I juni 2014 måtte det gamle vandtårn i Lunderskov give op overfor BaneDanmarks nedrivningsplaner.
Siden 1916 har man fra stationen kunne nyde synet af det gamle vandtårn. I de seneste år dog uden vandstandsmåler.
I vinterhalvåret kunne man fint se tårnet, men så snart bladene kom på træerne forsvandt tårnet i tykningen.
Tårnet blev opført i 1916, og fire år efter blev der opført et tilhørende pumpehus. Før 1916 havde man benyttet sig af en cisterne i lokomotivremisen. Tårnet var helmuret af den jysk-fynsk type. Et halvhøjt, rundt tårn med rundt muret beholderhus med små rundbuevinduer og lavt pyramidetag.
Banestrækning Fredericia-Esbjerg og Fredericia-Padborg var blandt de sidste banestrækninger, som DSB benyttede damplokomotiver på helt frem til maj 1970, så i princippet kunne tårnet være et af de sidst anvendte statsbane vandtårne i Danmark.
Nedrivningen har længe været undervejs og allerede i 2008 ønskede BaneDanmark at rive tårnet ned. Begrundelsen var dårlig stand, og man ønskede ikke at bruge resourcer på renovering, og det er jo meget forståeligt. Om tårnet nu også var i så dårlig stand, skal jeg ikke gøre mig klog på, og det vil jeg lade læseren selv afgøre.
Vinduerne var afblændede, som man så ofte ser det. Dog var et enkelt vindue i "underetagen" åbent. Dette gav mulighed for at stikke kameraet indenfor.
Her havde tårnet for nylig givet ly for andre gæster end fuglene. Sengen så ud til at have stået der længe.
Ovnrøret hang ensomt i midten. Ovnen var for længst fjernet.
Det er mange år siden, at disse haner er blevet drejet på. For anvendelsen af disse rør "op og ned" se: Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn
Det er også mange år siden, at nogen har taget turen op til vandbeholderen.
Det er nu slut med tårnet, og skal man skrive et enkelt trøstende ord, så er det, at der i Aalborg står et tårn af samme type - dog knap så idyllisk placeret.
I maj kunne passagererne fortsat få et glimt af tårnet fra toget.
Farvel til Lunderskov vandtårn.
Alle foto uden dato: 27. maj 2014
Tårnet stod her: North 55.480265, East 9.304950 (Google Maps).
2. juli 2014: Jernbanen.dk/Jernbanehistorisk forum: Vandtårn Lunderskov / MH - all gone
17. juni 2014: Ugeavisen : Vandtårnet revet ned i Lunderskov
22. feb. 2013: Kolding Ugeavis : Borgerne i Lunderskov skal høres om vandtårn
Tidligere akter:
Jydske Vestkysten 01.09.2008: "Banedanmark vil forhandle om vandtårn"
Jydske Vestkysten 29.09.2008: "Flere vil bevare byens nedrivningstruede vandtårn"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Vandtårn i fare for nedrivning"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Banedanmark vil forhandle om vandtårn"
Jydske Vestkysten 30.09.2008: "Lokale vil have vandtårn fredet"
Jydske Vestkysten 02.10.2008: "Lokale vil bevare vandtårn"
Jydske Vestkysten 03.10.2008: "Kommunen overvejer vandtårnets skæbne"
Jydske Vestkysten 17.10.2008: "Jernbanemuseet går til kamp for at bevare vandtårnet"
Jydske Vestkysten 20.10.2008: "Vandtårn sendt til hjørnespark"
Jydske Vestkysten 28.10.2008: "Politikere vil bevare vandtårn"
Se også: Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn
Tak til: Morten D. Sørensen
23. juli 2014
Auhagen 41605
Turning waterspout with drain cover.
75 x 20 x 68 mm
Recommended retail price 2,95 €
Faller 120137
Period II: 1921 - 1945
2 swivel water spouts. These delicate swivel water spouts with rotary upper parts feature an external heating system. 2 gully grates are also included.
78 x 15 x 70 mm
Faller 120141
Cable drums, buffers, telephone cabins, sleeper stacks, water spout, etc
Faller 120149
Kit includes 2 water spouts, 2 slag hoppers and accessories. Base is moulded with brass rails, can be used with all track types.
Period II: 1921 - 1945
344 x 147 x 102 mm
Kibri 9422
2 pieces
Recommended retail price: € 13.50
Found at € 5.90
Viessmann 5132
Take a look at Kibri 9422 too!
Vollmer 5705
160 x 100 x 65 mm
Vollmer 5711
All of them have been there for years, but never in this particular combination. Loading gauge, water spout and coaling stage ... little treasures which make your layout feel alive and real.
Vollmer 6524
60x24x72 mm
Faller 222143, N
Spherical tank and filigree steel girder construction. Shack as entrance to the pumping station, well cover and vent pipes included.
Period II: 1921 - 1945
Ø 65 x 38 H: 150
Picture of the Water Tower in Haltingen in 1:1
Faller 222144, N
5.1 x 4.9 x 13.3cm
Ready made: Faller 252144, availability 11/09
Faller 222145, N
A very attractive structure made from original plans.
Period II: 1921 - 1945
5.8 x 5.8 x 13.5 cm
Faller 222150, N
With different accessories.
Period I: 1880 - 1920
7,5 x 7 x 9 cm
Kibri 7432, N
Pris: Set på tilbud til DKK 80
MaKaMo 1 07 160 MC, N
In Staßfurt waren mehrere Wassertürme beheimatet. Die Entscheidung, dieses Vorbild ins Modell umzusetzen, lag allein in seiner Ästhetik begründet. Der Turm wurde in unmittelbarer Nähe eines Salzschachtes errichtet und hatte umfangreiche Versorgungsaufgaben zu erfüllen. Aus seinem Behälter wurden Schacht und Bahnbetrieb versorgt, darüber hinaus wurden auch noch Wasserversorgungsaufgaben für den ehemals eigenständigen Ort Leopoldshall sichergestellt. Konstruktiv weist das Bauwerk bestimmte Besonderheiten auf, welche ihm eine einzigartige Silhouette verleihen und den Turm als ausgesprochenen Schönling erscheinen lassen. Da ist erst einmal die nicht alltägliche zehneckige Behälterummantelung, auf schlankem kegelstumpfförmigem Schaft stehend, gleichfalls zehneckig die Dachkonstruktion. Diese Linie im Behältergeschoß, gepaart mit sehr vielen schlanken Fenstern, verleiht dem Turm die besondere Anmut in der Gesamterscheinung. Der verbretterte Behälteraufsatz ist heutzutage stark verwittert, hatte aber in der „aktiven“ Glanzzeit stets einen Holzschutzanstrich aus grünem Cyllamon, wodurch ein grau-blau-grünlicher Farbton zutage trat. Das steile Dach war schiefergedeckt und hatte mehrere Lukenausstiege. Die Modellkonstruktion berücksichtigt diesen Zustand. Der Turm kann in allen Eisenbahnepochen und allen Regionen vielfältig auf der Modellbahnanlage eingesetzt werden. Beim Verbauen aller Teile entsteht ein Supermodell in absoluter Maßstäblichkeit.
864 Teile
5,1 x 17,4 cm
Preis (2009): € 15,00
Makamo 1 03 160 MC, N
Das Vorbild war gelegen am Endbahnhof der Stichbahn Niederpöllnitz-Münchenbernsdorf, die wiederum von der Strecke Gera-Saalfeld (S) abzweigte.
Das Modell kann vielfältigst auf der Modellbahnanlage in Lokeinsatzstellen und kleinen Bw Eingesetzt werden.
296 Teile
6,8 x 10,1 cm
Preis (2009): € 9,50
MaKaMo 1 14 160 MC, N
Das Modell des Wasserturms ist recht klein (Höhe in H0 ca. 15 cm), hat einen auf einem Bruchsteinsockel stehenden, gemauerten und verputzten Unterbau mit 8-eckigem Grundriß und ist an den Eckpunkten sowie in den Putzflächen reich mit Werkstein verblendet. Das 8-eckige Behältergeschoß ist verbrettert und wird mit Holzstützen auf einem umlaufenden Balken abgefangen. In das Behältergeschoß können Wasserbehälter und Steig-und Fallrohre eingebaut werden. Das 8-eckige Dach besitzt Pappeindeckung, drei Dachfenster und wird von einer Wetterfahne „bekrönt“. An der Fassade ist ein Wasserstandszeiger angebracht.
3,4 x 9,5 cm
277 Teile
Preis (2009): € 9,50
Vollmer 7543, N
80 x 175 mm
This Vollmer kit contains 72 plastic-parts in 5 colour. Detailed instruction manual.Use the Vollmer Supranol 2000 or Superzement.
Vollmer 7546, N
78 x 165 mm
Water tower "Gera" is very inspiring with its detailed and most accurate design
Faller 222138 N
A kit to complement the servicing area consisting of loading gauge, water spout, a stationary pipeblasting frame.
Faller 222139 N
4 Water cranes
These delicate water cranes with rotary upper parts feature external heating equipment.
Gully grates are also included.
Period II: 1921 - 1945
Kibri 7434 N
12 x 4 x 5 cm
4.5 x 1 x 4 cm
Kibri 7462 N
2 pieces
4.5 x 1.3 x 4.2 cm
Vollmer 7542 N
35 x 6 x 34 mm
Water Spout: 3.5 x 1.2 x 4.4 cm
Artitec 9017a
Eina/Lillehammer vanntårn
NMJ
Picture of Lillehammer vanntårn in 1:1.
Artitec 10246
Pris € 35.96 (2009)
Atlas 703
US model
Pris: Set på tilbud til DKK 110 (2009)
Auhagen 11335
Auhagen 11412
Auhagen 11400
Cornerstone 353
US Model
Pris: Set på tilbud til DKK 245
EpokeModeller 7070
12 x 6,5 x 18,0 cm
Nyhed August 2009
Listepris DKK 299 / € 39,60
EpokeModeller 7073
12 x 6,5 x 18,0 cm
Nyhed August 2009
Listepris DKK 299 / € 39,60
Faller 120143
A beautiful old water tower with spherical container and filigree steel girder construction. Shack as entrance to the pumping station, well cover and vent pipes are included.
Constructed in 1908, the prototype with its 500 m³ container stands at Haltingen near the Swiss border.
Period II: 1921 - 1945
Faller 120144
US Model
9,8 x 8,5 x 15,2 cm
Faller 120166
Water tower from Bielefeld with masonry entrance area, clinker tower and spherical water holder. Such water towers are not only used in the service area, but also for the water supply of towns.
91 x 90 x 245 mm
Ready-made: Faller 193166 .
Faller 120213
Water tower with circular brickwork tower and polygonal top holding the water container. Built in imitation of the water tower in Weimar.
143 x 143 x 312 mm
Picture of the Water Tower in Waimar in 1:1
Faller 120175
Faithful reproduction of a three-stall roundhouse from the Nidda service area. The building to be erected separately from the engine shed also accommodates the high-level water tank for the service area. The engine shed’s size fits the 16 metre Fleischmann turntable (6154) with a track angle of 15° and the 22 metre Roco turntable (42615) with a minimum angle division of 9° and the larger turntables from Märklin (7286 + 7686) and Fleischmann (6152).
Period I: 1880 - 1920
Faller 120176
This annex can be used separately or for the roundhouse. The same items as those described in 120175 are applicable. In the event of a direct entry via the turntable, engines with a length of 290 mm over buffers can be housed in the first stall and engines up to the length over buffers of 220 mm can be put in the other two stalls.
Period I: 1880 - 1920
340 x 400 x 125 mm
Heico 8016
Resin
Nyhed 2009
Listepris € 19,90
Heico 8027
Heljan 371
Combi vandtårn, som kan bygges i 3 forskellige størrelser
Korrekt skala. Kan laves i flere forskellige højder.
Vandtårn af den jysk/fynske type. Det er op til den enkelte at tilpasse højden. En meget stor del af denne type var lavere og ligeledes var cisternen.
7 x 7 x 20 cm
Pris: DKK 225
Heljan 372
Combi vandtårn, som kan bygges i 3 forskellige størrelser
Korrekt skala. Kan laves i flere forskellige højder.
Vandtårn af den jysk/fynske type. Det er op til den enkelte at tilpasse højden. En meget stor del af denne type var lavere og ligeledes var cisternen.Skovsøeksperten, Sporskiftet: Den rigtige bemaling og patinering, og det er en virkelig supermodel der kommer ud af det.
Skovsøekspressen, Sporskiftet: Lokomotivet nr. 91 anbefaler en 27-grå (Humbrol) til tag i en beskrivelse af Heljans tårn. Det må også være zink.
Se også emp-models patinerede udgave i afsnittet "Water Towers 1:1" eller på www.emp-model.dk/bygn.htm
7 x 7 x 20 cm
Pris: DKK 225Heljan 1001
Listepris: DKK 125
Heljan 1735
Pris: DKK 125
Kibri 9327
Price: DKK 115
Kibri 9328
Kibri 9428
Vandtårnet på Mikkel Møller Nielsens anlæg på MJ-blog.
Picture of the Water Tower in Ottbergen in 1:1
Kibri 9457
Picture of the Water Tower in Duisburg in 1:1
Korber 126
Pris: Set til DKK 235
MaKaMo 1 07 87 MC
In Staßfurt waren mehrere Wassertürme beheimatet. Die Entscheidung, dieses Vorbild ins Modell umzusetzen, lag allein in seiner Ästhetik begründet. Der Turm wurde in unmittelbarer Nähe eines Salzschachtes errichtet und hatte umfangreiche Versorgungsaufgaben zu erfüllen. Aus seinem Behälter wurden Schacht und Bahnbetrieb versorgt, darüber hinaus wurden auch noch Wasserversorgungsaufgaben für den ehemals eigenständigen Ort Leopoldshall sichergestellt. Konstruktiv weist das Bauwerk bestimmte Besonderheiten auf, welche ihm eine einzigartige Silhouette verleihen und den Turm als ausgesprochenen Schönling erscheinen lassen. Da ist erst einmal die nicht alltägliche zehneckige Behälterummantelung, auf schlankem kegelstumpfförmigem Schaft stehend, gleichfalls zehneckig die Dachkonstruktion. Diese Linie im Behältergeschoß, gepaart mit sehr vielen schlanken Fenstern, verleiht dem Turm die besondere Anmut in der Gesamterscheinung. Der verbretterte Behälteraufsatz ist heutzutage stark verwittert, hatte aber in der „aktiven“ Glanzzeit stets einen Holzschutzanstrich aus grünem Cyllamon, wodurch ein grau-blau-grünlicher Farbton zutage trat. Das steile Dach war schiefergedeckt und hatte mehrere Lukenausstiege. Die Modellkonstruktion berücksichtigt diesen Zustand. Der Turm kann in allen Eisenbahnepochen und allen Regionen vielfältig auf der Modellbahnanlage eingesetzt werden. Beim Verbauen aller Teile entsteht ein Supermodell in absoluter Maßstäblichkeit.
864 Teile
9,3 x 32,0 cm
Preis (2009): € 33,00
Makamo 1 03 87 MC
Das Vorbild war gelegen am Endbahnhof der Stichbahn Niederpöllnitz-Münchenbernsdorf, die wiederum von der Strecke Gera-Saalfeld (S) abzweigte.
Das Modell kann vielfältigst auf der Modellbahnanlage in Lokeinsatzstellen und kleinen Bw Eingesetzt werden.
296 Teile
12,5 x 18,5 cm
Preis (2009): € 15,00
MaKaMo 1 14 87 MC
Das Modell des Wasserturms ist recht klein (Höhe in H0 ca. 15 cm), hat einen auf einem Bruchsteinsockel stehenden, gemauerten und verputzten Unterbau mit 8-eckigem Grundriß und ist an den Eckpunkten sowie in den Putzflächen reich mit Werkstein verblendet. Das 8-eckige Behältergeschoß ist verbrettert und wird mit Holzstützen auf einem umlaufenden Balken abgefangen. In das Behältergeschoß können Wasserbehälter und Steig-und Fallrohre eingebaut werden. Das 8-eckige Dach besitzt Pappeindeckung, drei Dachfenster und wird von einer Wetterfahne „bekrönt“. An der Fassade ist ein Wasserstandszeiger angebracht.
6,3 x 17,5 cm
277 Teile
Preis (2009): €13,00
Märklin 72700
A water tower in a South German maintenance facility. Masonry base, water reservoir of steel framework construction. Built in 1877, today a protected national monument.
The plastic parts for this kit come in several realistic colors.
90 x 90 x 265 mm
MKB TCG09 (Togcenter Gentofte)
Picture of Water Tower Dragør in 1:1 on Erik V. Pedersens homepage.
Model Power 552
Pris: Set til DKK 175
Model Power 632
Vollmer 5704
90 x 90 x 265 mm
Vollmer 5707
100 x 110 x 260 mm
Vollmer 5710
Ø-110 x 250 mm
Typically for the "Rhein/Ruhr" area in Germany, this water tower is a classical example for local architecture. Red bricks in combination with steel elements represent this era and economic history. It fits almost anywhere in a railway station surrounding, because it doesn't need much space, and still ... it catches the eye.
Vollmer 5708
138 x 115 x 40 mm
Damplokomotivet litra D kunne tage 11 m3 og litra H 27 m3 vand. I 1950 brugte DSB ca. 8.000 m3 kedelvand - dagligt. Der var således brug for store og gode vandforsyninger og vandtårnene var derfor en central del af det danske jernbanesystem i damplokomotivernes æra. Stationer med vandtårne blev benævnt vandstationer og vandtårnene lå med ca. 25-30 kilometers afstand. Alene på statsbanernes stationer har der været over 200 vandtårne i brug.
Foruden vandtårne til jernbanedrift er vandtårne også brugt til almindelige vandforsyning i byer og ved større institutioner (f.eks. ved hospitaler eller større industri). Vandtårnet var et tegn på fremgang og det blev ofte udsmykket og brugt som en form for status symbol for byen. For adskillige byer er vandtårnet blevet byens varetegn.
I det efterfølgende fokuseres der på jernbane-vandtårne. Gennemgangen er generel og der henvises derfor til de efterfølgende links og referencer, hvis yderligere information ønskes.
Tidligere kaldte man vandtårne for cisterner. I flere tilfælde var der heller ikke tale om et egentlig tårn, men blot en hævet vandbeholder. Ved at hæve og opsamle vandet i cisternen opnåede man et tryk og en vandmængde, som gjorde at man kunne klare store spidsbelastninger, som f.eks. når en tender skulle have påfyldt vand på kort tid.
Udformning
Der findes flere typer for danske jernbanetårne, bl.a.
Den sjællandske type med pyramidetag - kvadratisk to etaget tårn med pyramidetag opmuret i gule eller røde sten med små aflange vinduer. Dog sås også både rektangulære og 3 etagede tårne. Typen fandtes bl.a. i Næstved, Korsør, Kbh H, Sorø og Rødvig.
Den sjællandske type med sadeltag
Den jysk/fynske type - Meget udbredt rundt tårn opført i gule eller røde sten med tolvkantet træbeklædt cisterne med pyramidetag. De fleste tårne var lave, men også høje sås. Tårnet havde små firkantede, stjerneformede eller runde glughuller. Nogle tårne havde også elliptisk grundplan og på nogle kunne beholderhuset være forlænget opefter for at forøge cisternens kapacitet. Typen er forbillede for Heljans vandtårn. Af tårne kan nævnes Aalestrup, Brande, Gjerlev, Langå, Randers, Skjern, Skanderborg, Skørping, Thisted, Østerild og Ålestrup.
Den sønderjyske type - Tysk inspireret tårn
Den jyske type - Firkantet tårn med sadeltag
Den ottekantede type - Opført efter 1920. Bl.a. i Odense, Bramming, Esbjerg m. flII, samt Sorø og Næstved.
Den sekskantede type: F.eks. Silkeborg station
Rund muret type: Både tårn og beholder var cylinderformet. Var bl.a. i Lunderskov, Odense, Ålborg, Århus, VejleII
Danske jernbanevandtårne kan igen inddeles i undertyper, som f.eks. Korsørbane typen eller sydbanetypen. For nærmere gennemgang af disse typer henvises til Jernbanemuseets årsskrift 2008, 2009 & 2010: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1., 2. & 3. del af Morten Flindt Larsen, som i det hele taget giver en fantastisk beskrivelse af vandtårne igennem tiderne.
Ifølge Morten Flindt Larsen fandets der 10 arkitektoniske hovedtyper.
Ifølge "Maskindepoter - i virkelighed og model" fandet der 3 hovedtyper: Den sjællandske, den jysk/fynske og den sønderjyske. Her beskrives den sjællandske type som rund med træbeklædning med aflang tilbygning til pumpe og rensebeholder mv. og det firkantede sjællandske tårn i Roskilde kaldes afvigende fordi det var firkantet!?! Man er altså ikke helt enig.
Vandcisternes størrelse varierede også og placering af cisternen i højden kunne være fra remiseloftshøjde til 3-4 etagers tårne. Eksempelvis erVandtårnet ved Ringgadebroen fra 1924 i Århus, 12 meter højt og cisternen er på 100 m3. Til sammenligning er vandtårnet i Tyrstrup - det nyeste og største vandværkstårn i Danmark og udført i stål - på 2.000 m3. For slet ikke at nævne det finske vandtårn i Helsinki på 12.000 m3! Det var et sidespring.
Nogle tårne stod frit, andre var sammenbygget med remisen. Tårnene var primært opført i mursten. Først senere blev der også opført støbte tårne (vandværkstårne).
Vandet og dets vej
Vandet skaffede man typisk fra brønde nær tårnene og i nogle tilfælde fik man vandet fra det kommunale vandværk. Det hændte også at der blev stukket en "snabel" i en nærliggende å eller sø. Vandet fra søen kunne dog være ganske beskidt, men til gengæld var det ofte blødt vand. Det bedste var dog en kilde.
Problemer med at skaffe godt vand har på visse strækninger givet store problemer. Man har da måtte bore nye brønde, som kunne ligge et godt stykke fra stationen. Nogle gange måtte man flytte vandforsyningen til den nærliggende station, hvis vandet ved den aktuelle stationen ikke kunne anvendes.
Til oppumpning af vandet brugte man i starten håndpumpe, senere hestekraft, pulsometer (lokomotivets egen dampkraft), vindmølle, damp- og dieselmaskine eller en elektrisk drevet pumpe. Sidstnævnte blev med årene den mest anvendte. Der var ofte tilknyttet et pumpehus til tårnet.
Damplokomotivernes vedligeholdelse afhang meget af vandets beskaffenhed. Man fortrak blødt vand uden for mange salte - kalciumbikarbonat, kalciumsulfat (gips) og natriumklorid (kogesalt).
Disse salte ville bl.a. danne kedelsten. For at modvirke kalciumbikarbonaten tilsatte man kalkvand og for at modvirke kalciumsulfaten tilsatte man soda. Et vandrensningsapparat var derfor påkrævet. Apparatet bestod af en fordeler (råvandsbeholder), hvorfra noget af vandet blev ført over til kalkmætteren, hvor kalkmælken blev tilført, foruden sodaen. Herefter blev vandet igen samlet og ført over i klarebeholderen. Vandet ledtes fra bunden af klarebeholderen igennem et træuldsfilter og til sidst endte det i cisternen klar til brug. Rensning på denne måde nedsatte hårdheden fra 6-30 hårdhedsgrader til 3-5 hårdhedsgrader. For at tage de sidste rester af det hårde vand tilsatte man også et kedelrensningsmiddel til vandet direkte på lokomotivet.
Vandstanden i cisternen kunne som oftest aflæses på et udvendigt vandstandsbrædt, som var forbundet til en flyder i beholderen.
I de kolde måneder kunne vandet i tårnet fryse til og evt. sprænge beholderen og der var derfor opsat kakkelovne, som kunne holde vandet frostfri. I de mange tårne gik aftrækket op gennem beholderen og ud i spidsen af tårnet og det var således med til at præge tårnets udseende.
Fra cisternen løb vandet ned under tårnet i frostfri dybde, hvis det skulle hen til fritstående vandpåfyldningsanlæg ved maskindepotet eller perronen. Tårne tæt på banen havde i stedet mulighed for påfyldning direkte fra tårnet via udfaldsrør, som kunne være en integreret del af tårnet.
Vandkraner - Waterspouts - Wasserkräne - Vattenhästen
Vandpåfyldningsanlægget for lokomotivet kaldes for en vandkran. Vandkranen var placeret på en betonstøbt grube, som tjente som fundament. I gruben var ventilerne placeret. Vandkranen betjentes ved hjælp af et håndsvinghjul, som åbnede for vandet, der løb op igennem den lodrette kranstamme via kranhovedet videre ud i udlæggeren og dennes yderste led (hvis denne var der). Det yderste led muliggjorde en fleksibel placering af lokomotivet. Bagerst på kranen var der monteret en kontravægt for at modvirke udlæggerens vægt. Udlæggerens yderste led kunne justeres ved hjælp af et kædetræk. Før ventilen til den daglig betjening var der en ventil, som kun blev brugt under serviceeftersyn.
Efter endt brug tømtes kranstammen automatisk, så man undgik frostsprængninger. Udtømningen foregår ned i gruben, som havde udløb i bunden. For at sikre en frostfri grube havde nogle kraner mulighed for montering af isolerende materiale under det aftagelige pladedæk, som enten bestod af træ eller stål.
Der fandtes 3 hovedtyper: 10, 15 og 20 cm, samt den sjældnere 8 cm.
I England, Frankrig og USA fandtes et alternativ til vandkranen. Et lang vandtrug imellem skinnerne gav mulighed for at lokomotivet igennem et fremadrettet rør kunne tage vand ind uden at skulle standse. I USA var sådanne jernvandtrug gennemsnitlig 700 m lange, 18 cm dybe og 50 cm brede og vandet blev holdt opvarmet i frostvejr.
Tårne i dag
Af de 200 DSB tårne er der få tilbage i dag. Hertil kommer privatbanernes vandtårne. Den moderne pumpe er også ved at overtage det almindelige vandværkstårns rolle. Hvis vandtårnet i dag ikke er blevet revet ned, ses det nu brugt som ungdomsbolig, udstilling, hotel, privat bolig, kulturel aktivitet eller som udsigtsplatform. Efter udfasning af damplokomotiverne blev en stor del af jernbanernes vandtårne nedrevet henover de efterfølgende årtier.
(Google Earth kan hentes her)
Der findes en del vandtårne tilbage i Danmark, både almindelige og jernbanevandtårne. 11 af disse er fredede (8 vandtårne + 3 stationer med vandtårn).
De første 8 er almindelige vandværks-tårne:
Kun tårnene på de fredede stationer er jernbanetårne:
Vandtårnet på Sorø Station Vestre vandtårn, K.T. Seest, 1922. 12 m gult ottekantet tårn med rødt tegltag. Fredet station inkl. vandtårn. Se også: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Sowaterwest.jpg YouTube: Vandtårnet på Sorø station |
Sorø vandtårn, 31. juli 2009
|
|
Vandtårnet ved Skjern Station Tegnet af N. P. C. Holsøe, 1898. Afløste det tidligere tårn fra 1874. Højt rødt vandtårn af den jysk/fynske type. Fredet station inkl. vandtårn. Se også: www.skjernguiden.dk/huse/bredgade77.htm
|
Vandtårnet ved Skørping station (N. P. C. Holsøe, 1898). Ca. 15 m højt og på ca. 15 m3. Forbillede for Heljans model. Beskrevet i Banen nr. 102. Højt gult vandtårn af den jysk/fynske type. Fredet station inkl. vandtårn. Se også: da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Sk%C3%B8rping_Station
|
Foto: Bjarne Svejstrup
|
Foruden ovenstående fredede vandtårne kan nævnes:
Foto: Bjarne Svejstrup 2010 |
Aalborg, DSB vandtårn. Rundt rødt vandtårn fra 1902. Af samme type var der bl.a. et i Århus, Odense og det nuværende i Lunderskov (1916). Se også: www.baner-omkring-aalborg.dk/?Randers_-_Aalborg:Aalborg_station%26nbsp%3B Billede i bogen "Maskindepoter i virkelighed og model" side 25.
|
Esbjerg jernbanevandtårn Rødt ottekantet vandtårn. Det er bygget i 1952 og tegnet af arkitekt O.E. Bonding. I 2005 gav Esbjerg Kommune tilladelse til at fjerne alle bygninger på remiseområdet med undtagelse af Vandtårnet. Remisen står dog endnu omend i en sørgelig forfatning (2009).
|
Esbjerg remises vandtårn, 5. juli 2009 |
Faaborg remise med vandtårn, 2. maj 2009 |
Fåborg remise med vandtårn Rødt firkantet vandtårn med pyramidetag sammenbygget med remisen. Se også: Billede fra Google Earth: www.panoramio.com//photo/9749424
|
Fredericia jernbanevandtårn Rødt sekskantet vandtårn med pyramidetag fra 1935
|
. Fredericia vandtårn 5. juni 2009 |
Vandtårnet ved Gedser remise, April 2009
|
Gedser jernbanevandtårn ved remisen: Stort rødt firkantet tårn sammenbygget med remisen. Der er planer om renovering af tårnet så man kan komme op i det og nyde udsigten. Tårnet indeholder bl.a. en 17 meter høj vaskekedel / klarebeholder på 200 m3.
|
Gilleleje remise med vandtårn Sammenbygget med remisen.
|
[Billede søges]
|
Fotos: Erik V. Pedersen, 12. april 2010
|
Helsingør vandtårn 10 kantet DSB vandtårn med et grundareal på ca. 27 m². Bygget i 1890. 2003 ansøgte DSB om tilladelse til nedrivning af vandtårnet. I stedet for nedrivning blev det solgt, sat i stand og bruges nu som privat bolig. Adresse: Søndre Strandvej 23, Helsingør.
|
Hillerød stations vandtårn, 1. aug 2009 |
Hillerød Stations vandtårn Ottekantet rødt DSB vandtårn. Bygget i 1931 og bruges nu som beboelse.
|
Kagerup vandtårn Firkantet rødt lokalbane vandtårn på Gribskovbanen. 12 m højt opført i 1945 - 48 år efter stationen. På tårnet står årstallet 1946. Se også: Tårnet kan anes på : www.fragtmaerker.dk/artikler/sfn3.html evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne
|
Kagerup vandtårn, 1. aug 2009 |
Kragenæs vandtårn 1963. Foto: EVP
|
-
Kragenæs vandtårn Firkantet tårn med tegltag. Se også: Billede af tårnet i 2006: http://www.danskejernbaner.dk
|
Vandtårnene ved Otto Busses Vej, 26. april 2009
|
København, DSB-vandtårnene på Otto Busses Vej: Firkantede røde sammenbyggede tårne. Det ene med pyramidetag og det andet med sadeltag. Det lille vandtårn blev opført samtidig med godsbanegårdsanlæget i 1901. Det andet i 1907. De to cisterner af jern var på henholdsvis 65 og 200 m3 og der var et vandrenseapparat med en ydeevne på 20 m3 renset vand pr. time. Se også: Billede af tårnene på wikimedia: commons.wikimedia.org/wiki/File:Dsb_vandt%C3%A5rn_otto_busses_vej.JPG |
Langå vandtårn Rødt tårn af den jysk/fynske type fra 1908. Tårnet var tidligere malet i to forskellige farver med den øverste trediedel som den mørkeste. Desuden var den øverste vandrette pynteliste samt de lodrette i en lys farve. Se også: www.museumilangaa.dk/BANEN/BIG/C1T.JPG www.laurbjerg.dk/laurbjerg-filer/img-hist-album/fotofremviser.asp?id=153
Langå Vandtårn vejrhane, 23. maj 2009 |
Langå vandtårn set fra stationen, 23. maj 2009
|
Lunderskov vandtårn: Rundt rødt vandtårn. (Beliggende på den sidste strækningen, hvor DSB benyttede damplokomotiver indtil maj 1970. Se også billedet øverst i artiklen. Jydske Vestkysten :"Banedanmark vil forhandle om vandtårn" Jydske Vestkysten :"Flere vil bevare byens nedrivningstruede vandtårn" Jydske Vestkysten :"Vandtårn i fare for nedrivning" Jydske Vestkysten :"Banedanmark vil forhandle om vandtårn" Jydske Vestkysten 30.09 :"Lokale vil have vandtårn fredet" Jydske Vestkysten Jydske Vestkysten :"Kommunen overvejer vandtårnets skæbne" Jydske Vestkysten :"Jernbanemuseet går til kamp for at bevare vandtårnet" Jydske Vestkysten :"Vandtårn sendt til hjørnespark" Jydske Vestkysten :"Politikere vil bevare vandtårn" Billeder af tårnet tæt på: 85.83.66.124/gallery/main.php?g2_itemId=2805
|
Lunderskov vandtårn, 8. april 2009
|
Næstved vandtårn, 7. april 2013
|
Næstved jernbanevandtårn Ottekantet gult vandtårn fra 1924. K. T. Seest. 16 meter højt og på ca. 125 m2. Det bruges nu til udstillinger. Se også: Billede nederst på www.eber.se/torn/dk/naestved.htm.
|
Vandtårnet ved SFJ remisen, Odense (23. aug 2009) |
Odense, SFJ remisevandtårn (Syd Fynske Jernbaners remise) |
Ryomgård vandtårn: Rødt vandtårn af den jysk/fynske type fra 1914. Se også:
|
Ryomgaard vandtårn, 12. juli 2009 |
Roskilde remises vandtårn, 2. aug 2009 |
Roskilde remises vandtårn Firkantet gult tårn med pyramidetag stående frit bag remisen.
|
Rødvig vandtårn (1879) er det ældst bevarede jernbane vandtårn i Danmark. Firkantet tårn med pyramidetag i kalksandsten. Rødvig vandtårn, 24. juli 2013 |
Rødvig vandtårn 21. april 1968, Foto: EVP |
[Billede af Skelde vandtårn søges]
|
Skelde Vandtårn
|
Tølløse remise med vandtårn: Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen. Tilbygget i 1902. Se også: www.tollose.dk/remisen/pdf/projekt.pdf Mere om Tølløse remise her på siden.
|
Tølløse remise. Foto: Martin Høj Dahl, 2009 |
Varde Vest remises vandtårn, 4. juli 2009 |
Varde Vest remises vandtårn Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen.
|
Vodskov remise med vandtårn Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen. Se også:
|
Vodskov remise. Foto: © Peter T. Nielsen, 2008 |
|
Østerild vandtårn: Rødt vandtårn af den jysk/fynske type. Se også: Gamle billeder af Østerild Vandtårn, bl.a. under opførelse i 1903. www.baner-omkring-aalborg.dk/?Thisted_-_Fjerritslev_Jernbane:Stationer_Vesl%F8s_-_Thisted evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne
|
Øster Vrå remise med vandtårn Firkantet tårn med pyramidetag. Se også:
|
Øster Vrå remise. Foto: © Peter T. Nielsen, 2008
|
Aarhus, vandtårnet ved Ringgadebroen, 10. juli 2009 |
Århus, Vandtårnet ved Ringgadebroen 12 meter højt rødt ottekantet tårn på 100 m3 fra 1924. Kopi af Sorø Vandtårn. Udsat for sabotage 22 sep 1944. Se også: da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Ringgadebroen Sort/hvidt billede fra 1971 på www.aarhusbilleder.dk
|
Dragør vandtårn, Amagerbanen. Nedrevet. Farven kendes ikke den dag i dag.
Tegning og billeder på evp.dk/index.php?page=amagerbanen-i-model
Billede på evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne
Beskivelse af tårnet i 1:1 og 1:87 kan findes i Banen nr. 95, s. 104 "Vandtårnet i dragør" af Erik V. Pedersen.
Model fra MKB kan købes.
Brande vandtårn. Jysk/fynske type (Nedrevet 1971)
Billede på www.danskebilleder.dk
Vejle
Vandtårnet i Vejle taget fra vinduet i A-vognen i tog 55 den 5. juni 1969. Maskinen i baggrunden er E 991 med tog 2740 Herning-Fredericia.
Skanderborg
Holte
Sorø - østre vandtårn
Herning
Links:
Fotooversigt over alverdens vandtårne (Heraf 167 stk. i Danmark): www.eber.se/torn/dk/index.html
Foto af 29 danske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Category:Water_towers_in_Denmark
Erik V. Pedersen hjemmeside med beskrivelse af;
DSB vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-dsb (Heri en del referencer)
Privatbane vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne
Iflg www.kvv73.dk/dmji/dmji.htm kan man finde materiale om Vandtårne i Lokomotivet nr. 18 side 48 og nr. 20 side 77, samt i UK-modelinformation nr. 20 side 11, og om Vandkraner i UK-modelinformation nr 20 side 23.
Tegning af Næstved stations vandtårn, ca 1870: http://www.1864.dk/scripts/visobjekt.php3?id=848
Fotos af tyske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Wasserturm
På Wikipedia/Wikiproject: da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Vandt%C3%A5rne/Vandt%C3%A5rne er man ved at opbygge en oversigt med beskrivelse over alle danske vandtårne, men der er stadig et stykke vej.
Tyske vandkraner: de.wikipedia.org/wiki/Wasserkran_(Eisenbahn) (på tysk)
Water Cranes: en.wikipedia.org/wiki/Water_crane (på engelsk)
Bøger og artikler
I: Jernbanemuseets årsskrift 2008 og 2009: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1. & 2. del. af Morten Flindt Larsen. Nok den mest omfattende beskrivelse af danske jernbane vandtårne til dato. Køb det!
II: "Maskindepoter i virkelighed og model" af Torben Andersen og Torben Bejerholm
III: Banernes bygning og udstyrelse, danske statsbaner 1965.
IV: Moderne jernbanestationer, PH Bendtsen, 1950.
"Danmarks vandtårne" af Kim Lykke Jensen, 2009.
Lokomotivet nr 115, s. 36-39.
Peter T. Nielsen, emp model, Stenlillebanen (Sporskiftet), Martin Høj Dahl, Bjarne Svejstrup, Georg Schmidt og Erik V. Pedersen for billedebidrag.
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019