Bygninger |
|
||
|
|||
Helix
|
|||
Min anden helix | Min tredie helix | ||
Koblinger
|
|||
Koblinger | Software (trackplanners) | ||
Artiklerne er ofte bygget op omkring
Fordelen ved denne opbygning er, at man således får en basal viden om emnet, en oversigt over de muligheder der er indenfor emnet og ikke mindste, en beskrivelse af alle de erfaringer som andre har med emnet.
Hvis det er et emne, der er skala relateret og intet andet er nævnt, så er referencen 1:87. Er du citeret og ønsker det fjernet, så send en mail og det vil straks blive fjernet. |
For tredie gang blev der afhold spor1messe i Rolfhallen på Fyn. Kun kr. 30 i indgang - der kunne alle være med.
Gatra - træer i høj kvalitet
Beto Hobby havde bl.a. CA/CAR til kr. 299 og Triangel til kr. 1645.
Meget aktuelt: Det gule palæ i model.
Danske Loksound havde bl.a. ROCO Frichs transport til kr. 249, ROCO Bluewater til kr. 225, ROCO DSB IKI kølevogn til kr. 149 og ROCO DSB Hbbillns til kr. 159.
I år var der sat fokus på modelfly.
Et mekka for spor1-folk
En stor stand fra Odense Hobby og Modeljernbanecenter
Manden på broen havde siden sidst skiftet sin Citröen ud med en Simca.
Utroligt hvad man kan få ud af så få kvadratmeter.
Nystrup var i år blevet forlænget med tre moduler fra Poulsberg.
Tid til en pause mens vi venter.
Dejligt med miljø omkring banen.
.. og så et tema de fleste ikke bliver træt af.
Broløkke trinbræt
Kørende transportbånd.
SBB Re 4/4 11304
Det var dejligt at se, at der var kommet mange gode detaljer og en del natur på bl.a. Spor 1 Trekantens anlæg.
Stensgaard station
Petersminde station
Der var stor bevågenhed ved Heljans prototyper af den nye My i spor 1.
Prototyper med kørende ventilatorer
Patinering i lange baner. Her var der 25% messerabat.
Der var flere gode tilbud på messen - også for H0 folket.
DMJU var tilstede med en stand, og lige ved siden af kunne man finde DJK
Sammenligner man årets billeder med billederne fra Spor 1 messe 2012 lægger man mærke til, at der var gjort betydelig mere ud af omgivelserne end for to år siden. Det var dejligt at se.
Endnu en vellykket messe med mange besøgende. Der var i år 1081 besøgende gæster - sådan.
Igen i år var der modelbanetræf på Danmarks Tekniske Museum i dagene 20. - 21. sep. 2014.
Udenfor kørte parkbanen rundt. Der var både damp, marcipanbrød og My'ere.
Mellem parkbanesporene finder man ØG (Østre Gasværk) nr. 2, som godt kunne bruge en rengøring.
Turen gik indenfor, hvor der var en lang række udstillere.
Forhandlere er der ikke til disse træf.
DMJU var også repræsenteret.
Fjellandske Jernbaners Fællesråd havde taget et spændende udstillingsanlægget med:
Baggrunden afveg en del fra resten, men det var et net lille anlæg.
Modeltoget med en meget aktiv vulkan.
Flotte LEGO-legomodeller af bl.a. ME og dobbeltdækkere.
87-gruppen med bl.a. anlæg af Vagn Holstein
Her var der bl.a. mergelgrav og teglværk, og både normal og smalspor med fælles skinnestreng.
Her var der også flotte selvbygvogne udstillet.
Model af Amagerbanen´s Øresundsvej station, - der just er under genopførelse på Frilandsmuseet i Lyngby.
Læs meget mere på EVP.dk: Øresundsvej station på Frilandsmuseet ...
Hedegårdens Privatbane havde et arbejdende værksted med, og det var et af de mere interessante indslag. Her fik jeg en god snak med en af modelbyggerne. Der bliver bygget fra scratch og i en høj kvalitet.
Den flotte hjørnebygning var lavet helt fra grunden og havde også et forbillede. Mere herom senere.
Der var gang i kørekranen.
Desværre overså jeg Golden Spike, men de er heldigvis aktive på andre udstillinger.
Et imponerende anlæg, hvis det kommer an på at få klemt mange skinner ind på en sporplan.
Et gammelt modeljernbaneanlæg på DTM.
Dele af dette anlæg kunne genkendes fra DJMU's dioramakonkurrence 2014: En flot model af Græsted station.
Et spændende anlæg med mange fine detaljer.
Helt inde i bunden af museet fandt vi det store anlæg, som en lang række modelbyggere er i gang med at lave.
Det er stykket sammen af en lang række interessante bygninger med rod i teknikkens historie.
Her ser man bl.a. Thriges gamle fabrik i baggrunden.
Lyset er mærkeligt gulligt over dette anlæg. Alle billederne er rettet op farvemæssigt efterfølgende.
TT klubben havde en imponerende stor remisebygning under opførelse.
Biler i lange baner.
Et fint og friskt anlæg.
Som sagt var en af dagens interessante samtaler omkring hjørnehuset fra Hedegårdens Privatbane. Grunden til at det lige netop blev dette hus, der blev bygget, var at det var med i en undersøgelse over huse med bevaringsværdige tårne. Desværre overlevede dette tårn ikke i virkeligheden, men vi kan i dag nyde modelbyggerens anstrengelser og forstille os, hvordan det så ud engang.
Efter træffet i Helsingør tog jeg forbi forbilledet for denne model: Vesterbrogade nr. 186 i København.
Som det ses, er modellen spejlvendt - så passede den bedre ind, hvor den skulle stå på modeljernbaneanlægget.
En flot model - meget flottere end huset ser ud i dag, hvor den mangler tårnet og med skilte over vinduerne
Det var en god afslutning på dagen at få bundet model og virkelighed sammen. Helt slut var dagen dog ikke, da den stod på kaffe og kage og hyggesnak hos en god modeljernbaneven i Ballerup.
Plakat fra træffet: Plakat (jpg)
4. oktober 2014
I juni 2014 måtte det gamle vandtårn i Lunderskov give op overfor BaneDanmarks nedrivningsplaner.
Siden 1916 har man fra stationen kunne nyde synet af det gamle vandtårn. I de seneste år dog uden vandstandsmåler.
I vinterhalvåret kunne man fint se tårnet, men så snart bladene kom på træerne forsvandt tårnet i tykningen.
Tårnet blev opført i 1916, og fire år efter blev der opført et tilhørende pumpehus. Før 1916 havde man benyttet sig af en cisterne i lokomotivremisen. Tårnet var helmuret af den jysk-fynsk type. Et halvhøjt, rundt tårn med rundt muret beholderhus med små rundbuevinduer og lavt pyramidetag.
Banestrækning Fredericia-Esbjerg og Fredericia-Padborg var blandt de sidste banestrækninger, som DSB benyttede damplokomotiver på helt frem til maj 1970, så i princippet kunne tårnet være et af de sidst anvendte statsbane vandtårne i Danmark.
Nedrivningen har længe været undervejs og allerede i 2008 ønskede BaneDanmark at rive tårnet ned. Begrundelsen var dårlig stand, og man ønskede ikke at bruge resourcer på renovering, og det er jo meget forståeligt. Om tårnet nu også var i så dårlig stand, skal jeg ikke gøre mig klog på, og det vil jeg lade læseren selv afgøre.
Vinduerne var afblændede, som man så ofte ser det. Dog var et enkelt vindue i "underetagen" åbent. Dette gav mulighed for at stikke kameraet indenfor.
Her havde tårnet for nylig givet ly for andre gæster end fuglene. Sengen så ud til at have stået der længe.
Ovnrøret hang ensomt i midten. Ovnen var for længst fjernet.
Det er mange år siden, at disse haner er blevet drejet på. For anvendelsen af disse rør "op og ned" se: Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn
Det er også mange år siden, at nogen har taget turen op til vandbeholderen.
Det er nu slut med tårnet, og skal man skrive et enkelt trøstende ord, så er det, at der i Aalborg står et tårn af samme type - dog knap så idyllisk placeret.
I maj kunne passagererne fortsat få et glimt af tårnet fra toget.
Farvel til Lunderskov vandtårn.
Alle foto uden dato: 27. maj 2014
Tårnet stod her: North 55.480265, East 9.304950 (Google Maps).
2. juli 2014: Jernbanen.dk/Jernbanehistorisk forum: Vandtårn Lunderskov / MH - all gone
17. juni 2014: Ugeavisen : Vandtårnet revet ned i Lunderskov
22. feb. 2013: Kolding Ugeavis : Borgerne i Lunderskov skal høres om vandtårn
Tidligere akter:
Jydske Vestkysten 01.09.2008: "Banedanmark vil forhandle om vandtårn"
Jydske Vestkysten 29.09.2008: "Flere vil bevare byens nedrivningstruede vandtårn"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Vandtårn i fare for nedrivning"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Banedanmark vil forhandle om vandtårn"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Lokale vil have vandtårn fredet"
Jydske Vestkysten 02.10.2008: "Lokale vil bevare vandtårn"
Jydske Vestkysten 03.10.2008: "Kommunen overvejer vandtårnets skæbne"
Jydske Vestkysten 17.10.2008: "Jernbanemuseet går til kamp for at bevare vandtårnet"
Jydske Vestkysten 20.10.2008: "Vandtårn sendt til hjørnespark"
Jydske Vestkysten 28.10.2008: "Politikere vil bevare vandtårn"
Se også: Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn
Tak til: Morten D. Sørensen
23. juli 2014
En aften for knap et par uger siden - nærmere betegnet den 22. april 2014 - havde jeg den fornøjelse at besøge Morten sammen med de to JBMI-ramte fyre John og Niels.
Det var en mørk mørk aften, ulvene tudede og blæsten peb om hjørnerne ... ahh måske ikke helt.
Det havde været en dejlig forårsdag, og det var ikke rigtigt blevet mørkt endnu.
Det er ikke her, at Morten bor - men det er tæt på. Man kan hurtigt tage fejl af model og virkelighed. Et er sikkert: Morten lever og ånder for dette sted.
Nogle har nok allerede gættet det. Vi er hos Klarsyn - Morten Klarsyn, med licens til at bygge.
Mange har fulgt ham gennem byggeprocessen, og bl.a. disse tre huse kendetegner Mortens grundighed og kælen for detaljerne. Her kan jeg kun give et overordnet indblik i herlighederne. For nærmere info: Se diverse links i slutningen. Morten præsenterer dem så glimrende selv.
Lad os for en stund tænde lyset og spole tiden en anelse tilbage.
Lidt for inden havde vi fået adgang til de hellige gemakker - på loftet af en nyere garage.
En motor svinger platformen ned fra loftet og det runger godt. Der er store kræfter på spil deroppe på loftet.
Hvor kom vi fra?
Nå, jo. De tre beboelseshuse ...
... og der var mørkt.
Vi forlader triologien og drejer ned ad en sidegade.
Her passerer vi den store stationsbygning, hvor et par personer får sig et aftensmåltid ved pølsevognen. Hmm, buschaufføren har vist glemt lyset. Ikke godt.
Herfra vender vi blikket mod det fjerneste hjørne: "Langgade"
Jeg undskylder fotografens manglende evne til at gengive den rette belysning på ovenstående billede. Lukketiden blev for stor. Så meget spot er der slet ikke i virkeligheden - hvis man kan kalde modelverdenen for virkeligheden. Det flyder let sammen.
Blikket vendes lidt til højre.
Her finder vi den kæmpe store fabriksbygning: Schmidts Spinderi & Klædefabrik. En radiatorskjuler som Morten kalder den.
Her stopper "The dark side of Mortens anlæg". "Lad der blive lys" - og der blev lys.
Man aner radiatortermostaten nederst til venstre, men blikket søger naturligt henover den imposante bygning og alle detaljerne.
Herefter tager vi et blik tilbage mod venstre til det fjerneste hjørne: Langgade. En lang række reliefhuse afrunder det fjerneste af anlægget.
Vi var en tur inde hos Langgade Turistbureau, og vi fandt ud af, at der var mange attraktioner i byen - specielt for en modelbygger.
På modsatte side ligger Christianshavn Hovedbanegård, som vi kort kom forbi før.
"Bahnhof Bonn" fra Kibri er blevet til en dansk banegård.
Man kravler rundt på anlægget, så godt man kan - sætter en fod her og en anden der - efterfulgt af et kæmpe skridt over huse og veje for at finde en stabil plads et andet sted. Det er ikke en arbejdsplads for en pensionist, og omend der er længe til for Morten, så har han allerede mange planer, som i sidste ende løser problemerne for hans pensionistliv.
Fra banegården skrever vi tilbage over "minefeltet" - tilbage mod indgangen.
Severinsens Elektromekaniske Etablisement ApS dukker op.
Jo, Klarsyn kan se det for sig, før han bygger.
Her set fra modsatte side.
Det kørende materiel.
Morten er modelbygger, og jernbanen med det kørende materiel kan nærmest opfattes som statister i de mageløse kulisser.
Her holder My1147 - og ved siden af en Pr over askegraven.
Banen er opbygget som flere sløjfer, der ligger inde i hinanden, og som alle mødes under perrontagene. Det gør anlægget meget "selvkørende". Det kørende materiel er meget varierende - både med hensyn til nationalitet og epoke..
Hvem kan lade være med at købe en F'er?
Havnen
I havnen ligger Artitec Kumo-Coaster. Jeg fik desværre ikke smuglet den med hjem.
Her kan vi lige ane den flotte bro, som går hen over havneområdet: Den lille lillebæltsbro.
Baneskråningen
I år er der ikke bygget i så højt tempo som i de forrige år (Tak Morten. Måske vi andre så kan følge lidt med). Faktisk er det "kun" blevet til skråningen i år, men hellere kvalitet end kvantitet.
Fokus på skråningen.
Anlægget er en fornøjelse, og ligeledes Mortens selskab som vi flere gang har haft glæde af på vores ture til DMJU udstillingerne.
Vi når at blive indviet i endnu et kæmpe projekt, som er påbegyndt. Denne gang er det end ikke til anlægget - i alle tilfælde ikke dette anlæg! Igen er der noget at glæde sig til.
Arbejdspladsen er også egen creation, som for nylig er blevet etableret. Man skubber blot stolen ind og lukker dørene. Viola - og der er ryddet op!
Således siger vi forvel til Morten - i gang med de næste byggeprojekter.
Links:
Engang havde Morten sin egen blog, men i dag må vi "nøjes" med at følge ham på Sporskiftet - men hvilket indlæg. Det er altid en fornøjelse at følge hans arbejde.
En stor tak til Morten.
3. maj 2014
Eller nok mere korrekt: Kontrol- og vedligeholdelsescentret Cityring.
Eller på engelsk: Control and Maintenance Center Cityring.
Eller forkortet: CMC Cityring.
Den 20. marts 2014 havde jeg fornøjelsen af at kigge forbi.
Klargøringscenteret er placeret ved Vasbygade. Det var her Containerterminalen lå, og tidligere endnu blev pladsen bl.a. brugt til afbrænding af udtjent rullende materiel. Se f.eks. evp.dk:
"Godsbanegårdens sydvestlige hjørne." og "Skrotbunken, DSB"
Området er nabo til Himmelekspressen (se evp.dk: "Himmelekspressen").
Selve Cityring kan man på glimrende vis læse om anden steds. Her vil jeg fokusere på selve kontrol- og vedligeholdelsescentret, som indeholder funktionerne: Vaskehal, indvendig rengøring, transformatorstation, hovedbygning med bl.a. administration, værksted og kontrolrum.
{mosmap width='730'|height='350'|zoom='15'|centerlat='55.658306'|centerlon='12.549623'|zoomtype='3D-largeSV'|zoomNew='0'|zoomWheel='1'|mapType='Satellite'|showMaptype='1'|overview='0'}
Man ser tydeligt vendesløjfen i nederste venstre hjørne. Ved siden af vendesløjfen ligger rengøring og vaskehal. Transformatorstation samt hovedbygningen med værksted ses længere mod nordøst.
Her ser man også, at den anden nabo er Centralværkstedet på Otto Busses Vej (se mere herom i artiklen: Centralværkstedet på Otto Busses Vej)
Efter således at have placeringen af klargøringscenteret på plads, begynder vi gennemgangen fra det sydvestlige hjørne.
Efter vendesløjfen deler sporene sig i to. Det ene spor fører videre til opstillingssporene. Det andet bliver splittet op i tre spor, som går til vaske- og rengøringshallerne. Et til vaskehallen og to til den indvendige rengøring.
Hertil og ikke længere. Sporet i midten og til venstre fører (inden længe) til den indvendig rengøring. Sporet til højre er til vaskehallen.
Et par skinner - og så er alt vist klart til at modtage det første metrosæt.
Udsigt mod sydvest
Udsugning og omklædningsrum.
Mere omklædning, teknikrum og trappeopgang.
Udsigt mod nordøst
Den kommende vaskehal
Herefter går turen mod hovedbygningen.
Centralværkstedet ses midt i billedet (den røde bygning). Til højre ligger CMC's hovedbygning.
Inden selve hovedbygningen ligger der en mindre bygning. Her finder man bl.a. transformatorstationen.
Transformatorstationen under opbygning
Et blik mod sydvest
Mod nordøst fører 4 spor ind til værkstedet
Set mod nord med Centralværkstedet i baggrunden
Vi smutter indenfor på værkstedet.
Der er installeret lifte, så togsættene kan løftes op i god arbejdshøjde.
Her bliver en lift sænket ned på plads.
Svalegang på 1. sal
Værkstedet set fra oven
På 1. sal finder vi serverrummet
Kablingen løber under gulvet. Se det høje gulv th. i billedet.
Alle gulve bliver malet i denne gule farve inden ibrugstagning
Der er mange leverandører til den nye metrolinie og man ser mange firmalogoer i området. Her en lille brøkdel:
Bl.a. Aarsleff Rail har mange biler i sving
I hovedbygningen på 1. sal er der en lang række kontorer.
Kantineforholdene er også i orden.
Mens frokosten - nydes enten inde ...
... eller ude på verandaen ...
... kan udsigten nydes. Her mod H.C. Ørsted Værket ...
Fra taget har man en formidabel udsigt over arealet.
Et kig ind til naboen.
Taget er godt sikret mod lynnedslag
Vi går indenfor igen.
Mod nordøst arbejdes der på metroens tilsynekomst fra dybet.
Hvor de røde rør ligger, kan man godt fornemme, at der er hul.
Her ses den gamle tilkørselsvej til containercentralen.
Al denne herlighed kan man ses fra det kommende kontrolrum. I baggrunden ses Fisketorvet.
Tak til medarbejderne fra Metroselskabet for rundvisningen. Det var et spændende kig indenfor.
Alle billeder er fra 20. marts 2014.
22. april 2014
Årets DMJU udstilling foregik i Bramdrupdamhallerne den 5. - 6. april 2014.
Der var en pæn tilslutning til udstillingen.
Oh, hvilket anlæg.
Hjulene er lavet i 100% korrekt skala og akslerne er endvidere fjedrende.
Flere havde kig på den brugte gasbeholder. Allerede ½ time efter var den væk.
Jeg havde selv kig på bogen "Lady Nohab", som var på udsalg, men da jeg kom forbi igen var den udsolgt.
Theis fra Gentofte snakkede godt om modeltræerne.
Der var mange fristende tilbud. Her fra Lekbo.
Her kunne man bruge lang tid.
Vand lavet vha. smalfugemasse. Den fra Würth skulle være god.
En arbejdende stand.
Her var man hverken i tvivl om, hvem der stod på standen, eller hvilken baggrund der lå bag HMJK.
Togpasta. Per er ikke uden humor.
Nye salatfade.
Renault'er og tankvogne.
Et flot diorama.
En meget forvirrende stand. F2010 som firmanavn, hobby trade som ??? og HMB som salgsnavn for modelhuse.
Man gør alt for at forvirre kunderne.
HMB-Stellwerk 1935 H0, 83020 og HMB Stellwerk-Anbau 1935, 83021.
3. plads. Olsenbanden af Niels Krogsgaard fra "Gudenaaekspressen"
2. plads. Rhätische Bahn af Andreas Ravn Møller.
Små detaljer. En jernbanefotograf og en der går afsides under træerne.
Flere dejlige billeder fra Andreas Ravn Møller på flickr
Årets vinder. Pløresødallejren af Tommy Østergaard fra SvjMjk.
Kun de lidt kraftige lysdioder skæmmede lidt.
Et væld af detaljer.
Flere billeder på Tommy Østergaard's egne hjemmeside.
Et flot diorama. Græsted station i model af Niels Langkjær-Øhlenschlæger.
Flot
Fremomodul af Jørgen Saxtorff-Rasmussen.
Et fint modul. Næsten for fint. Jeg savner noget smuds og uregelmæssigheder. Men ellers nydeligt.
Begge dage var der workshops med:
Vi nåede ind til en fin workshop med danske signaler med Carsten Lundsten. Der var fokus på årene 1950-1970.
Modulerne hos TogcafeN passede meget fint sammen. Her var der ingen farve- og terrænforskelle fra modul til modul, som skinnede i øjnene. Det var en fornøjelse at se på.
En fin lille tømmerplads i vejkrogen.
Ved siden af Vejlesen stod
med mange fine modeller.
Samkørsel mellem:
En fin detalje med halvreliefhuse i baggrunden.
Arbejdende stand hos Aalborg.
Kasper Bang Jensen var i godt humør, og vi fik en god snak.
Lovende prøvestøbning af Gs.
Et fint samarbejde med Mck Modeller er kommet godt istand.
Tak til alle i DMJU for endnu en rigtig god messe - hvad enten man stod for planlægningen, på standene, i billetlugen eller på parkeringspladsen.
Publikum fik en god oplevelse.
12. april 2014
Alle billeder er fra lørdag den 5. april 2014
Assens-Middelfart Jernbanen blev indviet i 1893.
Efter at Tommerup-Assens Banen var blevet indviet i 1884, havde man fået blod på tanden og ønskede endnu en bane. Hvorfor dog tage til Jylland over Tommerup, når man kunne lægge en direkte linie til Middelfart. Med en bane til Middelfart ville man også få bundet oplandet mod nordvest tættere til den voksende by Assens. Det skulle dog vise sig at sagen ikke var helt så enkel.
Det var primært Assens -og til dels de mindre byer mod nord- som ønskede den nye bane, og statsbanerne havde ingen interesse heri. Derfor blev den da også anlagt som en ren privatbane. Ikke een statslig krone kom der i tilskud, hvilket også kom til at præge både bygninger, materiel og linieføringen. For at få så mange kommuner med som muligt, måtte man lade banen sno sig - specielt i et stort sving mod øst for at få Ørsbjerg med.
Økonomien for anlæggelse af Tommerup-Assensbanen havde været god helt fra starten, men der var helt andre boller på suppen for AMJ, og det var man ikke vant til.
LinieføringenEfter en del forhandlinger kom linieføringen til
at se således ud:
ÅbningenBanen blev indviet med stort festivitas. Nu havde man fået endnu en jernbane til byen, og havde ligesom Fåborg hele to (som vel egentlig retteligt havde tre). |
{mosmap kml='http://my1287.dk/downloads/kmz/Assens-MiddelfartBanen.kmz'|width='450'|height='500'|zoom='10'|centerlat='55.42'|centerlon='9.95'|zoomtype='3D-largeSV'|zoomNew='0'|zoomWheel='1'|mapType='Map'|showMaptype='1'|overview='0'} |
Allerede det første år havde banen underskud, og således fortsatte det alle årene. Det gik skidt - både med hensyn til gods og persontransport.
Banen fik ikke den store levetid, idet den allerede lukkede 14 år efter åbningen. Helt præcis den 1. april 1908. Sydfyenske Jernbaner ønskede ikke at overtage den og ej heller De Danske Statsbaner. Det var ganske forståeligt, da en tur til fra Assens til Middelfart kunne gøres en hel time hurtigere via Tommerup. Den store omvej til Ørsbjerg tog sin tid og materiellet var ikke just hurtigt. Hele banen var 43,1 km lang. De mange overskæringer nedsatte også hastigheden. Antallet af afgange var desuden dobbelt så stort på Tommerup-Assensbanen.
Næsten alle spor er væk i dag. Det var den første bane på Fyn der blev nedlagt. Kun 14 år fik den at leve i.
Jeg har ikke haft adgang til særlig mange billeder af materiellet fra AMJ. Her er dog et par stykker.
Om ovenstående:
En parcelhusejer -en ældre pensioneret jernbanemand- har fortalt om denne tegning, at det er en forslagstegning til en ombygning af rejsegodsvognen AMJ E 4 til en postvogn AMJ D 2. Man havde tanker om at ombygge en to-akslet "ren" rejsegodsvogn til kombineret post- og rejsegodsvogn.
Et stykke af vognens ende tænktes sløjfet og i stedet indrettet med en "indskrænket / indsnævret" postkupé samt mulighed for passage forbi postkupéen udenfor denne. Herved ville det blive muligt, at lade lade togføreren/ -betjenten både fløjte afgang (som vanligt), men også tage sig af rejsegodset under kørselen samtidig med at han kunne passere forbi postkupéen og billettere i den/de øvrige tilkoblede vogne.
Projektet blev indledt på værkstedet, hvor man dog -stort set- kun nåede at "skille" rejsegodsvognens ene ende ad. Banens ledelse besluttede i stedet for at anskaffe andet materiel, og ombygningen blev indstillet.
Den allerede aftagne låge fra E-vognens "ombygningsramte" endeperron henstod imidlertid i værkstedet, da parcelhusejeren kom forbi og fik tanker om brug af denne låge som havelåge. Se længere nede.
Desuden haves et fabriksfoto af et tenderlokomotiv af typen 0-C-0:
Jeg har flere gang været ud at lede efter banen, og der er ikke meget tilbage af den. Lad os tage det fra en ende af.
I Assens står stationen flot tilbage. Lidt mod nord kan man finde et enkelt spor fra Assens-Middelfart banen. Det er det stykke, som blev ført ned forbi havnen og ud ad byen mod nord.
Aborg station er der desværre ikke adgang til (tilbagetrukken på privat ejendom).
Lidt længere mod nord kan man være heldig at se kilometerstenen for km 6.0. Den står i græsrabatten indtil et fint nyere hus.
Lige efter kilometerstenen -i km 6.3- gik banen over Puge Mølleå. Det er en flot gammel bro med kampesten i siderne.
Bemærk endegavlen hvor man kan se, at stationsskiltet har siddet.
Barløseborg trinbræt er for længst væk og er i dag blot en mark, hvor en vej og en cykelsti krydser.
Læskuret skulle efter sigende være bevaret, og det skulle være dette læskur, som i dag bliver anvendt som busskur inde midt i Barløse.
Stationerne var meget forskellige, som man også kender det fra f.eks. Bornholm.
Ørsbjerg station i en helt anden stil end de øvrige. Den blev dog også opført 6 år efter de andre, da den tidligere stationsbygning brændte.
Mellem Kerte og Håre finder man en kilometersten 18.0. Den passer slet ikke ind her - rent tidsmæssigt skulle jeg mene. Er der nogen der kender til, hvordan den er havnet her?
I Håre er stationen pænt bevaret med både pakhus og vingesignal.
Ved Håre kan man være heldig at se enkelte skinnerester.
Banen var normalsporet og blev anlagt med 22,5 kg/m skinner. Banens levetid var så kort at man end ikke nåede at "opgradere".
Banen var anlagt med almindelige træsveller - ikke jernsveller som på Tommerup-Assensbanen (det havde man slet ikke råd til).
I Hygind er stationen nedrevet. Til gengæld fandt jeg et gammelt skinnespiger på den grusbelagte cykelsti. En stor del af det gamle tracé er i dag cykelstien Assens-Middelfart.
Ca. her, hvor dette hus nu ligger, lå Rus trinbræt. Mon det har været brugt som billetsalg?
Et lidt sørgeligt syn. Helt tilvokset og med masser af skrammel omkring.
Ved indgangen til et parcelhus, der ligger næsten ved siden af Ronæs station, kan man finde rester af skinner fra banen. Her er de brugt som stolper til havelågen.
Læs desuden om ejeren, lågen og AMJ E 4 under materiel.
Syd for Ronæs er der denne underføring af en å.
Lidt nord for stationen kan man finde den gamle 3 sporede remise.
En noget speciel remise og så ovenikøbet 3 sporet. Her blev der ikke sparet, men det var også Middelfart by, der donerede pengene hertil. Fint skulle det trods alt være.
Jeg har hørt en fugl synge om at Lars Viinholt-Nielsen arbejder på en bog om banen. Det lignede da også bare!
Vi glæder os.
Således slutter April Måneds Jernbane (AMJ), og jeg kan kun opfordre til at tage en tur langs den gamle bane.
4. april 2014
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019