Fredericias gamle banegård

IMG_5043_400

 

 

 

 

 

 

Fredericia har en historie, som adskiller sig meget fra andre danske byer. Fredericia blev bygget som et fæstningsværk i 1650 på foranledning af Frederik den 3. Når man ser byen fra oven (se kortet øverst til højre) ses det også tydeligt, at byen bærer præg af at være anlagt efter en byplan med dens brede og lige veje i centrum, og med fæstningens karakteristiske zik-zak bastioner udenom.

D839_2

Byen hed i starten Frederiksodde eller Frederits, og for at befolke byen fik den tildelt en række beføjelser som f.eks. fristed for alle religiøse trosretninger og for tidligere lovbrydere.

Sporplan1870_730

Fredericias rolle som fæstning var efterhånden udspillet, da jernbanen dukkede op. Jernbanens ankomst til byen var begyndelsen på en ny æra. Der var tilslutning til alle verdenshjørner, og Fredericia blev hurtigt en af Danmarks travleste stationer. Det gjaldt både indenfor gods- og personbefording, samt indenfor jernbane og jernbanefærgeri.

SporplanGmlFredericia2

Jernbanestykket Middelfart-Strib blev taget i brug den samme dag som stykket Frederits-Vamdrup blev indviet den 1. nov 1866. Jernbaneforbindelsen til de to byer Fredericia og Strib på hver sin side af bæltet var starten til en mangeårig jernbanefærgetrafik. Byerne voksede i takt med jernbanen og færgetrafikken.

DenForsteStation_350Stationsbygningen i Fredericia bestod i 1866 kun af en midlertidig træbygning. Den 4. oktober 1868 åbnede man Fredericia-Århus-stykket og året efter kunne man tage den egentlige stationsbygning i brug i Fredericia.

 

Da Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet, var det slut for både færgehavn og den gamle station midt i byen. En ny station blev bygget lidt udenfor byen. I modsætning til Strib - som mistede både færgeforbindelsen og jernbanen - så beholdt Fredricia jernbanen, og broen  fik derfor ikke den katastrofale betydning for Fredricia, som den fik for Strib. Fredericia fortsatte med at være et trafikalt knudepunkt helt op til vore dage.

D839_4

En tur til byen fra vest.

Igennem volden

Jernbanen fra Vejle i nord og jernbanen fra Kolding - med tilslutning til Tyskland i syd og til Esbjerg i vest - mødtes lidt vest for byen. Banen blev ført ind til byen forbi det, som senere (1938) blev til svejseanstalten udenfor Fredericias volde og videre igennem Holstens bastion ind til midtbyen. Der var gravet hul i volden, så der lige var plads til to spor. IMG_2216_350På hver side af hullet lå den bortgravede jord fortsat, så man hurtigt kunne gendanne forsvarsværket, hvis det blev nødvendigt i tilfælde af urolige tider. Senere var dette ikke nødvendigt, og man fjernede mere af volden og udviddede også med flere spor. Placering af stationen indenfor volden var et vigtigt militært hensyn.

Den mest trafikerede færgeoverfart var tidligere Middelfart-Snoghøj (Den mellemste af overfarterne - heraf middel fart), men med den nye station og færgehavn indenfor Fredericias volde blev jernbanefærgefarten nu lagt mellem Strib og Fredeicia. Det betød også at Middelfart blot blev en mellemstation på vej til Strib til stor ærgelse for Middelfarts indbyggere.

Efter 1909 var Fredericias volde officielt ikke længere en del af Danmarks forsvar, og det medførte, at byen kunne brede sig udenfor voldene. Voldene blev fredet i 1917, men ikke mere end at der blev fjernet store mængder af dem, da havnen senere skulle udviddes.


Sorte Bro

Sorte Bro forbandt den ene side af volden med den anden. Det var her, hvor jernbanen skar volden, at man opførte gangbroen ind over hele jernbanearealet. Byens drenge yndede at stå og iagttage lokomotiverne herfra.

IMG_2868_350

 

Den del af volden, der var tilbage ud mod vandet - Søbjerg - blev et populært område med dyre villaer. Boede man på Søbjerg, var man noget.

 

Efter at jernbanenfærgene stoppede, begyndte man at udvidde havnen mod vest. Det gik ud over Strandvejen, voldgraven og Oldenborgs bastion, som havde været en perle i Fredericia, og som var et yndet udflugtsmål. Det var også i dette område, at Sorte Bro's modstykke - Hvide Bro - lå.

 

IMG_2876_350IMG_2201_350

Sporterrain_730

 

FredericiaStationOldHaywardGodwin 730

 

Remisen

IMG_2257_350Remisen blev opført i flere tempi. Først med 8 porte, senere med 22 porte. Rundremisen eksisterede øjensynligt fremtil 1935, men enkelte sektionsbygninger fik lov til at stå til 1973. Man kan fortsat finde enkelte byginger med tilhørsforhold til remisen. Dels et mindre hus ud mod rangerområdet og dels en beboelsesbygning nord for remisen. Begge opført i 1897.

Området, hvori den gamle remise lå, er nu udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål og lokalplan nr. 270 beskriver opførelse af 4 punkthuse i 3 etager med 12 ungdomsboliger i hvert punkthus. I dag består  området af krat og skov.

 

Varehusene

Det gamle varehus findes stadig i dag og er blevet til Ungdommens hus.

IMG_2197_350IMG_5032_350

 

IMG_5031_350IMG_2261_350

 

 

 

 

 

 

 

IMG_2000_350

IMG_2899_175

Ved siden af stationen på modsatte side af Norgesgade kan man i dag også finde to andre pakhuse. Det ene er af nyere dato, opført i gule sten på adressen Norgesgade 46. Udfra resterne af logoet på facaden ser det ud til, at det har været et Carlsbergdepot.

IMG_2900_350

IMG_5036_350

Det andet pakhus - Norgesgade 48 - har mange flere år på bagen

Til dette pakhus blev der i 1954 tilføjet en garagelignede tilbygning. Det pyntede ikke. Den oprindelige bygning er jeg derimod vild med. Den er fra 1877. Da jeg var forbi i 2009 var dørene åbne og det bar bygningen desværre præg af. Til gengæld kunne jeg tage et par billeder ind igennem døren.

IMG_5038_350IMG_5037_350

I 2010 havde man heldigvis fået lukket den af med plader og den grimme tilbygning fra 1954 var revet ned. Nu står bygning ensom og forladt. Jeg håber, at man finder noget at bruge den til, men nogen har øjensynlig gjort sig sine tanker.

IMG_2268_350

IMG_2275_350

Stationen

Vi når nu ind til selve stationen. Stationen blev tegnet af N.P.C. Holsøe, og den har flere lighedspunkter med hans station i Strib (1867). Fredericias station stod klar i 1869. Indtil da havde man klaret sig nødtørfigt med en midlertidig træbygning.

Trafikken til Fredericia var primært landstrafik, og Fredericia fik aldrig tilsluttet lokalbaner, selvom det har været på tale flere gange.

IMG_4921_350IMG_2854_350

Stations-, maskindepot- og rangerpersonalet talte ca. 200 mand ialt. Sikringsanlægget på den gamle banegård var meget simpelt. Det gav da også visse begyndelsesvanskeligheder, da personalet blev flyttet til den nye station. Der var meget nyt der skulle læres.

FredericiaBanegaard1935_730

Postvæsenet

Postvæsenet fik også fast ophold på banegården. Før 1870 havde postvæsenet haft mange forskellige postkontorer rundt om i byen, da man ikke ejede egne lokaler. Da stationen lukkede flyttede postvæsenet med ud til den nye station.

IMG_5041_350IMG_2833_350

Jernbanerestauranten var meget besøgt. Her blev tiden slået ihjel over en kop kaffe, mens man ventede på færge eller tog. Der var et evigt mylder af trafik på banegården, døgnet rundt.

IMG_2855_350Stationen fik sit eget elektricitetsværk omkring 1895, og bygningen var en af de første i Fredericia, som fik elektrisk lys.

 

Telegrafstationen

På 1. sal fik Telegrafstationen tilholdssted. Telegrafstationen havde intet med jernbanen at gøre. Den var en del at det store netværk af telegraflinier. Telegrafstationen havde tidligere (ca. 1864) haft tilholdsted på den anden side af Lillebælt (Strib, Kauslunde og Middelfart), men flyttede nu ind på stationen i Fredericia. Telegrafvæsenet ekspanderede: I 1860'erne og 70'erne etablerede man søkabler til både England og Letland. Via Fanø kom der forbindelse til Frankrig, og via Hirtshals blev man forbundet til Norge og Sverige. I 1875 ekspederede telegrafstationen 430.771 telegrammer. I begyndelsen af 1930'erne var der 74 ansatte på telegrafstationen. Efter jernbanestationens lukning i 1935 fortsatte telgrafstationen med at have virke i bygningen, og den fortsatte til op i 60'erne, hvor radiotelegrafi og -telefoni overtog funktionen.

 

IMG_2856_350IMG_2857_350

 

 

IMG_2836_350IMG_2837_350

Stationen blev bygget på det område, hvor Prins Frederik den syvende havde sit Palæ. I dag er skinnearealet ved stationen blevet til parkeringsplads med navnet Frederiks Plads, og et skilt fortæller om historien herfor.

 

Perronerne

Fra stationen strakte perronerne sig ud mod Holstens Bastion, og de skulle efter sigende have nået helt ud til Sorte Bro. Over Perronerne udfor stationen var der bygget to store perronhaller, som spændte over alle perronsporene. Perronhallerne blev fjernet kort tid efter, at stationen blev lukket i 1935.

Perronhal_1890_730

 

IMG_4920_350Drejeskive og sækbanegård

Fredericia var en sækbanegård, så det trækkende materiel skulle vendes på en af drejeskiverne.

For enden af baneområdet mod øst gik der et spor ned til Gammel Havn (hvor Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik opførte deres store bygninger øst for omkring 1915. Hele dette kompleks blev udbygget (Kemira), og på Google kan man stadig se bygningerne (2010), men alt er nu jævnet med jorden). I dag kan man stadig finde dette havnespor ned forbi Gammel Havn. Et stykke af vejen blev sporet i gamle dage fulgt af et par spor, som førte til drejeskiven, der lå lige før Gorhersgade. Her kunne man vende lokomotiverne, og det var her, at A 154 i 1901 kørte ud over drejeskiven og stillede sig på Gothersgade. Det var det samme lokomotiv, som var med i Bramminge-ulykken 12 år efter.

IMG_2839_350IMG_2840_350

 

 

 

 

 

 

 


Færgehavnen

D839_3

Fra stationen havde man bygget en overdækning ned til færgehavnen. Overdækningen kan ses i baggrunden på et af billederne på Fredericiakommune.dk: Billeder 1849-1914. Man måtte selv sørge for sin egen befording til færgen, hvilket ikke var helt populært. Færgerne var for få og for små til at overføre mere end godsvogne, selvom der i perioder også blev overført personvogne.

D839_1

IMG_2861_350

 

Faergehavn_350

IMG_4925_350

Færgehavnen bestod af 3 færgelejer. Det var herfra at Danmarks første jernbanefærge Lillebelt sejlede for første gang. I 1890 udviddede man med færgeleje 2, og i 1903 blev færgeleje 3 opført. For mere information om lillebæltsfærgerne henvises til den omfangsrige litteratur, der findes herom.

To af færgelejerne blev efter 1935 en del af en ny fiskerihavn, og den overdækkede hal eksisterede helt frem til 1968, hvor Rahbekfisk overtog området.

 

Station i dag

Efter lukningen af banegården blev bygningen brugt til toldkammer, men 1. salen blev - som skrevet - fortsat anvendt af telegrafstationen. Skinnearealerne blev anvendt til godsbanegård, og i dag kan man stadig finde henstillede vogne på området. Banegårdsbygningen bruges i dag af en lang række virksomheder, heriblandt Kontorfællesskabet "Den Gamle Banegaard".

Adresse: Oldenborggade 1A, 7000 Fredericia IMG_2902_175

 

Relaterede emner:

My 1 2 87.dk: Strib banegård, som lukkede da broen kom

My 1 2 87.dk: Middelfarts gamle station, som lukkede da broen kom.

My 1 2 87.dk: Middelfarts nye station, som åbnede samtidig med broen.

EVP.dk: Lillebæltsbro 75 år

Ovenstående billeder er fra: 26. juli 2009, 23. sep. 2010 og 22. okt. 2010

 

IMG_2195_350Læs mere:

Striib.dk: Afsked med færgerne

Striib.dk: Om Lillebæltsoverfarten 1872 - 1935 af Ib V. Andersen, Signalposten

Jernbanen.dk: Lyntogenes Triumftog mod Lillebælt af Lars Christensen

Middelfart-museum.dk: Lillebaeltsbroerne

Bogen "Fredericia 1650-1970 - drøm, dårskab og duelighed" af Jørgen Peder Clausager, Søren Kyed Jakobsen og Bodil Schelde-Jensen, Odense Universitetsforlag 2000.

Bogen "Da Fredericia var færgernes by" af Poul Thiesen (læs anmeldelse på My 1 2 87.dk). Kan varmt anbefales.

Togjournalen: Lyntog og Lillebæltsbro – Problemer på Fredericia Banegård

Bogen "Det gamle Fredericia fortalt i billeder (en vandring gennem en svunden tid)" af Sven-Erik Andersen, 1974.

Bogen "Lillebæltsbroen", De Danske Statsbaner, 1935.

 

Billeder:

ABA: DSB arbejdere ved Fredericia gamle banegård, 1918 med vandtårn i baggrunden.

Fredericia Kommune: Billeder 1849-1914

Billede af stationen fra omkring 1900 med en af byens første elektriske gadelamper foran, s. 154 i bogen "Fredericia 1650-1970 - drøm, dårskab og duelighed".

 

Tak til

Claus Hansen og Hayward Godwin.

Nov. 2010

IMG_5043_350
Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico