IMG_6265_350Min anden helix

Så fik jeg færdiggjort min anden helix. Smile

Det er en dobbeltsporet helix opbygget som en sekskant i modsætning til min første helix, som var en traditionel rund helix.

I artiklen Spindel - Helix - Gleiswendel stødte jeg på den sekskantede udgave af en helix og det var nu tid til at afprøve denne type.

calc_350

På den schweiziske side www.stayathome.ch/gleiswendel.htm er der en god forklaring på, hvordan man kan bygge en sådan helix og der er samtidig et fint regneark til beregning af diverse mål, og det var dette jeg i første omgang benyttede.

Jeg har siden lavet min egen Helix Calculator:

calc_350

helix2_connection

 

 

Helixen skal forbinde mit hovedspor med undergrunden og det nederste loop fungerer samtidig som vendekurve for det nederste (-1 / -2) niveau. Desuden har mit sidespor nedkørsel via helixen, så faktisk er der 3 funktioner samlet i denne helix.

 

 

Krydsfineret

Der anvendes meget tyndt krydsfiner - 4 mm. Det er ikke alle byggemarkeder der har det og det endte da også med at jeg måtte til en rigtig trælasthandel.

IMG_4251_350

IMG_4910_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pladerne udskæres efter målene fra regnearket og det er rart at have i baghovedet at en vinkel på 60 grader svarer til at man for hver cm i bredden skal måle 0.58 cm i længden. Det er muligt at udnytte pladen meget effektivt. Den sekskantede form giver et minimum af spild og alle snit er lige, så det er super hurtigt at udskære pladen. På billedet ses lidt rester i enderne og en enkelt genbrugelig stribe til højre, ellers er resten af pladen udnyttet.

Udskæring af underlaget giver også et minimum af spild. Selv et rektangel der er for kort kan her bruges. Efter lidt tilskæring af trekanterne som ses til venstre på billedet passer de perfekt som spids på højre siden . Næsten intet spild igen.

Før sammenlimning af pladerne bruges den ene som skabelon for underlaget. Så er det efterfølgende nemt at udskære underlaget,  så det passer perfekt.

 

IMG_4258_350IMG_4271_350

Helix_layers

 

overlap

 

Pladerne sammenlimes lag på lag forskudt som på tegningen. Det giver en meget stabil samling, og selvom helixen er sekskantet, så er hele spiralen meget homogen og stiv uden nogen form for knæk.

 

Gevindstængerne

Helixen er understøttet af 12 gevindstænger på hver 10 mm. Det er nok lidt overdimensioneret, men jeg havde fortsat en del 10 mm møtrikker tilbage fra min første helix. Gevindstængerne blev købt i længder á 1 m, som så blev skåret i 3 dele hver med en vinkelsliber. Denne gang undlod jeg at skrue møtrikker på før overskæring, hvilket gjorde at jeg bøvlede med at genskabe gevindet igen. Af skade bliver man klog.

 

000219_350IMG_4911_350

Konstruktionen understøttes for hver 1/12 del omgang - skiftevis inderst og yderst.

Data:

Spordiameter 94 / 108 cm
Omgange 2
Højde 18 cm
Hældning 3.0 / 2.7 %
Krydsfinértykkelse 2 * 4 mm
Gevindstænger 10 mm
Højde af hver omgang 9 cm
Friafstand imellem hver omgang 7.4 cm
Skinner Tillig flexskinne, 4 mm høj
Skinneunderlag 4 mm grønt gulvunderlag
Bredde af krydsfinér 180 mm.

 

Erfaring

Helixen er blevet prøvekørt med en Roco MY med 6 bogie passagervogne og der er ingen problemer med at trække dem op og der er ej heller tendens til afsporing / indad væltende vogne. Det er ovenikøbet selvom jeg har måtte lade helixen sno sig den "forkerte vej" med opkørsel inderst og dermed den stejleste hældning. Hældningen på det inderste spor svarer til hældningen på min første helix ( ~ 3 grader).

IMG_6265_350

Det er ikke så afgørende, at målene på pladerne passer i dybden og på sin vis heller ikke i længden, men man skal sørge for at  vinkelen på 60 grader bliver nøjagtig.

Lidt tanker. Da hver runde samtidig stiger en smule bør vinkelen vel egentlig være en brøkdel større. Jeg har kun 2 runder, så det gør ikke det store i mit tilfælde, men hvis det er en høj helix må der ske det, som man kender fra musetrapper til jul, når de bliver stukket ud: Så vrider de sig, og hullerne til gevindstængerne kommer til at stå skråt over hinanden. Jeg fornemmede en tendens hertil, og den eneste løsning må være at øge vinkelen en anelse for at modkompensere dette. Uanset dette er det en god ide at bore hullerne rigelig store.

Overvej hvad der skal være ovenpå helixen. Det kan være en fordel at lade gevindstængerne går langt op, så man kan bruge dem til påmontering af "taget".

En dobbletsporet helix er noget sværere at montere skinne på end en enkeltsporet.

Den sekskantede helix er super nem at arbejde med og den kan klart anbefales. Både udskæring af plader og underlag er nemt.

Den sekskantede type er en helixtype der kan anbefales.

 

Læs mere om helix'er i artiklen Spindel - Helix - Gleiswendel

Læs også om min første helix.

Læs også om min tredie helix.


Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico