De første kulkraner

- Huntkranerne

De første store kraner dukkede først op i de danske havne i slutningen af 1800 tallet. Man havde før denne tid kun haft taljer, spil og mindre læssekraner til de tungere løft - manuelt betjent - det var rugbrødsmotoren, der var i brug. Der skulle store kræfter til, og dampkraften gjorde det muligt at øge kranernes størrelse og kapacitet. På skibsværfterne var de større kraner begyndt at vinde indpas efterhånden, som dampmaskinerne vandt frem, men det var først i slutningen af 1800 tallet, at de for alvor fandt vej til de danske havne.

Det var oplagt at starte med kulkraner. Losning af kul var i gamle dage et slidsomt arbejde, som foregik med håndkraft. Det var store mængder, det drejede sig om, og meget naturligt var de første havnekraner specialiseret til kullosning.

Huntkranerne havde navn efter deres opfinder: Amerikaneren C. W. Hunt, som startede firmaet C. W. Hunt Co. i New York.

Vestre Gasværk - de første kulkraner

VestreGasvaerkHunt_730

Ved Vestre Gasværks pramhavn i København installerede firmaet Marstrand, Helweg & Co i 1893 de første to huntkraner i Danmark. De var af træ, men de efterfølgende kraner blev opført i jern og stål. De dampdrevne maskiner blev leveret af C.W. Hunt Company, New York. Allerede efter det første år havde de to kraner og automatbanerne tjent sig selv ind.

Ved Vestre Gasværk var det driftbestyren N. O. Petersen, der havde været i Amerika i 1892, som var den der satte gang i tankerne om et sådan anlæg.

Marstrand havde været i Amerika i et par år, før han startede sin virksomhed, så at bruge de amerikanske erfaringer lå ikke så fjernt. Det var dog hans fætter Julius Marstrand, som skaffede firmaet forbindelsen til Hunt. Marstrand, Helweg & Co havde i forvejen erfaring med elevatorer, og firmaet var førende på dette område, så huntkranerne passede godt ind i produktsortimentet.

Huntkran_DieHebezeuge_350Huntkranens udligger/bommen var skråtstillet med en løbevogn. Spanden (kaldet tubs) blev fyldt i lasten med håndkraft.  Herefter blev den hejst op, samtidig med at løbevognen kørte op ad den skrå bom, så spanden endte oppe i tårnet. Her blev indholdet hældt over i en vogn, som transporterede indholdet videre. Selve huntkranen var således kun en del af et større transportsystem, og den betod egentlig kun af en hæve og tømmefunktion. Derfor blev de ofte omtalt som Hunt'ske elevatorer. Hele transportsystemet var et ganske stort anlæg og transportvognene alene kunne tage 1½ tons kul, men set i lyset af de kommende anlæg var det faktisk et mindre anlæg.

Huntkranerne blev videreudviklet, så de havde en drejelig (parabelformet) udligger, som kunne stå i to positioner. Den stod ud over kajen, når den var i brug, men drejet ind langs kajen, mens skibet lagde til og fra.

Parabelkraner hos Det Danske Kulkompagni i Frihavnen

DetDanskeKulkompagniKbh2_730

Efter et par år kom den næste ordre i hus. I 1896-97, blev der bygget et lignende anlæg for Det danske kulkompagni i Frihavnen, og det medførte bl.a. at Marstrand, Helweg & Co blev sammenlagt med Koefoed & Hauberg A/S til firmaet Titan A/S - ordren var så stor, at der skulle flere resourcer til. Man opførte først 4 elevatortårne. Senere kom et femte til. Disse kraner/elevatorer var i stål. Kransystemerne var flytbare langs kajen og på disse huntkraner kunne den snabelformede udligger også bevæges under drift.

Kranerne var også forbedret på et andet væsentligt område: Gribeskovlen (også kaldet dampskovlen). Nu skulle man ikke manuelt fylde tubs'ne op nede i lasten. Det betød at en mand til betjening af kran og automatbaner også kunne overflødiggøre mandskabet nede i lasten, hvis det ikke lige havde været for de umulige områder, hvor den ikke kunne komme til.

DetDanskeKulkompagniKbh1_730

Man påbegyndte driften af anlæggene i foråret 1898. De automatiske anlæg ved Det Danske Kulkompagni betød en gevaldig forbedring af losningen. Førhen måtte man manuelt skovle kullet i tønder, hejse dem op og bære eller rulle dem ad landgangsbrædder til kulgården. I mange havne foregik losningen også vha. trillebøre som blev kørt ad de smalle brædder i stor højde over kajen til kulgården. Effektiviteten blev forøget drastisk ved dampkranernes komme. Hvad der tidligere tog 8 dage, kunne man nu gøre på under et døgn. Kulkompagniet havde det største anlæg i Europa. Det bestod, foruden kranerne, af tre store siloer og 36 automatbaner. Fra siloerne kunne man læsse direkte i både jernbanevogne og lastbiler. Først i 1937 - efter 40 års brug - blev de 5 parabelkraner erstattet af to nyere kraner, der kørte på betonbroer. Inden da var der også kommet svingkraner til på selve kulpladsen.

Valby Gasværk

ValbyGasvaerkHunt1_730

Valby Gasværk fik også sine parabelkraner.

 

Østre Gasværk

OsterGasvaerkHunt1_350

OsterGasvaerkAutomatiskebaner_350

Man havde også huntkraner ved Østre Gasværk (som også var transportable langs kajen).

Drivkraften var damp og Huntkranerne ved Østre Gasværk havde en lossehastighed på optil 50 tons/time og de kunne også losse direkte i jernbanevogne via en tragt.

 

Vestre Gasværk - nu med parabelkraner

Som nævnt tidligere så var de første huntkraner ved Vestre Gasværk af træ, men man opførte senere parabelkraner af jern og stål. Her var de automatiske baner også en meget stor og vigtig del af anlægget.

VestreGasvaerkHunt2_350

VestreGasvaerkBaner_350

VestreGasvaerkTragt_h350

VestreGasvaerkAutomatvogn_350

 

 

Eksport og andre kullosningskraner

GriesheimFrankfurtHunt_350Successen var så stor, at man også begyndte at eksportere teknologien. Her er det et anlæg i Griesheim Frankfurt produceret af Titan A/S (med "luftbåren" automatisk bane.) --->

Flere anlæg gik også til Sverige og Norge, og her ser det ud til at man begyndte at eksperimentere med teknologien. Den Hunt'ske opbygning går dog igen.

Titan A/S udviddede sin kranafdeling og leverede forskellige større og mindre typer. Nogle af nedenstående er muligvis fra en senere periode, da de eksakte årstal ikke kendes, men de er alle fra starten af 1900 tallet.

 

SverigesStatsbanerGoteborg_730


LysakerKulkompagniNorge_730

 

ASBurmeisterOgWainKullosningskran_350KranKorsoerTubes_350

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DeForendePapirfabrikerMaglemoellePapirfabrik_350TitanKulspandMedVippemekanisme

Hos Maglemølle Papirfabrik installerede man 2 kraner til 3/4 tons tubs, 2 automatiske baner og 1 kabelbane på 400 m til transport af papirballer - sidstnævnte i 1904.

DeDanskeStatsbanerGdserKullosningskran_730

 

Dette var lidt om 1. generations kulkraner.

Titankraner var meget mere end svingkraner. Inden vi kommer til svingkranerne, skal vi et smut forbi 2. generations kulkraner. Mere herom er på vej.

 

Relaterede mener:

Erik V. Pedersen: Valby Gasværk

Erik V. Pedersen: Østre Gasværk

 

Flere billeder:

Billede af Huntkraner ved Vestre Gasværk i bogen  "Den lysende gas" af Ole Hyldtoft, side 151 .

Billeder af Huntkraner, s. 6, 7, 9, 10 og 14, "Kultog til gasværket", banebøger, samt s. 40: Gasværkskraner, Kalvebod Brygge. 2 Huntkraner til 1 ton gribeskovl. Kapacitet pr. kran indtil 80 tons pr. time (A/S Titan 1897-1922)

Billede af Huntkraner i bogen "Industrisamfundets havn, 1840-1970", s. 93.

Billede af 3*Hunt i Sydhavnen i Bogen "Under Vingehjulet DSB 1940-1945", s. 39, af Torben Andersen, 1994.

Copenhagen.dk: Huntkraner ved Kalvebod brygge

Læs mere:

Runeberg.org/salmonsen: Kullosningskraner

Bogen "Die Hebezeuge" af Hugo Bethmann, 1915

Bogen "Staalkonstruktioner" af Anker Engelund, 1950

Bogen "Den lysende Gas" af Ole Hyldtoft.

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico