Bog: Assensbanen 1884-1984

Assensbanen

Bogen blev udgivet i 1984 på Odense Universitetsforlag.

Assensbanen blev anlagt i 1884 mellem Tommerup og Assens, som en DSB sidebane. Som traditionen byder, var banens endelige placering et resultat af de interesser, der var på spil i kommunerne og godserne. Et sving her og et andet der - ikke nødvendigvis den optimale på længere sigt, men det er set meget værre andre steder. Hovedinteresserne for banen lå i Assens, som ønskede tilslutning til det øvrige jernbanenet. Odense var også interesseret, men banen lå i periferien - specielt da tilslutningen lå helt ude ved Tommerup - og det begrænsede både byens interesse, og senere også banens anvendelighed.

Økonomien for anlæggelsen af banen var god. På flere områder fik man slet ikke brugt de budgetterede penge, hvilket er ganske usædvanligt. Foruden persontrafik levede banen af en del godstrafik som primært var roe og -indtil slagteriet lukkede- også kvægtransport.

Anden verdenskrig reddede banen fra lukning og forlængede levetiden frem til 21. maj 1966, hvor persontrafikken stoppede. Yderligere 18 år gik der med godsbefordring - primært sukker og cellulose og senere genbrugspapir. I dag eksisterer næsten hele sporstrækningen, og man kan nyde den fra skinnecykler både fra Assens, Glamsbjerg og Tommerup.

Bogen er -på sædvanlig god vis for Lars Viinholt-Nielsen- skrevet i et fint sprog, og man bringes let fra det ene emne til det andet. Bogens format er den noget specielle 24 * 17 cm, som man også ser anvendt til bogen "Nyborg - Ringe - Fåborg banen" og "Odense-Svendborg Banen 1876-1976" af samme forfatter.

En fin bog.

 

Skrevet af: Lars Viinholt-Nielsen
Udgivet af: Odense Universitetsforlag
Udgivet i: 1984
Sideantal: 162
ISBN 87-7492-479-6
 
Den mindste station på Assensbanen var Naarup. Læs mere i artiklen Naarup station på My 1 2 87.dk.
For skinnecykling på Assensbanen, se: www.lilleskov.dk/skinnecykling
 
27. apr. 2014
Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico MJ-blog.ico skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidespor
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico oledinesen.ico