High Line Park, New York

På vestsiden af Manhattan i New York har der været godsbane siden 1850'erne. Trafikken blev så intensiv og problematisk, at den nærmeste gade blev kendt som Death Avenue (Dødens gade). Foran toget måtte der ride en cowboy, viftende med et rødt flag for at udgå for mange ulykker.

Jernbaner igennem byer har altid været lettere problematisk. Skæring i niveau giver mange problemer, og den bedste løsning er at undgå disse. Persontrafikken kan man gemme af vejen i New Yorks undergrundsbane langt under jordoverfladen. Når det kommer til godstransporten er det noget sværere.

I 1930'erne valgte man at hæve banen på vestsiden 30 fod (ca. 9 meter). Det var en strækning på 21 km, der skulle hæves, og det var ikke billigt. Det kostede $150 millioner, hvad der svarer til 2 mia. dollars i dag (ca. 13 mia kr.). Fordelene var dog enorme: Man undgik 105 skæringer i niveau.

Det var primært fødevarer, der blev transporteret på banen ind til byen. Banen blev kaldt "Life line of New York".

En overskyet dag i marts havde jeg muligheden for at besøge The High Line Park. Årstiden var måske ikke den bedste -en måneds tid senere ville nok have været bedre- men det er man jo ikke altid selv herre over, når det er i embeds medfør, at man er ude at rejse. Jeg udskød min hjemrejse en dag, og fik på den måde mulighed for at se mig nærmere omkring i New York.

Selve parken begynder ved 30. Street og går syd på. Nord herfor findes stadig en stor del af banen, som ikke er blevet lavet til park (endnu). Den snor sig udenom den imponerende banegård / depotet West Side Yard:

{mosmap width='730'|height='550'|zoom='17'|centerlat='40.7544'|centerlon='-74.003266'|lat='40.75237'|lon='-74.002'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='High Line Park'}

Det er så nu, at man ærgrer sig over, at man ikke læste mere på lektien og tog et lille smut nordpå. Nå, det gjorde jeg altså ikke, for dagens mål var parken, og jeg havde ingen anelser om, hvad der lå få hundrede meter mod nord.

Nederst i ovenstående billede kan man lige ane afgreningen, hvor High Line Park begynder. Brug musen til at følge banen sydpå. Parken snor sig med sine lysegrå belægning mod syd/sydvest.

Det er ikke just frodig vegetation der præger billedet i marts, men om en måned må der se helt anderledes ud. Jorddybden er ca ½ meter, men visse steder er den det dobbelte.

The High Line går gennem tre distrikter på Manhattan: Hell’s Kitchen/Clinton, West Chelsea og The Meatpacking District.
Vi er nu i Hells Kitchen.

En anden fordel ved High Line'en er, at man kan gå uhindret fra 30. Street til Gansevoort Street (ca. 1.5 km) uden at standse for et eneste rødt lyssignal. Trafikken føles langt væk, selvom den er lige nedenunder ens fødder.

I 1950'erne overtog lastvogne det meste af godstransporten og i det næste årti blev den sydlige del af banen revet ned.
I 1980 kørte det sidste tog på banen - med 3 vognfulde frosne kalkuner.
I 1999 stiftede to personer "Friends of the High Line".
I 2003 løb idékonkurrencen "Designing the High Line" af stablen og heri deltog 720 grupper fra 36 lande. Flere af forslagene blev fremvist på Grand Central Terminal.
I 2006 begyndte konstruktionen af parken.
I 2009 blev der offentlig adgang til den første del af parken.
I 2011 blev der offentlig adgang til hele parken. Nu mangler man blot den nordlige del, der snor sig rundt om West Side Yard, og det arbejdes der ihærdigt på.

Området West Chelsea ligger lidt sydligere end Hells Kitchen. Her er der i dag en stor koncentration af kunstgallerier. Der var tidligere mange fabrikker og lagerbygninger i dette område, og ikke langt fra The High Line ligger det gamle havneområde.

Det sydligste område hedder "The Meatpacking District". Som navnet antyder, var der i The Meatpacking District mange slagtehuse og kødpakkerier - faktisk hele 250 stk.