Gudhjem station

 - endestation for Alminding - Gudhjem Jernbane på Bornholm (AGJ, 1916-1952)

DSC00092_730

I sølle 36 år fik stationsbygningen lov til at virke som jernbanestation. Senere kom der igen aktivitet i bygningen, men på et helt andet område.

På Bornholm var der tre jernbaner.

Først kom Rønne - Nexø Jernbane,

dernæst Rønne - Allinge Jernbane

og til sidst  Almindingen-Gudhjem Jernbane, AGJ. Den udgik fra Almindingen, men havde forbindelse til Aakirkeby, hvor den havde tilslutning til Nexø banen. Den anden endestation var Gudhjem station.

Konkurrencen

I modsætning til Nexø-banen og Allinge-banen, som havde fået udpeget deres arkitekter fra oven (henholdsvis professor Mathias Bidstrup og Ove Funch-Petersen), så havde man på Gudhjem banen besluttet, at det skulle foregå ved hjælp af en arkitektkonkurrence. Der indkom 47 skitseforslag til stationerne som omfattede stationerne i Gudhjem, Østerlars, Østermarie, samt trinbrætbygningerne ved Aaløse og Christianshøj.

Konkurrencen blev foretaget i samarbejde med Akademisk Architektforening. Foreningen anbefalede, at man gik videre med de unge arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn's forslag. Der var to projekter, som delte 1. pladsen, men Fisker og Rafn's forslaget "indeholdt de bedste momenter". Fisker og Rafn var blot henholdsvis 22 og 25 år.

 

Topview  i Google Maps. Du kan zoom ind og ud.

SporplanGudhjem

Sporplan

Stationsbygningen

DSC00098_350Fisker og Rafn's forslag tog afsæt i de lokale omgivelser og materialer - og bygningerne skulle være funktionelle og ikke prangende. Det faldt ikke i god jord hos alle. Man var vant til at stationerne var noget særligt, og at de skulle se anderledes ud end omgivelserne - gerne noget der lignede palæer, som vi ser det på f.eks. Allingebanen (se f.eks. Allinge station og Sandvig station). Tegningerne af stationen måtte revideres flere gange før man kunne påbegynde byggeriet.

Stationsbyggeriet indgik også i Landsforeningen "Bedre byggeskik"'s udstilling i København i 1916 - kort tid før banen blev indviet. Udstillingen skulle senere landet rundt.

Gudhjem-02_730

Bygningerne blev opført af bygmester Johannes Munch fra Nexø, som også opførte Nexø station. Gudhjem stationen var først færdig 4 måneder efter banens indvielse, og den var ved indvielsen bl.a. ikke færdigmalet i den røde farve (Bornholmsrød).

Stationensbygningerne blev skældt meget ud - i starten. Da banen blev indviet i 1916 udtalte jernbanekommissionarius (Kammerherre Lerche) under festmiddagen at "med hensyn til bygningerne var han ganske uskyldig - dem havde han ved Gud ikke haft noget at gøre med". Pressen stod heller ikke tilbage for diverse kommentarer. Ser vi på bygningerne den dag i dag, så må vi erkende, at de skiller sig ud fra de fleste andre stationer - set udefra - primært p.g.a. af tårnkarnappen mod perronen.

Med tiden blev den særprægede byggestil accepteret, og i pressen kunne man også læse positive linier om, at det bl.a. "er en Glæde at se, hvordan Farverne er afstemte. Meget ofte er Jernbanestationer den rene uhyggelighed. På Gudhjem-banen bydes på ikke så lidt. Der er smukke haandvævede Gardiner, tiltalenede Bænke med nydeligt Betræk, gamle Bornholmerure i pragtfulde Kasser, gamle morsomme Bilæggerovne og Kakkelovne o.s.v. Man må indrømme, der er nået både Stil og Hygge. Ventesalen på Gudhjem station er således et elegant Mesterværk, der søger sin Lige". Og endvidere: "Der er en kunstneristisk detailbehandling, som sjældnet træffes i vore Jernbanebygninger."

Stationen ligger højt over vandet, og den har, i modsætning til de øvrige stations- og kystbyer på Bornholm, ikke en havnebane - dertil er stigningen for kraftig. Stationens høje placering har derimod givet den ry for at være en af de smukkest placerede stationer på øen.

Det var meningen at stationsbygningen skulle have stået i blank mur, og at remiserne skulle være kalket i en sortviolet tone, men det endte med den røde farve, som altså også faldt i god jord hos lokalbefolkningen/pressen.

DSC00110_350

DSC00108_350

 

"Åbningen" til venstre i gavlen indeholder ikke en dør, men i stedet nedenstående stenkort. Det er formentligt tegnet af Aage Rafn og viser banens forløb.

DSC00097_350DSC00097_2_350

Stenkortet var oprindelig en gammel gravsten, og det gav også røre i andedammen. Det kunne man ikke!

Stenkortet står på en gammel møllesten.


Nedlæggelsen i 1952

Gudhjembanen var som sagt den sidste bane, der blev anlagt på Bornholm, men den var også den første bane, som måtte give op. Der var ikke de store diskussioner: 122 stemmer for og 2 imod.
Med tre baner på en så lille ø, kan det ikke overraske, at økonomien var meget trængt. Der var ikke det store behov for godskørsel på denne strækning, og passagertallet var også begrænset. Man havde ikke den samme turisttrafik som på Allingebanen, og som holdt denne i live i flere år efter Gudhjem banen.
I 1952 var det slut.

108.II.11a.DBJ.Gudhjem

108.III.12a.DBJ.Gudhjem

Stationen i dag

Efter nedlæggelsen blev stationen anvendt som rutebilstation, indtil den i 1969 (i forbindelse med DBJ's likvidering) blev solgt til Gudhjem By- og Mindeforening (Gudhjem Mindeforening og Gudhjem Byforening var blevet sammenlagt året før - i 1968) . Man havde ingen penge til købet og enkeltpersoner måtte personligt kausionere herfor. Der blev afholdt flere velgørende arrangementer med blandt andre Jytte Abildstrøm, Freddy Fræk og Jesper Klein, og man fik skaffet udbetalingen. Senere fik foreningen pengegaver og med midler fra bl.a. fonde gav det mulighed for udviddelse af Museet. Foreningen tæller nu om stunder over 600 personer, som på frivillig basis driver Gudhjem Museum.

Museet består i dag af to bygninger - den oprindelige station og den senere opførte 130 m2 store udstillingsbygning fra 1990. De to bygninger er forbundet med en glasgang. Udstillingsbygningen har senere fået en tilbygning (magasinbygning).

En stor del af inventaret er bevaret i stationsbygningen den dag i dag. Selvom banen holdt auktion over inventaret, så lykkedes det en kreds af Gudhjemborgere at sikre de fleste af de møbler, som Fisker havde tegnet.

Jernbanetraceet er desværre ikke bevaret som cykel- eller vandresti, som man ellers ofte ser det, men på dele af strækningen er det dog muligt at anvende det som sådan. Stationen blev fredet i 1984.

 

Arkiteterne

De to arkitekter havde tidligere arbejdet sammen. I 1914 offentliggjorde de sammen med Ejner Dyggve deres opmåling af gamle huse i Vognmagergadekvarteret i København. Allerede her fokuserede de på funktionalismen. Rafn og Fisker var begge studerende ved Kunstakademiet, da de vandt konkurrencen. Først i 1919 (Rafn) og i 1920 (Fisker) blev de færdige på akademiet.

Rafn oprettede allerede i 1916 sin egen tegnestue. Senere var han med til at opføre bl.a. Politigården i København (1918-24).

Af de to arkitekter er Fisker nok den mest kendte. Han døde i 1965, men hans bygninger står fortsat som et minde om ham. Han nåede bl.a. at lægge navn til en lang række københavnske huse, samt Det Danske Akademi i Rom og ikke mindst Århus Universitet.

I den anledning er det tid til et lille reklameindslag: Et Richs billede af Århus universitet.

AarhusUniversitet_350Richs_350

Man kan godt få visse assosiationer til karnappen på Gudhjem station.

Fisker nåede også at stå for indretningen på en del rutebåde - bl.a. Bornholmerbådene (66-bådene). Han har skrevet flere bøger om arkitektur, og han stod for at redigere tidsskriftet "Arkitekten" i 1920'erne. Han blev lærer på Kunstakademiets Arkitektskole i 1920 og senere professor samme sted (1936-63).

Foruden Gudhjem stod arkitekterne som sagt også for de andre stationer på banen. Heraf de to med tilsvarende karnapper: Østermarie og Østerlars.

109.I.20.DBJ.Ostermarie.15.4.1960.350

109.I.21.DBJ.Ostermarie.15.4.1960.350

109.I.18.DBJ.Osterlars.15.4.1960.350

109.I.19.DBJ.Osterlars.15.4.1960.350

 

Remiserne

Remiserne i Gudhjem er delvist bevaret, men ikke fredet som stationen.

DSC00099_350DSC00105_350

DSC00104_730

I samme bygning, men bag ved lokomotivremisen, kunne man finde et oplagsrum, et værksted og et opholdsrum for personalet. I dag er remiserne hjemsted for entreprenørvirksomheden Jens Møller Gudhjem A/S

 

DSC00107_350

DSC00106_350

Varehuset ligger mellem stationen og remiserne. Placering af gavlvinduet indikerer, at der har været foretaget en ombygning. Har man brug for patineringsideer til modeljernbanen, er der gode muligheder i dette billede. Bemærk også den røde maling under den gule.

Gudhjem by

Gudhjem er ikke nogen stor by; kun 754 indbygger var der i 2010 (850 indb. hvis man tager Melsted med).

Gudhjem01_730

 

IMG_8146_730

Fra Gudhjem er der færgeforbindelse til Christiansø.

På havnen:

IMG_8139_350IMG_8149_350

Gudhjems primære indtægtskilde har igennem tiderne været fiskeriet, og i samme forbindelse er den også berygtet for sine silderøgerier. Hvem kender ikke "Sol over Gudhjem"!

IMG_8142_350

IMG_8144_350

Gudhjem har også været centrum for kunstnere og man finder flere museer i området - ikke mindst Oluf Høst museet, samt det store og nyere Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen. Her valgte jeg dog istedet Gudhjem station, og lod resten af familien om de nyere lokaler.

IMG_8225_350

DSC00091_350

I Gudhjem finder man også møllen, som i dag huser "Skafferiet i Gudhjem Mølle" med spændende madvarer.

Hermed fik vi også smuglet noget "ikke jernbanerelateret" med. En anden bygning i Gudhjem, som umiddelbart heller ikke ser ud til at have med jernbanen at gøre, er denne bygning: "Kaffeslottet".

108.III.14a.Slottet.Gudhjem

Relation til jernbanen er da også et stykke væk, men den er der. Slottet er bygget af materialer fra Københavns anden Hovedbanegård. Flot genbrug. Kaffeslottet er fra 1912 og bygget af kaffegrosserer Sahl som hans private sommerbolig. Bygningen har siden 1989 fungeret som galleri med skiftende udstillinger af moderne dansk og nordisk kunst.

108.III.15a.Slottet.Gudhjem

 

Et sidste kig på stationen:

DSC00093_730

Adresse: Stationsvej 1, 3760 Gudhjem, Bornholm

 

Ovenstående (egne) billeder er fra maj 2010.

 

Læs mere:

Hæftet "Gudhjem Museum - Fra station til udstillingsbygning", Gudhjem museum og Peter Tiemroth. Udgivet af Gudhjem By- og Mindeforening.

Bogen "DBJ, Historien om Jernbanerne på Bornholm" af Bornholms museum, 2007

Bogen "Danmarks Arkitektur", Sys Hartmann og Villads Villadsen, Gyldendal 1979.

Bogen "DBJ", bind 1, JMJK 1988, Tegninger af rullende materiel + sporplaner.

Bogen "DBJ", bind 2, JMJK 1988, Tegninger af bygninger.

Den store danske.dk: Gudhjem Museum

Den store danske.dk: Kay Fisker

Den store danske.dk: Aage Rafn

Jens Møller Gudhjem A/S: Hjemmeside (ingen billeder af stationen desværre)

kommuneatlas: http://www.brk.dk/kma/jernbaner/4_3.htm

Bornholmsmuseer.dk: Gudhjem museum

Wikipedia.org: Gudhjem

Gudhjem.nu: Gudhjems hjemmeside

Gudhjem.nu: Minder fra Gudhjem

Naturbornholm.dk: Jernbanen over Stavehøl

Gamle-huse.dk: Om Gudhjem By- og Mindeforening (pdf) med bl.a. maleri af stationen af Oluf Høst.

Retsinformation.dk: Lov om nye Jernbaneanlæg m.v.

Bornholmsmuseum.dk: Museumsudstilling 2005 med bl.a. billeder af Jesper Reinfeldts modeljernbane

 

Flere billeder:

Arkitekturbilleder.dk: Gudhjem station

Flickr.com: Billede af Gudhjem station (og af den fine bænk udenfor, 2009) af Bente Jensen.

Jernbanen.dk/forum: Billede af Gudhjem station i 1983 af Niels Munch

Havebaneremisen: Hjemmebygget model af Gudhjem station i 1:120

 

Tak til

Erik V. Pedersen

og

Jesper Reinfeldt

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico