Helgoland 2011
Den 24. maj 2011 arrangerede Dansk Jernbane-Klub rundvisning på Helgoland maskindepot. Alle pladser var udsolgt til dette arrangement, som foregik en almindelig tirsdag fra kl. 16.00 til omkring 18.30. Deltagerantallet var på ca. 30 personer.
Mødestedet var ved indgangen på Strandvænget. Her var der nærmest trafikkoas udenfor, da der var vejarbejde i området - mere herom senere. Det var godt, at jeg havde taget toget hertil.
Man kan sige meget om politik og økonomi, men i denne artikel vil vi fokusere på jernbanehistorie og på Helgoland maskindepot som arbejdsplads.
Helgoland maskindepot ligger ved Svanemøllen. På billedet herover ses Svanemølleværket i baggrunden, og bag det kan nogle af havnens containerkraner skimtes. Yderst til højre kan man se perronen på Svanemøllen station. Helgoland fylder stort set resten af billedet. I midten - foran Svanemølleværket - er det klargøringsområdet (her kan man bl.a. skimte en ICE), dernæst hallerne med de grå porte længere til venstre, og yderst til venstre - i forgrunden - opstillingsspor for værkstederne.
{mosmap width='730'|height='400'|zoom='16'|centerlat='55.7144'|centerlon='12.5814'|lat='55.7157'|lon='12.5819'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Helgoland'}
Helgoland set i Google Maps. Interaktivt kort!
Historie
Allerede under opførelsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 planlagde man to opstillingsbanegårde for personvognsmateriel. Én i Valby og én ved Svanemøllen. Kun Helgoland maskindepot ved Svanemøllen blev en realitet.
Helgoland blev bygget i årene op til 1935, hvor de nye røde MS-lyntog blev sat i drift, og det var her, at de epokegørende nye lyntog blev serviceret. Foruden lyntogene fik også MO-vognene hjemsted her. Dengang var det de nye dieseltog, som fik “særbehandling” på Helgoland. Det var fremtidens tog, der var på Helgoland maskindepot.
I 1962 kom lyntoget MA, som udskiftede MS, og det fik også hjemsted på Helgoland. Da MA lyntoget efter tro tjeneste forsvandt fra værkstedet i 1990, var der temmelig dødt på værkstedet i en årrække. Man havde lidt vedligehold af bl.a. rangerlokomotiver og snerydningsmateriel. Desuden sove- og liggevogne, og senere også almindelige personvogne.
I midten af 90'erne skete der igen noget. IC3 togenes success førte til bestilling af de elektriske ER tog (IR4). Det halvtomme Helgoland var et oplagt sted at placere de nye togsæt, men nu skulle man servicere eltog fremfor diesel, så der var meget, der skulle laves om - det blev der løbende de næste mange år. Litra ER var på dette tidspunkt de første elektriske tog - bortset fra S-togene - så igen var Helgoland, der tog sig af fremtidens tog.
Siden kom Øresundstogsættene til – litra ET, i Sverige kaldet X31K. Der findes også enkelte X32 (luksusudgaven af X31K som nu er blevet ombygget, så de nu ligner X31K) og disse indgår også i flåden.
Fremtidens danske tog bliver formentlig også elektriske - engang -, så her står Helgoland også stærkt. Om man så har kapaciteten, er en helt anden sag.
Navnet
Helgoland fik navn efter søbadeanstalten Helgoland, der lå ud for Strandvænget fra 1915 til 1937. Området fik navnet Helgoland maskindepot. I forbindelse med overtagelsen af vedligeholdelse af sove- og liggevogne fra vogndepot København H i 1988 blev depotet omdøbt til Basisværksted Helgoland. 
Helgoland blev for en del år siden omdødt til DSB First maintenance. Det hedder det ikke længere. DSB vedligehold er nok et bedre navn, men det nye navn er blevet til El-togsæt Helgoland. Det er dejligt, at det gamle navn Helgoland er kommet tilbage som en del af navnet. Internt kaldes Helgoland til tider for Teglværket. En god forklaring herpå findes dog ikke.
Velkomst
Maskinmester Lars Peter Jensen fra ??El Togsæt Helgoland begyndte inden rundvisningen med en gennemgang af, hvad værkstedet varetager af opgaver, suppleret med indlæg fra maskiningeniør Steffen, som primært har ansvaret for Øresundstogene.
Der er i dag 44 ER i drift (minus nogle under genombygning efter røg/brand).
Der er i dag 95 ET i drift, og 11 mere er på vej. Herefter ser det ud til at være slut med flere at disse – efter personalets vurdering – glimrende togsæt. Litra ET består af dele fra mange forskellige lande. F.eks. kommer sandwichpladerne fra Danmark, motorerne fra Sverige og andre dele fra Spanien og Frankrig.
Foruden eftersyn på Helgoland bliver ET serviceret hos Euromaint i Malmø.
Efter gennemgangen begyndte selve rundvisningen.
Opstillingssporene ved værkstederne
Inden længe vil en del af disse spor blive pillet op, og bygningerne i midten af ovenstående billede tv. vil blive revet ned til fordel for den nye Nordhavnsvej (Se link med bl.a. billeder af den nye vej sidst i artiklen). Arbejdet er påbegyndt, og det var dette forberedende vejarbejde, der gav store køer udenfor indgangen.
Hal 1
Hal 1 var den hal, der blev bygget først. Den ligger tættest på baneterrænet og indeholder 6 spor. Hele området bestod tidligere af et større kolonihaveområde, som var blevet til omkring 1. verdenskrig. En stor del af dette område måtte lade livet, da første etape af maskindepotet blev bygget. Adgang til de nye bygninger foregik via det kolonihaveområde, som slap i første omgang.
Foruden hal 1 blev der opført en forvarmecentral, en sidebygning med lager, tekniske lokaler, samt et toilet. Af velfærdslokaler var der intet, og der var kun koldt vand at vaske sig i. Man havde brug for mere plads og inden hal 2 var blevet færdigbygget havde man udvidet hal 1 med en forlængelse over de to østligste spor, så disse kunne rumme de nye firevognslyntog MB.
Hallerne er blevet ombygget mange gange. Flere af inspektionsgravene er blevet fyldt op, og taget er blevet forhøjet.
Opstillingsbanegården
Ud mod baneterænnet finder vi opstillingsbanegården - nu klargøringsområdet. Her har Klargøring og ISS deres daglige færden. For at komme fra værkstederne til Klargøringen skal man via en viadukt under Kystbanesporet, der adskiller de to områder.
Opstillingsporene består i dag af 12 spor. Oprindelig var der 13 spor.
Her finder man også ICE overnattende. Fremtil 1970'erne kunne man også se tyske lyntog overnatte på Helgoland, f.eks. VT 12.6.
Efter en gang rengøring, toilettømning og evt. vask er togsættene klar til at tage imod nye passagerer.
Hal 2
Da lyntogsdriften blev intensiveret, blev det nødvendigt at udvidde Helgolands maskindepot. Yderligere en lang række kolonihaver måtte lade livet, og i 1938 kunne man tage hal 2 i brug. Fire spor mere blev det til.
Foruden hal 2 blev der bygget en mellembygning med værksteder og kontorer, en overnatningsbygning for lokomotiv- og togpersonale, samt en bygning til brug for Wagon-Lits, som bl.a. betjente restauranterne i lyntogene. Wagon-Lits havde depot i kælderen. Desuden blev der i disse år indrettet marketenderi, samt bade- og omklædningsfaciliteter for værkstedspersonalet.
Da vi gik rundt i hallen, hørte vi i radioen, at endnu et vulkanudbrud kunne komme til at medføre flyveforbud over Danmark. Bilkøer udenfor - og flyveforbud over Danmark! Hvad kan man sige andet end: "Tag toget!"
Man har en hovedregel indenfor togvedligeholdelse, som siger, at med 10 spor kan man servicere 100 eltogsæt i drift. Der er som sagt i dag 44 ER og 95 ET i drift, samt 11 mere på vej. Selvom der også findes andre værksteder, der tager sig af disse togsæt, så har Helgoland vist rigeligt at se til.
Det var et spændende kig indenfor.
Tak til Helgoland og DJK for et godt arrangement.
Læs mere
"Lyntog - Trafikrevolutionen i 1935", Banebøger 1985 af John Poulsen.
Infofolder "DSBFirst - El-Togsæt Helgoland 2010" af El togsæt Helgoland.
Baneavisen, bagsiden: En verden til forskel (pdf). Selv efter 20 år i Helgoland kommandopost synes Linda stadig, det er dejligt at være på arbejde.
Københavns Kommune: Nordhavnsvej
Billeder
Københavns Kommune: Billede af model af den kommende Nordhavnsvej ved Helgoland
