På besøg hos Morten
En aften for knap et par uger siden - nærmere betegnet den 22. april 2014 - havde jeg den fornøjelse at besøge Morten sammen med de to JBMI-ramte fyre John og Niels.
Det var en mørk mørk aften, ulvene tudede og blæsten peb om hjørnerne ... ahh måske ikke helt.
Det havde været en dejlig forårsdag, og det var ikke rigtigt blevet mørkt endnu.
Det er ikke her, at Morten bor - men det er tæt på. Man kan hurtigt tage fejl af model og virkelighed. Et er sikkert: Morten lever og ånder for dette sted.
Nogle har nok allerede gættet det. Vi er hos Klarsyn - Morten Klarsyn, med licens til at bygge.
Mange har fulgt ham gennem byggeprocessen, og bl.a. disse tre huse kendetegner Mortens grundighed og kælen for detaljerne. Her kan jeg kun give et overordnet indblik i herlighederne. For nærmere info: Se diverse links i slutningen. Morten præsenterer dem så glimrende selv.
Lad os for en stund tænde lyset og spole tiden en anelse tilbage.
Lidt for inden havde vi fået adgang til de hellige gemakker - på loftet af en nyere garage.
En motor svinger platformen ned fra loftet og det runger godt. Der er store kræfter på spil deroppe på loftet.
Hvor kom vi fra?
Nå, jo. De tre beboelseshuse ...
... og der var mørkt.
Vi forlader triologien og drejer ned ad en sidegade.
Her passerer vi den store stationsbygning, hvor et par personer får sig et aftensmåltid ved pølsevognen. Hmm, buschaufføren har vist glemt lyset. Ikke godt.
Herfra vender vi blikket mod det fjerneste hjørne: "Langgade"
Jeg undskylder fotografens manglende evne til at gengive den rette belysning på ovenstående billede. Lukketiden blev for stor. Så meget spot er der slet ikke i virkeligheden - hvis man kan kalde modelverdenen for virkeligheden. Det flyder let sammen.
Blikket vendes lidt til højre.
Her finder vi den kæmpe store fabriksbygning: Schmidts Spinderi & Klædefabrik. En radiatorskjuler som Morten kalder den.
Her stopper "The dark side of Mortens anlæg". "Lad der blive lys" - og der blev lys.
Man aner radiatortermostaten nederst til venstre, men blikket søger naturligt henover den imposante bygning og alle detaljerne.
Herefter tager vi et blik tilbage mod venstre til det fjerneste hjørne: Langgade. En lang række reliefhuse afrunder det fjerneste af anlægget.
Vi var en tur inde hos Langgade Turistbureau, og vi fandt ud af, at der var mange attraktioner i byen - specielt for en modelbygger.
På modsatte side ligger Christianshavn Hovedbanegård, som vi kort kom forbi før.
"Bahnhof Bonn" fra Kibri er blevet til en dansk banegård.
Man kravler rundt på anlægget, så godt man kan - sætter en fod her og en anden der - efterfulgt af et kæmpe skridt over huse og veje for at finde en stabil plads et andet sted. Det er ikke en arbejdsplads for en pensionist, og omend der er længe til for Morten, så har han allerede mange planer, som i sidste ende løser problemerne for hans pensionistliv.
Fra banegården skrever vi tilbage over "minefeltet" - tilbage mod indgangen.
Severinsens Elektromekaniske Etablisement ApS dukker op.
Jo, Klarsyn kan se det for sig, før han bygger.
Her set fra modsatte side.
Det kørende materiel.
Morten er modelbygger, og jernbanen med det kørende materiel kan nærmest opfattes som statister i de mageløse kulisser.
Her holder My1147 - og ved siden af en Pr over askegraven.
Banen er opbygget som flere sløjfer, der ligger inde i hinanden, og som alle mødes under perrontagene. Det gør anlægget meget "selvkørende". Det kørende materiel er meget varierende - både med hensyn til nationalitet og epoke..
Hvem kan lade være med at købe en F'er?
Havnen
I havnen ligger Artitec Kumo-Coaster. Jeg fik desværre ikke smuglet den med hjem.
Her kan vi lige ane den flotte bro, som går hen over havneområdet: Den lille lillebæltsbro.
Baneskråningen
I år er der ikke bygget i så højt tempo som i de forrige år (Tak Morten. Måske vi andre så kan følge lidt med). Faktisk er det "kun" blevet til skråningen i år, men hellere kvalitet end kvantitet.
Fokus på skråningen.
Anlægget er en fornøjelse, og ligeledes Mortens selskab som vi flere gang har haft glæde af på vores ture til DMJU udstillingerne.
Vi når at blive indviet i endnu et kæmpe projekt, som er påbegyndt. Denne gang er det end ikke til anlægget - i alle tilfælde ikke dette anlæg! Igen er der noget at glæde sig til.
Arbejdspladsen er også egen creation, som for nylig er blevet etableret. Man skubber blot stolen ind og lukker dørene. Viola - og der er ryddet op!
Således siger vi forvel til Morten - i gang med de næste byggeprojekter.
Links:
Engang havde Morten sin egen blog, men i dag må vi "nøjes" med at følge ham på Sporskiftet - men hvilket indlæg. Det er altid en fornøjelse at følge hans arbejde.
En stor tak til Morten.
3. maj 2014
