Christianshøj trinbræt
- et trinbræt på den bornholmske bane Almindingen - Gudhjem Jernbane (AGJ, 1916-1952)
Et trinbræt er normalt ikke noget videre at skrive hjem om, men Christianshøj trinbræt adskiller sig på flere måder fra et "normalt" trinbræt. Dels er bygningen nok den største trinbrætsbygning i Danmark - i en meget speciel stil - og dels var trinbrættet årsag til, at banen fik en anden linieføring gennem landskabet end oprindelig planlagt.
ChristianshøjChristianshøj hed oprindelig Søndre Jomfrubjerg. I 1824 besøgte Prins Christian Frederik (senere blev han Kong Christian den 8.) Søndre Jomfrubjerg, hvor han havde indbudt øens beboer til folkefest. Det halve Bornholm (mere end 10.000) mødte frem og fejrede prinsen. Året efter blev den 6,3 meter høje "Prinsestøtten" opført. Siden 1825 har Søndre Jomfrubjerg heddet Christianshøj. Christianshøj var et meget stort samlingssted og derfor et oplagt sted at opføre et trinbræt ved. Det var det et yndet udflugtssted, og der blev også afholdt dyreskue i Christianshøj, så der kunne være et stort pres på transportvejene enkelte dage, men ikke nok til en stationsbygning.
|
{mosmap width='305'|height='225'|zoom='9'|centerlat='55.15'|centerlon='14.90'|lat='55.123696'|lon='14.9124'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Christianshøj trinbræt'}
|
Sporplan
{mosmap width='730'|height='250'|zoom='18'|centerlat='55.12375'|centerlon='14.913'|lat='55.1237'|lon='14.91245'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Christianshøj trinbræt'}
Topview i Google Maps. Du kan zoom ind og ud
Sporplan
Selvom Christianshøj kun var et trinbræt, så fandtes der alligevel både et sidespor og en rampe.
Linieføringen
At føre banen over Christianshøj gav store udfordringer på grund af terrænet, og man havde i første omgang ikke planlagt, at banen skulle gå denne vej. Stigningen blev på 1,5 % og det krævede kraftigere lokomotiver end oprindeligt planlagt. Til tider måtte lokomotivet bakke og tage tilløb til, selvom man havde indkøbt stærke damplokomotiver hos Nydqvist og Holm i Sverige.
Den ekstra omvej betød også en stigning i anlægsomkostningerne på over kr. 100.000.
Bygningen
Trinbrætsbygningen er også blevet kaldt en stationspavillion, hvilket understreger dens størrelse. Den indgik i arkitektkonkurrencen, som blev vundet af Fisker og Rafn. Se mere herom under Gudhjem station. Bygningen blev opført i 1916.
Der var flere udkast til udformningen af bygningen. Et udkast lød på en 80 m2 stor bjælkehal med rødt tegltag i bornholmsk eg. Resultatet blev dog noget mindre, og der var - ligesom ved de andre bygninger - stor diskussion om resultatet var vellykket eller ej.
Trinbrættet lå i km 6.8 (fra Aakirkeby) og hele banen (Almindingen - Gudhjem) var 18.2 km lang, så hvorledes denne sten skal tolkes, er der måske nogen, der kan komme med et bud på ->
Trinbrættet blev nedlagt i 1952 samtidig med banen.
Christianshøj i dag
Den fredede trinbrætsbygning (fredet i 1985) ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen, og i bygningen er der indrettet et lille skov- og jernbanemuseum (åbent maj-okt).
Fra Christianshøj sælger Naturstyrelsen-Bornholm brænde, og der er hvert år tradition for, at der ved Christianshøj sælges juletræer.
Naturstyrelsen havde indtil 1. jan 2010 også en stakitfabrik på adressen, men den er lukket nu.
Adresse: Almindingsvej 40, 3720 Aakirkeby
Læs mere
Boligavisen: Arkitektur på Bornholm, side 16.
Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007, s. 79, 92, 126, 158, 307,
Bogen "DBJ", bind 1, JMJK 1988, Tegninger af rullende materiel + sporplaner.
Bogen "DBJ", bind 2, JMJK 1988, Tegninger af bygninger.
Flere billeder
Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007, s. 79, 92, 126, 158, 307,
Naturstyrelsen.dk: Naturstyrelsen Bornholm
Miljøministeriet - Naturstyrelsen: Bornholm - salg af brænde
Miljøministeriet - Naturstyrelsen: Slut med salg af stakitter
Bornholmsnatur.naturstyrelsen.dk: Christianshøjtrinbræt - Naturstyrelsen
Tak til
Erik V. Pedersen
