Farvel til Tølløse remise
Nogle af de første billeder jeg så af Tølløse remise fik jeg tilsendt i 2009. De var taget af Martin Høj Dahl. Dengang var det ikke remisen, der var i fokus, men det tilhørende vandtårn (se mere under Danske vandtårne og vandkraner). I denne artikel vil vi se nærmere på selve remisen. Først de omtalte billeder:
Den 14. august 2011 fik jeg mulighed for selv at besøge Tølløse remise, men desværre i regnvejr.
Det var ved at være sidste udkald for et besøg ... for kun 3 måneder efter var remisen væk - nedrevet helt i løbet af et par dage.
Jeg har været tæt på at skrive denne artikel i nutid, for jeg har svært ved at forliges med, at remisen ikke længere eksisterer.
110 år gammel blev den.
Et enkelt billede bliver vi nok nødt til at bringe af den sidste sørgelige aktivitet:
Nedrivningen skete efter en længere kamp om dens eksistens.
En lille gruppe borgere fra Tølløse stiftede foreningen "Tølløse remise" i 2008, men i 2010 måtte man indse, at tiden var løbet fra projektet, og at opbakning var svær at finde blandt lokalbefolkning og kommune. Hvis remisen igen skulle gøres brugbar, skulle der skaffes mange penge - men hvilket fantastisk forsamlingshus ville det dog ikke have været!
Selvom projektet ikke blev til noget, så kom der dette dejlige hæfte ud af det Remisen Tølløse. En bygning som forsvandt ...
Remisen blev bygget i 1901 i forbindelse med Høng-Tølløse Jernbanens tilblivelse.
I Tølløse lå drejeskiven ikke foran remisen, men derimod oppe ved stationen. Ved remisen havde man i stedet en række sporskifter, så lokomotiverne kunne gelejdes pænt på plads bag portene.
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='8'|centerlat='55.60199'|centerlon='11.847901'|lat='55.609199'|lon='11.777901'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Tølløse remise'} Interaktivt kort |
{mosmap width='340'|height='350'|zoom='16'|centerlat='55.610699'|centerlon='11.776401'|lat='55.60935'|lon='11.77792'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Tølløse remise'} Øv. tv: Tølløse stationen. Ned. th: Tølløse remise |
Efter bl.a. en kraftig storm i 2005 var der fare for nedstyrtning, så jeg fik brug for zoomfunktionen, da der skulle tages billeder.
I 1943 udvidede man remisen bagud, da tørvetransporterne gav øget trafik på banen, og mere plads var derfor påkrævet. Konstruktionen af denne tilbygning var ikke så kraftig som den oprindelige, og knopskydningen svækkede samtidig delene fra 1901. Hele 1943 afdelingen var nu styrtet sammen, og på billederne ses det som en kæmpe åbning i baggrunden.
Da jeg besøgte remisen var der heldigvis helt vindstille, og forsigtigt kiggede jeg ind i diverse rum.
I gamle dage stod der sandsynligvis en kakkelovn her, som kunne holde vandet i cisternen frostfrit. Skorstenen kan ses på gamle fotos.
Herefter gik turen udenfor igen. Foran remisen lå tidligere kulgården - ca. der hvor man på billedet herunder ser svellekontruktionen.
Dernæst gik turen videre til bagsiden - til de sørgelige rester af 1943 bygningen.
Her finder man også kasserne til tørring af bremsesand.
Signalet er endegyldigt gået på stop for Tølløse remise.
Tak til
Svend Åge Jørgensen, Marina Wijngaard og Martin Høj Dahl.
Læs mere:
Tollose-web.dk: Stationsbyen Tølløse af Claus Andersen
Dansk Jernbane Klub, Jernbanen 2002, Ole-Christian Munk Plum: Når egnens bane fylder 100 år (pdf)
Flere billeder:
Radioudsendelse:
DR.dk: Remisen Tølløse på DR (4:40)
Nov. 2011