Anlægget

Her er en status over anlægget, som det ser ud i dag  - samt en beskrivelse af planerne fremover. Nedenstående tekst vil løbende blive opdateret, så den altid afspejler den nyeste situation.

Anlægget er (som de fleste anlæg) under opbygning.  Er du interesseret i at vide, hvordan det kom hertil, så se forløbet her.

Temaet er en dansk havneby gennem tiderne (startende fra ca. 1900 og til i dag). Byen har gennemgået en stor udvikling både mht. industri og størrelse, ikke mindst pga. jernbanetilslutningen. Byen har haft gavn af både gods- og passagertransport over farvandet. Denne transport har bl.a. forgået via damper, færge, broforbindelse og nyest en tunnel. Efter tunnellen under farvandet kom til, har transportforholdene ændret sig en del, men byen er fortsat et knudepunkt for togdriften. Primærstrækningen er en to sporet DSB strækning. Desuden forefindes en privatbane, hvortil der er knyttet en del industrispor.

Systemet er 2 skinne digital. Der anvendes Tillig flex skinner overalt  - med undtagelse af noget af det skjulte område. Her bruges der Roco geoLine. Tillig har en utrolig flot finish og hjemmelavet ballast kan i mine øjne kun være at foretrække fremfor skinner med præfabrikeret ballast. Der køres med digital Roco Multimaus. PC styring er planlagt.

Det kørende materiel er primært dansk flag dk

Tidsperiode: Epoke II-VI. Der vil blive sat fokus på slutningen af 70'erne, men pt er banen kun nået til år 1900.

Hold musen over billedet for at se alle spor!!!!!

Plan_2009-12-19_synligt

Hold musen over billedet for at se alle spor!!!!! Således forventes sporplanen at se ud i 1970'erne.

Stationsområdet er endnu under udarbejdelse. Imellem venstre og højre side forventer jeg med tiden at opstille en sidebane på FREMO moduler.

Baneføringen

Ønsket med baneføring er at få lange strækninger og ingen synlige vendinger. Jeg synes, at en bane hvor toget kører synligt rundt og rundt, er ganske uinspirerende.

Banen består fortrinsvist af en tosporet strækning. Dels fordi DSBs hovedstrækninger er tosporede og dels for at simplificere kørselen.

På mange måder er banen opbygget som et kødben (Vendekurver i enderne og samlet i midten). Vendingerne er her lagt ned i "kælderen" og ført sammen. For iagttageren vil det ligne en punkt til punkt bane, men der er mulighed for, at toget kan lave en vending og komme retur. For at gøre det mere varierende kan toget også gøre holdt på skyggebanegården eller det kan dukke op i den anden ende af anlægget, da der er ført skjult bane igennem fra den ene ende til den anden. Det samme gælder for privatbanestrækningen. Køreplanskørsel forventes ikke. Derimod skal det være muligt for mine børn, at kunne køre med banen uden de store kollisionsmuligheder.

For at fjerne synlige kurver har jeg i den højre side lavet en nedkørsel til en tunnel under farvandet (Stærkt inspireret af storebæltstunnelen). Stigningerne er på max 4% (4 cm pr. m). I den vestlige ende er kurverne lagt ind i et bakke med et skovområde. Her sker der ligeledes nedkørsel til undergrunden.

Den synlige linieføringen er simpel, som virkelighedens strækninger. Hellere for lidt end for meget.

IMG_6704_350

Konstruktion

Understøtningen er lavet af rammer, hvilket giver den største fleksibilitet med hensyn til dale og bakker. Herpå er der monteret hårdtræs krydsfinérbaner, der hvor skinnerne går. Efter sigende skulle hårdtræskrydsfinér give den bedste lyddæmpning i forhold til f.eks. spånplade. Imellem krydsfinér og skinner er der lagt lydisolerende gulvunderlag. Jeg har desværre ikke monteret rammerne som det nederste, men som midterste lag og herefter undermonteret "kælderen". Det er i flere henseender ikke hensigtsmæssigt, da skinnerne skal føres op igennem rammerne. Den største fordel er, at det bliver nemmere at komme ind under banen.

Hele banen er opdelt i sektioner af ca. 1½ m. så det i princippet er muligt at skille det ad. Det vil dog kræve flere dages arbejde men alt er forberedt herfor (Sammenboltede sektioner, skinne samlinger ledninger mv.)

Lys over anlægget

Over anlægget er der opsat 4 lyskasser. Hver er bestykket med enkelstykarmaturer med elektronisk tænding (HF). Lyskasserne er lavet af 60 cm. bredde hvide laminatplader med et nedhæng på 15 cm. Plade tykkelsen er 16 mm.

IMG_3571_730

Landskabsbeskrivelse (sidst i 1970'erne)

Tunnellen under farvandet kommer op på en kunstig halvø. På halvøen er der en strand og et fyrtårn. Langs halvøen er der indsejling til havnen. Parallelt med skinnerne ligger der en større vej, som, istedet for at gå igennem tunnelen, løber over en bro. Vejen fører i den anden ende ind til byen. Her ligger der en større banegård med både perronafsnit og gods/havneområde. Stationsområdet er pt. ikke færdig specificeret, men det kommer til at fylde en meget stor del af anlægget - over 1/3 del.

Fra banegården går der en sidebane henover havneindsejlingen og over til den anden side af kajområdet. Dette er en ø, hvorfra der bl.a. er forbindelse over farvandet via Den Gml Bro. Sidebanen deler sig i to. Det ene spor går over Den Gml. bro - det andet går ned forbi den nye containercentral og havn. Denne strækning er en del af en langsigtet plan og består af Fremo moduler.

I venstre side fortsætter skinnerne fra banegården mod et mere kuperet terræn (større bakke). Inde i bakken er der nedkørsel til "undergrunden". Desuden er der tilslutning til nabobyen via en privatbane som ligger i venstre side.

IMG_6698_350

IMG_6710_350

IMG_6708_350

IMG_6896_350

Rampe til tunnel er lagt, samt størstedelen af undergrunden. Forbindelse imellem det nederste niveau og det øverste synlige foregår via de 3 helix'er.

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico MJ-blog.ico skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidespor
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico oledinesen.ico