Danske jernbanebøger fra A til Å

Jeg er ved at rydde ud i min bogsamling. De sidste mange år har jeg samlet og samlet, og der er brugt meget tid på både læsning, og på at samle og lave oversigter over, hvad der er udgivet om danske jernbaner (samt jernbanebøger skrevet på dansk om udenlandske baner). Jeg tvivler på, at der er mange der har været oppe på en så stor samling som min. Nu er det tiden til at skære ned, og mange er allerede solgt. 

Mens jeg sælger ud, laver jeg en "komplet" oversigt. Komplet i den forstand, at det vil den aldrig blive. Skal man medtage DSB lærebøger? Skal den indeholde jernbanefærger, modelbane, sporvogne og letbane? Den vil aldrig blive komplet.

Jeg har medtaget det, som jeg føler er fornuftigt. I sidste ende forventer jeg at ende på omkring 800-900 titler. Dem jeg ikke selv har i samlingen, har jeg skaffet via bl.a. biblioteket. Jeg mangler billeder af enkelte bøger, og dem modtager jeg meget gerne en kopi af. Alle billeder er i forholdet 1 pixel = 1 mm.

Jeg kender ikke til nogen steder - hverken på nettet eller hos museer eller biblioteker, som har lavet tilsvarende, så måske kan denne oversigt tilføre jernbaneinteresserede et nyt overblik.

Alfabetiseringen er også efter eget forgodtbefindende. Det må man finde sig i. Nogle er efter titel, andre efter serienavn.

Dette er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. Alene indsamling af titler har taget mig adskillige år, og det skulle ikke undre mig, at jeg alligevel mangler flere (specielt af de nyere). Oversigten er godt på vej og vil løbende blive publiceret under siden Danske jernbanebøger fra A til Å.

Bog: Børster

Det var børsterne, der anlagde vores jernbaner. Det var dem, der stod for det hårde arbejde, når jernbanerne -eller andre større anlæg- skulle etableres. Det var en broget skare, der kom fra alle verdenshjørner. De fleste havde øgenavne, som vi kender det fra vores dages landevejsriddere. De var grove i munden og de havde deres eget kodeks, men satte retfærdighed højt, og de hjalp hinanden når det var nødvendigt. 

Der er ikke skrevet meget om disse mennesker og deres dagligdag. De satte i mange tilfælde livet på spil for at arbejdet kunne blive udført, og det var bestemt ikke noget fornøjeligt arbejde, men de var frie og vidste, at efter dette job var det op tll dem selv, hvorhen vejen da skulle gå.

Forfatteren har gennem interviews med nogle af de sidste børster skabt en bog, som giver et interessant -ja nærmeste fængslende- indblik i, hvordan børsternes liv var. Det er jernbanehistorie fortalt helt nede på jorden og fra en helt anden vinkel end den traditionelle "her blev der bygget en bane"-bog.  Her er der hverken stationer, togplaner eller politiske rævekager, men derimod hverdagshistorier fra et folkeslag, som forlængst er væk. På mange områder kan man drage paralleller til de forsvundne havnearbejdere, der arbejdede når der var arbejde, for en sølle penge og hvor kammeratskab og enbyrdes relationer talte højt.

Det er en rigtig god bog, som klart kan anbefales.

Bog: Assensbanen 1884-1984

Bogen blev udgivet i 1984 på Odense Universitetsforlag.

Assensbanen blev anlagt i 1884 mellem Tommerup og Assens, som en DSB sidebane. Som traditionen byder, var banens endelige placering et resultat af de interesser, der var på spil i kommunerne og godserne. Et sving her og et andet der - ikke nødvendigvis den optimale på længere sigt, men det er set meget værre andre steder. Hovedinteresserne for banen lå i Assens, som ønskede tilslutning til det øvrige jernbanenet. Odense var også interesseret, men banen lå i periferien - specielt da tilslutningen lå helt ude ved Tommerup - og det begrænsede både byens interesse, og senere også banens anvendelighed.

Økonomien for anlæggelsen af banen var god. På flere områder fik man slet ikke brugt de budgetterede penge, hvilket er ganske usædvanligt. Foruden persontrafik levede banen af en del godstrafik som primært var roe og -indtil slagteriet lukkede- også kvægtransport.

Anden verdenskrig reddede banen fra lukning og forlængede levetiden frem til 21. maj 1966, hvor persontrafikken stoppede. Yderligere 18 år gik der med godsbefordring - primært sukker og cellulose og senere genbrugspapir. I dag eksisterer næsten hele sporstrækningen, og man kan nyde den fra skinnecykler både fra Assens, Glamsbjerg og Tommerup.

Bogen er -på sædvanlig god vis for Lars Viinholt-Nielsen- skrevet i et fint sprog, og man bringes let fra det ene emne til det andet. Bogens format er den noget specielle 24 * 17 cm, som man også ser anvendt til bogen "Nyborg - Ringe - Fåborg banen" og "Odense-Svendborg Banen 1876-1976" af samme forfatter.

En fin bog.

Jernbanens Godtfolk i Fredericia gennem tiderne

og  

Flere Jernbane-Godtfolks historier fra Fredericia

Disse to hæfter skiller sig ud i forhold til den traditionelle jernbanelitteratur, hvor fokus ofte ligger på det rullende materiel, en banestrækning eller en arbejdsplads. I disse to hæfter er vægten istedet lagt på atmosfæren og på menneskene bag jernbanen - fortalt gennem små historier.

Hæfterne er praktisk talt umulige at opdrive. Det først hæfte blev primært solgt via et par boghandlere i Fredericia, og oplaget lå på omkring 400 stk. Jeg har været så heldig at komme i besiddelse af et lille restlager, men ellers må man ty til biblioteket, hvor der findes enkelte eksemplarer.

Forfatteren er Niels Juel Grønbjerg, som er pensioneret trafikkontrollør hos DSB. Gennem hans lange liv ved bl.a. DSB i Fredericia har han hørt mange sjove samtaler og lagt øre til lige så mange fortællinger. 

I indledningen skriver forfatteren: "Det er den almindelige medarbejder jeg har ville berette om, manden på gulvet, som han populært kaldes. De mennesker, som i det daglige var dem, der holdt hjulene i gang, og som ved deres virke ud fra forskellige forudsætninger tegnede hverdagen i det altid pulserende jernbaneliv". "Jeg har forsøgt i beretningerne at synliggøre de betingelser og vilkår, som de forskellige medarbejdere har virket under".

Den lange række af historier fortæller fint om det liv, som har fundet sted hos Jernbanens Godtfolk i Fredericia. Lokalt var hæfterne populære, da de udkom, og det er en skam, at de ikke er nået ud til hele Danmarks befolkning, for det er et par gode hæfter, som fint supplerer den øvrige -til tider lidt tørre- jernbanelitteratur. Historierne er ganske underholdende og fortalt med et glimt i øjet.

På sporet af 2013

årbog om danske jernbaner

Dette års bog indeholder kapitlerne: Bag sporet, På banen, Persontogsoperatører, Godsoperatører, Orientekspressen, På stationen, Perronovergange, På jobbet, Baner op og baner ned, På et sidespor, Lokalbaner, Veteranbaner og museer og Danmarkskortet.

Bogen følger den røde tråd fra de forrige bøger, den er let læselig og har mange dejlige billeder fra mange forskellige fotografer. Skulle man komme med noget negativ kritik kan det vist kun være informationen om, at Odderbanen påbegyndte samdrift med DSB i 2013. Den information bliver oplyst mindst fire gange. Ellers er det en bog, man kun kan anbefale.

Sidste år slap Jan Forslund tøjlerne i redaktionsarbejdet, og redaktionen er nu udviddet med en del nye ansigter, ligesom udgivelsen er overgået helt til DJK regi. Det var Jan Forslund, der i sin tid begyndte serien sammen med Mogens Duus, og som siden har stået i spidsen for dens udgivelse.

Man må sige, at den nye redaktion viderefører arbejdet flot.

Scenery Techniques

Essential Model Railroad

Det er ikke så ofte, at vi hører om Pelle Søeborg her i Danmark. Ude i verden er han anderledes kendt. Herhjemme har han dog sat flere fodspor - også indenfor jernbanen i 1:1, da han bl.a. har stået for det vellykkede design af BLDX 1019.

Pelle Søeborg har udgivet flere bøger om modeljernbaner, hvoraf flere er svære at opdrive. I 2009 udgav han denne bog: "Scenery Techniques", der -ligesom de øvrige- har de amerikanske jernbaner som forbillede. Selvom der er fokus på de amerikanske jernbaner kan man sagtens få inspiration til de hjemlige egne. Der bliver nævnt mange produkter og brands i bogen, og man tænker af og til, om der er indlagt skjulte reklamer. De mange produkter skæmmer dog på ingen måde bogen.

Bogen er delt op i kapitlerne: The Midwest, The Rockies, The Desert og The Suburbs. De fire dioramaer beskrives med forbillede og tanker bag scenerne, og man følger opbygningen skridt for skridt. Der er flere gode råd i bogen, men det er specielt den lækre opstilling af billeder og tekst, der løfter bogen. Resultaterne af Pelles anstrængelser indenfor modeljernbanebyggeri ligger på et niveau for sig, og når billedkvaliteten så samtidig er helt i top, så er det en ren fryd at læse bogen igennem.

Visse af Pelles billeder kan bringe læseren i tvivl, om det er model eller virkelighed, og så er den perfekte illusion jo nået, Det er dét, vi modelbyggere drømmer om -  at bygge en verden, der er så tro mod virkeligheden som mulig.

Se også Pelle Søeborgs hjemmeside: www.soeeborg.dk

Fredrik & Lyntoget

Denne bog har et andet publikum end de bøger, jeg normalt har med på disse sider, idet at det er en børnebog. Det er vist i det hele taget første gang, at jeg har en børnebog i søgeren, men denne bog vakte min nysgerrighed, og efterfølgende fik den et plus for ambition og energi.

Fra bogens egen intro:

"De danske jernbane historier er en jernbane serie for børn skrevet af Sebastian J Berthelsen, historierne er baseret på virkelige hændelser ved de Danske Jernbaner. I den første bog møder Fredrik et nyt tog. Toget ligner intet han og hans venner har set før ,og det skaber til at starte med en del forvirring blandt lokomotiverne. En dag møder Fredrik det nye tog ved lyntogsdepotet, og det fortæller hele historien om, hvad der egenligt foregår."

Når man læser bogen, finder man hurtigt ud af, at Sebastian J. Berthelsen ikke er en erfaren skribent eller illustrator, og det lægger han heller ikke selv skjul på. Bogens historie minder meget om de populære Thomas Tog historier. Det der udmærker sig ved bogen, er den fine måde at unge Sebastian får sneget dansk jernbanehistorie med ind i en god børnehistorie. 

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har en passion for danske jernbaner - og på den måde det bliver fletter med ind i teksten, opvejer det i min verden bogens ret umodne stil. Jeg er ikke i tvivl om, at et barn vil elske denne historie, og ikke mindst illustrationerne, som det kan identificere sig selv med - og så bliver man samtidig klogere på dansk jernbanehistorie undervejs.

Den 1. udgave af denne første bog var meget præget at stavefejl, men det er der rettet kraftigt op på i denne 2. udgave. Samtidig er mange af illustrationerne ændret - om det er til det bedre, skal jeg ikke kunne afgøre.

Bogen er udgivet via hjemmesiden lulu.com, og den findes både som eBook (pdf) og som paperback, og både på dansk og engelsk.

Det er en bog, der er nede i børnehøjde - og samtidig er den fyldt med fakta. En bog som litterært og layoutmæssigt er under middel, men som med hensyn til idé, ambitioner og energi er over. Mine børn er for længst blevet for store til godnathistorier, men en dag får jeg forhåbentlig mulighed for at læse bogen højt for mine børnebørn.

Kalvehavebanen

1897 - 1959

I denne fjerde jernbanebog af Ib V. andersen tager han os med til det sydlige Sjælland, hvor man anlagde Kalvehavebanen i 1897  "på tværs" - det vil sige fra Masnedsund/Vordingborg i vest til Kalvehave i øst.

Kalvehavebanen var en meget typisk privatbane med nogle smukke mellemstationer. Endestationerne er der delte meninger om. I begge ender - i Masnedsund og i Kalvehave - var der desuden færgeforbindelse. Toggangen intensiveredes hurtigt, og man fik brug for stærkere trækkraft, som senere blev til diesellokomotiver og skinnebusser. Et godt samarbejde mht. materiellet fik man med Næstved-Præstø-Mern Banen.

Økonomisk gik det ganske godt for banen. Busdrift fik en væsentlig betydning for banen, men denne indtægtskilde blev senere taget fra den. Storestrømsbroens bygning betød kortere kørsel (til Masnedsund) og endestationen blev efter 2. verdenskrig i stedet ført til Vordingborg station.

Trafikken faldt og i begyndelsen af 1950'erne var banen blandt de baner, som man overvejede at lukke. Statsbanerne ønskede ikke at overtage den, men ejerkredsen besluttede at køre banen videre - lidt endnu. Det varede dog kun til 1959, hvor man lukkede og slukkede endeligt.

En udmærket bog som giver et fint indblik i banens tilblivelse og drift.

Fra Vestbanen til Arriva

- lokalbane gennem 100 år

Denne bog er på de fleste områder en meget traditionel jernbanebog, som sætter fokus på Varde-Nr. Nebelbanen, som senere fik tilslutning til både Tarm og Nymindegab. Som det er set så ofte før, gik der lang tid med at finde den rigtige linieføring og med finansiering heraf. Banen fik stor glæde af de militære transporter, som i vore dage er svundet ind til næsten ingenting. Modsat mange andre lokalbaner har Vestbanen overlevet til i dag.

Da jeg et par gange om året tilbringer flere dage i lokalområdet, har det været ekstra spændende at læse om banens baggrund. Ole-Chr. M. Plum. får beskrevet banens historie på en glimrende måde og med mange fine detaljer. Der er sammenhæng i bogen. En ganske god bog.

Industribyen Odense

- en nutidig fotografisk vandring i industriens Odense 1830 - 1945.

En fortælling om Odense Bys udvikling med fokus på industriens arkitektur. De første kapitler fortæller om industrialiseringen og byens udvikling, samt - ikke mindst - om industribyens bygningstyper, og til sidst en lang række eksempler - grupperet efter anvendelse -  på industribygninger i Odense, deres oprindelse og senere skæbne.

De første kapitler er spændende for enhver der interesserer sig for byhistorie og arkitektur. De sidste kapitler er specielt interessante for lokale, som dag efter dag kører forbi ukendte bygninger, og som først efter gennemlæsning af denne spændende bog erfarer deres oprindelse.