Spor 1 messe 2012
Det var anden gang, at Spor1messen blev afholdt. Sidst var det i 2010. Igen i år var det Stefan Hupfeldt der stod bag arrangementet. Det løb af stablen den 21. - 22. april i Rolfhallen på Fyn.
Fordomme gjort til skamme - sådan da
For mig er begreberne modeltog og modeljernbane normalt det samme - dog ikke når snakken går på de store skalaer.
Postulat: I Spor 1 er der tale om modeltog - ikke modeljernbane. Det er store tog med mange detaljer, lyd og damp, som kører rundt på kedelige skinnestrækninger. Der er alt for meget fokus på teknikken. Togene er flotte -ingen tvivl om det- men de mister deres magi, når de kører rundt på tomme moduler. Fordomme? Ja, men det er ikke desto mindre mine oplevelser fra de danske messer. Denne messe skulle imidlertid vise sig at rykke ved mine fordomme.
Det kostede den beskedne formue af kr. 30 at komme ind, så alle kunne være med. Rolfhallen er et udmærket sted, som i størrelse passer til arrangementet. Parkeringsmæssigt var der dog i år kun lige pladser nok. Der var fyldt godt op både på siden og foran hallen.
Det var sjovt at være i nabolaget, for tilbage i 90'erne arbejdede jeg på Hudevad Radiatorfabrik, som lå en km herfra, og nærmeste busstoppested lå i Rolfsted. Den offentlige transport hertil er dog ikke noget at råbe hurra for.
Mere end modeltog
I entréen havde man også mulighed for at kigge nærmere på smykker, keramik og malerier - f.eks. kunne man købe en Spor1messe-platte. Så var der også noget til ens bedre halvdel - hvis man altså havde taget hende med.
Forhandlerne
Først en hurtig gennemgang af forhandlerne, som der ikke er det store at fortælle om.
De fleste af forhandlerne fandt man i to mindre lokaler. Det var godt, at det ikke var her, at udstillerne var, for lyset var elendigt på grund af de store vinduer med gardiner. Kameraet kunne slet ikke finde ud af modlyset.
BETO Hobby
EpokeModeller og MM-modeller
Der var ikke den store aktivitet hos EpokeModeller og MM-modeller, som man ellers er vant til.
Tikøb Hobby
Agrarmodelle & Spielwaren
Modelshop
Gatra modellbau shop
Har jeg sagt at lyset var elendigt? Ok, det var lidt bedre i virkeligheden, og træerne var meget flotte.
Erhard Gernhuber
Felderbanen
Ikke alle forhandlere var i de mindre lokaler. Her er det Felderbanen -som var i hallen- og de havde flere tilbud på programmet. Mange af dem var fra hobby trade (mon den nye ade shop rykker rundt på varesortimentet?). Også et Heljantilbud fristede.
Profiler i Norge v/Arild Tangerud
Odense Hobby og Modeljernbanecenter
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det - at det er Odense Hobby og Modeljernbanecenter, der står her.
Odense Hobby og Modeljernbanecenter fremviste nogle nye fine løvplader til at lave træer med - MiniNatur fra Silhouette.
Jeg foretrækker nok at lave det med strø-metoden / filtervat, men lad os nu se, når jeg når dertil.
Her var hobby trade også i lav kurs / på udsalg. Den samme tendens så man på sidste uges DMJU messe.
Asmark Models
Asmarks Models balancerer i mine øjne på grænsen mellem at være forhandler og at være udstiller. Poul Asmarks kreationer er altid spændende at se på.
En "før" model:
og en "efter" model:
Udstillerne
Modelbyggerne fra Nyborg
Modelbyggeri af specielt militære modeller.
Spor 1 Trekanten
Flotte modeller .....
... en enkelt station ...
... en enkel halvfærdig remise ...
... ellers et fuldstændig uinspirerende anlæg . Mine fordomme blev til fulde bekræftet. Al vægt er lagt på det kørende materiel.
Et enkelt beskedent tiltag var taget.
Spor1Fyn - dansk tema
En meget fin model af Broløkke trinbræt fra Langelandsbanen var under opbygning.
Se mere om forbilledet på evp.dk.
Spor1fyn - tysk tema
I den tyske / internationale del af Spor1Fyns anlæg var der flere omgivelser at se på.
En hel række af træer.
Her var noget at komme efter.
Joooh, nogle udstillingsanlæg er rigtig flot på vej.
Modeltraktorklubben
I modeltraktorklubben køres der med fjernstyrede modeller.
Togklubben 1:32
Rigtige damplokomotiver blev også fremvist, men de kørte ikke, mens jeg var der. Ovenstående simulering var nu også meget populær.
Der var to banegårde hos 1:32.
Det var et flot banegårdsområdet man her kunne fremvise.
Meget rammende stod der på sedlen: "Landskabet er ikke færdigt hos gartneren", men på de andre moduler var der trods alt sået græs.
Claus' smalspors modulanlæg - Nystrup Grus
Ohh hvilken fryd at komme til dette anlæg. Lille med et væld af detaljer.
Et enormt flot anlæg. Dette anlæg var hele turen værd, men det var ikke det eneste. Der var flere, der var lige så imponerende - skulle det senere vise sig.
Der var virkelig kælet for detaljerne.
Inden i det lille værksted var der aktivitet og et væld at detaljer, som man desværre har svært ved at se.
Jeg var ikke den eneste, der nød udsigten.
Stykar, Norsk modulanlæg
Det var ikke kun Claus' anlæg der kunne facinere. Det norske anlæg "Stykar" sugede al min opmærksomhed til sig, og jeg måtte også lige runde det til sidst, inden jeg tog fra messen for at tage med hunden på jernbaneoplevelser i 1:1.
Der var små detaljer, som man næsten ikke kunne se. Kun blitzen kunne fange denne flittige mand i brændeskuret.
Alle udtalelser om at landskab i Spor 1 ikke kan lade sig gøre på den begrænsede plads er hermed fejet helt af bordet.
Det er dejligt at se, at det er muligt at lave flotte Spor1 landskaber. Vi er her ovre i en helt anden kaliber, end vi er vant til at se.
Må dette være en opfordring til andre. Oh jeg henrykkes.
Det var en interessant messe, som gav et andet syn på de store modeltog.
Tak til Stefan Hupfeldt for et godt arrangement.