Big Boy i Danmark
Det er de færreste der i dag ved, at et af verdens største damplokomotiver har kørt i Danmark. Det skete i forbindelse med at DSB i begyndelsen af 1950’erne overvejede at købe brugte lokomotiver i USA. Nu kan togentusiaster genskabe den historiske situation takket være en ny model fra APN Production.
* * *
Baggrunden for den bemærkelsesværdige historie var, at DSB i de første efterkrigsår havde et stort underskud af trækkraft og et lige så stort behov for at spare penge. Derfor var man på udkig efter billige, brugte lokomotiver rundt om i verden. Indkøbet af brugte lokomotiver i Belgien er velkendt. Det blev til de store godstogsmaskiner med litra N. Mindre kendt er det, at man også tog kontakt til amerikanske Union Pacific. Amerikansk jernbanemateriel i Danmark er ikke så sjældent, som man måske skulle tro, f.eks. var en del af D-maskinerne bygget af Baldwin Locomotive Works i Pennsylvania, mens MY-lokomotiverne, der også var i søgelyset i denne periode, jo havde amerikansk ophav i form af EMD under General Motors.
DSB havde især brug for lokomotiver, der kunne klare de tunge godstog i 2. distrikt. E-maskinerne måtte trække 1.000 tons, mens den største tilladte togvægt for N-maskinerne var sat til 1.200 tons. Transporterne af brunkul fra Midtjylland til kraftværkerne i Århus og Esbjerg og den sæsonvise transport af sukkerroer til Tyskland var imidlertid opgaver, der gav anledning til ønsker om et endnu kraftigere lokomotiv. Sådan et fandtes hos Union Pacific, nemlig det legendariske Big Boy lokomotiv. Dette lokomotiv trak rutinemæssigt tog på 6.000 tons over stigninger der sagtens kunne måle sig med de største i Danmark.
Efter forhandlinger i løbet 1952 indgik DSB og Union Pacific en aftale om udlån et Big Boy lokomotiv til prøvekørsler i Danmark. Union Pacific var i færd med at indføre dieseldrift og var interesseret i at afhænde sine damplokomotiver og så derfor en mulig aftager i DSB.
Det udvalgte prøvelokomotiv havde driftsnummer 4025 og var et af den anden serie Big Boys, bygget i 1944. Efter et kort stop hos lokomotivets producent ALCO i New York blev prøvelokomotivet udskibet til Danmark, hvor det ankom i marts 1953. Eftersom det var meningen at lokomotivet i givet fald skulle gøre tjeneste i 2. distrikt blev det sendt til klargøring på Centralværkstedet i Aarhus. Her blev lokomotivet bl.a. udstyret med det karakteristiske rødhvide skorstensbånd samt et prøvelitra. Den 1. april 1953 – altså i dag for præcis 65 år siden var lokomotivet klar til den første prøvekørsel.
De næste to uger gennemgik lokomotivet et omfattende testprogram. Kraftmæssigt overgik Big Boy alt andet, der var set hos DSB. Prøvevognen målte hastigheder op til 120 km/t syd for Aarhus og på en strækning mellem Horsens og Skanderborg måltes en kraftudvikling svarende til 4.500 hestekræfter – ligeså meget som tre MY-lokomotiver! Ud over kraftoverskuddet var prøveholdet især imponeret over at Big Boy ikke krævede fyrbøder, sådan som de danske damplokomotiver gjorde det. I stedet blev kullene ført ind i fyrkassen automatisk gennem en såkaldt stokeranordning. Big Boy kunne desuden køres på kul af relativ ringe kvalitet, hvilket også blev regnet som et stort plus af DSB.
Efter prøvekørslen blev lokomotivet igen ført til CvK Aarhus og tilbageført til sin oprindelige skikkelse og derefter sendt retur til USA.
Hvorfor blev det aldrig til mere? Det var der flere grunde til. For det første var der prisen, der af UP blev sat til USD 100.000 svarende til næsten DKK 700.000 i datidens kroner. Prisen havde oprindeligt været USD 265.174 pr. stk. Det skal sammenlignes med prisen på de brugte N-maskiner fra Belgien 120.000 kr. En nybygget E-maskine hos Frichs under krigen 416.350,- kr., mens de første MY’er i 1954 kostede hele 1,8 mio. kr. Men lokomotiverne ville skulle betales i amerikanske dollars, og dem var der mangel på i Danmark i 1950’erne. DSB måtte via Ministeriet for Offentlige Arbejder ansøge Vareforsyningen og Valutacentralen om tilladelse til at købe de nye lokomotiver, og her var der bekymrede miner. Den afgørende grund var dog nok, at det såkaldte ”Traktionsudvalg” under Akademiet for de Tekniske Videnskaber var blevet nedsat i 1951. Selvom udvalget ikke var færdigt stod det klart, at udvalget ville anbefale at gå bort fra damp og i stedet indfører el eller dieseldrift. DSB havde jo også allerede kig på diesellokomotiver fra USA, det der senere skulle blive til MY.
Derfor sejlede Big Boy stille hjem til USA og ud af de fleste danskeres bevidsthed. Efter hjemkomsten til USA blev prøvelokomotivet genindsat i tjenesten frem til 1959, hvorefter det overgik til reserven. Det blev holdt driftsklar ved depotet i Green River, Wyoming, frem til september 1962.
Modellen
Men nu skal Big Boy’s danske eventyr ud af glemslen. APN Productions, der tidligere har gjort sig bemærket med modellen af IC4 og den særlige MY 1287 med det kombinerede Frichs/NOHAB-design lancerer nu Big Boy i dansk aftapning. Modellen er i handlen fra i dag 1. april 2018.
A.P. Nielsen fra APN har i forbindelse med præsentationen af den nye model bl.a. udtalt: ”Med udsendelsen af ”Big Boy” i DSB-udførelse håber vi at kunne tilfredsstille et længe næret ønske hos danske modeljernbaneentusiaster om at kunne sætte noget virkeligt stort på skinnerne. De fleste danske damplokomotiver var noget småtteri, når vi sammenligner med, hvad der kørte i udlandet.”
Modellen er fremstillet sådan som den ville have fremstået i DSB-udførelse. Lokomotivet er først og fremmest udstyret med det karakteristiske danske skorstensbånd. Det har også fået gråt tag på førerhuset, men er ellers holdt i sort bemaling uden stafferinger, som f.eks. N-maskinerne heller aldrig fik.
Lokomotiverne ville hos DSB have fået litra U. Dels var det det litra man var kommet til efter T-maskinerne, dels var det et kip med kasketten til UP – Union Pacific. Nummerrækken ville have været 101-110, der netop var blevet ledig ved hensættelse af ældre lokomotiver af litra NF og N(II) i 1950. Det var internt i DSB meget almindeligt at give lokomotivtyperne øgenavne – litra D var en ”Dagmar” og litra N en ”Nikolaj” – så litra U var måske blev en ”Ulla”. Det er selvfølgelig også muligt, at øgenavnet ”Big Boy” ville have holdt ved i Danmark.
Det forventes at modellen kommer i både en 2 skinne og en 3 skinne udgave. Krav til mindste kurveradius er ved redaktionens slut endnu ikke kendt. Et gavesæt i form af en Big Boy med tre Q-vogne er under overvejelse.
