Assens-Middelfart Jernbane (AMJ)
Assens-Middelfart Jernbanen blev indviet i 1893.
Efter at Tommerup-Assens Banen var blevet indviet i 1884, havde man fået blod på tanden og ønskede endnu en bane. Hvorfor dog tage til Jylland over Tommerup, når man kunne lægge en direkte linie til Middelfart. Med en bane til Middelfart ville man også få bundet oplandet mod nordvest tættere til den voksende by Assens. Det skulle dog vise sig at sagen ikke var helt så enkel.
Det var primært Assens -og til dels de mindre byer mod nord- som ønskede den nye bane, og statsbanerne havde ingen interesse heri. Derfor blev den da også anlagt som en ren privatbane. Ikke een statslig krone kom der i tilskud, hvilket også kom til at præge både bygninger, materiel og linieføringen. For at få så mange kommuner med som muligt, måtte man lade banen sno sig - specielt i et stort sving mod øst for at få Ørsbjerg med.
Økonomien for anlæggelse af Tommerup-Assensbanen havde været god helt fra starten, men der var helt andre boller på suppen for AMJ, og det var man ikke vant til.
LinieføringenEfter en del forhandlinger kom linieføringen til
at se således ud:
ÅbningenBanen blev indviet med stort festivitas. Nu havde man fået endnu en jernbane til byen, og havde ligesom Fåborg hele to (som vel egentlig retteligt havde tre). |
{mosmap kml='http://my1287.dk/downloads/kmz/Assens-MiddelfartBanen.kmz'|width='450'|height='500'|zoom='10'|centerlat='55.42'|centerlon='9.95'|zoomtype='3D-largeSV'|zoomNew='0'|zoomWheel='1'|mapType='Map'|showMaptype='1'|overview='0'} |
Driften
Allerede det første år havde banen underskud, og således fortsatte det alle årene. Det gik skidt - både med hensyn til gods og persontransport.
Banen nedlægges
Banen fik ikke den store levetid, idet den allerede lukkede 14 år efter åbningen. Helt præcis den 1. april 1908. Sydfyenske Jernbaner ønskede ikke at overtage den og ej heller De Danske Statsbaner. Det var ganske forståeligt, da en tur til fra Assens til Middelfart kunne gøres en hel time hurtigere via Tommerup. Den store omvej til Ørsbjerg tog sin tid og materiellet var ikke just hurtigt. Hele banen var 43,1 km lang. De mange overskæringer nedsatte også hastigheden. Antallet af afgange var desuden dobbelt så stort på Tommerup-Assensbanen.
Næsten alle spor er væk i dag. Det var den første bane på Fyn der blev nedlagt. Kun 14 år fik den at leve i.
Materiel
Jeg har ikke haft adgang til særlig mange billeder af materiellet fra AMJ. Her er dog et par stykker.
Om ovenstående:
En parcelhusejer -en ældre pensioneret jernbanemand- har fortalt om denne tegning, at det er en forslagstegning til en ombygning af rejsegodsvognen AMJ E 4 til en postvogn AMJ D 2. Man havde tanker om at ombygge en to-akslet "ren" rejsegodsvogn til kombineret post- og rejsegodsvogn.
Et stykke af vognens ende tænktes sløjfet og i stedet indrettet med en "indskrænket / indsnævret" postkupé samt mulighed for passage forbi postkupéen udenfor denne. Herved ville det blive muligt, at lade lade togføreren/ -betjenten både fløjte afgang (som vanligt), men også tage sig af rejsegodset under kørselen samtidig med at han kunne passere forbi postkupéen og billettere i den/de øvrige tilkoblede vogne.
Projektet blev indledt på værkstedet, hvor man dog -stort set- kun nåede at "skille" rejsegodsvognens ene ende ad. Banens ledelse besluttede i stedet for at anskaffe andet materiel, og ombygningen blev indstillet.
Den allerede aftagne låge fra E-vognens "ombygningsramte" endeperron henstod imidlertid i værkstedet, da parcelhusejeren kom forbi og fik tanker om brug af denne låge som havelåge. Se længere nede.
Desuden haves et fabriksfoto af et tenderlokomotiv af typen 0-C-0:
Hvad der er tilbage
Jeg har flere gang været ud at lede efter banen, og der er ikke meget tilbage af den. Lad os tage det fra en ende af.
Assens
I Assens står stationen flot tilbage. Lidt mod nord kan man finde et enkelt spor fra Assens-Middelfart banen. Det er det stykke, som blev ført ned forbi havnen og ud ad byen mod nord.
Aborg station (km 4.2)
Aborg station er der desværre ikke adgang til (tilbagetrukken på privat ejendom).
Kilometersten 6.0
Lidt længere mod nord kan man være heldig at se kilometerstenen for km 6.0. Den står i græsrabatten indtil et fint nyere hus.
Lige efter kilometerstenen -i km 6.3- gik banen over Puge Mølleå. Det er en flot gammel bro med kampesten i siderne.
Sandager station (km 7.7)
Bemærk endegavlen hvor man kan se, at stationsskiltet har siddet.
Barløse/Barløseborg trinbræt (km 10.2)
Barløseborg trinbræt er for længst væk og er i dag blot en mark, hvor en vej og en cykelsti krydser.
Læskuret skulle efter sigende være bevaret, og det skulle være dette læskur, som i dag bliver anvendt som busskur inde midt i Barløse.
Kaslund station (km 12,8)
Stationerne var meget forskellige, som man også kender det fra f.eks. Bornholm.
Ørsbjerg station (km 14,3)
Ørsbjerg station i en helt anden stil end de øvrige. Den blev dog også opført 6 år efter de andre, da den tidligere stationsbygning brændte.
Kerte station (km 16,1)
Mellem Kerte og Håre finder man en kilometersten 18.0. Den passer slet ikke ind her - rent tidsmæssigt skulle jeg mene. Er der nogen der kender til, hvordan den er havnet her?
Håre station (km 22,1)
I Håre er stationen pænt bevaret med både pakhus og vingesignal.
En gammel skinne
Ved Håre kan man være heldig at se enkelte skinnerester.
Banen var normalsporet og blev anlagt med 22,5 kg/m skinner. Banens levetid var så kort at man end ikke nåede at "opgradere".
Banen var anlagt med almindelige træsveller - ikke jernsveller som på Tommerup-Assensbanen (det havde man slet ikke råd til).
Hygind station (nu nedrevet) (km 25,3)
I Hygind er stationen nedrevet. Til gengæld fandt jeg et gammelt skinnespiger på den grusbelagte cykelsti. En stor del af det gamle tracé er i dag cykelstien Assens-Middelfart.
Rus trinbræt (km 28,4)
Ca. her, hvor dette hus nu ligger, lå Rus trinbræt. Mon det har været brugt som billetsalg?
Føns station (km 31,3)
Et lidt sørgeligt syn. Helt tilvokset og med masser af skrammel omkring.
Ronæs station (km 33,1)
Ved indgangen til et parcelhus, der ligger næsten ved siden af Ronæs station, kan man finde rester af skinner fra banen. Her er de brugt som stolper til havelågen.
Læs desuden om ejeren, lågen og AMJ E 4 under materiel.
Syd for Ronæs er der denne underføring af en å.
Gamborg station (km 36,7)
Middelfart (gml.) station (km 43,1)
Lidt nord for stationen kan man finde den gamle 3 sporede remise.
En noget speciel remise og så ovenikøbet 3 sporet. Her blev der ikke sparet, men det var også Middelfart by, der donerede pengene hertil. Fint skulle det trods alt være.
Mere på vej
Jeg har hørt en fugl synge om at Lars Viinholt-Nielsen arbejder på en bog om banen. Det lignede da også bare!
Vi glæder os.
Således slutter April Måneds Jernbane (AMJ), og jeg kan kun opfordre til at tage en tur langs den gamle bane.
Efterskrift:
Rolleliste
k2. Funder (Bramminge-Silkeborg) spillede billetsalgsbygning ved Rus trinbræt.
l. Karleby station (Stubbekøbing–Nykøbing–Nysted Banen) spillede Føns station. 2013-07-24
4. april 2014
