Bygninger |
|
||
|
|||
Helix
|
|||
Min anden helix | Min tredie helix | ||
Koblinger
|
|||
Koblinger | Software (trackplanners) | ||
Artiklerne er ofte bygget op omkring
Fordelen ved denne opbygning er, at man således får en basal viden om emnet, en oversigt over de muligheder der er indenfor emnet og ikke mindste, en beskrivelse af alle de erfaringer som andre har med emnet.
Hvis det er et emne, der er skala relateret og intet andet er nævnt, så er referencen 1:87. Er du citeret og ønsker det fjernet, så send en mail og det vil straks blive fjernet. |
I weekenden 26. - 27. nov 2011 var der modelmesse i Stoholm ved Viborg, og søndag gik turen fra Odense op gennem Jylland med tre forventningsfulde ungersvende i bilen - nå ja, måske ikke helt så unge længere.
K maskinen havde desværre lige havde været en tur på gulvet, og Finn var ked af at den hang lidt med næbet. Den måtte gerne køre rundt på min bane, men håndværk koster desværre.
I den billige ende kunne man til gengæld finde en MZ eller en MT. Messepris: Toskinne: kr. 995. Treskinne: kr. 1195.
Ligesom i Køge kunne man hos Witzel samle sig et fint lille vaskehus, som man efterfølgende kunne få med hjem.
Som altid måtte jeg bruge lidt ekstra tid hos Freja. Der er mange må nips at se på. Her fik jeg købt et ophæng til min -allerede indkøbte- færgegalge, samt et stk. vingehjul til samme.
En nyhed fra Freja var små røde sporstoppere. Man skal ikke lade sig forvirre af konflikten imellem sporstop og læsseprofil så tæt på hinanden. Illusion af virkelighed er vist på ingen måde tiltænkt ;-)
Til jernbaneoverskæringen kan man få lys- og lydstyring fra "anerkendt dansk leverandør" (red).
Hos Vejlesen var der også elektronik på bordet. En ny MJ-soundrecorder der kan indeholde 4 lyde, som bliver afspillet ved ringetryk eller ved andet ekstern trigsignal. Printet indeholder mikrofon, så man selv kan tage ud i landskabet og hente sine egne unikke lyde.
En anden nyhed var en bil med pressening samt en redningsbåd - ligeledes med pressening.
Hos Hobbykæden kunne man også finde en glasmontre fra Heljan (og det var så Heljans bidrag på messen).
Der var flere prototyper på Triangler, samt af litra CM.
Der var kun få kørende anlæg, men Grenaa-banen var en af dem.
Niceled viste hvad man kan få ud af belysning på modeljernbaneanlægget. Lys skaber liv.
Så kom turen til hal 2. Her kunne man bl.a. finde
Spor 1 Trekanten havde de store tog med. Jeg savner nu noget landskab. Det ville gøre sig meget bedre til de flotte tog.
Hos Felderbanen kunne man også opleve en lille cyklist i skala N med lys i lygten. Billedet heraf blev desværre ikke til noget.
De næste generationer skal der pusles om. Det sørgede Hos Dortea bl.a. for med Märklin My world ICE startsæt til børn fra 3 år. Messetilbud kr. 369. Billigt og robust. Man begynder allerede at glæde sig til at få børnebørn, men her ville et godstog nok give mere legeværdi ... der går jo nok også 10 -15 år endnu.
Asmark Models havde de store tog med - og de blev "svinet" flot til.
DrejeSKIVEn havde bl.a. Faller car system kørende rundt på anlægget.
En velfornøjet Per.
Bedford i massevis. Både i model og som bogemne (mon ikke man er lidt påvirket af Sundborg MJ's omtale heraf). Desuden Premieris og Brugsen varevogn.
En ny ølvogn skulle være på vej.
Hos "Mariager remisekomité" fandt mine medrejsende nogle gamle DSB skilte til udsmykning ved modeljernbanen.
Det var gamle kendinge fra hobby trade der var i glasmontrene og standen var lidt tam. Dog havde de prototypen af F-maskinen med og den ser meget lovende ud.
Fotokonkurrence
DMJU havde desuden et lille diorama med som PR for den kommende dioramakonkurrence på DMJU udstillingen ved Kolding den 14. - 15. april i Bramdrupdam-hallerne ved Kolding. Den udstilling ser vi frem til.
Desuden deltog: Wengo Modelbiler, Roco/Fleischmann, Heki, Skinne bøger, Saxøe, OKT, SV Hobby, DWA Hobby, Drejeskiven, Danske Modelbyggere og Tims Modeltog.
Det var en ganske udmærket messe, som dog havde vægten lagt på forhandlere. Flere kørende anlæg er jo altid ønskværdigt. Dejligt med albuerum. Vi havde en rigtig god tur, og hjemover blev vejen desuden lagt forbi flere jernbanerelaterede steder. På Vejlefjordbroen var det denne gang ikke en campingvogn, men en lastvogn der lå væltet - igen i modsatte vejbane.
Tak til Niels (Niels-modeltog) og John (Railorama) for rigtig godt selskab. Jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal afsted.
Danskmodeltog.dk: Modeltogsmesse i Stoholm
SvjMjk: Reportage fra Modelmessen set af en udstiller.
29. nov. 2011
Nogle af de første billeder jeg så af Tølløse remise fik jeg tilsendt i 2009. De var taget af Martin Høj Dahl. Dengang var det ikke remisen, der var i fokus, men det tilhørende vandtårn (se mere under Danske vandtårne og vandkraner). I denne artikel vil vi se nærmere på selve remisen. Først de omtalte billeder:
Den 14. august 2011 fik jeg mulighed for selv at besøge Tølløse remise, men desværre i regnvejr.
Det var ved at være sidste udkald for et besøg ... for kun 3 måneder efter var remisen væk - nedrevet helt i løbet af et par dage.
Jeg har været tæt på at skrive denne artikel i nutid, for jeg har svært ved at forliges med, at remisen ikke længere eksisterer.
110 år gammel blev den.
Et enkelt billede bliver vi nok nødt til at bringe af den sidste sørgelige aktivitet:
Nedrivningen skete efter en længere kamp om dens eksistens.
En lille gruppe borgere fra Tølløse stiftede foreningen "Tølløse remise" i 2008, men i 2010 måtte man indse, at tiden var løbet fra projektet, og at opbakning var svær at finde blandt lokalbefolkning og kommune. Hvis remisen igen skulle gøres brugbar, skulle der skaffes mange penge - men hvilket fantastisk forsamlingshus ville det dog ikke have været!
Selvom projektet ikke blev til noget, så kom der dette dejlige hæfte ud af det Remisen Tølløse. En bygning som forsvandt ...
Remisen blev bygget i 1901 i forbindelse med Høng-Tølløse Jernbanens tilblivelse.
I Tølløse lå drejeskiven ikke foran remisen, men derimod oppe ved stationen. Ved remisen havde man i stedet en række sporskifter, så lokomotiverne kunne gelejdes pænt på plads bag portene.
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='8'|centerlat='55.60199'|centerlon='11.847901'|lat='55.609199'|lon='11.777901'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Tølløse remise'} Interaktivt kort |
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='16'|centerlat='55.610699'|centerlon='11.776401'|lat='55.60935'|lon='11.77792'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Tølløse remise'} Øv. tv: Tølløse stationen. Ned. th: Tølløse remise |
Efter bl.a. en kraftig storm i 2005 var der fare for nedstyrtning, så jeg fik brug for zoomfunktionen, da der skulle tages billeder.
I 1943 udvidede man remisen bagud, da tørvetransporterne gav øget trafik på banen, og mere plads var derfor påkrævet. Konstruktionen af denne tilbygning var ikke så kraftig som den oprindelige, og knopskydningen svækkede samtidig delene fra 1901. Hele 1943 afdelingen var nu styrtet sammen, og på billederne ses det som en kæmpe åbning i baggrunden.
Da jeg besøgte remisen var der heldigvis helt vindstille, og forsigtigt kiggede jeg ind i diverse rum.
I gamle dage stod der sandsynligvis en kakkelovn her, som kunne holde vandet i cisternen frostfrit. Skorstenen kan ses på gamle fotos.
Herefter gik turen udenfor igen. Foran remisen lå tidligere kulgården - ca. der hvor man på billedet herunder ser svellekontruktionen.
Dernæst gik turen videre til bagsiden - til de sørgelige rester af 1943 bygningen.
Her finder man også kasserne til tørring af bremsesand.
Signalet er endegyldigt gået på stop for Tølløse remise.
Svend Åge Jørgensen, Marina Wijngaard og Martin Høj Dahl.
DR.dk: Remisen Tølløse på DR (4:40)
Nov. 2011
Dette sweitziske togsæt bliver ofte blot kaldt ICN. Betegnelse (IC-Neigezug) bruges også i SBB's køreplan. Togsættet er et "tilting train" (Neigezug) - altså et "krænge-tog", ligesom f.eks. det svenske X2000 - omtalt tidligere her på siden. Togsættet ligger meget roligt i sporet, og selvom man mærker tiltfunktionen, så virker det ikke generende. Toget har en max-hastighed på 200 km/t, men så højt når det dog ikke op (på de normale strækninger).
Togsættet er udviklet i et samarbejde mellem Bombardier, SBB-CFF-FSS og Alstrom, og det er designet af det italienske firma Pininfarina. Der er leveret 308 sæt til SBB-CFF-FSS i årene 1999 til 2005. Ofte sættes togsættene sammen to og to.
Alle togsæt har navne efter kendte sweitziske personligheder.
Hvert af de 188,5 meter lange elektriske togsæt består af syv vogne. De to forreste vogne (med 2 motorer hver) er 2. klasse, i midten finder vi de to 1. klasses vogne samt spisevogn og sættet afsluttes med endnu to 2. klasses vogne (også med 2 motorer hver).
Hjulfølge bliver derved: (1A)(A1) + (1A)(A1) + 2'2' + 2'2' + 2'2' + (1A)(A1) + (1A)(A1). Toget kører på 15.000 V.
Togsættet findes også i model.
Det er fra Roco og i skala H0:
Nr. 69154, RABDe 500 007 "Albert Einstein", men kun i en 5-vogns udgave (hvilket dog giver en længde på 1540 mm). Et dobbelt 7-vognsæt, som det ofte ses i virkeligheden, ville således ende op i over 4 meter!
Wikipedia.org: SBB-CFF-FFS RABDe 500
Bombardier: ICN Tilting Train
Flickriver.com: SBB RABDe 500 (ICN, Neigezug)
Railpictures.net: RABDe 500
Google søgning: RABDe 500
Rail.li: RABDe 500 (ICN)
Finnmoller.dk: SBB ICN (RABDE 500)
Trainspo.com: SBB class RABDe 500
Vagonweb.cz: SBB CFF FFS RABDe 500 med bl.a. interiørbilleder
YouTube/windowsITube: SBB RABDe 500 ICN
YouTube/ASOLTEC: Parallelfahrt ICN
SBB-CFF-FFS Tysk: SBB, Schweizerische BundesBahnen Fransk: CFF, Chemins de Fer Fédéraux suisses Italian: FFS, Ferrovie Federali Svizzere |
- også kaldet "KKKK" - eller "De fire K'er" - eller blot "4K"
Mere kendt i dag er nok navne som 4K-Beton og 4K-Byggemarked, eller evt. 4K-Sild og 4K-Olie. De fire K'er var meget mere end kul & koks, men lad os tage det fra en ende af:
I 1909 blev "Københavns Kul & Koks Kompagni" stiftet af den kun 24 årige Albert Jensen.
Trods hans unge alder havde Albert Jensen været vidt omkring, før han grundlage sin virksomhed. Han begyndte indenfor shipping i Rødby havn, blev sømand og drog til søs, og kom senere vidt omkring - igen på shippingkontorer - til hele verden. Han endte i Amerika, hvor han solgte kul fra en hestevogn på gaden i New York, blev marinesoldat, og til sidst - sammen med broderen - opsatte han tapet for folk, men han vendte til sidst hjem til Danmark, hvor han i 1907 stiftede eget rederi "Albert Jensens Rederiforening" og dernæst i 1909: "Københavns Kul & Koks Kompagni".
Firmaets første lokaler lå i et baglokale i Fredericiagade 13 i København. En kulplads blev etableret på Islands Brygge (ved Sturlasgade) og dengang var der ingen naboer - kun plads, og markerne som nabo. Her blev siloerne og den første kran rejst på den lejede plads. Senere blev der bygget en kontorbygning ved pladsen, og den måtte udvides flere gange. Det gik stærkt. Efter kort tid havde Albert Jensen mange skibe i søen, som bl.a. sejlede til Staterne. En dansk besætning på 160 mand var i hans brød.
Den nye forretning var ikke populær blandt de eksisterende kulimportører, som primært fik deres leverancer fra England, og de gjorde deres til for at vanskeliggøre KKKKs handel i det engelske. Derfor påbegyndte Albert Jensen kultransporter fra Tyskland, hvor han blev gode venner med det store firma Hugo Stinnes. Stinnes Jr. skulle senere vise sig at blive en vigtig brik i KKKK's historie.
Der var opture og nedture, og efter en hård tid overtog føromtalte Stinnes firmaet økonomisk. Der var et tæt samarbejde mellem de to mænd, og det endte også med, at to af Albert Jensens døtre giftede sig ind i Stinnes-familien - bl.a. med Stinnes Jr. selv. I 1935 var aktiekapitalen 1 mio. kr. og man havde bl.a. også fået binavnet Midtjysk Kulkompagni.
Om det var de tyske forbindelser, der gjorde, at firmaet blev beskyldt for at medvirke på besættelsesdagen den 9. april 1940 vides ikke, men det var dog lutter rygter. Albert Jensen brød sig antageligt ikke om den nye situation og forsøgte også at tage til Staterne med familien, men krydstogtskibet blev opbragt af den engelske flåde, og familien blev sendt hjem. Albert Jensens rederi havde 4-5 skibe i Amerika, så han var forståelig nok bekymrede for deres skæbne.
At firmaet kom i klemme p.g.a. de tyske forbindelser, er der ingen tvivl om. Det var stadig tyskejet af Stinnes, Albert Jensens døtre var tyskgifte og hans bror Holger var nazist, så det var heller ikke nemt at arbejde i KKKK som dansker. Mange blandt personalet havde en anden holdning end deres ejer, og de var "syge", hvis der kom fint tysk besøg. Nogle af KKKK's lastbiler indgik faktisk i diverse frihedskæmper-aktioner.
Albert Jensen døde den 3. juni 1941 - kun 56 år gammel. Der skulle i dag findes et mausolæum for ham på Vestre Kirkegård. Han var igennem alle årene et meget vellidt menneske i firmaet. Broderen Holger Jensen blev direktør efter broderens død og frem til 1945, hvorefter han meget hurtigt forsvandt fra firmaet, men han betegnes ligeledes, som en meget behagelig mand, men knap så kompetent. I det hele taget erindrer alle gamle medarbejdere firmaet, som havende en meget human og god personalepolitik, omend der var et stort skel mellem ledelsen og arbejderne.
Efter krigen var KKKK ved at blive konfiskeret af den danske stat, da man regnede med, at det var tyskejet, men da Stinnes-koncernen i 1924 var kommet i økonomiske vanskeligheder havde Stinnes Jr. pantsat sine aktier til et amerikansk firma, så faktisk var KKKK amerikansk ejet igennem hele besættelsen. Til sidst blev det afgjort at KKKK var et datterselskab af det amerikanske selskab ... Stinnes Corporation i New York!!
Kulsalget dalede og man dannede et fællesskab "Kulalliancen" med bl.a. D.F.K. - D.D.K, men til sidst trak man sig helt ud af denne branche sidst i 60'erne.
Allerede omkring 1940 havde man opkøbt benzinfirmaerne "Stjerne-Benzin" og Nordisk Tanklager" og det blev til 4K-Olie. Det var dog først i 1950'erne, at der kom mere gang i denne forretning. Man opkøbte flere selskaber - bl.a. Rafallo Oil på Lolland-Falster og Aalborg Olie- og Benzin Kompagni.
Man havde filial i Fredericia, hvor tankskibene lagde til og fyldte det automatiske udleveringsanlæg op.
Det kneb dog med at håndtere den voksende benzinforretning, og de logistikkrav det stillede. I 1957 solgte man benzinforretningen "De forenede Benzinimportører" til Mobil Oil i USA, og koncentrerede sig herefter om olieprodukterne.
Helt slap man dog ikke benzinen, da man bl.a. hjalp JET-benzin med at komme ind på det danske marked i 1983.
Der var importlagre for olie i både Fredericia, Ålborg og København, og 4K var på et tidspunkt Danmarks største uafhængige distributør af brændselsolie, og man ejede bl.a. 80 tankvogne. Salg af oliefyr blev også en del af indtægtskilderne.
Således gik det godt, indtil man kom til oliekrisen i 1973. Her led firmaet kæmpe tab, og det endte med, at man næsten forærede resterne til Texaco. Først i 1989 blev smøreolien dog solgt til Q8. Det var i forbindelse med at Stinnes-koncernen var blevet trængt, og man frasolgte alle de perifere forretninger.
Selvom firmaets vigtigste indtægt i begyndelsen kom fra kul, så blev det i lige så høj grad en anden forretning - 4K-Sild - der gjorde firmaets navn kendt. Overalt i København var navnet 4K-Sild kendt, på samme måde som vi forbinder Glyngøre med Glyngøre Sild. Utroligt, for hvis man i dag søger på nettet efter "4K Sild" eller "KKKK Sild", så er det eneste man rammer en forside på en 23 siders opskriftsbog fra K.K.K.K. Sild.
Albert Jensen holdt i det hele taget meget af Skagen. Her havde han også 10 kuttere liggende, og samme sted købte han en fiskekonservesfabrik. I København startede han en sildefabrik - som først lå i Nyhavn - senere på Tingvej på Amager. Silden var også gode "frynsegoder" for varmemestrene i de ejendomme, som KKKK leverede kul til. Til jul fik de en kurv med forskellige sild og en flaske snaps.
4K-Sild blev opkøbt af Beauvais, og så var det slut - 4K Sild blev nedlagt.
I 1967 overvejede man, hvad man kunne bruge de gamle kulpladser til. Firmaet havde allerede både kraner, siloer og store arealer, så salg af sten og grus blev det første skridt mod et andet marked, men hurtigt blev varen til beton. Know-how'en fik man ved at købe en betonfabrik i Herfølge.
Til Storebæltsforbindelsen blev der i 1990'erne anvendt 400.000 tons beton til de 61.978 betonforingsringe som skabte tunnellen. Leverandøren var Storebæltbeton I/S, som bestod af Unicon og 4K-Beton. I alt leverede Storebæltbeton I/S 380.000 m3 beton og mørtel til tunnelforbindelsen.
Øresundsbroen fik også stor glæde af firmaets ekspertise.
I 1995 havde 4K Beton udvidet produktionen til ialt 18 betonfabrikker fordelt over hele Danmark.
Det første 4K byggemarked så dagens lys i 1982 i Gladsaxe. Dernæst kom Roskilde til i 1985, Ballerup i 1987, og i 1988 var det Fyns tur med et i Odense og et i Svendborg. De sidste kom i 1989 i Ålborg og Albertslund. I 1990 afviklede man 4K byggemarkederne, hvoraf en del blev overtaget af Silvan. Man havde dog fortsat en andel i Silvan-4K A/S.
Foruden ovenstående produkter har firmaet også solgt landbrugsmaskiner, tørv og brunkul (under besættelsen som 4K-Entreprise), fiskekonserves, flaskehylstre til spritfabrikkerne, sygeplejeartikler (det svenske datterselskab Dan Carlson & Co) halmbånd til støbekerner, bygning af parcelhuse, gulerødder, petroleum, støberibånd og kemikalier (4K-Kemi). Albert Jensen var også med til at tage initiativ til en færgerute mellem Helsingør-Helsingborg med færgen Asa-Thor - en konkurrent til DSB.
De fire K'er har været meget igennem i årenes løb. 4K-Sild blev som sagt til Beauvais. 4K-Kemi blev solgt til tyske Brenntag. Benzin og olie kom til Mobil, Q8 og Texaco. 4K-byggemarked blev til Silvan.
Til sidst var det 4K-Betons tur, som fik ny ejer (det tyske Readymix Beton AG i 1995) og øjensynlig senere det mexicanske firma Cemex, men 4K-Beton beholdt sit navn. I 2005 blev 4K-Beton købt af Unicon A/S, som året før selv var blev overtaget af det italienske selskab Cementir.
Meget få af 4K's firmaer drejede direkte nøglen. På en vis måde kan man godt sige, at 4K lever videre i bedste velgående, men nu som en lang række andre firmaer. Den 6. april 2010 var det endelig slut med navnet 4K-Beton - og dermed også for binavnet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S". "KKKK A/S" endte som et holdingselskab og blev til "Stinnes Danmark A/S", som lever i bedste velgående i dag med en lang række binavne - bl.a Schenker Danmark A/S.
Jubilæumshæftet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S, 1909-1959" (Hvorfra de fleste af ovenstående billeder stammer)
Bogen "Fra bryggen til broen" af Michael Rütz, 1995
Inger Friis Lindboe.
Okt. 2011
Miniatur Wunderland (eller MiWuLa, som den også bliver kaldet) er verdens største modeljernbane. Den ligger i Hamburg og er blandt de største attraktioner i det nordlige Tyskland. Der er mange, som har besøgt den kendte attraktion igennem tiderne, men jeg havde det stadig til gode.
Det måtte der gøres noget ved. I forbindelse med andre gøremål blev min vej lagt forbi Hamburg, og der var afsat det meste af dagen hertil.
På internettet kan man finde rigtig meget om Miniatur Wunderland med hensyn til billeder og videoer. Beretninger er der også, men knap så mange. Jeg vil holde billedmængden på et lavt niveau og gennemgå de enkelte områder meget overordnet. Dernæst vil jeg se på MiWuLa som attraktion, og ikke mindst vil jeg prøve at sætte fokus på nogle andre aspekter af modellægget - set både med og uden modelbygger-øjne.
MiWuLa blev grundlagt i 2000 af to tvillingebrødre Frederik og Gerrit Braun. Inspiration hertil fik Frederik Braun på en rejse til Schweiz og inden længe fik han broderen med på ideen. De to brødre fik forbløffende hurtigt både bank og boligforhold i orden.
Lokalerne ligger centralt i Hamburgs havneområde. Miniature Wunderland er fordelt over 3 etage i et stort pakhus på havnen: Ca. halvdelen af 2. etage samt 3. og 4. Det strækker sig fra tårnet og helt hen til gavlen, og vil - når alt er inddraget - være på ialt 10.000 m2. I dag er selve modelbanen på 1.150 m2 . Når anlægget er helt færdigt, vil det være på 1.800 m2. Det er ca. 150 gange større end mit eget! Foruden modelanlægget er der ventesal, kantine, kino, opbevaring, udstilling om MiWuLa samt en butik.
Miniatur Wunderland ligger som sagt midt i Hamburgs gamle havn tæt på centrum. Hvordan adkomstforholdene er med bil skal jeg ikke udtale mig om, men der er 44 P-pladser foran attraktionen og de koster 1 euro/timen. Kommer man derimod med tog som jeg, så ligger attraktionen kun 25-30 minutters gang fra Hamburg Hbf. Man kan også tage U-bahn'en som ligger tættere på. |
{mosmap width='230'|height='210'|zoom='5'|centerlat='55.5'|centerlon='9.989319'|lat='53.54389'|lon='9.989319'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Miniatur Wunderland'} |
{mosmap width='280'|height='210'|zoom='14'|centerlat='53.54389'|centerlon='9.989319'|lat='53.54389'|lon='9.989319'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Miniatur Wunderland'} |
De gamle lagerbygninger danner en god ramme for anlægget. Igennem bygningerne går nogle gamle gittersøjler, og der ligger store jernbjælker under loftet. Det giver en god atmosfære. Desværre giver de også anledning til en del distraherende baggrunde for modelanlægget, og de lader sig ikke helt skjule af de store baggrundsmalerier.
En indgang på 12 € må siges at være i den billige ende. Det samme gælder priserne i restauranten, som har et fint udbud. Man kan derfor blive mæt for en billig penge uden at skulle købe en stor fin ret. Jeg tror jeg talte 8-10 personer, der betjente restauranten, som nogle nok vil kalde et stort cafeteria. Det gik tjept, og man kom hurtigt frem i den 10 m lange kø. Når snakken er ved køer, så skal man være opmærksom på at Miniatur Wunderland er en MEGET populær attraktion, og køer er ikke ualmindelige.
Der skal meget personale for at drive et så stort foretagende og ikke mindst til at opbygge det. Man har i dag 230 medarbejdere.
Anlægget er inddelt i afsnit, som hver tager udgangspunkt i et bestemt område/land. Det er ikke tilstræbt, at modellerne skal være 100% tro mod forbilledet, men blot bruge dem som inspiration. Tidsmæssigt er vi primært oppe i nyere tid - epoke IV+, men heller ikke de tidsmæssige aspekter er der lagt vægt på.
Anlægget er anlagt med underholdningsværdi for øjet og her gør det det godt.
Når man går rundt og ser de forskellige områder, så falder afvigelserne fra forbilledet ikke i øjene, men når man kommer til Scandinavien er der flere ting, som skriger langt væk - specielt hvis man selv går efter en nogenlunde tro model af virkeligheden. Mere herom under Scandinavien.
Først tager vi en hurtig tur igennem afsnittene, som er:
"Schweiz"
"Knuffingen" (Som ovenikøbet har sin egen hjemmeside)
"Østrig"
"Harzen"
"Amerika"
"Hamburg"
"Scandinavien"
"Flughafen" (Som netop i år har haft indvielse)
Inspiration til at lave Miniatur Wunderland fik den ene af brødrene, da han besøgte Schweiz, og derfor var det naturligt at dette også indgik i udstillingen.
Bjerget Matterhorn er 6 meter høj
Størrelsen er helt klart MiWuLas fordel. Der er mulighed for at brede sig, og der er ikke alle de restriktioner, som man kommer ud for, når man selv planlægger sit modeljernbaneanlæg derhjemme. Det må være sjovt at være modelbygger i Wunderland.
Det nyeste afsnit er lufthavnen. Et stort område med flyvemaskiner og servicerende biler i konstant bevægelse.
Fly letter og ankommer fra to forskellige sider. Elegant kommer de ind gennem "skylaget" i væggen og sætter hjulene på den lange landingsbane. Tilsvarende forsvinder fly på fly ud igennem skylaget igen. Man lægger næsten ikke mærke til de små stænger underneden.
De fleste steder er alt "plastret" til af spor, veje og huse, men enkelte steder - som her - er det også holdt i en enkel stil.
Hovedbanegården i Knuffingen er fri fantasi.
I "Harzen" finder vi - foruden en 10 meter lang bro - et stort tivoli med over 30.000 lys:
Fest og farver i tivoliet imens natten er ved at falde på.
Bagest ses TV-tårnet fra Hamburg. Til højre ses det rigtige tårn - Heinrich Hertz Turm - der tidligere rummede en restaurant, og som senere blev brugt til bungy jump.
I "Hamburg" finder vi også det store stadion "Imtech Arena". Det er dog i 1:160 da det ellers ville blive alt for stort. 12.500 figurer fylder sæderne op og der er et ivrigt liv af blitz fra figurene i model - og ligeledes fra MiWuLas publikum.
Hamburg havn
Broen Köhlbrandbrücke fører os fra "Hamburg" over til "Scandinavien", men først skal vi et smut til "Amerika":
Et af de nyere anlæg er "Scandinavien".
Her ser vi bl.a. Egeskov slot, som der reklameres med er 100% håndarbejde. Jeg kan nu heller ikke forestille mig, at man kunne købe slottet fra en modelproducent, men måske kommer det en dag.
Grænsen mellem Tyskland og Danmark.
"Scandinavien" består af et mix af Danmark, Sverige og Norge. Delt op hver for sig og alligevel sammenblandet, idet togene får lov til at køre over det hele.
Der er brugt en del Heljanbygninger - så er det jo nok dansk. Et røgeri i en stor havn med nogle ret tysk udseende kraner. Ja. ja.
En meget flot kopi af Storebæltsbroen fører os over til Sverige, hvor der også er lavet et separat svensk snelandskab. Norge har også fået et hjørne. Det hele er dekorativt bundet sammen med et kæmpe stort vandbassin, hvor flere skibe sejler rundt. Et flot syn. Bassinet indeholder 30.000 liter vand, og der et tidevand på 4 cm.
På Bergvik Verft er der anvendt en flot patinering. Desværre er det meget forskellig, hvor meget man har gjort ud af denne del.
Nogle af skibene kommer glidende igennem vandet, og de styres af et sindrigt sensorsystem.
Snelandskab i "Scandinavien":
Butikken indeholder en lang række modelbyggesæt, men kun et meget begrænset udvalg af kørende materiel. Hertil en lang række souvenirs med Minatur Wunderland logo, samt en del bøger. Modelbiler (af nyere dato) var der et stort udvalg af. Jeg var tæt på at købe et krus med logo, men endte ud med at spare mine penge.
På Miniatur Wunderlands hjemmeside kan man få et estimat for hvor lang en kø, at man kan forvente udenfor. Ferier og weekender er værst. Jeg valgte bevidst ikke at komme i sommerferien, men af praktiske grunde blev det en lørdag (i oktober). Her forudsagde MiWuLas hjemmeside op til 2 timers kø efter kl. 10.00, og jeg kunne tidligst være der kl. 9.30. Heldigvis havde det meget flotte vejr sin indvirkning. Ventetiden var blot på 5 min!
Det betød imidlertid ikke, at der var plads indenfor. Stort set overalt var der 1-2 rækker besøgende foran anlæggene, så her kunne man nemt vente en rum tid. Det er heller ikke et sted, at man skal tage hen, hvis man let får hovedpine eller stress - der er folk overalt.
Minatur Wunderland henstiller til at man aflevere sine tasker i garderobeskabene (Bemærk: Der er også garderobeskabe på den nederste etage (2. sal. Der er mange flere skabe end i etagen over). På denne etage finder man også en lille biograf med nogle animationer/historier fra miniverdenen. Dog mest for børn.
Attraktionene er godt bestykket med personalet. Det gælder både ved indgangen, i butikken, i restauranten og i overvågninen. Man kan desuden tilmelde sig ture bag scenen (15 €), hvor man kan få en guidet tur på ca. en time. En skærm med oversigt over ledige pladser findes også. De fleste rundture er på tysk, men enkelte er også på engelsk.
Man kan bestille billet direkte på deres hjemmeside. Se adressen nederst. Åbningstiderne varierer hen over året, men ligger i de travle perioder på ca. 8.00 - 23.00.
Der er også en lille udstilling, som følger MiWula fra begyndelsen i 2000 til vores dage. Her kan man bl.a. også finde flere beviser på rekorder i Guinness World Records (længste tog).
Efter således at have kigget på de enkelte områder ser vi nu nærmere på teknikken og detaljerne i anlægget.
Med et modelareal på 1.150 m2, en sporlængde på 12 km, ca. 890 lokomotiver og over 14.100 togvogne er der stor chance for, at der sker enkelte problemer - så som afsporinger.
For at sikre god strømforbindelse ser man også adskillige skinnerensevogne køre rundt.
Kontrolrummet i midten af bygningen er til fuld beskuelse for publikum. Der er mange skærme at overskue og walkie talkien er ofte i brug til "manden i marken", der så får rettet op på tingene igen.
Over 250.000 lyskilder sørger for belysning af alle anlæggene. En døgnrytme på 15 minutter står for belysning i mange små tempi. Lysmoduler med 5 lysstofrør i hvert armatur sørger for at erstatte solens stråler, og anlæggene går således "i sort" hvert kvarter, hvor man kan nyde lysene i husene, bilerne, togene og langs vejene. Et flot syn.
En meget dårlig gengivelse af farverne ses på billederne, men man kan få en fornemmelse for modulerne.
Også lyd er en vigtig ingrediens, og man møder konstant nye lyde, efterhånden som man bevæger sig fra det ene scenarie til det andet.
Der er biler overalt. Alle de kørende biler kan have en bestemt destination eller de kan bl.a. blot "cruise" rundt. Et meget avanceret system til styring af modelbilerne sørger for, at hver bil styres individuelt.
Om "natten" bidrager bilerne til oplysningen af anlægget, og her lægger man for alvor mærke til, hvor mange der er.
Er den planlagte rute for eksempel spærret p.g.a. af en brandredningsaktion, så beregnes en ny rute. Hvis bilerne stopper på motorvejen, så starter katastrofeblinket automatisk. Hastighederne afhænger desuden af hvilken vej, at køretøjet er inde på.
Rundt omkring i bygningen kommer man forbi adskillige værksteder, som man har mulighed for at kigge ind til, og det giver et godt indblik i de arbejdsforhold, som modelbyggerne har.
Som modelbygger er det ikke nemt at komme til på det kæmpe anlæg. Fladerne er enorme, og adkomst til selv den mindste krog skal indtænkes godt.
Midt i det store bjerg i "Schweiz" kan man ane et mandehul i siden. Det er flot lavet og ses knapt.
Her er det ikke billedkvaliteten man skal hæfte sig ved, men de to plader på væggen med ben på. Disse kan vippes ned over anlægget, så man kan ligge på maven hen over det.
I Miniatur Wunderland er der brugt mange former for modelvand. Det er både glas/folie, modelvand, silikone og rigtig vand.
Her er der fastlimet en glasliste før det flydende kunstvand er hældt i.
I Scandinavien er der skabt et bølgelandskab v.h.a. silikone (formoder jeg).
I Scandinavien finder man også dette meget livagtige vand - som så også er rigtigt vand.
Inde i et af Østrigs bjerge sørger en store helix for at bringe togene op i højden, så de kan passere over publikums hoveder - til "Knuffingen".
En anden måde at komme op og ned på er ved denne elevator. Her kan en hel togstamme eleveres op eller ned ca. 1 meter.
Kan man ikke komme over, så kan man komme under:
Overalt er der lavet små detaljer og situationer fra dagligdag, og man går heller ikke af vejen for at lave små gemiks som f.eks. en flyvende supermand, dinosaurere i zoo, spøgelser mm.
Her er der indbrud i en bankbox i "Schweiz". Politiet står klar, og der venter de arbejdsomme tyve en kedelig overraskelse.
Der er mange sjove bevægelige effekter. Over 100 trykknapper findes der, som starter en eller anden form for animation.
Her en situation, som også er understøttet af lydeffekter fra en lille højttaler.
Aktivitet på legepladsen med børn i hoppeborg som bevæger sig op og ned, gynger der gynger frem og tilbage, karussel der drejer og en dreng der klatre op ad klatrevæggen.
Et kig ind i en undergrundsstation.
Som nævnt er man netop - i foråret 2011 - blevet færdig med den imponerende lufthavn. De næste planer lyder på:
Frankrig: Byggestart 2011
Italien: Byggestart 2013
Afrika, Indien, Storbritaninen, Holland m. fl: Byggestart 2015
Ser vi væk fra de mange mennesker, så er MiWuLa bestemt en oplevelse. Har du familien med, så er der også noget for dem, selvom de ikke er specielt modeljernbaneinteresseret. Sæt ikke forventningerne højere end som så. Anlægget er lavet for et bredt publikum. Ser vi på, hvad man får for pengene indenfor denne genre, så er det meget.
Om jeg var inspireret efter at have været der? Nej, egentlig ikke, men jeg var meget imponeret. Kommer din vej forbi Hamburg, er Miniatur Wunderland et sted, som jeg godt kan anbefale.
Miniatur Wunderland Hamburg
Kehrwieder 2-4,
Block D 20457 Hamburg – Speicherstadt
www.miniatur-wunderland.com
Wikipedia.org: Miniatur Wunderland (på dansk)
Knuffingens egen hjemmeside: www.knuffingen.de
Skriv "Miniatur Wunderland" på YouTube og du får over 3000 hits. Her er nogle udvalgte:
De officielle videoer: Miniatur Wunderland
fexliable: "Miniatur Wunderland" Hamburg Scandinavia HD (3:20)
mediatronik: Das Miniatur Wunderland in Hamburg
FamilieJungeHH: Miniatur Wunderland Hamburg - 16:9 High Quality
Jernbanesider: Miniatur Wunderland (8:59) Svendborg Modeljernbaneklub på tur
Toveogknud.dk: Miniatur Wunderland
Twistedsifter.com: Miniatur Wunderland: World’s Largest Model Railway
Prasetio30.hubpages.com: Miniatur Wunderland, The Largest Railroad Miniature
Toggal.dk: Billeder fra Miniatur Wunderland
Banefoto.dk: 18 billeder fra Miniatur Wunderland
Elgens MJ blog: Miniatur Wunderland
Pleasure.dk: Verdens største modellandskaber
Fladbrovej.dk: 5 billeder fra Miniatur Wunderland
Modeltoge.blogspot.com: Modeltog og DSB
Vivaldi: 287 billeder fra Miniatur Wunderland
Jet-tankstellen.de: Om opdatering af benzinpriserne på prisskiltet hos Jet-benzin.
Hvad er der sket indenfor sporplanlæggere, siden jeg lavede oversigten i 2009?
Jeg har opdateret listen over Trackplanners, og her er nogle af opdateringsresultaterne:
Selvom et program udemærket kan være godt uden at udkomme i en ny version hver dag, så siger ovenstående lidt om hvilke programmer der fortsat er i udvikling, og hvilke der ikke er.
Det undrer mig (som softwareudvikler), at de systemer der er på markedet i dag, ikke er mere brugervenlige, end de egentlig er. Alle de systemer jeg har prøvet har haft en opbygning, som ikke er speciel intuitiv. Nogle af de nyere systemer ser dog lovende ud, men generelt må man sige, at programmerne er lavet af teknikere, og der er lagt mindre vægt på brugervenligheden.
6. okt. 2011
. . . Hvis der er noget, der hedder diplory, er der så også noget der hedder triplory?
Slår vi op i det gamle "Teknisk Leksikon - for industrien og haandværk. Bind II. Veje, Jernbaner, Broer, Vandbygning m.v." kan man læse dette:
Teksten er skrevet af afdelingsingeniør cand. polyt. Erik Petersen.
Navnet diplory bruges øjensynligt også om de aggregater, som anvendes på små gravemaskiner og unimog'er for skinnekørsel:
Lidt flere billeder af diplorier:
En endnu større en af slagsen - brugt i forbindelse med afbrænding af materiel, dengang det var tilladt.
9. august 2011
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019