Pittsburgh Inclines

En tidlig morgen i Pittsburgh, USA, bliver jeg vækket af alarmen på min mobil. Lidt efter er jeg i løbeskoene og kl. 6.00 forlader jeg hotellet. Turen går fra Oaklandområdet, gennem Uptown, ned til Downtown til spidsen af sammenløbet mellem The Three Rivers. Det endelige mål ligger på den anden side af floden. Her ligger de to tilbageværende inclines i Pittsburgh: The Duquesne Incline og The Monongahela Incline.

På sydsiden af byen ligger der en stor skrænt, som fører op til et stort boligområde. Det er Mount Washington, som troner højt over Pittsburgh, og hvorfra man har et flot udsyn over byen. Nede langs floderne bugter veje og jernbane sig.

For at forbinde "højlandet" med byen blev der bygget hele 15 kabelbaner - de såkaldte Inclines. Disse kaldes andre steder for funiculars. I dag er der bevaret to af disse i Pittsburgh, og de er i daglig drift.

The Duquesne Incline

Duquesne Incline blev designet og bygget af Samuel Diescher for "Kirk Bigham and Associates". Samuel Diescher var en kendt ingeniør, som byggede mange inclines over hele landet. Han byggede også mange af de efterfølgende inclines i Pittsburgh.

The Duquesnes Incline åbnede 20. maj 1877. Den blev drevet indtil 1962 af "The Duquesne Inclined Plane Company". Herefter var dens skæbne uvis, men den blev heldigvis reddet og restaureret af en gruppe lokale beboere i 1963. Siden 1964 har "Society for the Preservation of The Duquesne Heights Incline" stået for driften.

Duquesne Incline har i dag åben 365 dage om året

Som det ses er vognene her lavet som én stor kupe. Senere skal det vise sig, at det er anderledes på "The Mon".

I den øverste stationsbygning er der et lille museum som viser information om kabelbanerne i Pittsburgh, men også fra flere andre tilsvarende baner rundt om i verden. I den samme bygning kan man også finde en lille souvenirbutik.

Mount Washington hed tidligere Coal Hill. Det var her, at man i 1760 begyndte at bryde kul, som blev brugt på Fort Pitt. Fort Pitt lå på spidsen, hvor de tre floder mødes. I dag er der et museum.

Fra platformen ved siden af banen kan man nyde udsigten over de tre floder, som flyder sammen i Pittsburghs midte. Vi er 400 fod (122 meter) over "The Three Rivers".

Nogle data:

Pris i 1877: $47,000
Skinnelængde: 794 feet (242 meter)
Højde: 400 fod (122 meter)
Hældning: 30 grader (58 %)
Hastighed: ca. 10 km/timen
Antal personer: 25 personer pr. vogn

Efter Duquesne Incline fortsætter min løbetur 1.4 km langs Grandview Avenue, der løber langs kanten af Mount Washington. Det er virkelig et "Grandview". Man kan ikke andet end stoppe op med jævne mellemrum for at betragte den storslåede udsigt. Alligevel varer det ikke lang tid, før jeg er fremme ved mit andet mål:

The Monongahela Incline

The Monongahela Incline bliver blot kaldt for "the Mon" af de lokale. Den blev bygget i 1870, og den er den ældste kabelbane i USA. Den blev udnævnt som historisk bygningsværk af Pittsburgh History and Landmarks Foundation i 1970.

Nogle data:
Pris i 1870: $50,000
Length: 635 fod (194 meter)
Højde: 369 fod (112 meter)
Hældning: 35 grader (70 %)
Hastighed: ca. 10 km/timen
Antal personer: 23 personer pr. vogn
Adresse: East Carson St, Pittsburgh, Pennsylvania 15211

Nogle årstal:

1882: Stålkonstruktion
1935: Elektrisk udstyr erstatter dampmaskinenerne
1982-83: Banen, nederste station og vognene bliver restaureret
1994: Øverste station bliver restaureret. De elektriske installationer, motor og bremser bliver genbygget. Vognene bliver lavet kørestolvenlige. Der bliver sat lys langs banen.

Nedenfor Monongahela Incline ligger Station Square, som er en stor godsbanegård, hvor hallerne er lavet om til butikker og restauranter. Kommer man her forbi, kan jeg anbefale "Houlihan's". Her spiser man godt. Baren "Hard Rock Cafe" er heller ikke helt tosset. Her er der heller ikke langt til den nærmeste sporvogn, Light rail, kaldet "the T".

Kabelbanerne i Pittsburgh indgår som en del af den daglige transportmulighed og billetsystemet er fælles med både busser og "the T". The Mon Incline transporterer ca. 1500 personer på en almindelig hverdag og det dobbelte om søndagen. En tur koster 2,25$.

Det var en god start på dagen. Lettere forsinket kom jeg tilbage til hotellet. Det blev til 12 km denne morgen. Nu var jeg klar til morgenmad og dernæst et heldagsmøde. Jeg havde fået dagens "kick".