Nyt anlæg - ny trend

Endelig er jeg kommet videre med mit anlæg, og dét i en ny retning.

Efter nu i snart 2 år, intet at have fået lavet på mit anlæg, blev beslutningen taget.
Et ny anlæg med en anden tankegang, ... som måske bliver en trendsetter. Et anlæg ... hvor man kan føle fremgang i udviklingen, og som sætter fantasien i spil. Inspirationen fik jeg fra andre modeljernbanebyggere, som længe havde snakket om denne type modeljernbane uden at gøre noget ved det.

Tidligere har jeg nok set mig selv mest som byggertypen og ikke forventet at bruge tid på lange køreaftener. Det er omvendt nu. Det er kørslen, der er i fokus, og så må omgivelserne komme bagefter.

Baggrunden

Anlæggets baggrund ville jeg oprindelig have malet i blå nuancher, evt. med antydning af terræn og fjerne bygninger i horisonten, MEN med en ensfarvet baggrund i kraftige farver, træder kontrasten til det kørende materiel bedre frem. Jeg tror den bliver rød, eller måske lidt lysere i pink.

En skov af muligheder

Hvorfor bruge lang tid selv på at få det til at se realistisk ud, når man kan købe sig til det meste, f.eks. billige træer?
På mit nye anlæg bliver der en kæmpe skov af de billigste plastiktræer jeg kan finde. Det bliver som en kæmpe kunstskulptur. Desværre går erfaringerne fra Reiners kursus så tabt, men tænk på al den tid jeg får til overs, når jeg ikke skal lave flere hundrede træer i hånden.

Byen

Mange byer har lige gader (se blot på New York og Fredericia). Erikshavn får snorlige veje, og de kan købes i lange baner. Det er også meget nemmere. I første omgang har jeg blot malet dem direkte på med sort maling og fastsat kridhvide klistermærker som midterstriber. Det ser flot ud.

Kontrast er noget, der går igen overalt. Alle plastikdele (huse, figurer og toge) er fint rengjorte og det skinner på bedste vis. Inden længe skal jeg også i gang med at lave moduler, hvor overgangene har så stor kontrast som mulig.

Underlaget

Min erfaring med udskæring af krydsfiner er, at det er tidskrævende. Jeg har nu købt en spånplade, som er et perfekt underlag. Alene det at lægge og fastskrue skinnerne er jeg nået langt med. Nogle siger, at det støjer med fastskruede skinner uden underlag, men hvad gør det, når man alligevel blot kan skrue højere op for lyden i lokomotivet, når det kommer bulrende forbi.

Buldrende kommer det - for der skal være fart over modeljernbanen. Et damplokomotiv, der snegler sig afsted, er jo ikke sjovt. Nej det er sømmet i bund og så derud af. Det er fart, vi vil ha'. Det fan.. uhyggeligt du. Dog må farten nedsættes en del steder, for jeg har indset, at hvis der skal køres meget, så må der også mange skinnemeter til. Derfor er der nu indkøbt dobbelt så mange skinner end planlagt og dertil en del radius 1 kurvestykker, så de alle kan presses ind på pladen. Alle skiftespor er ligeledes valgt så korte som mulige. Mon ikke jeg kan få solgt nogle af mine gamle lange Tillig sporskifter.

Simplere og nemmere

Styringen er også blevet simplere. Der er mange afsnit, hvor strømmen kan afbrydes lige før signalerne. Det giver dog nogle kedelige ryk i togstammen, men bare de ikke ryger af sporet, så er det jo ok. Faktisk har jeg eksperimenteret med den nye skinnelak, som netop skulle modvirke afsporinger.

Jeg har også overvejet, om jeg har valgt de forkerte skinner. Måske jeg skulle gå tilbage til de M-skinner, som jeg havde som barn. Så slipper jeg også for at lægge ballast selv. Tillig kan jeg genbruge inde i tunellerne, for tunneller skal jeg have mange af. Jeg elsker ost, så for min skyld må det gerne ligne en sweitzerost.

Græs og omgivelser

Der skal være plads til fantasien. Græsarealerne på spånpladen er med grov indfarvet savsmuld, eller med færdigkøbte græsmåtter i ensfarvet look. Jeg har eksperimenteret med mange nuancher - hver på sit areal. Det giver nogle interessante impressionistiske indtryk og sætter fantasien i gang. I det ene hjørne var der plads til en rask lille krig (men der er ikke meget at gemme sig bagved på den flade spånplade. Specielt ikke for Tyrannosaurus Rex der også er på spil), og i det modsatte hjørne løber Olsenbanen væk efterfulgt af 5 tyske politibiler henover en nudiststrand med utallige bevægelige og uartige Viessmannfigurer.

Det rullende materiel

Da den gamle tankegang nu er vendt, er der også frit spil mht. det rullende materiel. I de sidste måneder er der indkøbt alverdens nationaliteter af lokomotiver og vogne, og nu behøver man heller ikke tænke på det snærende bånd, der hedder epoker. En lang række af rystevogne bag et IC3-togsæt ser faktisk ikke helt tosset ud, specielt ikke hvis man indsætter et par farverige Märklin reklamevogne imellem. Her er der nittetællerfri zone.

Kreativitet

NU er det KREATIVITETEN, der har min fokus. Den nye trend er, som at se et akvarium med en plastikdykker i. Et akvarium har man jo heller ikke for at nyde planterne og fiskene. Nej, så hellere et vrag med en lurende haj i. Der skal være action og spænding tilstede - og kapauuw.

Således ser jeg frem til den kommende DMJU udstilling for at finde ny inspiration. Førhen fandt jeg stor fornøjelse i de udstillingsanlæg som havde fint anlagt græsskråninger med naturtro udseende. Hvordan har jeg dog kunne glæde mig over den slags?

Meeen, selvom omgivelserne nu er sekundære, så skal der være lidt for øjet. Måske bliver der på udstillingen råd til indkøb af nyt, måske en vulkan - nok i miniformat.

1. april 2016