For en "Komplet" liste over jernbanebøger se: Danske jernbanebøger fra A til Å .
Dansk Modeljernbane Hobby for Alle nr. II.
En uundværlig almanak om maskindepoter, når modelbanen skal planlægges.
Skrevet af: |
Torben Andersen og Torben Bejerholm |
Udgivet af: |
Lokomotivets forlag |
Udgivet i: | 1992 |
Sideantal: | 82 |
ISBN: |
87-982980-6-2 |
En rigtig god bog for alle. Den bedste allround bog jeg har læst om modeljernbane. Indeholder også en del om digitalteknik. En bog jeg jævnligt vender tilbage til. Kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk.
Forlag: | Peder E. Jensen |
Udgivet: | 19-03-2001 |
Udgave: | 1. udgave, 1. oplag |
Sideantal: |
309 |
ISBN-10 | 8798781316 |
ISBN-13: | 9788798781318 |
Dansk jernbanehistorisk magasin i A4 format.
Udkommer 4 gange om året.
Link: www.lokomotivet.dk
- Skive havn 1869-1994
Bogen er skrevet af flere forskellige forfattere. Hver har bidraget med mindst eet kapitel.
De første kapitler skitserer nøgternt Skive havns udvikling. De næste kapitler fokuserer på havnens funktioner og på hvilke laster, der gik igennem havnen. Kapitlet "Havnearbejderne" ser - ikke overraskende - på havnearbejderne og deres arbejdsforhold - et spændende kapitel. Kapitlet "Skipper i Skive" beskriver på bedste vis skipper Kristian Jensens liv - hans opvækst, hans første båd, 2. verdenskrig og hans ægteskab med hustruen Agnete. Kristian Jensen var en kendt personlighed i Skive havn.
Skrevet af: |
Lektor Niels Løkkegaard: "Fra Flodhavn til fjordhavn"
Arkivar Niels Mortensen: "Nordhavnen kommer til 1920-34"
Arkivar Niels Mortensen: "Sydhavnen, der aldrig blev bygget"
Ekspeditionssekretær Niels Mathiasen: "Skive havn frem mod år 2000"
Fhv. skibsmægler Sven Aage Bering: "Skive havn som trafikhavn"
Arkivar Niels Mortensen: "Havnearbejderne"
Seminarielektor Niels Bonnesen: "Skipper i Skive"
Lærer Rud Kjems: "Fjorden, havnen og fiskerne"
Kaptajn Ernst Møller: "Havnen i fritiden"
|
Redaktion | Niels Mortensen |
Udgivet af: | Skive havn |
Udgivet i: | 1994 |
Sideantal: | 138 |
ISBN | 87-985135-0-8 |
Juni 2011
Bogen gennemgår livet på Århus havn fra 1880 - 1960. Man kommer vidt omkring og den beskriver de forhold, som havde indflydelse på havnearbejdernes arbejde, deres organisering, familieliv, baggrund og sociale status. Specielt fokuseres der på forholdet imellem arbejdsgiverne, formændene fra stevedore selskabet og havnearbejderne selv. Havnearbejderne var som udgangspunkt løsarbejder, som arbejdede indtil skibet var tømt eller lastet. Så skulle man finde ny hyre. Dette system gav til gengæld havnearbejderne et afvekslende arbejde og gav dem en følelse af frihed til selv at bestemme, hvornår og hvor meget de ville arbejde - hvis der var noget arbejde.
Bogen er grundig, og som kildemateriale gør den udpræget brug af interviews af havnearbejderne og deres familier. En spændende bog, som blot har den bagside, at den er meget akademisk og analyserende, hvilket ikke er helt tilfældigt, da den er udgivet af Universitetsforlaget i Århus. Ser man bort fra dette, så er det en bog, som kan anbefales.
Skrevet af: |
Svend Åge Andersen |
Forlag: | Universitetsforlaget i Århus |
Udgivet: | 1988 |
Sideantal: |
247 |
ISBN | 87-7288-185-2 |
Okt 2009
Bogen indeholder:
I denne bog vil jeg ikke fremhæve det ene velskrevne kapitel frem for det andet, da alle indholder god læsning med mange interesssante beskrivelser. Alle forfatterne er velkendte jernbaneforfattere, som tidligere har udgivet egne bøger, så der er ingen tvivl om, at selvom serien stopper, skal vi nok se mere fra deres hånd. Tak til John Poulsen for en dejlig serie og for en god 2013 udgave. En god bog at sætte punktum med.
Skrevet af: |
Asger Christensen
Morten Flindt Larsen
J. Jalk
Ole Edvard Mogensen
John Poulsen
|
Udgivet af: | Banebøger |
Udgivet i: | 2013 |
Sideantal: | 80 |
ISBN | 978-87-91434-35-8 |
Jernbanemuseets årsskrift er noget jeg altid glæder mig til. Der er altid noget spændende at læse - skrevet af en lang række kompetente forfattere.
Det første indtryk i år er noget anderledes end ved de forrige udgaver. Årsskriftet har tidligere været holdt i et genkendeligt rødbrunt design (se f.eks. Årsskrift: Tog i tiden, 2010), men i år har man ønsket at gøre op med dette. Hvorfor nu det? Tja. Gisninger: Der er kommet nyt personale til, og dette har tydeligvis ønsket at markere sin ankomst. Forsidefotoet (af Rodevang) fejler intet, men ved at fjerne det gamle layout og bruge et helsidefoto, har man mistet den genkendelighed, der var i det gamle layout. Genkendelighed kan man måske opnå på anden vis, men det nye layout virker kedeligt set ude fra. Navnet er skiftet fra "Tog i tiden" til "Jernbanehistorie". Er det et bedre navn?
Årsskriftet er meget tykkere end året før - det kan næsten kaldes en bog, og det tyder jo godt. Det er med store forventninger, at jeg åbner for at se nærmere på indholdet. Lad os blive lidt ved layoutet, for der er også sket en del inde i bladet. Man er gået fra tre spalter til to. Skriftstørrelsen har man til gengæld bibeholdt i størrelse "lille". Størstedelen af læserskaren må ellers forventes at være af årgang "ældre". Skrifttypen er ændret, og det er ikke blevet til det bedre - den står ikke så tydelig og er meget sværere at læse. Nå, skidt pyt, bare indholdet er godt.
Jeg skynder mig igang med forordet og bliver her forklaret, at indholdet også har ændret sig. I årsskriftet vil man nu lægge mere vægt på forskningbaserede artikler, og i år er der hele tre fagfællesbedømte artikler med.
Jeg iler til den førske artikel om Fugleflugtslinien som et kontroversielt internationalt project af Martin Schiefelbusch. Normalt kan jeg sluge et årsskrift fra ende til anden, hvis tiden tillader det, men går hurtigt i stå. Artiklen er bestemt skrevet af en forsker. Omend emnet er spændende, så trækkes man rundt i alverdens citater, referencer og detaljer i et sprog, som ikke just er oplivende, og artiklen bærer præg af at være produktet af en opgaveformulering omkring det mere specifikke emne: Fugleflugtsliniens forhandling og implementering af ruten. Der står mange interessante oplysninger - ingen tvivl om det.
Jeg afslutter artiklen, og med lettelse bladrer jeg over til den næste artikel: "Stationstiden" - og da byerne flyttede på landet af Mette Ladegaard Thøgersen. Det må lige være noget for mig, tænker jeg, men bliver hurtigt klar over, at det igen er en afhandling fortalt af en historiker til en historiker. Fik jeg noget ud af rurale byer, forklaringsmodeller, tabeller og procenter? Nej intet. Det var en blanding af gammel viden, samt en lang række data som nok kræver en mangeårig historisk universitetsuddannelse for at få noget ud af. Mange ord med kun lidt indhold.
Med et lokomotivs brusen i kroppen - om at forme jernbanerejsen, og jernbanerejsens omformninger af Anders Møller er ligeledes en af de tre fagfællesbedømte artikler. Den er dog noget anderledes og kommer med nogle pudsige betragtninger om vores holdning til og oplevelse af det at rejse med toget. Omend der bliver ofret mange ord i forhold til indhold, så får man dog noget ud af denne artikel. Efterfølgende giver det stof til eftertanke, og man føler også at man har fået noget med i rygsækken. Dejligt.
Den fjerde artikel er Mindre lokomotiver - overtaget fra København-Slangerup Banen og Sydfyenske jernbaner af Steffen Dressler. Det er en meget traditionel artikel som - specielt for de materielinteresserede - er fin og nærværende. Den følges op af en liste over referencer lige som de øvrige artikler - en god kutyme, som ikke altid er en selvfølge i dansk jernbanelitteratur.
Artiklen følges ligeledes op af et Summary ... på engelsk. Joohh, vi er blevet meget moderne og akademiske og løfter niveauet .. Måske jeg blot skulle have nøjedes med summary af de to første artikler, men et engelsk summary virker meget malplaceret efter denne ellers udmærkede og traditionelle artikel, og det er er heller ikke noget forfatteren ellers har anvendt. Igen et udslag af "Hvor skal det være flot og fint og akademisk nu". Universitetsverdenen er kommet til museet!
Nu - helt uden forventninger - tager jeg hul på sidste artikel: Bevaringsplan - for rullende materiel i Danmarks Jernbanemuseum af René S. Christensen, Gitte Lundager og Henrik Harnow. Her bliver museets planer for bevaring af materiellet gennemgået på en god og grundig måde, og selvom man kan være nok så nostalgisk, så forstår man godt bevæggrundene for det store arbejde, som museet er gået igang med. Se, det var også en artikel, som gav mening.
Årsskriftet slutter med at se nærmere på to bogudgivelser: "Danske personvogne" og "Stationsbyer i dag". Her bliver førstnævnte sablet godt og grundigt ned - dog med en vis respekt for det store arbejde. Selvom anmelderne kan have ret i nogle af kritikpunkterne, så konkluderes det bl.a. at bogen er svær at læse. Jeg finder dog på ingen måde bogen svær at læse. Det var mig betydelig sværere at komme igennem museets årsskrift end "Danske personvogne". Anmelderne forventer øjensynligt at alle er uddannede historikere, og at der skal skrives i et tilsvarende sprog fremfor til den almindelige dansker.
Tidligere museumsinspektør Thestrup var i manges øjne for populistisk. Hvis dette årsskrift er fremtiden, så er man med den nye ledelse sprunget fra den ene yderlighed til den anden.
I mine øjne har man taget et meget vellykket årsskrift og ændret det - for at ændre det - og det er bestemt ikke til det bedre; hverken layout eller indholdsmæssigt. Målgruppen er en helt anden end dem, der normalt læser skriftet. Det er henvendt til højtuddannede historikere og ikke til den skare af jernbaneinteresserede, som bl.a. melder sig ind i Museumsklubben, hvor årsskriftet indgår som en del af medlemskabet.
Denne anmeldelse er skrevet af en akademiker. Mine forventninger til næste års årsskrift er meget lave - og det kan jo så også være en fordel til den tid.
Redigeret af: | René S. Christensen, Asbjørn Riis-Knudsen, Peter Fransen, Gitte Lundager, Mette Thøgersen og Hernik Harnov (ansv) |
Udgivet af: | Danmarks Jernbane Museum |
Udgivet i: | 2013 |
Sideantal: | 110 |
ISSN | 2245-9499 |
Københavns Hovedbanegård, Projekt Kh 08
I 2008 blev et større renoveringsarbejde af Københavns banegård afsluttet. Arbejdet omfattede:
Projektet udmærkede sig på flere områder - bl.a. mht. tilbudsgivningen, fire projekter i ét og de mange deltagere, en fredet bygning, et hotel der måtte lukkes, mens arbejdet stod på, og ikke mindst at driften af hovedbanegården skulle påvirkes mindst muligt. Det lykkedes over al forventning.
Her kan nævnes at hovedbanegården har 1.400 daglige afgange inkl. S-tog.
Bogen beskriver projektet set fra mange forskellige sider. Indholdsfortegnelsen ser således ud: 1. Projektets start, 2. Udbud og kontrakter, 3. Projektorganiseringen, 4. Projektplanlægningen, 5. Projekteringen, 6. Samarbejdet, 7. Kommunikationen, 8. Udførselen, 9. Evalueringen, 10. Afslutning, 11. Særlige begivenheder og 12. Faktaoplysninger.
Som det ses af overskrifterne er fokus sat på selve byggeprojektet, og ikke så meget på hovedbanegården og dens historie. Omend denne bog også sælges gennem DJK, så er målgruppen bygherrer, bygningsingeniører og entreprenører, og vægten er specielt lagt på projektledelse. Derfor vil det også være uretfærdigt at vurdere bogen udfra en jernbanehistorisk vinkel. Der er enkelte sider om banegårdens historie, men ellers er det nutidens renovering, der udgør indholdet. Bogen er 26,5 cm bred, og der er givet plads til mange fine billeder. Desværre har man ikke ofret tid på at beskrive billedernes indhold, hvilket i flere tilfælde ville have givet billederne mere værdi. Som en beskrivelse af et renoveringsprojekt ser bogen glimrende ud, og det er givet, at projektet har været en stor succes.
Ser man på bogen med jernbanomani-øjne, så er der desværre ikke så meget at gå efter. De mange fine billeder giver dog læseren en god oplevelse, og alene derfor kan den være spændende at bladre igennem for dette folkefærd. Vil man vide mere om banegårdens historie og arkitekturen, så skal man nok nærmere ty til f.eks. John Poulsens "Københavns banegårde". Den står på min hylde og venter.
Skrevet af: | Steffen Moe, Søren Birch og Cyril Olsen |
Udgivet af: | Grontmij A/S og public Arkitekter A/S |
Udgivet i: | 2011 |
Sideantal: | 140 |
ISBN: | 87-989350-4-6 |
En bog i tekst og billeder over året der gik. Lige nu kan man huske, hvad der skete, men om få år er det historie. For mig var der også mange nye oplysninger. Forfatterne har fingeren på pulsen, og man kommer vidt omkring: DSB's ledelse, den politiske indflydelse, godstransport, broer i problemer i nord og syd, IC4, MR og dobbeltdækkervogne, med S-togsrevisoren på arbejde, renovering af stationer og bane, lokalbaner og veteranbaner.
En fin bog, let at læse, med gode historier og ikke mindst dejlige billeder.
Skrevet af: | Jan Forslund, Tommy O. Jensen og Allan Støvring-Nielsen |
Udgivet af: | Jan Forslund og DJK |
Udgivet i: | 2012 |
Sideantal: | 80 |
ISBN | 978-87-87050-97-5 |
Af: Bjarne Nielsen Brovst
Fortællinger
I denne bog hører vi om forfatterens erindringer fra hans barndom, hvor hans far var overassisterende underportør. Bjarne havde sin gang blandt alle de ansatte på stationen i Brovst, hvor han var vellidt, og hvor han fik lov til at færdes frit. Han var som et adoptivbarn for stationforstanderens familie, og han elskede at komme i pakhuset, hvor man kunne finde alverdens sager, der var på vej til og fra byen.
Jernbanemiljøet og stationens ansatte fik stor betydning for Bjarne, men der er også mange andre spændende kapitler -vel ca. 2/3 af bogen- som fortæller om byen og dens indbyggere. Sproget varierer fra flydende og let læseligt til meget knudret, og nogle passager kan være lidt tunge at komme igennem. Indholdet er dog mestendels spændende og letflydende.
Interesserer man sig for livet i en mindre dansk jernbanebaneby i 1950'erne, ja så er denne bog et oplagt emne at have liggende på nathylden.
Skrevet af: | Bjarne Nielsen Brovst |
Udgivet af: | Poul Kristensens forlag |
Udgivet i: | 2002 |
Sideantal: | 143 |
ISBN: | 87-7851-170-4 |