Da min barndomsbane var Märklin, så var det også det mærke jeg først undersøgte til min søn – og mig :-). Lidt surfing på nettet fik sat yderligere gang i sagerne. Flere begyndersæt blev gennemgået, specielt Märklins "Fire Department" (29756). Digital skulle det være, når man nu sprang ud i det på en frisk. Efter en tur i BETO i Odense kom "Freight Train" (29532) også på tale, men til sidst var både far og søn enige om, at vi ville starte med "ICE 2 High Speed Train" (29797).

Aftalen blev at sønnike skulle spare kr. 1500 op og så ville jeg lægge kr. 1000-1500 oven i. Det ville være en god start.

Pladsmæssigt kan vi bruge halvdelen af et lokale til togbanen, dvs. en firkant på ca. 4 * 2,3 m.

Hvem der mest brændte for den ”nye” hobby, var dog efterhånden ikke så svært at se.

Imens sønnike sparede sammen blev der surfet på nettet og lånt bøger på biblioteket. En af de inspirerende bøger var "Modeljernbane i Danmark". Så begyndte tvivlen at komme. Var det nu det rigtige valg? Min søn ville jo nok synes, at et godstog var lidt mere brugbart end et passagertog og hvad med 2 og 3 skinne systemet? Hvad skulle man vælge?

Vi tog nogle ture til Jernbanemuseet (www.jernbanemuseet.dk) og til Modeljernbane Europa (www.modelbaneeuropa.hadsten.dk). Specielt efter en snak med en stor fyr fra Modeljernbane Europa (Moppe?) skiftede vores egen modeljernbane udseende. Nu hedder det ROCO startsæt med MZér og hertil PECO skinner. Er det mon det rette valg?

Efter en revurdering (igen med udgangspunkt i snakken hos Europa) er banen nu hesteskoformet langs væggen i det samme rum. Dybde: 93 cm. Højde 100 cm (så børnene også kan nå)

Krav

• Periode: Damplokomotiver er spændende, men ikke mere end andre tog (red: Jeg er dog blevet "klogere" siden ). Jeg bliver nostalgisk, når jeg tænker på de tog der kørte i min barndom, dvs. i slutningen af 70’erne.

• Land? Uha! Dansk er nærliggende, men der er også mange muligheder i det tyske. Det bliver en helgardering. Dansk og tysk.

• Terrænet skal have flere niveauer. Skjulte strækninger er et must for at gøre det mere spændende og så skal der være tunneller. Hvor mange steder i Danmark er der det? Hmm. Ok – der skal altså være et bjergområde og så kalder vi det Tyskland. Familien har lige være i Harzen og bjergbaner er inspirerende - om end damp ikke kommer til at udgøre en større del af banen.

• Der skal være mindst én opstillingsbane i den skjulte ”underetagen”.

• Rammeopbygning.

• Digitalt. Computer skal helt sikker indgå .. med tiden.

• Køreplaner kunne være sjovt, men ikke som udgangspunkt.

• Den planlagte bane skal kunne bygges af flere omgange efterhånden, som der indkøbes spor og rullende materiel.

• MY, MZ og et rangerlokomotiv er et must.

• Min søn skal have et legeområde, hvor der kan opstilles kampvogne og små soldater. Han er helt indforstået med at afsporing er forbudt. Så må vi se, hvordan det går.

• Der skal være en pæn stor banegård til både passagerer og gods og med gode rangeringsmuligheder..

• ”Enderne” skal så vidt mulig være skjult, så at der ikke kommer for mange 180 grader sving. Det skal ikke have udseende af ovalbane.

• Min datter vil gerne have en strand.

Da jeg var dreng nåede jeg at lave en ramme i sløjt til mit daværende Märklin tog. Jeg nåede aldrig at sætte den op og den blev degraderet til reol. Nu er det omvendt. Vi havde to reoler, som hver bestod af tre rammer. Hver ramme er 9 cm dybe og 135 cm lange og ca. 95 cm høje. 

Så oprandt dagen, hvor mine to sønner slog skillinger sammen og der var råd til det første startsæt fra Odense Modeljernbanecenter. Det blev ROCO startsæt med MZ 1402 og multimaus III.

Så var der glæde i det lille hjem.

Jeg har fundet stor inspiration hos "Den spanske forbindelse" http://hoexbroe.tripod.com/train/. Her kan man virkelig lære noget, så de værste dumheder undgås. Jeg har vist meget at lære endnu. Her er foreløbig en råskitse af banen pr. august måned 2008.

Nu kommer de praktiske problemer! Med en max. hældning på 4% er det ikke muligt både at lave en lavbro foruden et tunnelforløb. Det vil kræve, at broen starter dér, hvor banegården skal være. Væk med broen. I stedet skal der være en mindre bro imellem "Fyn" og "Jylland". Pudsigt nok ligger der vist også sådan en i virkeligheden.

Epoke IV-V. Primært i starten af 1980'erne. Epoke-, landskabs- og årstidsmæssigt er der to poler. Sommer i den ene ende og vinter i den anden.

Synlig del

Skjult del

Hele banen.

Ønsket med baneføring er at få lange lige strækninger. Ingen synlige vendinger. Imellem punkterne A. B og C forventer jeg med tiden at opstille en sidebane på FREMO moduler. Stationsområdet er endnu under udarbejdelse.

Roco GeoLine skinner i det skjulte og Tillig flex skinner i resten.

Super tilbud hos hobbykaeden.

DSB MZ 1420 i RØD/SORT, digital DC m. lyd. Den måtte jeg ha'.

AVI af MZ med lyd (Ikke speciel god kvalitet, 8,5MB - lidt stor)

Var forbi Odense Modeljernbanecenter i dag. Kim havde fået Heljans intercitytog A-B-B-BK Epoke IV hjem. 1000 kr nedsat.

Så var fødselsdagsgaven fra konen hjemme. Dejlig kone. 

Om de kunne køre ud af kassen? Næhh .

To problemer skulle løses først.

Efter køb af Heljans IC vogne A-B-B-BK var spændingen stor, da de for første gang blev sat på skinner på min bane. Nøj, hvor så de godt ud. Lige så stor var min skuffelse, da de først skulle køre. I flere kurver afsporede de og specielt i sporskifterne. Hvis jeg var så heldig, at de kom igennem kurverne, ja så skulle jeg blot tage turen ned ad bakke (2-3 %), så var det 100% sikkert at de koblede sig fra hinanden, så kun den første vogn kom med videre :-(

Først måtte jeg løse afsporingen. Det tog mig et godt stykke tid at finde ud af, at det var bogierne, der stødte på den lille tap, der sidder på chassiet lige ved siden af (se billede). Der skulle ca. 2 mm i højden til, hvis de skulle forbi. Hvis jeg lagde en spændeskive imellem bogierne og vognen, så kunne bogierne ikke længere sidde fast, så det var ikke løsningen. Resultatet blev, at jeg måtte knække tappen af. Øv.

Det andet problem var afkoblingen af vognene ned ad bakke. Efter lang tids søgen fandt jeg ud af, at det var et kendt problem med bøjlekoblinger. Nedad bakke kunne de selvafkoble. Eneste positive bivirkning var min undersøgelse af koblingernes forunderlige verden: Koblinger - Couplers - Kupplungen. Udskiftning til kortkobling (Fleischmann Profi el. Rocos Type II) løste dette problem. Fleischmann Profi kobling kobler en anelse tættere og er mindst, men Rocos Type II kortkobling kræver ikke så meget kraft for sammenkobling.

Analyse af det første problem (sammenstød med tappen): Den største vinkel bogierne kunne dreje før de stødte på, var 10 grader. Afstanden imellem bogierne er ca. 20 cm. Lidt regning (R = 20 / (2* sin(10 grader) ) giver en min. radius på 57,6 cm. Godt nok gælder det om at lave modellerne virkelighedstro, men en sådan radius må give mange mj'ere problemer - ikke mindst i de skjulte kurver.

Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg ikke er alene med disse erfaringer. Se f.eks. Vollers glimrende anmeldelse af sættet.

Efter i flere uge at være gået i stå kom jeg lidt videre. Jeg ville gerne gøre layoutet mere spændende. F.eks. med lidt mere krydsende trafik eller med en sidebane. Jeg fik lidt input på www.sporskiftet.dk. Jeg havde svært ved at indpasse ideerne og samtidig lave det tosporet. Ikke mindst når kravet er, at alle tog som forsvinder, skal kunne dukke op et vilkårligt andet sted eller kunne køre uset til skygge banegården. Kravet om kun at kunne se de bløde kurver, giver også store udfordringer.
Men ved at lege med de nye ideer dukkede flere nye frem. Efter en lang nat fik jeg ændret en pæn del i den højre (østlige) del. Jeg synes selv, at jeg er kommet et godt stykke videre, men er ikke helt tilfreds endnu.

Hold musen over billedet for at se alle spor!!!!!

Grøn: Niveau 1   -  Sort: Niveau 0   -  Rød: Niveau -1   -  Blå: Niveau -2

Jeg har udvidet banen med 90 cm i højre siden. Dette giver mulighed for en enkelsporet sidebane. Den krydser vandet og rampen til tunnelen for at ende på stationen. Tog på denne sidebanen kan ligeledes forsvinde for at dukke op et vilkårligt andet sted.

Jeg har fået indpasset et lavtgående paradespor forrest, men er meget í tvivl om jeg skal beholde det. Det er heldigvis let at fjerne igen efter at jeg har rokeret om på sporene i nederste etage. Det er ikke en nødvendighed at benytte dette spor på vej mod skyggebanegården. Nu kan skyggebanegården evt. også placeres forrest.

Jeg er godt tilfreds med højre siden nu. På venstre siden overvejer jeg, om jeg skal fjerne broen, da der nu er kommet en bro i den anden side. Broen til venstre betyder, at der kommet niveauetforskel på hver side af stationsområdet. Der er ikke meget plads til at lave stigning, når der også skal være plads til en større station.

Måske kunne der også blive plads til et klargørings/remiseområde i venstre bagerste hjørne, men er det uhensigtsmæssigt at placere det her?

Det kan være lidt svært at se at det nuværende layout tager udgangspunkt i et kødben. Her er en evolutionstegning af layoutet. Den er ikke helt kronologisk, men jeg synes egentlig den er blevet ret god.

(Forår 2009: Den Nord-syd gående bane er siden droppet til fordel for den enkelsporet sidebane. Den har nu også nedkørselsmulighed til venstre. Den venste vendekurve er desuden smeltet sammen med den venstre helix)

28 dec 2008

Fik lavet en artikel om model vand færdig i dag. Jeg har længe gået og tænkt over, hvor godt mit hav kan blive og hvordan jeg skulle lave det. Jeg har nu samlet alle de metoder og produkter jeg kan finde på ét sted.

Artiklen "Vand - Water - Wasser" kan ses er.

31 dec 2008

Så fik jeg skrevet om mit vandeksperiment med nogle af de teknikker og produkter, som jeg har læst om. Desværre blev jeg først opmærksom på silikonemetoden senere, så den har jeg til gode. Til gengæld fik jeg testet min lim-idé af.

Artiklen "Vandeksperiment" kan ses her.

Videre til "Forløb og tanker 2009" -->