen.dk: DSB Skinneudlægningskran nr. 4

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 154, skinneudlægningskran

 


DSB Specialvogn 155

skinnekran155_350

Hjemsted: København

Historik:

  • Bygget i 1959 af Wyhlen.
  • Oml. 1983/85 til Tjenestevogn 80 86 980 3 155 - 2
  • Solgt 1987 til Høng-Tølløse Jernbane som HTJ Kørekran 61.

Bæreevne: 15 tons.

Løftehøjde: 12 m.

Værkstedsvognen havde nr. 721.

Ifølge  "Privatbanerne gennem 150 år" var HTJ Kørekran 61 den eneste privatbanekran. DBJ havde dog også en.

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 155, skinneudlægningskran

Jernbanen.dk: DSB Tjenestevogn 80 86 980 3 155 - 2

Jernbanen.dk: HTJ Tj-vogn 61

Billede af HTJ 61 fra 1988, side 223 i "Privatbanerne gennem 150 år"

 

HTJ61_Holbaek4.juni1996FlemmingSoeborg3_730

HTJ61_Holbaek4.juni1996FlemmingSoeborg1_h225

HTJ61_Holbaek4.juni1996FlemmingSoeborg2_h225

 

 

 

 

 

 

 

 


DSB Specialvogn 156

skinnekran156-157_350

Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Bygget i 1963 af Krupp-Ardelt, Tyskland, som DSB Specialvogn 156. Søsterkran til DSB Specialvogn 157 (3 år yngre).
  • Oml. 1988/95 til DSB Tjenestevogn 80 86 980 3 156 - 0
  • Ophugger Henriksen, Århus 1999

Bæreevne: 15 tons.

Løftehøjde: 12 m.

Kran 156 skulle være blevet kaldt slagteren: (Læst på tidligere  signalpost.dk)

Nogle opgaver:

Skinneoptagning Viborg-Herning imellem omkring 1976

1986: Skinneoptagning Skive-Gløngøre - 4 km. skinner nærmest Skive (Billede i DSB bladet 1986, nr. 4, side 14)

 

 

korekran156_730

Korekran_0001_730

Korekran_0002_200

 

 

 

^

Skinnekran 156. Taget i Børkop 1965, hvor kranen udskiftede sporskifter i forbindelse med omlægning og forlængelse af overhalingssporet.  >

 

 

 

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 156, skinneudlægningskran

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 980 3 156 - 0

 


DSB Specialvogn 157skinnekran156-157_350

Hjemsted: København

Historik:

  • Bygget i 1966 af Krupp-Ardelt, Tyskland. Søsterkran til DSB Specialvogn 156 (3 år ældre)
  • Oml. 1983/85 til DSB tjenestevogn 80 86 980 3 157 - 8

Bæreevne: 15 tons.

Løftehøjde: 12 m.

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 157, skinneudlægningskran

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 980 3 157 - 8

Billede i bogen "S-banen 1934-2009", banebøger, side 161: Kran 157 under anlæggelsesarbejde af S-banenstrækningen Ellebjerg-Åmarken 1970. Kranen anvendtes til rejsning af køreledningsmasterne.

Kran157

 


DSB Specialvogn 158skinnekran158-159_350

Hjemsted: København

Historik:

  • Bygget i 1976 af Leo Gottwald, Tyskland, som DSB Specialvogn 158 - sporskiftekran
  • Oml. 1985/86 til DSB tjenestevogn 80 86 980 3 158 - 6

Bæreevne: 25 tons.

Løftehøjde: 12 m.

Billede: Bladet Jernbanen 1976, nr. 5, s. 90: Billede af kran 158 som netop er leveret.

 

 

 

 

 

Kran158_1

Kran158_2

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 158, skinneudlægningskran

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 980 3 158 - 6

 


DSB Specialvogn 159skinnekran158-159_350

Hjemsted: Aarhus

Historik:

  • Bygget i 1977 af Leo Gottwald, Tyskland, som DSB Specialvogn 159 - sporskiftekran
  • Oml. 1988/95 til DSB tjenestevogn 80 86 980 3 159 - 4

Bæreevne: 25 tons.

Løftehøjde: 12 m.

Løbevognen havde nr. 444.

Mandskabsvognen havde nr. 718

Kran159_730

 

 

Kran159_2_730

 

Kran159_3_730

Links:

Jernbanen.dk: DSB Specialvogn 159, skinneudlægningskran

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 980 3 159 - 4

 


DSB tjenestevogn 80 86 980 3 160 - 2 (DSB Tjenestevogn 160)

Historik:

  • Bygget i 1992 af Leo Gottwald, Tyskland, som DSB tjenestevogn 80 86 980 3 160 - 2

Det er meget sparsomt, hvad man kan finde af litteratur om kran 160. Kender du flere data på den? Tegning søges. Det er sandsynligvis en Gottwaldkran af typen GS 40.08 T.

Bærevne: 45 T

Løftehøjde: ?

 

I model:

Kibri sælger en model nr. 16000, som kan gøre det ud for kørekran 160, men den har dog 2 aksler for meget.

Kran160

 

Kran160_Roskilde_2008-12-25_730

 

IMG_7546_730

 

IMG_7545_350IMG_7544_350

Links:

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 80 86 980 3 160 - 2

Brugt i fbm. ombygning af Vejen station uge 37 2009. Tidligere var der billeder på Blokposten.dk heraf.

Mortens jernbanefotos: Kran 160 GB, 2006-04-20

Jernbanen 2/2007, side 9: Kran 160

Det var kran 160 der var årsag til at et S-tog afsporede 3. april 2012: www.b.dk/nationalt/50-personer-i-afsporet-s-tog


DSB tjenestevogn 40 86 945 1 001 - 2

Hjemsted: Fredericia (Gfa), svejseanstalten

Historik:

  • Bygget af Scandia 1959 som åben godsvogn DSB P 12416
  • Oml. 1959 til fra E 53416.
  • Oml. 1965 til E 500 0 016.
  • Oml. 1985 til Tjenestegodsvogn 945 1 001.
  • Udr. 1988/95

Også kaldt girafvognen efter sin senere bemaling.

Links:

Jernbanen.dk: DSB tjenestevogn 40 86 945 1 001 - 2

 

Kran

 

Kran

 

 


Scania R620 og Effer 3000

I 2009 anskaffede DSB hjælpetjeneste sig en ny hjælpekran, som både er skinne- og vejkørende. Et imponerende maskineri.

dsb3000_41_730

dsb3000_39_350

dsb3000_38_350

 

 

 

 

 

 

 

dsb3000_14_350

dsb3000_20_350

 

 

 

 

 

 

dsb3000_30_350

dsb3000_57_350

 

 

 

 

 

 

 

dsb3000_42_730

 

Bæreevenen er på 262 Tm (Tons*meter)

dsb3000_59_350

dsb3000_64_350

dsb3000_54_730

Alle ovenstående billeder af Scania R620 og Effer 3000 er taget i maj 2010 af Kristoffer Falk.

YouTube: Reklamevideo, som viser alle finesserne ved kranen. Imponerende!

Øvrige links:

Ditzj.de: Effer DSB 3000
Billeder taget af Kristoffer (kranliste.dk), hansebubeforum.de maj 2010: Effer 3000
YouTube/leoleoleorey: GRUAS EFFER
YouTube/Kranliste: dsb3000_01
YouTube/Kranliste: dsb3000_02
YouTube/Kranliste: dsb3000_03
YouTube/Kranliste: dsb3000_04
YouTube/Kranliste: dsb3000_05
 

Scania P124C-400

Foruden ovenstående nye store Effer 3000 så har hjælpetjenesten et par "mindre" kranvogne, som også er både skinne og vej kørende - de såkaldte BVK'er (Bane Vej Køretøjer)

DSC07716_730

Der findes en Scania P124C-400 ved Kbh Gb og en i Fredericia. De er påmonteret en Effer 140 TxM 3S kran. Kranvognene skulle gå under navnet DSB 140. Deres bæreevne er 140 Tm (Tons*meter) - Dvs f.eks. 27 tons ved 5 meter og 14 tons ved 9,24 m. Der kan monteres en forlænger, så aktionsradius kommer op på 12,34 m, men så kommer bæreevnen ned på 7 tons.

DSC07801_730

DSC07801_730

DSC07801_730

I aktion:

Tvmidtvest.dk, Herning,18. juni 2010: Afsporet tankvogn med klor løftes tilbage på sporet. 

 

Links:

Flere billeder på Ditzj.de: Scania P124C-400

Billeder af Kristoffer, hansebubeforum.de maj 2010: Effer 3000 og Scania P124C-400


Scania R 730 LB10x4*6HSA

SRS: The first KRB52 to DSB in Denmark

Project number P15411.
SRS Sjölanders leverer den første af to KRB52 til DSB i maj 2015.

Bygget over en fem akslet Scania med en Effer 2755 kran. Kranens kapacitet er på 220tm i.e. 40T 5.5 m fra sporcenter. Køretøjet vejer omkring 52t.

 

 Video: Stefan Ravelli: The World's largest Road-Rail Vehicle ever type SRS KRB52 (9:02)

 


Troljer, samt gravemaskiner og kranvogne
Foruden ovenstående findes der en lang række troljer, samt gravemaskiner og kranvogne som også er skinnekørende. Disse ligger nok lige i periferien af, hvad jeg forbinder med kørekraner, men i princippet er flere af dem kraner. (For at de kan betegnes som kraner, skal krogen være frithængende i wiren/kæden)

IMG_5332_350IMG_5433_350

 

IMG_1913_350IMG_5381_350

 

IMG_3350_350IMG_3352_350

 

Lidt om skinnekørende Unimogs: Skinnekørende Unimogs kom til i 1979 (3 stk.). Herefter blev der leveret en nyere type (1981), som der blev leveret 13 stk af. Kranarmen blev brugt sammen med grøftebundrenser og slagleklipper (en meget kraftig grenknuser, der kan vælte og knuse træer og buske).


Kran 66

DSC00090_350

IMG_1893_350

På Danmarks Jernbanemuseum står der desuden denne mindre kørekran.

IMG_1906_h350

IMG_1907_450

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På bundpladen står der Hawthorns & Co. Leith. Hvis der er nogen, som kender noget nærmere til denne kran, er jeg meget interesseret i at høre herom.

 


Kørekran fra 1846

Korekran-01_730

 


De Bornholmske jernbaners kran

Kranvogn med tilhørende løber blev købt brugt fra Haderslev Amtsbaner i likvidation. Kranens påmalede løfteevne var 3.000 kg. Kranvognen vejede 8.040 kg og løberen 2480 kg. Sporvidde 1.000 m

Billede s. 131 i "De Bornholmske Jernbaner 1900-1968" af Ludvig Mahler, 1993

 


Ingeniørfirmaet Chr. Bjørn Petersens dampkran

Kranen benyttedes til nedramning af fundamenter for køreledningsmaster.

Nedramning var en ganske ny metode, men den Københavnske morænejord - foruden ønsket om begrænset udgravning til fundamenter ved siden af det eksisterende spor - gjorde, at nedramning blev aktuelt.

Nedramningsklodsen vejede 3 tons.

Mastekran5_350Nedramning1_350

 

Nedramning2_350

 

S-banekran

 

Det tyder på, at den samme kran blev benyttet igen i 1962, da flere køreledningsmaster skulle nedrammes mellem Glostrup og Taastrup (Farvebillede af kranen fra 1962 i bogen "S-banen 1934-2009")

 

Billeder:

Billeder af kranen fra 1931 side 13 og 15 i bogen "Københavns S-bane 1934-1984", banebøger.

Billeder af kranen fra 1934 side 24 og 51 i bogen "S-banen 1934-2009", banebøger.

Farvebillede af kranen fra 1962 side 132 i bogen "S-banen 1934-2009", banebøger.

 


Frichs kran

FrichsKran_350Frichs i Aarhus havde også en kørekran og fabrikken var desuden producent af kraner, men ikke kørekraner så vidt vides.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


VBV Skinnekran Agger 01-08-1980 nm h375Vandbygningsvæsensets kørekran

Agger 1. aug. 1980

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Petersen og Albecks dampkran

Københavnsk firma i Fiskerihavnsgade som bl.a. skrottede jernbanemateriel.

EVP_92.I.02.PetersenAlbeck_730

 

EVP_92.I.20.PetersenAlbeck.Febr.1960_400

Firmaet havde i 1935 en dampkran til salg i Berlinske Tidende, men der var jo nok tale om en forgænger til den viste:

28-5-1935, 29-5-1935 - BERLINGSKE TIDENDE

2 tons kørekran, normalsporet, fabrikat Smith, Mygind og Hüttemeier, damptryk 10 kg, totalvægt ca. 22 tons, billigt til salg. Petersen & Albeck, Fiskerihavnsgade, Central 8273.


 

Kørekraner i model

Se Kraner i 1:87 - Kørekraner

 

Læs mere:

Modelbaneteknik.dk: Fortegnelse over Driftmateriellet, DSB 1898 (pdf) , s. 105 - meget lidt om kraner.

Driftmateriellet II, DSB 1939

Teknisk Leksikon for Industri og Håndværk, 1946

Beredskabsstyrelsen: Toguheld - En undersøgelse af redningsberedskabets indsatser ved uheld med tog (pdf)

Erik V. Pedersen: Ambulancepladsen-Omformerstationen

Kran 147: Kran med et løft på 150 tons er nu parat til udrykning: DSB bladet 1986, nr. 10, side 20-21.

Blokposten.dk: Leonhard Weiss's største skinnekran, en Gottwald GS 150.14 TS, der er 28 m lang og vejer 213 tons. Vejen 20. september 2009.

Se Gottwald GS 150.14 TS på Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Tysklands største Gottwald GS 150.14

Kirow KRC 1200: Under kapacitetsudviddelse Østerport-Ringsted hjalp den tyske kran KRC 1200 til. Billede af kranen fra 3. april i Jernbanen april 2010, side 8. Se også kranen på Bahndienstwagen-online.de: Gleisbauschienenkran KRC 1200. Se også specifikationer for kranen i pdf.

 

Andre (mest tyske) links:

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Mest tyske kørekraner

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Kranwagen 058 Ardelt 75 t

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Krupp-ardelt

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Kranwagen 150t  Krupp Ardelt

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Wyhlen 64 & 74

Eisenbahndienstfahrzeuge.de: Wyhlen 116

Angertalbahn.de: Dampfkran um 1967 am Düsseldorfer Rheinufer

Drehscheibe-foren.de: Dampfkräne 1978 in Osnabrück

Bahnbilder.de: Eisenbahnkran im August 2008 im ehem (et billede)

Bahndienstwagen-online.de: Gleisbauschienenkran KRC 810 T

Bahndienstwagen-online.de: Krupp kranwagen 166

Bahndienstwagen-online.de: Gleisbauschienenkran GS 100.06

Bahndienstwagen-online.de: Fotoarkiv Kranwagen

Flere på Bahndienstwagen-online.de: Gleisbaumaschinen

Alaskarails.org: Amerikanske jernbanekraner

 

En stort tak til

Erik Frikke (skymasters.dk)
Erik V. Pedersen (evp.dk)
Flemming Søeborg
HenrikHans, Sporskiftet.dk
Højelse sognearkiv.
Georg Schmidt
John Hansen (railorama.dk)
Krifstoffer Falk (kranliste.dk)
Lars B. Christensen
Niels Munch
Ole Dinesen (oledinesen.dk)
Per Olsen
Peter Andersen
Peter L. Ottosen
Sebastian Tuschicks (sebtus.de)
Steffen Dresler
Søren Nygaard
Thomas Boberg Nielsen
Tommy Nilsson (jernbanen.dk)

Kender du til flere (danske) kørekraner eller billeder heraf, er jeg meget interesseret i at høre fra dig.

De første kulkraner

- Huntkranerne

De første store kraner dukkede først op i de danske havne i slutningen af 1800 tallet. Man havde før denne tid kun haft taljer, spil og mindre læssekraner til de tungere løft - manuelt betjent - det var rugbrødsmotoren, der var i brug. Der skulle store kræfter til, og dampkraften gjorde det muligt at øge kranernes størrelse og kapacitet. På skibsværfterne var de større kraner begyndt at vinde indpas efterhånden, som dampmaskinerne vandt frem, men det var først i slutningen af 1800 tallet, at de for alvor fandt vej til de danske havne.

Det var oplagt at starte med kulkraner. Losning af kul var i gamle dage et slidsomt arbejde, som foregik med håndkraft. Det var store mængder, det drejede sig om, og meget naturligt var de første havnekraner specialiseret til kullosning.

Huntkranerne havde navn efter deres opfinder: Amerikaneren C. W. Hunt, som startede firmaet C. W. Hunt Co. i New York.

Vestre Gasværk - de første kulkraner

VestreGasvaerkHunt_730

Ved Vestre Gasværks pramhavn i København installerede firmaet Marstrand, Helweg & Co i 1893 de første to huntkraner i Danmark. De var af træ, men de efterfølgende kraner blev opført i jern og stål. De dampdrevne maskiner blev leveret af C.W. Hunt Company, New York. Allerede efter det første år havde de to kraner og automatbanerne tjent sig selv ind.

Ved Vestre Gasværk var det driftbestyren N. O. Petersen, der havde været i Amerika i 1892, som var den der satte gang i tankerne om et sådan anlæg.

Marstrand havde været i Amerika i et par år, før han startede sin virksomhed, så at bruge de amerikanske erfaringer lå ikke så fjernt. Det var dog hans fætter Julius Marstrand, som skaffede firmaet forbindelsen til Hunt. Marstrand, Helweg & Co havde i forvejen erfaring med elevatorer, og firmaet var førende på dette område, så huntkranerne passede godt ind i produktsortimentet.

Huntkran_DieHebezeuge_350Huntkranens udligger/bommen var skråtstillet med en løbevogn. Spanden (kaldet tubs) blev fyldt i lasten med håndkraft.  Herefter blev den hejst op, samtidig med at løbevognen kørte op ad den skrå bom, så spanden endte oppe i tårnet. Her blev indholdet hældt over i en vogn, som transporterede indholdet videre. Selve huntkranen var således kun en del af et større transportsystem, og den betod egentlig kun af en hæve og tømmefunktion. Derfor blev de ofte omtalt som Hunt'ske elevatorer. Hele transportsystemet var et ganske stort anlæg og transportvognene alene kunne tage 1½ tons kul, men set i lyset af de kommende anlæg var det faktisk et mindre anlæg.

Huntkranerne blev videreudviklet, så de havde en drejelig (parabelformet) udligger, som kunne stå i to positioner. Den stod ud over kajen, når den var i brug, men drejet ind langs kajen, mens skibet lagde til og fra.

Parabelkraner hos Det Danske Kulkompagni i Frihavnen

DetDanskeKulkompagniKbh2_730

Efter et par år kom den næste ordre i hus. I 1896-97, blev der bygget et lignende anlæg for Det danske kulkompagni i Frihavnen, og det medførte bl.a. at Marstrand, Helweg & Co blev sammenlagt med Koefoed & Hauberg A/S til firmaet Titan A/S - ordren var så stor, at der skulle flere resourcer til. Man opførte først 4 elevatortårne. Senere kom et femte til. Disse kraner/elevatorer var i stål. Kransystemerne var flytbare langs kajen og på disse huntkraner kunne den snabelformede udligger også bevæges under drift.

Kranerne var også forbedret på et andet væsentligt område: Gribeskovlen (også kaldet dampskovlen). Nu skulle man ikke manuelt fylde tubs'ne op nede i lasten. Det betød at en mand til betjening af kran og automatbaner også kunne overflødiggøre mandskabet nede i lasten, hvis det ikke lige havde været for de umulige områder, hvor den ikke kunne komme til.

DetDanskeKulkompagniKbh1_730

Man påbegyndte driften af anlæggene i foråret 1898. De automatiske anlæg ved Det Danske Kulkompagni betød en gevaldig forbedring af losningen. Førhen måtte man manuelt skovle kullet i tønder, hejse dem op og bære eller rulle dem ad landgangsbrædder til kulgården. I mange havne foregik losningen også vha. trillebøre som blev kørt ad de smalle brædder i stor højde over kajen til kulgården. Effektiviteten blev forøget drastisk ved dampkranernes komme. Hvad der tidligere tog 8 dage, kunne man nu gøre på under et døgn. Kulkompagniet havde det største anlæg i Europa. Det bestod, foruden kranerne, af tre store siloer og 36 automatbaner. Fra siloerne kunne man læsse direkte i både jernbanevogne og lastbiler. Først i 1937 - efter 40 års brug - blev de 5 parabelkraner erstattet af to nyere kraner, der kørte på betonbroer. Inden da var der også kommet svingkraner til på selve kulpladsen.

Valby Gasværk

ValbyGasvaerkHunt1_730

Valby Gasværk fik også sine parabelkraner.

 

Østre Gasværk

OsterGasvaerkHunt1_350

OsterGasvaerkAutomatiskebaner_350

Man havde også huntkraner ved Østre Gasværk (som også var transportable langs kajen).

Drivkraften var damp og Huntkranerne ved Østre Gasværk havde en lossehastighed på optil 50 tons/time og de kunne også losse direkte i jernbanevogne via en tragt.

 

Vestre Gasværk - nu med parabelkraner

Som nævnt tidligere så var de første huntkraner ved Vestre Gasværk af træ, men man opførte senere parabelkraner af jern og stål. Her var de automatiske baner også en meget stor og vigtig del af anlægget.

VestreGasvaerkHunt2_350

VestreGasvaerkBaner_350

VestreGasvaerkTragt_h350

VestreGasvaerkAutomatvogn_350

 

 

Eksport og andre kullosningskraner

GriesheimFrankfurtHunt_350Successen var så stor, at man også begyndte at eksportere teknologien. Her er det et anlæg i Griesheim Frankfurt produceret af Titan A/S (med "luftbåren" automatisk bane.) --->

Flere anlæg gik også til Sverige og Norge, og her ser det ud til at man begyndte at eksperimentere med teknologien. Den Hunt'ske opbygning går dog igen.

Titan A/S udviddede sin kranafdeling og leverede forskellige større og mindre typer. Nogle af nedenstående er muligvis fra en senere periode, da de eksakte årstal ikke kendes, men de er alle fra starten af 1900 tallet.

 

SverigesStatsbanerGoteborg_730


LysakerKulkompagniNorge_730

 

ASBurmeisterOgWainKullosningskran_350KranKorsoerTubes_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DeForendePapirfabrikerMaglemoellePapirfabrik_350TitanKulspandMedVippemekanisme

Hos Maglemølle Papirfabrik installerede man 2 kraner til 3/4 tons tubs, 2 automatiske baner og 1 kabelbane på 400 m til transport af papirballer - sidstnævnte i 1904.

DeDanskeStatsbanerGdserKullosningskran_730

 

Dette var lidt om 1. generations kulkraner.

Titankraner var meget mere end svingkraner. Inden vi kommer til svingkranerne, skal vi et smut forbi 2. generations kulkraner. Mere herom er på vej.

 

Relaterede mener:

Erik V. Pedersen: Valby Gasværk

Erik V. Pedersen: Østre Gasværk

 

Flere billeder:

Billede af Huntkraner ved Vestre Gasværk i bogen  "Den lysende gas" af Ole Hyldtoft, side 151 .

Billeder af Huntkraner, s. 6, 7, 9, 10 og 14, "Kultog til gasværket", banebøger, samt s. 40: Gasværkskraner, Kalvebod Brygge. 2 Huntkraner til 1 ton gribeskovl. Kapacitet pr. kran indtil 80 tons pr. time (A/S Titan 1897-1922)

Billede af Huntkraner i bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 93.

Billede af 3*Hunt i Sydhavnen i Bogen "Under Vingehjulet DSB 1940-1945", s. 39, af Torben Andersen, 1994.

Copenhagen.dk: Huntkraner ved Kalvebod brygge

Læs mere:

Runeberg.org/salmonsen: Kullosningskraner

Bogen "Die Hebezeuge" af Hugo Bethmann, 1915

Bogen "Staalkonstruktioner" af Anker Engelund, 1950

Bogen "Den lysende Gas" af Ole Hyldtoft.

CraneCollage_b

Kraner i 1:87

er i det følgende opdelt i:

Store kraner
  Havnekraner
  Container-  / portal- / traverskraner
Mobile kraner
  Containerløftere
  Kørekraner
  Hjul- / bæltekørende kraner
Små kraner
  Galgekraner
  Svingkraner, små
  Kulgårdskraner
Andre kraner
  Andre kraner

 


Havnekraner


Havnekranar10142s

Artitec 10.142

Hafenkranar80134s

Artitec 80134
Sandsynligvis udgået

Kran 2000 tar80286

Artitec 80286
Sandsynligvis udgået

CMK ML80286

bearcomartimeCranesDockside Crane

Bearcomarine
www.trains.com/mrr/default.aspx?c=a&id=815

1/87 scale Kit

www.bearcomarine.com/crane_review.pdf

CMKML80286sHavnekran 2000 kg

CMK ML80286
1/72

Samme som Artitec 80286

wa933-2906sHavnekulkran

Cornerstone 2906

Walthers 933-2906, p. 409 Walthers 2010.

Bridge Crane (Ore Bridge) Empire Gas Works
Currently in stock at Walthers (2010)
Mere info

TitanNielsModeltogTitankran

DF Modeltog. Tidligere solgt af Trinbrættet. (Desværre eksisterer Trinbrættet ikke mere).

Modellen er lavet af Mikkel Elling.

Se bygning af kranen på www.niels-modeltog.tk

Artikel om modellen af Flemming Søeborg kan findes i Banen nr. 95, s. 112.

Samlingsmanual (pdf) Manual_Kran.pdf

Portalkran på skinnerfa120162s

Faller 120162
Kon motoriseres

Kranfa120163s

Faller 120163
Nyhed 2010

fa131262sPortalkran

Faller 131262
80 x 244 x 178 mm

fa190114sHavnekran, garagebygning og affaldscontainere

Faller 190114

noimage400

Schlackenkran

Heico 18731

ki8510sPortalkran

Kibri 8510
110 x 90 x 270 mm

HO-Info_2007_9.10.1_Ottbergen_a_500Schlackenkran

Krüger Eisenbahn Modelbau 99013

Ottbergen

HO-Info_2007_9.10.1_Ottbergen_150

mbkran5aasTitan kran

Modelbyg
Model af Mariager kulkran
Kranen på modelbygs hjemmeside

 

 

 

mbkran6as

 

 

 

 

 

 

mbkran7as

Drejekranma7051bs

Märklin 7051

Kranen er også solgt som 451

Kranen på www.digital-bahn.de

Kranen på trains-r-us.dk (pdf)

Flere video'er på youTube: Märklin 7051

ma7051sTråd på sporskiftet.dk

pdf om 7051 (på tysk)

 

 

ma76500sKran

Märklin 76500

Fjernbetjent, elektrisk drevet kran.
Typical gantry crane, mainly used at industrial, harbor and other freight loading/unloading locations. Model: Gantry crane comes with digital operating functions. Plastic base and superstructure. Power supply comes through the base. The mechanical functions are powered by miniature motors. Crane bridge can be driven forwards and backwards, crane cab can traverse on the crane slots continuously, crane cab can be turned 360º. Metal hook can be raised and lowered over the pulley. Work lights on the crane boom can be turned on and off. There are connections for an electro-magnet. The crane's functions can be controlled with the 6021 Control Unit or with the controller that comes with the crane. The spacing between the crane structure vertical supports is designed for C Track. Base dimensions 360 x 360 mm / 14-3/16" x 14-3/16", Height approximately 270 mm / 10-5/8"

Billeder af kranen:
Billede af kranen på polar.ncc.edu/~fanellis
Billede af kranen på www.digital-bahn.de
Billede af kranen på www.marklin.com

Se også Trix 66105

ma76510sKran

Märklin 76510

Løbekranen kan køre frem/tilbage og selve kran-huset kan dreje rundt 360-grader.
Kulgraben kan hæves/sænkes og der er en arbejdsprojektør på udlæggeren som kan tændes. Belysning i kranhuset.
Kranen er fuldt ud digitaliseret og kan f.eks. styres af Mobile Station I & II, Central Station I & II, Central Kontrol 6021 eller en tilsvarende Märklin Motorola kompatibel styrebox.

Grundpladen måler 300 x 220 mm.

Mange billeder af kranen: polar.ncc.edu/~fanellis

samt billede på www.marklin.com/newprod/2004

Manual: pdf

Elektrisk styret portalkran med digitaldekoder

ma76515sMärklin 76515

Model af stationær portalkran til indsats på havnen, til indistri og godsbanegårde. Med 2 indbyggede miniaturemotorer og digitaldekoder for drift med blandt andet Mobile Station, Central Station, Central Control 6021 og tilsvarende styresystemer.
Kranen er opbygget på metalbund med mulighed for fastgørelse til plade. Kranen drejer 360 grader om sig selv og hæver/sænker krog eller elektrisk grap, der ligeledes medfølger til sættet. Udligger kan bevæges manuelt.
Arbejdsbelysning på kranudligger samt i førerhus kan til og frakobles digitalt.

Epoke III - V

Grundflade 10 x 10 cm. højde 27 cm.

Trådløs modtager og styreenhed fra Märklin kranen 76500 kan også benyttes til denne kran, ligesom elektromagnet til opsamling af magnetiske effekter kan bestilles som ekstra tilbehør under Märklin nummer 312387.

mp303Unloading Rail Crane

Modelpower 303

Se også Piko 61126

mp424

Skinnekørende kran

ModelPower 424

4t Halbportalwippkran Stahlhaus

mkb407sMKB 407

Bausatz aus Karton lasergeschnitten
ausführliche Bauanleitung

114 Bauteile

Hafenkran überspannt 2 Gleise und Rampe, geschweisste Ausführung, Kranhaus in Stahlausführung

200 x 73 x 188 mm

mkb408s 4t Halbportalwippkran

MKB 408

Bausatz aus Karton lasergeschnitten
ausführliche Bauanleitung

114 Bauteile

Hafenkran überspannt 2 Gleise und Rampe, geschweisste Ausführung, Kranhaus in Holzausführung

200 x 73 x 188 mm

pi61126

Sand- & kulkran

Piko 61126

En lastkran kørende på skinner, hvilken kan bruges til at laste sand, kul eller lignende over på godsvogne.

Se også ModelPower 303

Digital portalkran

Roco 40106, 40108, 40109, 40114, 40115

Roco 40106 Portalkran med brunt styrehus
Roco 40108 Portalkran med blå styrehus ( NL version)
Roco 40109 Portalkran med brunt styrehus
Roco 40114 40115 Portalkran med rødt styrehus

Se også Roco 40290

 

ro40110sDigital-Portalkran

Roco 40110 (DC) / 40111 (AC)

Storkenæbstype med arm i gitterkonstruktion.
Styrehuset har stor lighed med tidligere Roco 40106/40108/40109/40114/40115.

Nyhed 2010

Prototype: Typical loading crane with parallelogram boom. Suitable for port facilities, rail yards, loading tracks and industrial plants. Model: Fully functional model. Four functions can be controlled in the DCC format: shell without stop for more than 360 °, and an extendable boom, crane hooks, metal raised and lowered, an electromagnet. In connection with the functioning excavator shovel 46,807 result in other interesting game mechanics.

ro46807

Kranen på polar.ncc.edu/~fanellis
Kranen på www.digital-bahn.de

 

Tilbehør til 40110/40111

Roco 46807

ro41290s

Digital portalkran med joystick

Roco 41290, 41296

Roco 41290 Sandsynligvis den samme som 40106/40108/40109/40114/40115.
Roco 41296 (incl magnet Roco 46806)
Muligvis også del af et startsæt Roco 61290.
Incl joystick (Roco 10780/10781)

Findes i rød og grøn udgave.

Se evt. www.dcctrain.com

Portalkran m/joystik + 3 godsvogne

Roco 41296
 

Digitalkran incl. magnet, samt 3 skrotvogne + joystick.

Roco 43146

Startsæt

tr66105sDigital portalkran

Trix 66105

Works with Marklin C-Track as well.
14 volts AC. The base plate for the crane fits into the track spacing system for the Trix C Track, Marklin C-Track and for many DC track systems with a clearance of 232.5 mm / 9-1/8" between the running rails for the crane bridge and a length of 360 mm / 14-3/16". The base plate can be lengthened. The crane bridge is driven by two powerful motors. The crane cab can be turned 360°. The crane hook can be raised and lowered. The crane hook is made of die-cast metal. The electromagnet included with the crane can be connected to it. The crane has a working spotlight. All of the cranes functions can be controlled individually in digital operation.

Ca. 360 x 360 mm x 270 mm.

Se også Märklin 76500

wa160-42444Cranky the Crane

Walthers 160-42444, p. 99 Walthers 2010

Thomas the Tank Engine Accessories.
Bachmann Industries
Not currently in stock at Walthers (2010)
These vehicles are a perfect addition to any Thomas The Tank Engine and Friends HO Scale train set.

WiadWiad kran

Krupp Ardelt havneportal kran - fremstillet af firmaet Wiad sidst i 60´erne og til engang i 70´erne.
 
Den har 4 motorer og kan køre langs havnekajen, kranen kan køre oppe på portalen, den kan dreje rundt 360 grader og endelig kan den hæve og sænke krankrogen. Stigningen på kranudliggeren kan endvidere stilles manuelt.
 
Af tilbehør - som skulle købes ekstra - fandtes:
  • En elektro (magnet) gribeklo med 3 kløer.
  • En ditto grab.
  • Et ditto "container-løfter-arrangement", så containere kunne håndteres.
 
En film af Wiad-kranen kan ses her:
 
(Firmaet Wiad gik fallit - ejeren ( Willy Ade - heraf navnet Wi ad) startede så Röwa, som også måtte lukke - formene blev solgt til Roco. Dernæst startede han ADE, som stadig eksisterer og som nu ejes af hans datter).

 


Container- / portal- / traverskraner


br1162sContainerkran

Brawa 1162
Udgået

Traverskranco3102

Cornerstone 3102
Set til DKK 285 (2010)
Set på tilbud til DKK 165 (2010)

Svær traverskranco3150s

Cornerstone 3150
27 x 6 x 6 cm

Containerkranco3222s

Cornerstone 3222
100 x 80 x 76 mm

Containerkranfa131232s

Faller 131232

Hobby serie

Motorisering af kranen - se moppes side

 

fa190285sContainerkran, pakhus og kontrolpost

Faller 190285

Building Footprint; 170 x 150 x 125mm.
Crane & Gantry Footprint; 202 x 135 x 114mm
Tower Footprint; 100 x 90 x 113mm.

noimage400Containerterminal

Faller AMS Container terminal 408
Youtube: Faller AMS Container terminal 408

he1716sContainerkran

Heljan 1716
Ikke på lager (2010)
Listepris: kr 225 (2010)

heContainercranesContainerterminal

Heljan 89001

Se meget mere om kranen her

ki8530sContainerkran

Kibri 8530
32.5 * 17.5 * 17 cm

Container Terminalki8530s

Märklin 78450

Udviddelsessæt til 29450 "Container Train".

Nyhed 2011. Helt ny er den dog ikke (se Faller kat.nr. 190285).

Kranen leveres sammen med 2 containervogne.

Link til kranen på maerklin.de

mbContainerkransContainerkran

Modelbyg

Model af containerkran i Aalborg.

Kranen måler 70 x 170 x 115 mm.

Byggevejledning i pdf

 

MBZ10062sCrane

MBZ 10062

Crane with Control Structure.

Quarry at Neustadt on the Donau, 2003.

The Kit should be Painted Independently.

Recommended Glue is UHU-hart

145 * 43 *10 cm

mp315sGantry Crane

Modelpower 315

pi61102

Gantry Crane

Piko 61102

pi61110

Gantry Crane

Piko 61110

pi61119Fabrik-Zubehör

Piko 61119

pi61134sLoco Repair Shop with crane

Piko 61134

JJ Brown's Timber Crate Factory - with crane

pi61152

Piko 61152

ro1805_sContainerkran

Roco 1805

Katalog fra 2000/2001

Inkl. dekaler med "Container terminal"

Tak til tog-tosse, Sporskiftet.dk for info og billede.

noimage400

Containerkran

Roco 40112 40113

Annonceret, men aldrig produceret.

Trainscape

noimage400

Flere forskellige: 6049 / 6099, 6082, 6083, 6084 og 6085

Udgået produkt

Se mere på ho-scaletrains.net

co3146sTømmerkran

Cornerstone 3146

Walthers 933-3146

 

vo5620sContainer Crane

Vollmer 5620

300 x 232 x 225 mm

noimage400

Container Crane

Vollmer 5624

255 x 120 x 165 mm

Se også Galgekraner

 


Containerløftere


ki10432sKalmar Container Crane

Kibri 10432

ki11752sKalmar containertruck

Kibri 11752

wa933-3109Kalmar Containerstabler

Walthers 933-3109 (af Kibri) Cornerstone

Bausatz  Container Kran LKW für Spur HO
Der Kran ist gelb. Der Ausleger ist beweglich.

 

 


Kørekraner


 

br500

Motortrolje med kran

Brawa 500 / 512

Model with dropside load platform and movable ATLAS crane. Length over coupling 80 mm, width 30 mm, height 35 mm; both axles driven, 1 with center-pivot suspension. Original Rockinger-pattern coupling.
 

DR Kran med løbervogndi5452680-452-16s

Dietzel 5452670-452-16
På vognen er der en kasse med værktøj. Epoke III/IV.

fl2490sMagic Train Crane Wagon

Fleischmann 2490

fl5019sCrane wagon of the DB

Fleischmann 5019

similar to a Whylen 10 t crane

fl5597sKran sæt

Fleischmann 5597

hobbylinc_cfn7000

Burro Crane Model 40, 12-1/2-Ton

Work Train Equipment (Unpainted Metal Kit)

HO-Scale by Custom Finishing


Features: This craft train kit features detailed brass and white metal parts. Includes boom of attached brass and rotating cab. Couplers and clamshell bucket (247-7282) not included.

hobbylinc_cfn7015

Burro Model 30 7-1/2 Ton Capacity Cran

HO-Scale by Custom Finishing

Features: This 7-1/2-ton crane can rotate or be secured by a pivot system. Over 55 detail parts, including a brass boom, windshield wipers, window glazing and a 39" magnet. Couplers not included.

Jouef_kranKørekran

Jouef

85 tons kørekran solgt i perioden 1966 til 2001.

Flere information på: lestrainsjouef.free.fr/en/wag_fra/secours_sncf.html

 

ki16000sGottwald GS 100.06T

Kibri 16000

Gul
Skinnegående teleskopkran
Bygge sæt
Billeder af originalkranen, 2008

 

ki16004sGottwald GS 100.06T

Kibri 16004

Rød DEMAG DB-AG Ep5

Skinnegående teleskopkran

Byggesæt

Liebherr road/railki16006s

Kibri 16006
15.5 x 3 x 4.5 cm

ki16010sRR Tlscpng Crn w/Flat Car

Kibri 16010

Jernbanekran med teleskop

Kibri 19600
Samme som 16000

Liliput 210lp210s

Udgået

lp810sBauzug Kran Goliath

Liliput 810

Udgået

mts504-S0043sIndustrial Crane Car (Std gauge)

Model Tech Studios 504-S0043
Industrial Brownhoist Crane Car Kit HO std gauge… HO Kit runs on regular HO track (not narrow gauge)
Crane unit also sold individually Item 504-S0047 to order.

mts504-S0047sIndustrial Crane Kit

Model Tech Studios 504-S0047
Industrial Brownhoist Crane Kit HO… HO Crane Unit, Individually, canbe mounted on any platform/groundFor Barges, Loading Docks, Railcars.

Startsæt "Baustelle"ma29180s

Märklin 29180

 

Märklin 46715 / 4671 (gul)ma46715s

The crane car has 3 built-in Piezo mechanisms and a special version digital decoder, for digital control of the crane with a 6021 Control Unit or Märklin Systems. The crane can be controlled precisely with the following functions: The crane cab can be turned to the left and right, the crane boom can be raised and lowered, the crane hook can be. The crane car and the crane tender car are permanently coupled together. The crane tender car comes with a boom support.

Pdf om 46715

Flere videoer af Märklin 46715 på YouTube

Railroad Fire Department Emergency Aid Train Car Set

ma46716s

Märklin 46716

pdf om 46716

 

Crane Car Set with Working Digital Functions

ma46717s

Märklin 46717 (grå med grøn vogn)

Pdf om 46717

Kranma46718s

Märklin 46718 (grå med gul vogn)
Se kranen på www.digital-bahn.de
 

Digitalkran "Goliath"ma49950s

Märklin 49950 / 49952 (rød)
Kom frem omkring 1998

Prototype: German Railroad, Inc. (DB AG) crane car train. "Goliath" 150 metric ton crane car, crane tender car and, counterweight car. Current version.
Model: Crane car comes with a metal 8-axle car frame and superstructure. Metal counter weights that can be mounted on the crane. Power supply, 3 motors, and special version digital decoder for remote control with the 6021 Control Unit. Superstructure with boom can be rotated on prototypical crown gear wheel. The boom can be raised and lowered with pulley and double block and tackle. Metal main hook can be raised and lowered with pulley and double block and tackle. 4 support arms can be swung out manually and can be fixed with spindles on the bases included with the crane car train. Length of the superstructure with boom and counterweights is a maximum of 34.0 cm / 13-3/8". Radius range of the hook is up to 21.0 cm / 8-1/4". On curves, the boom can swing to the side prototypically during transport. Crane tender car for supporting the boom, for storing the hooks and the support bases (stacks of ties). Counterweight car with special equipment for the transport and assembly of the counterweights. Total length over the buffers 55.0 cm / 21-5/8".

ma49950_2sPdf:

Goliath kranen (på tysk)

Video
Goliath kranen på youtube
Goliath kranen på voller.dk

Billeder:
Goliath kranen på www.digital-bahn.de
Goliath kranen på polar.ncc.edu/~fanellis
Marklinfan.net: Goliath

pi452-114DR kørekran

Piko Gl. 452-114

DR 30 50-949 6 500-4. Epoke IV.

Kørekran med løbervogn.

Kørekran

Roco 4316

ro46331sDB jernbanekran

Roco 46331

DB Jernbanekran med fladvogn. Gul eller blå. Epoke 4 og 5.
Man kan manuelt hæve og sænke kranen samt dreje den.

ro46902Digital jernbanekran

Roco 46800, 46801, 46900,  46901, 46902, 46903

Roco 46800 (DC) / 46900 (AC) Gul
Roco 46801 (DC) / 46901 (AC) Brun, NL
Roco 46902 (DC) / 46903 (AC) Rød

Billeder på polar.ncc.edu/~fanellis
Billeder på http://www.digital-bahn.de
YouTube: Roco 46801 
YouTube: Roco 46800, fra 3:35

ro56096sCSD (Czech) jernbanekran

Roco 56096

CSD jernbanekran med fladvogn.
Man kan manuelt hæve og sænke kranen samt dreje den.

Roco Digital Starter-Set BR 218 + Crane

ro51231s

Roco 51231

ro66046sDB crane and crew coach set

Roco 66046

Set comprising crane with working jib and 3-axle 'Convert' crew coach all in era IV livery.

Se det på mj-blog.dk

TikobTroljeDSB trolje med Hiab kran

- med tilhørende vogn.

Tikøb byggesæt.

Hiab-kranen kan drejes og bevæges i 2 led.

Trix33951_400Digitalkran "Goliath"

Trix 33951

Mere information

Silver Series 250K Crane Car & Boom Tender

wa160-16102sWalthers 160-16102

Santa Fe (black, silver)
Bachmann Industries
Currently in stock at Walthers (2010)

Silver Series 250K Crane Car & Boom Tender

wa160-16110sWalthers 160-16110

Bachmann Industries
Not currently in stock at Walthers (2010)

 

Silver Series 250K Crane Car & Boom Tender

wa160-16114sWalthers 160-16114

Bachmann Industries
Pennsylvania Railroad
Not currently in stock at Walthers (2010)

Silver Series 250-Ton Steam Crane Car & Boom Tender

wa160-16122sWalthers 160-16122

Bachmann Industries
Chesapeake & Ohio
Not currently in stock at Walthers, Expected: 14-Jun-2010

Silver Series 250K Crane Car & Boom Tender

wa160-16138sWalthers 160-16138, p. 210 Walthers 2009 HO Scale Reference

Bachmann Industries
Maintenance Of Way
Currently in stock at Walthers (2010)

Silver Series 250K Crane Car & Boom Tender

wa160-16149s

Walthers 160-16149, p. 210 Walthers 2009 HO Scale Reference
Bachmann Industries
Painted Unlettered
currently in stock at Walthers
This product is on-sale today (2010)

Spectrum MOW Speeder w/Crane & Work Cart

Walthers 160-16946, p. 210 Walthers 2009 HO Scale Reference

wa160-16946s

Bachmann Industries
(yellow)
Currently in stock at Walthers (2010)

Spectrum MOW Ballast Vehicle w/Crane

wa160-16948s

Walthers 160-16948, p. 210 Walthers 2009 HO Scale Reference
Bachmann Industries
(yellow)
Currently in stock at Walthers (2010)
Mark II couplers.

wa931-761

Kran + Flatcar

Walthers 931-761

Flatcar med tømmerstokke + Kran. Kan tippes i automat, så tømmerstokkene bliver losset af.

noimage400

Kørerkran Vulcan Steel

Walthers 932-5610

Orange. Ellers som 5612

Samlesæt.

wa932-5612s

Kørerkran Electric Company

Walthers 932-5612

Grøn

Samlesæt.

 

we4178s75-t-Kran mit Dampfantrieb der Firma Krupp-Ardelt

Weinert-modellbau 4178 / 4179

Hvidmetal byggesæt

Vogn til kranen: 4180 / 4181

Se kataloget, s. 86

we3388sJernbanekulkraner

Weinert-modellbau 3388 / 3389

Weinert-modellbau 3390 / 3391

Hvidmetal byggesæt

Se kataloget, s. 87

we4626sKlv (Bahndienst-Fahrzeuge)

Weinert-modellbau 4625 / 4626

Baudienstfahrzeug Klv 51 der DB mit Steinbock-Hydraulikkran,

Epoche IV

 

 


Hjul/bælte kørende kraner


Bl.a.
ki13002sKibri 13002 Liebherr LTM 1600/2
Kibri 13005 Liebherr LTM 1400
Kibri 13011 Liebherr LT1120, 3 Axle Crane
Kibri 13012 Liebherr 1120 Telescoping crane
Kibri 13013 Liebherr Lattice Crawler crane
Kibri 13014 Demag HC 665 6 Axle Crane
Kibri 13015 Liebherr LTM 1025 Crane
Kibri 13016 Liebherr LG 1800 Spclftr
Kibri 13018 Gottwald AK 850 Craneki13005s
Kibri 13020 Liebherr LTM 1050/3 white
Kibri 13021 Demag AC 665 Telescopic
Kibri 13022 Liebherr LTR 1800 Crane
Kibri 13023 Liebherr LTM 1400 white/red
Kibri 13024 Liebherr LTM 1030/2
Kibri 13025 MAN Lorry w/Quick Crane
Kibri 13026 Liebherr Automatic telescopic crane
Kibri 13027 Liebherr Trailer LTM
Kibri 13028 Liebherr telescopic crane 1050/3
Kibri 13029 Liebherr Crane Baumann
Kibri 13030 Liebherr 1050/3mobil crane
Kibri 13031 Actros Trlr w/Platform (lift)
Kibri 13032 Liebherr LTM 1025 Baldwins
Kibri 13033 Liebherr LTM 1800
Kibri 13034 Liebherr 1400 Wiesbauer
Kibri 13037 Liebherr ltm 1050/4 with weight trailer
Kibri 13038 liebherr ltm 1035 wiesbauer
Kibri 13039 MB 4 axle with building crane
Kibri 15201 Actros Fast Use Crane
Kibri 15208 Liebherr LTM 1050/3 Crane
Kibri 15210    MAN 3axle Const Crane
Kibri 18465 Liebherr "Ludwigshafen"
Kibri 23025 Liebherr LTM 1030/2 FL Functional model. 2010 Nyhed
Kibri 23041    Fire brigade car with crane Functional model. 2010 Nyhed

ll1322sKran, lastbil, kompressor og arbejdere

Life-Like 1322

li1322s

NZG562sFuchs F301 wheeled clam shell digger

NZG 562

NZG643Gottwald GHMK 7408 harbour mobil crane

NZG 643

NZG713

Liebherr LHM500 habour mobil crane

NZG 713

 

we4347sHjulkørende kran

Weinert-modellbau 4347

Bauart Fuchs

Hvidmetal byggesæt

we4348sHjulkørende kran

Weinert-modellbau 4348

Fuchs 300

Hvidmetal byggesæt

 


Galge / Portal / Bockkraner


 

au11355sLokschuppen für Schmalspurbahnen mit Bockkran

Auhagen 11355

au11401sPortal/galgekran

Auhagen 11401
Byggesæt.
155 x 97 mm

au13324sMaskinfabrik med galgekran

Auhagen 13324

au42567sBockkran H0/TT

Auhagen 42567
Mit 2 Holzschuppen und Bauwagen.

Galgekranfa120127s

Faller 120127

Cinder Plantfa120149s

Faller 120149
Kit includes 2 water spouts, 2 slag hoppers and accessories. Base is moulded with brass rails, can be used with all track types. 34,4 x 14,7 x 10,2 Epoc II
For use with 120136 120148

Gantry Cranefa120164s

Faller 120164
137 x 30 x 100

Luftledningsværksted med galgekranfa120237s

Faller 120237
Nyhed 2010

Bockkran HapobahnBockkran_s

HAPO-Bahn 7027

Ein kleiner Bockkran . Er ist passend für unsere Raupenfahrzeuge. Modell ganz aus Metall.

he2059sKran med træstammer

Heljan 2059
Ikke på lager (2010)

hc18733sBockkran

Heico 18733
Sandsynligvis udgået
 

ki8543s

Skinnegående savværkskran

Kibri 8543
"Nyhed" men tidligere set som 9854
17 x 44 x 19 cm

 

ki9316sGalgekran

Kibri 9316

Se hvordan galgekranen kan fordanskes: Galgekranen – Læssevejens vægtløfter på Sundborg MJ

Galgekran

Modelbyg

GalgekranRanders2

mbGalgekranH0_350

GalgekranRanders1

Model af galgekranen som stod i Randers.

Byggevejledning af model i H0 og N af galgekran fra Randers (pdf)

uh80000sGalgekran

Uhlenbrock 80000, i samarbejde med Kibri.

Leveres med to motorer, elektronik og dekoder. Kranen kan hæve og sænke, samt bevæge sig horisontalt. Desuden 4 funktionsudgang for tilbehør som f.eks. lys eller magnet.

Ekstraudstyr: Magnet 80020

128 x 50 x 132 mm.

Kranen på www.digital-bahn.de

wa933-3174Container Terminal

Walther 933-3174

Cornerstone serie

Office: 2-1/2 x 1-3/4 x 1-5/8" 6.2 x 4.3 x 4cm Crane: 5-7/16 x 4-1/8"
sold out at Walthers (2010)

Mere info

vo5625sGantry Crane

Vollmer 5625

320 x 245 x 150 mm

vo5727s

Gantry Crane

Vollmer 5727

140 x 58 x 120 mm

vo5774s

Gantry Crane

Vollmer 5774

125 x 55 x 114 mm
Se også Container-  / portal- / traverskraner

 


Svingkraner, små


fa120129sSvingkran 

Faller  120129

 

 

 

 

 

 

Rampe med svingkranfa120231s

Faller 120231
366 x 108 x 103 mm

HapobahnSving_sLille svingkran

HAPO-Bahn 7026

Lille svingkran helt i metal.
 

noimage400

Kleiner Drehkran

Heico 18732

ki8101sKran- und flaschenzug

Kibri 8101

 

ki8528sHavnetilbehør inkl. svingkran

Kibri 8528

LM-F87Large 'gibbet' Loading Crane

Langley Models F87
00/H0
Umalet
 

Svingkran

Modelbyg

mb_Svingkransmb_SvingkranModels

Model-Byg.dk: Byggevejledning (pdf)

 

peLK-35Goods Yard Crane

Peco LK-35, OO/HO

Nyhed 2010

This style of yard crane would have been common in goods yards up and down the country. Used for transferring all types of merchandise into and out of wagons, these hand-operated cranes were an essential facility. Our model faithfully captures the prototype well. Although not designed for operation by the modeller, careful assembly will allow the separate gears to turn, thus lowering or raising the hook! This is a very finely detailed plastic injection moulded kit, including a circular brick platform on which to mount the model.  It will easily find a home on most layouts. Separate brass & nickel silver parts included.

2000lb Pillar Crane Kitwa135-4052

Walthers 135-4052

Sequoia Scale Models by TMW

we3387sSvingkran for kulgård

Weinert-modellbau 3387

Hvidmetal byggesæt

 

weKransSvingkran

Weinert-modellbau ?

 

Se også Kulgårdskraner

 


Kulgårdskraner - Coalcranes - bekohlungskrane


Kulgård med kulkranau11334s

Auhagen 11334
175 x 60 x 90 mm

au11356sKulgård for smalspor med kulkran

Auhagen 11356  
105 x 50 x 80 mm.

DSB kulkranep8002s

Epoke Modeller 8002
Håndlavet messingmodel. Altså ikke byggesæt.

Vollers billeder på http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?p=16457

 

Ekstra kulvogn

Epoke 8003

ep8003

Kran m/kulkassefa120131s

Faller 120131
20,7 x 8,0 x 12,8 cm
Byggedele 119 dele i 4 farver.

Coaling Stagefa120147s

Faller 120147
Coaling Stage
20,7 x 8,0 x 11,0 Epoc I

Kulkranfa120148s

Faller 120148

Kuludleveringsanlæg

LadekranHapobahnCoal_s

HAPO-Bahn 2044/2045

Hier sehen Sie einen Ladekran mit Schaufel, er ist für Kohle oder für Sand geeignet.

Vorbild:
Dieser Ladekran kann in einer Kohlehandlung zur Beladung für Kohle oder in einer Kiesgrube für Sandbeladung verwendet werden. Solche Ladekräne wurden sehr häufig in der Epoche II und III verwendet.

Modell.
Das Krangehäuse und der feine Gittermast Ausleger sind ganz aus Messing. Das Betonfundament ist aus Kunststoff.
Der Kran ist ohne Antrieb.
Er ist auf dem Fundament drehbar.

HO grün Nr. 2044
HO braun Nr. 2045

noimage400

Bekohlungskran

Heico 18730

Bruckenlaufkran  ????

ki9420sKulanlæg med kran, Gremberg

Kibri 9420

ki59434sSand & Coal Service Area

Kibri 59434

Kulkranvo5714s

Vollmer 5714

235 x 105 x 165 mm

HO-Info_2007_9.10.2_Ottbergen_b_500

Bekohlungskran

Krüger Eisenbahn Modelbau 99005

HO-Info_2007_9.10.2_Ottbergen_150

HO-Info_2007_9.10.2_Ottbergen_a_500Bekohlungskran

Krüger Eisenbahn Modelbau 99315

Ottbergen

HO-Info_2007_9.10.2_Ottbergen_150

vo5720s

Coaling Stage

Vollmer 5720

190 x 180 x 140mm

we3353sKleinbekohlung für Nebenbahnen

Weinert-modellbau 3353

Hvidmetal byggesæt

 

 


Andre kraner


ki9817sTømmerplads med kran

Kibri 9817

 

 

ki11991sByggekran

Kibri 11991

Rotary crane functional modelki49817s

Kibri 49817

Nyhed 2010

 

 

Links til kraner i model:

www.kruemelsoft.privat.t-online.de: Oversigt og referencer til artikler om kraner i model

www.polar.sunynassau.edu: Billeder og beskrivelser af modelkraner

www.digital-bahn.de: Billeder og beskrivelser af modelkraner

www.tayden.com: Digital Crane Control software: IntelliCrane

www.h0scale.com: Billeder af Roco jernbanekran

daveayers.com: Billeder af flere kraner i model

Youtube: 1/87 model mobile crane gottwald ak-850

http://www.ipms.dk: Billede af Modelkran fra DM2007 i International Plastic Modellers Society:

 

Tak til  

  • Niels-Modeltog.tk for bidrag med billede.
  • Kildemoes, Sporskiftet.dk, for bidrag med links.
  • Modelbyg for bidrag med billeder.
  • Tog-tosse, Sporskiftet.dk for info og billede.
  • Jens Rodenkam Eriksen for info og billeder.

au11355sLokschuppen für Schmalspurbahnen mit Bockkran

Auhagen 11355

au11356sKulgård for smalspor med kulkran

Auhagen 11356  
105 x 50 x 80 mm.

 

Galgekraner

- også kaldet portalkraner eller bukkraner. Navnet portalkran bruges imidlertid også om svingkraner placeret på en firbenet skinnekørende portal.

image061_350På engelsk flag_uk: Gantry crane eller portal crane
På tysk flag_de og svensk flag_se: Bockkran

Galgekraner er næste vægtklasse efter de små svingkraner. Der fandtes bl.a. 15 tons galgekraner, men også mindre 3 og 4 tons. I 1950 var DSB's største galgekran på 20 tons, men senere kom også 30 tons kraner til. Fordelen ved galjekranerne i forhold til de små svingkraner er deres større rækkevidde, som typisk spænder over et læssespor og en læssevej.

Arbejdsområdet for en galgekran beskriver en ret linie, men enkelte portalkraner har også været skinnekørende (selvkørende galgekraner), hvilket giver et rektangulært arbejdsområde. Derved undgår man, at skulle rangere med vognene.

Nyere containerkraner er i princippet også en form for galgekraner. Containerkraner er blot store galgekraner specialiseret til containerløft og som også kan rotere lasten.

Opbygning

Galgekraner består af to bukke/endestykker, hvorpå galgebommen hviler.

Banernes_bygning_og_udstyrelse-galgekran_350

For de lidt større galgekraner gælder det, at bommen er dobbelt med en løbevogn ovenpå og med hejseværket ned imellem. På de ældre galgekraner kunne ophejsningskæden være fastmonteret i den ene ende af bommen og - via to kranskiver på løbevognen - ført ned i en løkke til krankrogen, som hang i en kranskive. Se tegningen th.

Løbevognen blev bevæget ved hjælp af et kædetræk, som blev betjent fra det ene endestykke ved siden af hejseværket. Bevægelse af løbevognen vil således flytte krogen sideværts, imens kæden ruller hen over kranskiverne på løbevognen. Se billedet th. En løbevogn kaldes også for en løbekat.

Løft af krogen blev foretaget af hejsespillet, som ligner det hejsespil man kender fra svingkranerne. Hejsespillet var ligeledes monteret på det ene endestykke. Da kæden således altid var dobbelt, kunne der løftes større byrder, end hvis det havde været enkelt.

Hejsespillet var - tilsvarende svingkranerne - manuelle i starten, men senere blev de elektrificerede og spillet blev flyttet op til løbevognen. De små galgekraner anvendte kæder, men senere gik man over til stålwire.

For de helt små galgekraner kunne ovenstående hejseværk helt være udeladt og erstattet af en simpel talje.

Eksisterende galgekraner

Herefter følger billeder af en række eksisterende galgekraner (2010). Kender du andre galgekraner og evt. har billeder heraf, er jeg meget interesseret i at høre fra dig.

København, Otto Busses vej

IMG_2839_730

IMG_2837

 

 

Glostrup

IMG_7510

Glostrup plads Nord. Kranen er fra Århus Maskinfabrik og flyttet fra Frederiksberg station, da man lukkede banebetjeningen på Frederiksberg i 90'erne. Så vidt vides stammer den fra Slagelse. I 1988 blev den flyttet fra Slagelse til Frederiksberg station.

GlostrupKran

Kranen blev flyttet fra Frederiksberg til Glostrup sammen med en anden kran, der blev skrottet omkring 2007. Den skulle -så vidt vides- have stået på Hjallese station på Fyn, inden den kom til Frederiksberg.
 

Nykøbing F

P1030170_350

P1030177_350

P1030195_730

 

Odense

IMG_3326_350IMG_3328_350

 

 

IMG_3331_730

IMG_3334_350

 

 


IMG_3327_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødkærbro

IMG_7339_730

 

IMG_7353_350IMG_7354_350

DSC00194_730

 

Varde

VardeGalge_350

 

Aarhus

AarhusGalge2_350AarhusGalge1_350

 

Lindø

For ikke at blive for snæversynet og jernbanefikseret skal vi også have et par billede af portalkraner udenfor jernbaneverdenen.

IMG_3910_350IMG_3905_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogle "udrangerede" galgekraner:

Amagerbro godsekspedition

EVP_5122.IIIX.36a1_Amagerbro_st1_ma_1957

 

Frederiksberg station

OHKS-1-08_350OHKS-1-10_350

 

 

 

 

 

 

 

OHKS-1-19_730

Billederne er formentlig fra omkring 1980, men det præcise årstal kendes ikke.

OHKS-1-09

OHKS-1-14

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nakskov

I Naksov står en galgekran til containere, men hvor lang tid den bliver stående vides ikke. Tiden tikker.

NakskovContainerkran

 

Næstved

GalgeKranNaestved_1984-05-27

 

Nørrebro

OHKS-1-20_730

OHKS-1-25_730

 

OHKS-1-24_400OHKS-1-21_300

 

 

 

 

 

OHKS-1-22_300

 

 

OHKS-1-23

 

 

Østerport

Galgekran Østerport

Galgekran Østerport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Randers

GalgekranRanders1_325hGalgekranRanders2_325h

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solbjerg

EVP_44.1-EVP.400.III.44..AHJ.Solbjerg.Terrain_m.galgekran_set_mod_NV.30.3.1969

Sorø

20.III.39.Kranen.Soro-opfort marts 1957-fotograferet_april 1957_730

 

3-978.C.15.Soro st.Portalkranen4.5.1980 730

Kran ved (sandsynligvis) Godsbanegården i Kbh.

Galgekran leveret af Titan A/S før 1922.

Titan628bukkranDeDanskeStatsbaner

Det er med stor sandsynlighed Dybbølsbro, at man kan se i baggrunden.

Store galgekraner

Under anden verdenskrig opstillede tyskerne en række store galgekraner i forbindelse med etabling af kystforsvaret.

cap001_350cap002_350

cap003_350cap005_350

Disse stod bl.a. ved Guldager station, Tirpitz-stillingen i Blåvand og Nymindegablejren.

cap006_350cap007_350

cap008_350cap009_350

Billederne er fra en Folk og Værn film om transporten af den tyske 38 cm kanon fra Guldager til København.

 

Andre billeder:

Århus Godsbanegård indviede en kombiterminal – containerterminal – i 1970. Kombiterminalen blev betjent af en løbeportalkran indtil begyndelsen af 1980erne, hvor den blev udskiftet med de mere fleksible containertrucks.

Se billeder på side 30 og 32 i http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/dokumenter/aarhus_godsbanegaard_-_light.pdf (7MB pdf)

baelum.dk: Billede af Solbjerg station med galgekranen i baggrunden, 3/9 1967

Google billeder: Bockkran i både 1:1 og i model.

flickr.com: Bockkran

Godsbanen.dk: Galgekran i Aarhus, marts 1964 fra Godsbanegårdens historie.

Kran på Herning Godsbanegård Danskebilleder.dk Søg på: Kran på Herning Godsbanegård

 

Galgekraner i model

Se oversigten over galgekraner i 1:87 på My 1 2 87.dk

 

Beskrivelser

Kran 68 taget af Kaj Jørgensen, Gb på http://evp.dk/index.php?page=vognekspeditionen

Toptop.dk: Om Toustrup Station. Til læsning af tømmeret blev der opstillet en 4 tons galgekran ved sidesporet.

Midtbanen.dk: Om Oldsgaars station. I forventning om større transporter af skoveffekter anbragtes galgekran.

Midtbanen.dk: Om Femhøj billetsalgssted. For at ophjælpe godstrafikken i Femhøj anbragtes i 1929 en galgekran.

EVP.dk: Om Malling station, HHJ. I baggrunden til venstre aner man stationens 3 tons galgekran.

Baner-omkring-aalborg.dk: Om Halvrimmen station: Galgekran i jernprofiler.

Baner-omkring-aalborg.dk Om Strandby station: Her fandtes en galgekran, kvægfold og siderampe.

John-nissen.dk: Om Hyllinge (pdf): I Hyllinge er der ud over hovedsporet endnu to spor, siderampe og en galgekran. (24/11 2004)

DSB´s lærebog "Banernes Bygning og Udstyrelse"

 

Tak

Tak til Erik V. Pedersen,  Leif Røntved - Modelbyg, Martin Rix, Lars Lindhard - Skala-N.dk, Jan Pedersen - Lollandsbanen-privat.dk, Steffen Dresler, Holger B.D. Søresen, Niels Munch, Steen Heick og OHK Sørensen for bidrag med billeder.

 

2010

Små svingkraner

Stationer med bare noget tung godstransport havde ofte en læssekran i form af en svingkran. Tilsvarende kraner blev tillige ofte brugt i de danske havne.

svingkran

En svingkran var - som navnet antyder - en kran som kunne svinge / dreje omkring sin egen lodrette akse. Der var derimod ingen mulighed for at vippe den op eller ned og hejsebevægelsen skete udelukkende vha.  hejseværket. Arbejdsområdet var således en cirkel og man måtte derfor flytte jernbanevognen / skibet, hvis mere nøjagtig placering skulle foretages.

Her først en gennemgang af den type svingkraner, som ofte sås på stationerne og i havnene. Kranerne fandtes i flere "vægtklasser", bl.a. i 1.75, 3, 5.5 og 6 tons udgaver. Specielt var 5.5 tons udgaven udbredt.

 

Opbygning

Kranen bestod af en lodret akse, som var forankret i et stort betonfundament. I betonfundamentet var der monteret et fodkryds, som bestod af en plade med et lodret rør. Dette fodkryds tjente som basis for selve kranstammen. Fundamentet for ældre svingkraner på havnene var ofte af granit. Kranstammen bar hele overbygningen, hvorpå både udligger og hejseværk var fastgjort og alt kunne svinges rundt sammen. Udliggeren (bommen) var fastmonteret og kunne ikke vippes.
Udliggeren var lavet af træ eller af smedejern. Senere (i 1960'erne) blev den også lavet af valset profiljern (6t udgaven).

SvingkranFaaborg3IMG_3030

 

 

 

 

 

 

 

Hejseværket
Hejseværket bestod af en tromleakse (det store hjul), omkring hvilken kæden blev viklet (kædetromlen). Tromleaksen kunne enten drives direkte fra håndsvingsakselen eller via mellemakselen, som da ville virke som gear. Man "skiftede gear" ved at sideforskyde håndsvingakselen. På 1.75 tons svingkranen var mellemakselen udeladt.

Krankæden er i den ene ende monteret på udliggeren, hvorefter den går ned og rundt om krogen. Når kæden ligger dobbelt, fordobles vægten, som kranenkæden kan bære. Kæden vikles i den anden ende rundt omkring kædetromlen. Krankæden blev på nyere kraner (1960'erne) erstattet af en stålwire.

Når lasten blev firet ned, benyttede man en båndbremse. For at undgå ulykker kunne håndsvinget samtidig rykkes ud i neutral stilling, så det ikke drejede rundt under nedfiringen.

Espe

Espe-19620517 5 730


SvingkranFaaborg2sSvingkranFaaborg1s

SkaelskorKran_s

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Faaborg løb skinnerne lige forbi drejekranen på havnen, så her må man have haft mulighed for at læsse direkte fra jernbanevogn til og fra skib. Dansk Gødnings Kompagni havde desuden pakhus ved den tilstøddende kaj.

SkaelskorKran_s

Drejning af kranen

For at kunne dreje kranen var der ofte et svingspil. Svingspillet drejede - via et snekkehjul - et tandhjul, som greb ind i en stor fastsiddende tandkrans nederst på kranfundamentet (fodkrydset). Se f.eks. nedenståede billede fra Sorø. Snekkehjulet virkede samtidig som fastlåsning af kranen.

EVP_DSB_Ms1lyntog1_nedbrudt1_Soro1_1957_18.0

EVP_507.V.26.DSB.Laessekran.Nykoebing_M.12.6.1976 IMG_3818s IMG_3794s

 

 

Kvaekeby1957.april 730

 

Fakse Ladeplads

Svingkran ved stationen i Fakse Ladeplads maj 2009 h320

IMG 2397 320

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ribe

Om svinkranen i Ribe: Niels-Modeltog.tk: "Den står ved Ribe havn på Skibbroen og det ser ud til, at den bruges af og til i forbindelse med havneaktiviterne." ribe2010-08-14_730

Varde

Varde_730

 

Odense

DSC00974 h380DSC00975 h380

Svingkranen står ved Odense Stenhuggeri, og den har en udligger lavet af I-profil.

 

Brejning

Kran_Be_0002_730

Jan-Eddie Mathiasen:

Læssekranen der stod på Brejning station.

Den blev stillet op, fordi der lå et større savværk som nabo til stationen. Der blev anlagt et smalspor (vist nok i 20'erne) fra kranen og ind på savskæreriet. Så kunne man skubbe kævlerne lige ind på savværket. Savværket havde også en meget stor tømmerlade. Smalsporet blev taget op i 1973 og skinnerne blev genanvendt af Brejning Bådklub til en ophalevogn. Da havde smalsporet ikke været benyttet i mange år. På billedet kan man ikke se sporet, fordi det er helt dækket af grus.

Kran_Be_0001_350

Billederne er taget i 1965, da man påbegyndte automatiseringen af strækningen Vejle - Børkop. Kranen blev benyttet til at losse kabeltromler, signaler relæhytter m.m. med, og til at løfte materialerne op på troljer, så de kunne køres ud på strækningen.

 

 

 

 

Bandholm

Svingkranen ved Bandholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Horsens havn

IMG_4097_500IMG_4099_h333

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nordre Toldbod i København

Ved Nordre Toldbod i København er der være bevaret tre mindre svingkraner, hvoraf den ene er fra 1848 - fremstillet i Frederiksværk.

P1030114_730.jpg

P1030115_350

P1030119_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rungsted

I Rungsted kan man også finde en gammel svingkran (overfor remisen). Se link nederst.

 

Andre svingkraner

En anden type svingkran har to "støtteben":

EVP_TFJ.Nors.15.8.1963.Foto.U.Holtrup_203EVP_313.iv.33.okmj_a_10_martofte.20.3.1966_480

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På Bornholm kan man stadig finde svingkraner i nogle af havnene. Her Nexø og Gudhjem i 2010:

IMG_8139_sIMG_8143_s

IMG_8078_s

 

 

 

 

 

 

 

 

og i Vang:

1175.II.08.Lossekran.VangHavn.2.5.2002s

1175.III.09.Lossekran.VangHavn.2.5.2002s

 

1175.III.10.Lossekran.VangHavn.2.5.2002s

og her i Lundeborg på Fyn:

IMG_8379_sIMG_8388_s

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Helsingør står der også en meget gammel svingkran - bygget af det engelske firma Wiliam Fairbairn ca. 1860. Kranen er een ud af fem i verden. Den er sammennittet af metalplader.

EVP.IMG_0918.Kran.Helsingor_havn.11.6.2010_sEVP.IMG_0922.Kran.Helsingor_havn.11.6.2010_s

 

EVP.IMG_0923.Kran.Helsingor_havn.11.6.2010_s

EVP.1104.X.04.Svingkran.StegeHavn.Sept.1999sEVP.1104.X.05.Svingkran.StegeHavn.Sept.1999sEVP.1104.X.03.Svingkran.StegeHavn.Sept.1999s

IMG_6457IMG_6456

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udenlanske kraner

Et eksempel på en udenlandsk kran skal vi også have:

TonningKran2

TonningKran1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du kendskab til andre eksisterende små svingkraner i Danmark er jeg meget interesseret i at høre fra dig.

 

Beskrivelser:

Salmonsens konversationsleksikon: Drejelige kraner

Bogen: "Banernes bygning og udstyrelse", 1916, 1937 og 1965

 

Andre billeder:

Maritime-museum.dk: Svingkran fra 1846 ved Agersø. Søg på "Den gamle havnekran".

Tog-billeder.dk: Glamsbjerg station mod Tommerup 31.08.1975 (nederst tv)

Bogen "Den forsvundne landstation" s. 55 af Ole Edvard Mogensen: Svingkran ved Jejsing station

Svingkranen på Faaborg havn ca. 1930-50, s. 72 i bogen "Fem havne".

Svingkran på stationen i Fakse Ladeplads: Billede fra 1973 af Niels Munch

Svingkran ved Hellerup station ca. 1885, s. 43 i bogen "Byens baner"

Svingkran i profiljern på Horsens havn i bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 96, 2007.

Svingkran på Lemvig havn 1992. Billede side 94 i bogen "Privatbanerne gennem 150 år"

Svingkran på havnen i Lundeborg på Østfyn. Bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 115.

I Nordhavnens skudehavn i København stod der også en svingkran til op i 1990'erne. Billeder og skitse af den findes i bogen "Skudehavnen" af Ib Spang Olsen, Hans Helge Madsen og Eyvind Drejer, 1995. Resterne af fundamentet kan ses på dette billede af JTULRICH

Billede af den ældste svingkran på Nordre Toldbod i bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 92.

Steens Skinnebårende sider: Svingkran ved Rungsted Kyst Remise juni 2001

Stort billede af svingkranen på Rønne havn i bogen "Bornholm i 1950-60'erne", s. 9.

Svingkranen i Skælskær på side 41 i bogen "På Sporet af 1992".

Stillinglokalhistorie.dk: Hånddrevet godskran omkring 1960Stilling station (Ca. midt på siden)

Svingkran ved fragtgodsekspeditionen i Svendborg ca. 1905, s. 33 i bogen "Fem havne".

Svingkran på nordhavnen i Svendborg ca. 1905 s. 30 i bogen "Fem havne" og i bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 83.

 

Andre:

Midtbanen.dk: På Jystrup station var der også en 5.5 t læssekran

Naarup station havde man en 3.5 tons kran til brug for tømmeret til og fra Naarup savværk.

 

I model:

My 1 2 87.dk: Svingkraner i model

 

Tak til

Bjarne Svejstrup, Erik V. Pedersen, , Holger B.D. Sørensen, Jan-Eddie Mathiasen, Lars B. Christensen, Martin Høj Dahl, Martin Rix, Niels-Modeltog.dk og Ole Pedersen.

Kulgårdskraner

- samt kulgårdsvogne

I dampens tid var kulgården en central plads ved maskindepotet. Efter endt rengøring skulle nye forsyninger af kul påfyldes lokomotivets tender (foruden vand og sand).

IMG_3840_350

I jernbanes unge år måtte man bruge kurve og hårdt arbejde for at læsse kulene på maskinerne. Kurvene kunne indeholde optil 50 kg kul hver, og de blev sat op på  en ca. 1,50 m høj bænk, hvorfra de blev læsset videre op i tenderen.

NPMB_4_Praesto_19marts1961_350

 

Senere fik man på de fleste mellemstore maskindepoter en kulgårdskran, som lettede arbejdet gevaldigt. Det er disse kraner, som er emnet for denne artikel. Der er meget få af dem bevaret i dag, men vi skal bl.a. have et kig på dem der findes.

Foruden de meget udbredte kulkraner skal det nævnes, at der enkelte steder fandtes nogle meget store kulforsyningsanlæg (København og Aarhus).

Den danske kulgårdskran

Den danske kulkran var en simpel svingkran, som var monteret på et betonfundament. Nederst bestod den af en gitterstruktur med tilhørende kranstamme, og herpå sad selve armen med en modvægt bagest. Ophejsning af kulvognene blev foretaget af lokomotivet selv ved at køre fem og tilbage. Et klokkeværk gav signal til lokomotivføreren, når der skulle standses. Senere kom der elektriske spil til, så det kunne foregå hurtigere. Man kunne læsse omkring 1/4 tons kul pr. minut.

Kulvognene var lavet af stål, og de kunne indeholde ½ -1 tons kul. De ½ tons kasser blev brugt til rangerlokomotiver og til lokomotiver med smalle åbninger i kulkassen. Kulvognene kunne være både normal- og smalsporede, og de kørte på hertil indrettede spor ved kulgården. De blev fyldt ved håndkraft. I bunden var der lemme for hurtig tømning, som foregik ved at man trak i en snor, når vognen var bragt i position over tenderen..

Banernes_bygning_og_udstyrelse-kulgaardskran1_350

Banernes_bygning_og_udstyrelse-kulgaardskran2_350

Der er ikke mange kulgårdskraner tilbage i Danmark. Jeg kan kun tælle fire stykker. Lad os se lidt nærmere på dem.

 

Odense

Danmarks Jernbanemuseums kulgård.

DSC00082_2009-02-14_730

Den gamle DSB kulkran har tidligere været brugt i lystbådehavnen i Virksund, men den er nu kommet på rette hylde igen.

IMG_2341_2010-09-25_730

IMG_0116_2010-06-05_730

IMG_6975_2009-12-27_730

 

Randers

kulkran_730

De få steder, hvor kulkranerne er bevaret, er ved veteran- og museumsbanerne. Her i Randers.

IMG_3591_350IMG_3592_350

 

Ryomgaard

000271_350

000259_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovenstående kulvogn må have kunnet klare 2 * ½ tons kul.

Tv. Et sørgeligt syn, men dog bevaret.

 

 

 

 

Lunderskov

IMG_3839_350IMG_3836_350

KLK's kulgårdskran i pæn stand.

IMG_3838_730

 

Forsvundne kulgårdskraner

- af den typiske type.

Fredericia

KulkranFredericia

Læg mærke til at Elo-vognen i billedets venstre kant holder i samme spor som kulvognen. Kulvognene var normalsporede. Foran kranen står en af de små kulkasser, der blev brugt til bl.a. F'erne,  fordi de store kulvogne var for brede til kulrummet på tenderlokomotiverne - indholdet ville simpelthen ramme uden for. Bemærk også at fundamentet under kranen er blevet forhøjet. Det skete, da E-maskinerne kom fordi. Tenderne var for høje til kranerne. Det pyntede ikke på fundamentet, men var nødvendigt. Den nyere model af sandforsyningstårnet ses i baggrunden, ligeledes slaggegrave og vandkraner.

Tak til Jan-Eddie Mathiasen for både billede og tilhørende tekst.

Frederikshavn

Kulkran_Fh_1976_730

Helsingør

PerBPedersen_Helsingor1972

Næstved

PerBPedersen_Naestved1971

Skanderborg

Skanderborg_maskindepot_1970_730

Aarhus

H_800_kulforsynes_i_Aarhus_19.09.1970_730

Kulkranen_i_Aarhus_3_730

Kulkranen_i_Aarhus_1_730

Kulkran_Aarhus_med_G_maskine_730

Kulkranen_ved_mdt_Aarhus_September_1973_730

Kulkran_og_MO_i_Aarhus_730

Her kunne der komme flere dejlige billeder af gamle danske kulgårdskraner. ...

....

Hermed en opfordring til alle om at indsende billeder af gamle danske kulgårdkraner. Reference vil selvfølgelig fremgå.

 

Andre kulgårdskraner

Dragør

En kran kan være mange ting. En talje er nok den simpleste for for en kran.

EVP.Dragor_remise_og_vandtarn1_maj_1957

Her "kulkranen" i Dragør montret på vandtårnet. Kun tovet mangler.

København

I Aarhus og København havde man som sagt nogle større anlæg: Herunder ses Københavns kulforsyning. Ved siden af står også en almindelig kulgårdskran.

Kbhkul

Med de almindelige kulkraner kunne man læsse ca. 1/4 tons pr. minut. På Københavns anlæg var man oppe på ca. 2 tons/minut pr. spor og det hele kunne betjenes af lokomotivpersonalet selv og alt foregik elektrisk. Det bestod af en silo med tre rum på hver 80 tons. Der var tre spor herunder - to indkørselsspor og et reserveudkørselsspor. Et rum i siloen havde Waleskul (røgsvagt kul som bl.a. blev brugt igennem Boulevardtunnelen)  og de andre to havde sort kul.  Fra indkørselssporene kunne man tage begge typer kul, mens det kun var sortkul fra reserveudkørselssporet.

 

Roskilde

I Roskilde er der ingen af de traditionelle kulkraner, men en kulvogn er bevaret. Godt og vel et tons kunne den klare.

IMG_5365_350IMG_5366_350

IMG_5332

PerBPedersen_Roskilde1976

 

Svendborg

EVP.241.I.90_DSB_Svendborg_set_mod_syd_23.5.1964_730

I Svendborg havde man en atypisk kulkran, nemlig en portalkran. Hvorfor denne blev valgt fremfor de traditionelle vides ikke. SFJ's historie som privatbane spiller nok ind her.

Andre billeder

KLK: Kulkran ved Lunderskov remise 1

KLK: Kulkran ved Lunderskov remise 2

Hæftet "Maskindepoter - I virkelighed og model":

  • Smudsomslag. Kulkran ved maskindepot i Skanderborg
  • s. 8, Kulkran ved maskindepot i Struer (ca 1900)
  • s. 12, To kulkraner ved maskindepot i Padborg (1973)
  • s. 19, Kulkran ved maskindepot i Ålborg (1963)
  • s. 20, Tegning af DSB-kulkran i 1:87
  • s. 21, Kulkran ved maskindepot i Kalundborg (1968)
  • s. 25, Kulkran ved maskindepot i Ålborg (1963)

Dejligt billede af kulkran i Struer 1961 af Kai Mose Nielsen i bogen "På sporet af 60'erne", s. 16, Hans Gerner Christiansen og Jan Forslund.

 

Læs mere

DSBs undervisningsbog "Banernes bygning og udstyrelse".

Hæftet "Maskindepoter - I virkelighed og model", Lokomotivet, af Torben Andersen og Torben Bejerholm.

"Moderne jernbanestationer" af P.H. Bendtsen, 1950.

 

Tak til

Erik V. Pedersen

Per B. Pedersen

Georg Schmidt

Jan-Eddie Mathiasen

 

I model

Til sidst EpokeModellers nydelige DSB kulkran og vogn

ep8002_sep8003

 

 

 

 

 

 

 

Kulkransvognen findes i både en smalsporet udgave og i en normalsporet.

 

 

 

 

 

 

Jan 2011

Containerterminalen, Vasbygade

Containerterminalen set fra Vasbygade. 26 apr. 2009

Containerterminalen på Vasbygade i København tog sig af omlastning af containere og veksellad. Terminalen blev indviet den 23. september 1970. Uofficielt blev den dog allerede taget i brug den 13 juli 1970.

Eksplosiv containervækst

Containertransporten var i stærk fremdrift i slutningen af 60'erne og de hidtidige anlæg på Containeranlægget i Glostrup, samt krananlægget og side-loaderen på Københavns godsbanegård havde ebrug for aflastning. På godsbanegården havde man tidligere brugt en almindelige galgekran til containerløft - først med stropper og senere med et primitivt åg. En forlængelse i 1969 af sporene fra 110 m til 190 m gav kun et lille pusterum. Kapaciteten blev hurtigt opbrugt, da man i løbet af blot et år gik fra 100 containere pr. måned til 100 containere pr. dag.

Man havde stor tillid til at containertransporten ville rette op på den stagnerende godstransport. Der blev på dette tidspunkt oprettet flere containerterminaler rundt om i Danmark, bl.a. i Odense og Ålborg, - og i Århus blev containerterminalen indviet samme år (1970).

Området

DSB overtog allerede området ved godsbanegården i 1890. En stor del af arealet var oprindelig strand: Kalvebod Strand. På billeder fra 1911 kan man se, at vandet næsten gik helt ind til værkstedsområdet ved Otto Busses Vej og da havde man allerede fyldt en del af stranden op. Senere blev hele området fyldt op, så man bl.a. kunne udvide godsbanegården mod øst.

Samtidig med Containerterminalen ved Vasbygade blev det nye pakhus ved Kalvebod Brygge også taget i brug. Pakhuset blev bygget på arealet, hvor det gamle toldpakhus samt pakhusanlæg tidligere lå. Det gamle toldpakhus blev nedrevet i 1964. Ved bygning af det nye pakhus gav opfyldningen en del vanskeligheder, da undergrunden var meget ustabil og måtte piloteres.

 

AM_Vasby

Layout af containerterminalen

I østenden af terminalen var der opført en ekspeditions bygning med drive-in-ekspedition for lastbilerne. Lastbilchaufføren behøvede end ikke at stige ud af førerhuset. Bygningen rummede foruden DSB ledelsen af terminalen også lokaler for nogle af de store speditører samt toldvæsenet.

Billeder af ekspeditionsbygningen ses bl.a. på Steen´s Skinne Bårne Sider: Billeder af Kombiterminalen i Vasbygade, 22 feb 2005

Terminal layout

Klik her for stort billede af layoutet i nyt vindue.

Belægningen på containerterminalen bestod af SF-sten.

Den gamle kran. Bagved den nye. 26 apr. 2009

Under kranerne var der

  • 2 jernbanespor
  • 2 kørebaner for lastvogne (kørselsretning ind, ulige numre)
  • samt 2 henstillingsbaner

Derefter kom der yderligere

  • 2 kørebaner (kørselsretning ud)
  • 2 henstillingsbaner
  • 2 kørebaner (kørselsretning ind, lige numre)
  • og til sidst 2 jernbanespor

De sidste spor måtte således betjenes af side-loaderen. Nummerering af kørebaner og henstillingsbaner var foretaget med farvede SF sten. Som det kan ses af kortet på www.findvej.dk har man dog afveget fra denne struktur senere (25 apr. 2005) da man brugte terminalen midlertidigt som aflastning. På hver plads kunne der henstilles ca. 12 stk. 40 fods container (3 lag med 4 i hvert lag). Der var 32 henstillingspladser.

Der var mulighed for tilslutning til strøm for kølecontainere på specielle henstillingsbaner og der var radioforbindelse imellem kraner, mandskab på jorden og med ekspeditionsbygningen. Når en lastvogn ankom, kunne den hurtigt ekspederes i drive-in lugen, kran eller side-loader føreren blev orienteret om den ankomne vogn, og de kunne begge køre direkte til det angivne pladsnummer. En ekspedition var planlagt til ca. 5 min. Lastvognen behøvede ikke at holde ved udkørsel, med mindre den skulle fortoldes.

Entreprenører: Bl.a. Monberg & Thorsen A/S (fundament, belægning og betonarbejde) og Reska A/S (Elementbyggeri til ekspeditionsbygningen).

Etableringssum: 8 mio inkl. kraner og sporarbejde.

Den gamle kran

EVP.447.III.06.Indv.af_Containerterm.23.9.1970s

 

OldCranevasby_2Den gamle kran

 

 

 

 

 

Den gamle kran kunne løfte 35 t og den spændte over 2 jernbanespor, 2 kørebaner og 2 henstillingsbaner, ialt 22,5 m. Den kunne løfte 8 m i højde, dvs at den havde mulighed for at stable 3 containere i højden. Den kunne rotere en container 270°. Så vidt vides, blev kranen leveret af Hilgers i Tyskland.

Den blev betjent af en mand i svævekabinen, der bevægede sig under hoveddrageren. Strømtilførelsen foregik igennem et 125 m langt kabel, som blev oprullet på tromlen på kranens side. I 1970 havde kranen ikke den høje overbygning som på billedet. Den er først kommet på siden. Kranskinnerne var af den kraftige type VII (60 kg/m).

Der stod oprindelig "DSB containerterminal" på kranen, men DSB er siden blevet overmalet, som følge af strukturændringerne. Derfor staves containercentralen ikke med stort C på kranen.

 

Den nye kran

NewCranevasby_2Det var kun den gamle kran, som stod på terminalen fra starten. Allerede ved indvielsen havde man forberedt udvidelse til yderligere 2 kraner i forlængelse af de første spor, samt en kran over de nordlige spor.

Den nye 35 tons kran blev bygget af Aarhus Maskinfabrik (www.aarhus-maskinfabrik.dk) og leveret den 30 jan 1982. Denne kran har Heljan siden udgivet i model - dog i rød udgave. Den nye kran kørte på de samme skinner som den gamle, dvs. med et spænd på 22,5 m, men den var bredere, da den også havde en udlægger. Hvorfor man ikke valgte at placere den nye kran over de nordlige spor, kan man undre sig over. Muligvis for at kunne tømme én vognstamme hurtigere end flere vognstammer samtidig, eller fordi det var den billigste løsning med forventning om udvidelse over de nordlige spor senere. Energitilførelsen foregik ligeledes igennem et langt kabel, der blev oprullet på det store hjul, som man kan se på billederne.

Den nye kran

Den nye kran. AM logo.

 

Øvrige udstyr

På terminalen var der også tilknyttet en sideloader (en stor gaffeltruck der arbejde sideværts),  som også kunne løfte containerne på både lastbiler og jernbanevogne. Den kunne stable containerne i 2 lag.

Senere kom der også en nyere stacker til.

Lukning af terminalen

Container- og vekselladtrafikken blev flyttet til Tåstrup. Allerede da containerterminalen blev indviet i 1970, var man i gang med planerne om en nyt anlæg i Tåstrup til stykgods. Hvornår Tåstrup Kombiterminal begyndte at tage over, har jeg ikke kunne finde ud af.

Midlertidig anvendelse af containerterminalen

I Tåstrup kombiterminal blev der i 2001 udført knap 37.000 løft (ca. 400 - 500.000 tons). Dette steg til cirka 62.000 løftede enheder i 2004 (ca. 0,8 mio. tons), således at kapaciteten i kombiterminalen var ved at være opbrugt, og det blev derfor nødvendigt at flytte en del operationer tilbage til den gamle terminal i Vasbygade. Den heraf resulterende arbejdsdeling førte til, at specielt håndtering af løstrailere fra de nationale kombishuttlere gennemførtes i Tåstrup, mens håndteringen af containere i højere grad blev flyttet til Vasbygade. Dette var en nødløsning og man forventede også, at denne trafik blev flyttet retur til Høje Taastrup igen i løbet af sommeren 2005. Det blev den øjensynlig den 26. juni 2005.

Efter 2005 blev terminalen brugt som base for banevedligehold.

Igen i 2007 var der snak om at Tåstrup kombiterminal ville nå sin kapacitetsgrænse og i den forbindelse var der behov for at forlænge den eksisterende kranbane i Tåstrup med 250 meter og opsætning af endnu en kran. Her er en af de gamle fra Vasbygade blevet nævnt på nettet.

Fremtiden for containerterminalen

Svelleskruerne er skruet op. I baggrunden de to kraner.

Containerterminalområdet blev solgt til Metrocityringen i maj 2009 og man er nu ved at fjerne alle spor.

På området skal der i 2018 være opbygget et kontrol- og vedligeholdelsescenter for den nye metro bestående af kontrolcenter, værksteder, depot og opstillingsspor. Så helt skidt er det trods alt ikke. Der kommer igen skinner på området. Cityringen bliver et 15,5 km langt tunnelanlæg. Kun ved Vasbygade kommer den op i det fri. For at mindske riskikoen for stormflod skal arealet forhøjes med ca. 1 meter. Anlægget vil beskæftige op mod 300 ansatte og få et etageareal på ca. 30.000 m².

 

 

 

Skinnerne er fjernet.

Svellerne er taget op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bunke

 

Efterskrift:

Kranerne blev nedtaget med mobilkraner den 1-2 juni 2009. De blev skruet fra hinanden, så måske de genopstår et andet sted. 

Efter sigende skulle den nye containerkran fra Aarhus Maskinfabrik være solgt til Ralf Teichmann GmbH i Essen. Andre rygter siger, at de blev skrottet.

Har du billeder fra demontagen eller ved du, hvad der er sket med den gamle kran, er jeg meget interesseret i at høre fra dig. Eller måske er der nogen der kommer forbi Essen :-)

Heldigvis fik marrix, sporskiftet taget disse billeder efter demontagen, men før borttransporten.

Hjul og løbekat

Demontage

Løbekat

 

 

 

 

 

 

 

Overliggerne

Overligger

Overligger2

 

 

 

 

 

 

 

Styrehus og griber

Styrehus

Griber

 

 

 

 

 

 

 

Tak til Martin (marrix) for billederne.

... Hermed farvel til containerterminalen ...

Slut på en epoke

En epoke er slut!

 

 


Epilog

Den 18. marts 2010 var jeg forbi området for at se, hvordan det stod til. På selve Kombiterminalen var der ikke sket det store, andet end at den var helt ryddet. Kun den gamle belægningen var tilbage og lidt affaldscontainere.

 

IMG_7762

 

IMG_7766

IMG_7770

 

 

 

 

 

 

 

 

IMG_7778IMG_7779

Ude ved Vasbygade er man derimod længere. Cityringen er på vej.

 


Et før (1970) og et nu billede (2010) af Containerterminalen

EVP.447.IV.03.Indv.af_Containerterm.23.9.1970sIMG_7765_h230

 


Links og referencer:

Erik V. Pedersen: Gb - det sydvestlige hjørne (bl.a. om Containerterminalen)

GM-nyt.dk: Billede af kraner samt MZ'ere 2006 af Jens Jensen

www.mj-blog.dk: Containerterminal fra Heljan II: Forbilledet (juli 2007)

www.mj-blog.dk: Containerterminal fra Heljan III: Det globale containersystem

Ingeniøren: Cityring overtager området

myldretid.dk: Metroen køber containerterminal

Ingeniøren: Metrocityringen får eget kontrolcenter på Kalvebod Brygge

Indvielse af gods- og containerterminalen på Københavns godsbanegård 23. september 1970 / udgivet af Generaldirektoratet for Statsbanerne

. - 1970. - 32 sider : ill.

Banen 95: s 127: Forbilledet som inspiration (for Heljan Container kran)

Oversigt over Heljans containerkran på www.my1287.dk


 

Containerkranen fra Heljan

Heljan kran

Heljan 89001

Containerterminalsættet indeholder:

1 x Portalkran (Gantry) med løbekat og hejsemaskineri (hoist)
1 x Controlbox
2 x Containere
1 x Grundpladesæt (33x57cm) med indbyggede kranspor
2 x HO skiner á 22,6cm
8 x skinnelasker, 16 skruer, 4 samledele
1 x Manual

 

www.mj-blog.dk:

Containerterminal fra Heljan I: Det første indtryk

Containerterminal fra Heljan IV: Teknikken.

 

Falsterbanen: (ikke længere aktiv)

Beskrivelse af Heljan containercentral: http://www.falsterbanen.dk/container%20terminalen.html (ikke længere aktiv)

(Denne kran står nu hjemme hos mig :-)

Heljans Containerterminal på Falsterbanen.Video af containercentralen og wdp kan nu ses på My 1 2 87.dk. (71 MB - STOR!, 4:36, wmv)

Tak til Peter, Falsterbanen.

 

Fanellis

The Heljan Container Crane

 

Sporskiftet:

Nedenstående links er desværre blevet døde efter nyt layout på Sporskiftet.dk.

"Heljans Containerkran"

"heljan Containerterminal"

"MAERSK containere" (og billeder af Heljan containerkran)

"Heljans containerkran"

"Problem med Container terminal"

"Containerterminal"

"Sporplan til Heljans Containerterminal"

 

Youtube:

"Container Crane (Heljan kran)"

"Heljan Container Crane"

"Heljan Container Terminal"

"Heljan Container Terminal"

"Heljan small Container Terminal"

"Nurnberg Toy Fair-Heljan Mobile Crane"

"Operating Heljan Container Terminal - Brampton Train Show"

 

Banen:

Nr 93, 2006, s. 4-6: Årets sensation

Nr. 95, 2006, s. 20-25: Det store løft

 

Heljan:

Heljan containerkran trouble shooting (pdf 1.3 MB)

Heljan kran3Heljan kran2

 

 

 

Læs også om forbilledet: Containerterminalen på Vasbygade

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico