Den første baggrund - et forsøg

Tiden er kommet til, at jeg kigger nærmere på baggrunden til mit anlæg. I alt skal jeg bruge 12 meter baggrund. Det første lille eksperiment blev foretaget i forrige weekend, hvor vejret lige netop tillod, at man stod udenfor og malede.

En træfiberplade til en 50'er blev hængt op. Den har standardmålene 122*244 cm. Tre billige spraydåser for en "hund" tog også turen hjem fra byggemarkedet, og så skulle der leges.

IMG 9246 730

De tre dåser var: En lys grå (RAL 7035), en lys blå (RAL 5012) og en mørk blå (RAL 5010). Alle tre dåser blev brugt op - og en anden gang vil jeg overveje at grunde pladen først med en lys grå farve.

 

IMG 9270 730

Pladen fik lov til at tørre til næste dag, og så kom det store øjeblik, hvor resultatet skulle vurderes i de korrekte omgivelser.

 

IMG 9284 730

Der er en del, der skal tænkes videre over (farvenuancer, skyer, horisont, lys, samlinger, hjørner mm). Taget i betragtning af at det er første gang, så er jeg temmelig godt tilfreds, og det gav nogle erfaringer, som kan bruges til det næste forsøg.

Meget mere om baggrunde følger.

20. sep 2011