Bygninger |
|
||
|
|||
Helix
|
|||
Min anden helix | Min tredie helix | ||
Koblinger
|
|||
Koblinger | Software (trackplanners) | ||
Artiklerne er ofte bygget op omkring
Fordelen ved denne opbygning er, at man således får en basal viden om emnet, en oversigt over de muligheder der er indenfor emnet og ikke mindste, en beskrivelse af alle de erfaringer som andre har med emnet.
Hvis det er et emne, der er skala relateret og intet andet er nævnt, så er referencen 1:87. Er du citeret og ønsker det fjernet, så send en mail og det vil straks blive fjernet. |
Fokus på
I weekenden den 9. - 10. juni 2012 fejrede Museumsbanen Maribo-Bandholm sit 50 års jubilæum. Museumsbanen var Danmarks første veteranjernbane, og den kan derfor også kalde sig Danmarks ældste.
Vi (tre fyre fra Odense) begyndte ved remiseområdet i Maribo, hvor det emmede af god atmosfære.
Remisen
Herefter gik turen til:
Det første tog, der afgik fra Maribo mod Bandholm, blev fremført af Kjøge. Herefter fulgte APB 17 og dernæst LJ 19.
Tidsplanen var selvfølgelig lagt, så vi kunne modtage udflugtstoget fra Nordsjællands Veterantog.
Oprangeringen af Nordsjællands veterantog var GDS L1 + Cc 1132 + Bu 3703 + Ac 42.
Dagen efter var det VSVTs Y-togs tur til at besøge Maribo.
Vi vendte tilbage til remisen.
På maskindepotet var der nu ved at være tomt.
Det var lidt en skam, at Ze 99571 ikke var med ude at køre, for det var den for 50 år siden - i forbindelse med den officielle indvielse (se link nederst). Dens udseende taget i betragtning forstår man nu godt, at den ikke var med i år, men det er nogle fine forhold den har hos museumsbanen. Her står den tørt og godt, og vi må håbe, at der kan findes tid til den en dag, så den kan blive lige så fin som det øvrige materiel. Museumsbanen består af 40-60 frivillige. Et imponerende antal, men der er også mange opgaver at løse.
Desværre passede afgangene ikke helt ind i vores videre færden. Til gengæld brugte vi en del penge i Bandholm. På vejen dertil var der tid til et stop ved Hunså.
Turen gik videre til Bandholm
Der var mange veteranbiler, der havde fundet vej til Bandholm og de passede godt ind i billedet.
Det 70 m2 store troljeskur rummede flere spændende drasiner - og i dagens anledning: En lille butik, samt øludskænkning.
Der er gjort en del for at skabe den rette atmosfære.
Stationsbygningen er sat meget fint i stand. Man føler sig mange årtier tilbage i tiden.
I stationsbygningen finder man også en af lyseslukkerne fra Langelandsbanen. Læs mere på evp.dk (se link nederst).
Her fandt vi også en stor stak MIBA blade til en billig penge. Dem måtte vi have med hjem.
Tiden var kommet til at tage afsked med de dejlige omgivelser. Næstved Modeljernbaneklubs "Banebørstedag" kaldte. Mere herom på et senere tidspunkt. Forinden nåede vi dog en tur ned til havnebanen i Bandholm.
Bandholm havnebane
Bandholm havn - der blev anlagt i slutningen 1860'erne - har både industrihavn, lystbådehavn og færgehavn (med forbindelse til Askø). På havnen kan man stadig finde reminiscenser af gamle industrier, f.eks. ses virksomhedsnavne som Qvade. Qvade har en historie, der rækker langt tilbage i tiden.
Bl.a. havde firmaet en meget stor brokran stående på havnen.
Firmaet havde før 1912 det længere navn A/S C. A. Qvade, Rasmussen og Faber, som blev dannet som et resultat af en fusion i 1900 imellem flere firmaer, heriblandt Carl Anton Qvades virksomhed.
Det samme sted men 9. juni 2012. (Hvor sporene gik, er der ingen tvivl om)
... og i 1977 så der således ud:
Brokranen i Bandholm, hvorunder lokomotivet Kjøge ses, 20. nov. 1977. Foto Georg Schmidt. Læs mere om brokraner.
Herfra gik turen som skrevet videre til Næstved, men vi nåede da også lige forbi Maglemer trinbræt.
Trinbræt, bænk, ledvogterbolig, signaler, skov, vej, ... man kan næsten ikke forlange mere.
Et godt sted at runde historien af. Endnu en idyllisk plet på den 7,5 km lange bane mellem Maribo og Bandholm
.. men skal vi ikke alligevel gense Hunså:
Tak for en uforglemmelig dag til alle på Museumsbanen.
Billederne er fra lørdag den 9. juni 2012.
22. juni 2012
Det sidste tog er nu kørt på Grindstedbanen. I den anledning afholdt Veterantog Vest en afskedstur Bramming-Grindsted. Det foregik torsdag den 31. maj 2012 med afgang fra Bramming kl. 18.30.
Det var noget sent på dagen, og vejret var ikke i top, men dog rimeligt. Lidt dryp før afgang kom der, men det var alt.
Om banen
Grindstedbanen var en del af Den Jydske Diagonalbane også kaldet Den Skæve Bane. Strækningen Bramming-Grindsted blev indviet 1. december 1916. I 1920 blev den sidste del af diagonalbanen (Brande-Funder) taget i brug, og man kunne nu køre på tværs af Jylland ned til Esbjerg. Det var specielt godstransporten, der var tænkt på, da Esbjerg var den naturlige udskibningshavn for eksportvarer. Persontrafikken var derimod minimal, da banen gik gennem det tyndtbefolkede Midtjylland. Diagonalbanen var desuden en kulturbane, som skulle fremme befolkningstilvæksten i området. Banen kom for sent, bilerne vandt terræn og afgangene passede ikke sammen med behovet.
I 1971 blev persontrafikken nedlagt, og banen blev en ren godsbane med undtagelse af lidt veterantogskørsel. Det fortsatte frem til maj 2012, hvor den eneste godstransport var et par tankvogne om ugen indeholdende eddikesyre til Danisco.
Den 31. maj 2012
En time før afgang var vi forbi maskindepotet, hvor MT 152 stod foran remisen. Her var DR ved at lave en optagelse.
På stationen var der lidt at se på, mens vi ventede - både IC3, Lint og MR.
Oprangeringen af Veterantog Vest denne dag så således ud:
Så var klokken blevet 18.30 og vi var klar til afgang.
Med kun 20 km/h -som højst tilladte hastighed- lå der 4 1/4 timer forude, før vi igen kunne forvente at træde ned på Brammingiansk jord.
I km 6,2 lå tidligere Vester Bjerndrup trinbræt (Bjt), men det gled vi ubemærket forbi. Første stop var Vejrup station (Vu, km 8,9) - flot og vedligeholdt .
Så kom vi til Glejbjerg station (Gle, km 13,9). Ligeledes en flot og vedligeholdt bygning.
Ved Agerbæk (km 19,1) var opholdet lidt længere, da der her var besøg af et TV hold fra TV Syd.
Herfra gik turen til Tofterup (Tt, km 24,7) og Kroager station (Kro, km 30,6), og videre forbi Horsbøl trinbræt (Hsb, km 34,6) til Grindsted (Gi, km 40,0) - hvor vi ankom efter 2 timers kørsel.
I gamle dage kunne man køre ud af Grindsted mod nord og komme til enten Varde, Troldhede eller Funder (og herfra videre til Silkeborg, Langå og Randers).
Stationen ligger på den modsatte side af vejen. Det er ikke lige til at se, at der herfra har været et utal af spor med tre strækninger mod nord og tre mod syd. Idag tjener stationen blot som busstation.
Så var tiden kommet til omløb ...
... og herefter blev der pyntet nedlæggelsestog med sorte sørgebånd i siderne.
Opholdet tog noget længere tid end forventet. Deltagerne kunne ikke få sig samlet om at komme ind igen for at tilbagelægge den sidste tur mod Bramming. Man fornemmede en lidt speciel stemning.
Mørket faldt på.
Lyset blev tændt.
Tiden gik hurtigt i godt selskab, og pludselig var vi i Bramming, hvor de sidste billeder blev taget. Tak til VtV for en god tur.
Farvel til Grindstedbanen.
I Flensburg havde man sporvognskørsel indtil 1973. Allerede i 1974 overtog Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Flensburg motorvogn nr. 36. I 2010 blev nr. 36 sendt til Gera i Tyskland for at blive istandsat, og den er nu ved at være køreklar. I 2008 overtog man som reservedelsvogn også nr. 33 , som var meget nedslidt. Den kom fra Sporvejsmuseet i Hannover.
SFV (Stadtwerke Flensburg Verkehrsbetriebe) nr. 36 blev bygget af Hannoversche Waggonfabrik A.G midt i 20'erne og er en toakslet motorvogn. Foruden nr. 33/36 har museet også nr. 40, som man forventer også skal til Gera, når nr. 36 er færdig. Disse tre sporvogne er de eneste bevarede fra det hedengangne Flensburger Straßenbahn.
Det var anden gang, at Spor1messen blev afholdt. Sidst var det i 2010. Igen i år var det Stefan Hupfeldt der stod bag arrangementet. Det løb af stablen den 21. - 22. april i Rolfhallen på Fyn.
For mig er begreberne modeltog og modeljernbane normalt det samme - dog ikke når snakken går på de store skalaer.
Postulat: I Spor 1 er der tale om modeltog - ikke modeljernbane. Det er store tog med mange detaljer, lyd og damp, som kører rundt på kedelige skinnestrækninger. Der er alt for meget fokus på teknikken. Togene er flotte -ingen tvivl om det- men de mister deres magi, når de kører rundt på tomme moduler. Fordomme? Ja, men det er ikke desto mindre mine oplevelser fra de danske messer. Denne messe skulle imidlertid vise sig at rykke ved mine fordomme.
Det kostede den beskedne formue af kr. 30 at komme ind, så alle kunne være med. Rolfhallen er et udmærket sted, som i størrelse passer til arrangementet. Parkeringsmæssigt var der dog i år kun lige pladser nok. Der var fyldt godt op både på siden og foran hallen.
Det var sjovt at være i nabolaget, for tilbage i 90'erne arbejdede jeg på Hudevad Radiatorfabrik, som lå en km herfra, og nærmeste busstoppested lå i Rolfsted. Den offentlige transport hertil er dog ikke noget at råbe hurra for.
I entréen havde man også mulighed for at kigge nærmere på smykker, keramik og malerier - f.eks. kunne man købe en Spor1messe-platte. Så var der også noget til ens bedre halvdel - hvis man altså havde taget hende med.
Først en hurtig gennemgang af forhandlerne, som der ikke er det store at fortælle om.
De fleste af forhandlerne fandt man i to mindre lokaler. Det var godt, at det ikke var her, at udstillerne var, for lyset var elendigt på grund af de store vinduer med gardiner. Kameraet kunne slet ikke finde ud af modlyset.
Der var ikke den store aktivitet hos EpokeModeller og MM-modeller, som man ellers er vant til.
Har jeg sagt at lyset var elendigt? Ok, det var lidt bedre i virkeligheden, og træerne var meget flotte.
Ikke alle forhandlere var i de mindre lokaler. Her er det Felderbanen -som var i hallen- og de havde flere tilbud på programmet. Mange af dem var fra hobby trade (mon den nye ade shop rykker rundt på varesortimentet?). Også et Heljantilbud fristede.
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det - at det er Odense Hobby og Modeljernbanecenter, der står her.
Odense Hobby og Modeljernbanecenter fremviste nogle nye fine løvplader til at lave træer med - MiniNatur fra Silhouette.
Jeg foretrækker nok at lave det med strø-metoden / filtervat, men lad os nu se, når jeg når dertil.
Her var hobby trade også i lav kurs / på udsalg. Den samme tendens så man på sidste uges DMJU messe.
Asmarks Models balancerer i mine øjne på grænsen mellem at være forhandler og at være udstiller. Poul Asmarks kreationer er altid spændende at se på.
En "før" model:
og en "efter" model:
Modelbyggeri af specielt militære modeller.
Flotte modeller .....
... en enkelt station ...
... en enkel halvfærdig remise ...
... ellers et fuldstændig uinspirerende anlæg . Mine fordomme blev til fulde bekræftet. Al vægt er lagt på det kørende materiel.
Et enkelt beskedent tiltag var taget.
En meget fin model af Broløkke trinbræt fra Langelandsbanen var under opbygning.
Se mere om forbilledet på evp.dk.
I den tyske / internationale del af Spor1Fyns anlæg var der flere omgivelser at se på.
En hel række af træer.
Her var noget at komme efter.
Joooh, nogle udstillingsanlæg er rigtig flot på vej.
I modeltraktorklubben køres der med fjernstyrede modeller.
Rigtige damplokomotiver blev også fremvist, men de kørte ikke, mens jeg var der. Ovenstående simulering var nu også meget populær.
Der var to banegårde hos 1:32.
Det var et flot banegårdsområdet man her kunne fremvise.
Meget rammende stod der på sedlen: "Landskabet er ikke færdigt hos gartneren", men på de andre moduler var der trods alt sået græs.
Ohh hvilken fryd at komme til dette anlæg. Lille med et væld af detaljer.
Et enormt flot anlæg. Dette anlæg var hele turen værd, men det var ikke det eneste. Der var flere, der var lige så imponerende - skulle det senere vise sig.
Der var virkelig kælet for detaljerne.
Inden i det lille værksted var der aktivitet og et væld at detaljer, som man desværre har svært ved at se.
Jeg var ikke den eneste, der nød udsigten.
Det var ikke kun Claus' anlæg der kunne facinere. Det norske anlæg "Stykar" sugede al min opmærksomhed til sig, og jeg måtte også lige runde det til sidst, inden jeg tog fra messen for at tage med hunden på jernbaneoplevelser i 1:1.
Der var små detaljer, som man næsten ikke kunne se. Kun blitzen kunne fange denne flittige mand i brændeskuret.
Alle udtalelser om at landskab i Spor 1 ikke kan lade sig gøre på den begrænsede plads er hermed fejet helt af bordet.
Det er dejligt at se, at det er muligt at lave flotte Spor1 landskaber. Vi er her ovre i en helt anden kaliber, end vi er vant til at se.
Må dette være en opfordring til andre. Oh jeg henrykkes.
Det var en interessant messe, som gav et andet syn på de store modeltog.
Tak til Stefan Hupfeldt for et godt arrangement.
Så oprandt dagene endelig, hvor DMJU messen løb af stablen, nemlig den 14. og 15. april 2012 i Bramdrupdam Hallerne i Kolding.
Messen var velbesøgt, men der var fin plads i hallerne alligevel.
(Firefox på XP kan have problemer med de mange billeder på denne side)
EpokeModeller havde en del nyt med: Sporlægningsværktøj, balsteringsværktøj, bus, ølvogn og VW'ere. Nyt men ikke ukendt.
Den mest interessante nyhed, som endnu ikke er annonceret, er en vandpost, som kan drejes. Forventet pris kommer til at ligge på ca. kr. 255.
Hos KM Text blev der solgt ud af det sidste lager af APO lyntogsbyggesættene. Messenyheden var en HTJ D44.
Her fik jeg købt en dekoder til mit nye "klædeskab". Ellers fik jeg ikke købt noget nyt på messen, men en aftalt handel førte til, at jeg alligevel kom hjem med lidt (brugt): En D-maskine, 2 Jansen-benzinvogne og en syrekrukkevogn.
Det kunne være sjovt at byde ind med et diorama næste år, men så skal man nok begynde nu.
Et hollandsk anlæg af Schweiz.
Et gennemført anlæg
De amerikansk tog imponerede. Både hos Golden Spike og hos Fremo H0 USA Mid-West Division.
Mere amerikansk med flotte detaljer.
KLK kørte veterantog på havnen.
Tak for en god messe. DMJUs bestyrelse har endnu engang vist vejen fremad, og sammen med alle de andre deltagere har de afholdt Danmarks bedste modeljernbanemesse.
17. april 2012
Den 14. april 2012 havde ade (hobby trade) åbent hus i anledning af deres nye ade shop.
De havde tidsmæssigt placeret den lige op til DMJU messen i Bramdrupdam i Kolding, og det må siges at være smart gjort. Fredericia er næsten lige på vejen - uanset hvor man komme fra.
Vi drog af sted 4 mand høj fra Odense.
Der var annonceret morgenbrød mellem 8.00 og 10.00, og messen startede kl 10.00. Det var der mange der planlagde efter, og lokalerne var fyldt godt op med besøgende.
Hobby Trade / Ebert & Ebert / Ade - kært barn har mange navne. Udenfor var der allerede de første 15-20 biler, da vi ankom ca. 8.44.
Så kom turen til selve butikken. Forhåbentlig ser vi ikke, at andre forhandlere fjerne hobby trade fra hylderne, når nu man kører detailsalg fra forhandleradressen, men det kommer nok an på hvilken prispolitik, at der føres fra adeshop's side.
Butikken er fin
Der var arrangeret morgenbrød i nogle tilstødende lagerlokaler med borde og bænke, og her var der god plads. Tilstømningen voksede, mens vi var der, men ade var gearet til det store rykind,
Om der var tilbud? Uha det var farligt. 30-50% rabat på en lang række varer - nogle pga. lettere defekter, men med medfølgende reservedele, så man selv kunne bringe den i tiptop stand. Jeg måtte have mig en CM'er til halv pris, hvor taget blot skulle skiftes. Et byggesæt med to kolonnehuse til en 50'er måtte også ned i kurven (dog mangler en bundramme, en dør, et vindue og et tag til det ene udhus!?!, og det synes jeg ikke der stod noget om. Det er åbenbart ikke en enkeltstående fejl, da alle 4 turdeltagere mangler dette). Til sidst måtte vi også splejse om et par klædeskabe. Dog fik ikke dekoderen med i denne omgang. Den fik jeg købt på messen istedet, og nu tøffer den lille Breuer traktor rundt på min bane, og tester for dårlige forbindelser :-)
En fin butik. Den har lidt specielle åbningstider: torsdag 13.00 - 19.00, fredag 13.00 - 17.00 og lørdag 9.30 -13.00
Det var smutturen værd og en god start på en messedag.
På vejen hjem måtte vi så forbi igen for at få refunderet den ene billet.
Links:
Ade shop: adeshop.eu
Hobby trade: www.hobbytrade.dk
15. april 2012
En tidlig morgen i Pittsburgh, USA, bliver jeg vækket af alarmen på min mobil. Lidt efter er jeg i løbeskoene og kl. 6.00 forlader jeg hotellet. Turen går fra Oaklandområdet, gennem Uptown, ned til Downtown til spidsen af sammenløbet mellem The Three Rivers. Det endelige mål ligger på den anden side af floden. Her ligger de to tilbageværende inclines i Pittsburgh: The Duquesne Incline og The Monongahela Incline.
På sydsiden af byen ligger der en stor skrænt, som fører op til et stort boligområde. Det er Mount Washington, som troner højt over Pittsburgh, og hvorfra man har et flot udsyn over byen. Nede langs floderne bugter veje og jernbane sig.
For at forbinde "højlandet" med byen blev der bygget hele 15 kabelbaner - de såkaldte Inclines. Disse kaldes andre steder for funiculars. I dag er der bevaret to af disse i Pittsburgh, og de er i daglig drift.
Duquesne Incline blev designet og bygget af Samuel Diescher for "Kirk Bigham and Associates". Samuel Diescher var en kendt ingeniør, som byggede mange inclines over hele landet. Han byggede også mange af de efterfølgende inclines i Pittsburgh.
The Duquesnes Incline åbnede 20. maj 1877. Den blev drevet indtil 1962 af "The Duquesne Inclined Plane Company". Herefter var dens skæbne uvis, men den blev heldigvis reddet og restaureret af en gruppe lokale beboere i 1963. Siden 1964 har "Society for the Preservation of The Duquesne Heights Incline" stået for driften.
Duquesne Incline har i dag åben 365 dage om året
Som det ses er vognene her lavet som én stor kupe. Senere skal det vise sig, at det er anderledes på "The Mon".
I den øverste stationsbygning er der et lille museum som viser information om kabelbanerne i Pittsburgh, men også fra flere andre tilsvarende baner rundt om i verden. I den samme bygning kan man også finde en lille souvenirbutik.
Mount Washington hed tidligere Coal Hill. Det var her, at man i 1760 begyndte at bryde kul, som blev brugt på Fort Pitt. Fort Pitt lå på spidsen, hvor de tre floder mødes. I dag er der et museum.
Fra platformen ved siden af banen kan man nyde udsigten over de tre floder, som flyder sammen i Pittsburghs midte. Vi er 400 fod (122 meter) over "The Three Rivers".
Nogle data:
Pris i 1877: $47,000
Skinnelængde: 794 feet (242 meter)
Højde: 400 fod (122 meter)
Hældning: 30 grader (58 %)
Hastighed: ca. 10 km/timen
Antal personer: 25 personer pr. vogn
Efter Duquesne Incline fortsætter min løbetur 1.4 km langs Grandview Avenue, der løber langs kanten af Mount Washington. Det er virkelig et "Grandview". Man kan ikke andet end stoppe op med jævne mellemrum for at betragte den storslåede udsigt. Alligevel varer det ikke lang tid, før jeg er fremme ved mit andet mål:
The Monongahela Incline bliver blot kaldt for "the Mon" af de lokale. Den blev bygget i 1870, og den er den ældste kabelbane i USA. Den blev udnævnt som historisk bygningsværk af Pittsburgh History and Landmarks Foundation i 1970.
Nogle data:
Pris i 1870: $50,000
Length: 635 fod (194 meter)
Højde: 369 fod (112 meter)
Hældning: 35 grader (70 %)
Hastighed: ca. 10 km/timen
Antal personer: 23 personer pr. vogn
Adresse: East Carson St, Pittsburgh, Pennsylvania 15211
Nogle årstal:
1882: Stålkonstruktion
1935: Elektrisk udstyr erstatter dampmaskinenerne
1982-83: Banen, nederste station og vognene bliver restaureret
1994: Øverste station bliver restaureret. De elektriske installationer, motor og bremser bliver genbygget. Vognene bliver lavet kørestolvenlige. Der bliver sat lys langs banen.
Nedenfor Monongahela Incline ligger Station Square, som er en stor godsbanegård, hvor hallerne er lavet om til butikker og restauranter. Kommer man her forbi, kan jeg anbefale "Houlihan's". Her spiser man godt. Baren "Hard Rock Cafe" er heller ikke helt tosset. Her er der heller ikke langt til den nærmeste sporvogn, Light rail, kaldet "the T".
Kabelbanerne i Pittsburgh indgår som en del af den daglige transportmulighed og billetsystemet er fælles med både busser og "the T". The Mon Incline transporterer ca. 1500 personer på en almindelig hverdag og det dobbelte om søndagen. En tur koster 2,25$.
Det var en god start på dagen. Lettere forsinket kom jeg tilbage til hotellet. Det blev til 12 km denne morgen. Nu var jeg klar til morgenmad og dernæst et heldagsmøde. Jeg havde fået dagens "kick".
Alle billeder er fra marts 2012.
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019