My 1 2 87.dk tester: SJ X2000, Odense - Stockholm

Den 11. oktober 2010 begyndte SJ (Statens Järnväger) at køre helt til Odense. Der køres 2 afgange om dagen:

  • Odense-Stockholm, Mandag-lørdag med afgang kl. 7.00
  • Stockholm-Odense, Mandag-fredag + søndag med afgang kl. 14:06 (Iflg. SJ's hjemmesiden afgang kl. 14.21!)

Turen tager under 7 timer. X2000 til Odense er blot fortroppen. SJ ønsker med tiden at køre helt til Tyskland.

IMG_4436_350IMG_4449_350

My 1 2 87 testede turen til Stockholm en almindelig tirsdag - den 15. marts 2011. (Retur til Odense et par dage efter)

Artiklen tager udgangspunkt i turen til Stockholm. Enkelte billeder er fra turen tilbage.


Odense

I Odense var der ca. 10 personer, der steg på toget en sådan almindelig tirsdag morgen. Det var ikke mange for et helt togsæt.  Undervejs var der ikke det store rykind. Således havde jeg en hel vogn for mig selv indtil København H. Det er meget plads, når der i en enkelt vogn er 36 siddepladser. Stewardessen havde ikke det store at lave.

På sj.se kan man bestille billetter og man kan bl.a. lave print selv billetter - nemt og uden problemer. Står man på i Danmark, skulle man kunne købe billetter ombord, men på Odense banegård findes der - anonymt opsat - også en billetautomat til SJ toget.

IMG_4463_350IMG_4464_350
IMG_4462_350IMG_4459_350 IMG_4457_350

Enkelte sæder har fast bord. Øvrige har opklappeligt som i en flyvemaskine. Alle sæder har 220 Volts udtag, samt stik for radio. Vognen er inddelt i to afsnit med skydedør imellem. Forrest en lille kaffebar. Bagerst en lille mødekupe. Alle borde har et lille bord a la flysæder, men der findes også enkelte med et noget større bord. Det kan man vælge under bestillingen. Hele toget er ikke ryger. For mere info om X2000 og deres indretning: Se SJ X2000 på My 1 2 87.dk.

Rejser man på 1. kl., så er morgenmaden inkluderet. Morgenmaden denne morgen bestod af tre gode boller med pålæg, økologisk smør, juice, drikkeyoghurt og kaffe. Ikke den store luxus, men det smagte godt. Fordelen ved at køre på 1. klasse er - udover morgenmaden - gratis internet (virker bedst i Sverige, billetnummeret er koden til internettet), kaffe og aviser. Det kan godt blive til en del kaffe på sådan en tur.

Ifølge køreplanen tager det 34 min at tilbagelægge turen fra Odense til det første stop, som er Slagelse (Her holdt et regionstog). Yderligere 14 minutter efter ankommer man til Ringsted (Set: ME 1522 med dobbeltdækkere passerede).

IMG_4465_350IMG_4469_350

 

Roskilde: Et kig på klokken i Roskilde viste, at vi var blevet 8 min. forsinket. Her kunne man konstatere at pakhuset - nok Danmarks ældste - snart var helt væk. (Set: ICE passserede i modsatte retning og lidt efter ligeledes ME 1531)

IMG_4478_350IMG_4484_350

Turen gik videre fra Roskilde til Høje Tåstrup (yderligere 1 min. forsinket).

(Set: ME 1508 med dobbeltdækkere. IC4 passer vestover efter Høje Tåstrup. Valby: ME 1526 med dobbeltdækkere)

Toget ligger fint i sporet men ikke bedre end en IC3'er. Lydmæssig er det fint - tæpper på gulvet hjælper også.

 

Der var problemer på de danske spor. Vi ankom til København H 18 min. forsinket. På hovedbanegården var der en del rejsende der stod på, så nu var vi ligefrem 2 !! i min vogn.

(Set: Köf 271, ME 1521, ME 1533 med dobbeltdækkere på vej mod vest, ME 1523 m. fl.)

IMG_4493_350IMG_4494_350IMG_4500_350

Nu 20 min. efter køreplanen rebrousserede toget ud fra København H og satte kursen mod Sverige.

I Kastrup lufthavn var der en del påstigninger. Nu var vi oppe på hele 7 personer i vognen. Her fik vi også besøg af 3 svenske toldere, men deres job var hurtigt overstået.

IMG_4909_730

 

Malmö C.

En del af forsinkelsen var allerede hentet, da vi kom til det første svenske stop. I Malmö blev toget befolket i normalt omfang. Det strømmede ind med svenskere i det svenske tog.
(Set: Malmö: 2 * hectorrail, 1 EG, 2 * Green Cargo lok mm.)

 

Lund C, 9:29 (9:45)
Info i højttalerne om at toget ca. var 15 min forsinket - og at det skyldtes problemer på den danske side!

(Set: Andet X2000 passere)

 

Hässleholm C 9:57 (20:21)
 

Nu begyndte landskabet at skifte.

IMG_4512_350 IMG_4513_350

Alvesta 10:34 (10:52)

IMG_4514_350IMG_4516_350

 

IMG_4518_350IMG_4901_350

 

 

 

Nässjö C. 11:08 (11:26)

Nässjö er et trafikalt knudepunkt, og der er en del at se på gennem vinduet.

 

 

IMG_4891_350IMG_4893_350

Billederne er taget i fart og gennem en ganske snavset vinduesrude.

IMG_4894_350IMG_4897_350

IMG_4517_730

 

Mjölby 11:43 (12:03)

IMG_4522_730

 

Linköbing C 11:58 (12:20)

IMG_4523_350

 

Norrköbing C 12:22

Her fik jeg mig et lille nap på øjet - så ingen billeder herfra.

 

Södertälje Syd 13:19 ( 13:52)

Lige efter Södertalje Syd kører man hen over den 48 meter høje Igelsta broen. Herfra kan man se vidt omkring. Man har bl.a. en flot udsigt over Södertaljes store containerhavn og Södertälje kanalen. Broen er med sine 2140 m den længste dedikerede jernbanebro i Skandinavien.

IMG_4526_350IMG_4527_350

 

Stockholm C 13:39

IMG_4529_730

 

Evaluering

Ville jeg tage denne tur igen, hvis jeg skulle til Stockholm en anden gang?

Interiør, sæder og støj er af en standard som de danske IC3 tog eller bedre. På vejen til Stockholm var der en lidt træls pivelyd - metal mod metal - men det var specifikt for denne vogn og oplevedes ikke på tilbagevejen. Toget ligger godt i sporet, hvilket skyldes dets evne til at krænge (se føromtalte SJ X2000 på My 1 2 87.dk). Efter ca. 6 timer med denne vuggen frem og tilbage begyndte jeg dog at blive en anelse køresyg, men det var småting.

Togturen til Stockholm kan sammenlignes med en flyvetur til samme destination: Fra Odense ville turen først gå med bil over Storebælt (evt. tog, men det er ikke altid, at det passer så tidligt om morgenen). I lufthavnen skal man være i god tid for at få overstået parkering, indcheckning og securitycheck, herefter er der masser af ventetid. Flyveturen levner ikke megen mulighed for diverse sysler, og efter landing skal man vente på bagagen - med mindre man kun har håndbagage. Så går turen videre med Arlandaexpressen (lufthavnstoget), som tager ca. 20 min. Det er en lang og besværlig tur med fly, og tidsmæssigt kommer det gamle X2000 slogan fra SJ til at passe, når man tager toget: "Enklare än flyget, snabbare än tåget".

Lægger man de ekstra udgifter (parkering, benzin, broafgift, lufthavnstoget mm) til flybilletten, så er der ingen økonomisk argumentation for ikke at tage toget. Jeg gav ca. 1100 SEK for turen til Stockholm og ca. 800 SEK retur (begge på 1. kl.), men det afhænger meget af, i hvor god tid før at man bestiller - på samme måde som en flybillet.

2. kl. koster 60-80% af 1. kl, og det vil jeg nok vælge i fremtiden. Hertil skal man så lægge internetforbindelsen på 100 SEK. Når man så samtidig tænker på, at svenske kr. ligger i ca. kurs 83, så kommer man pænt billigt til den svenske hovedstad.

Det vigtigste er dog den behagelige måde, som man rejser på. Man sætter sig ind i Odense, og under 7 timer senere er man i Stockholm. Undervejs kan man læse, bruge PC, slappe af eller nyde landskabet, som man passerer. Jeg overvejer ligefrem at inviterer hele familien med til Stockholm på en forlænget weekendstur. Stockholm er en flot og spændende by.

SJ X2000, Odense-Stockholm - en tur jeg klart kan anbefale.

 

Efterskrift:

Den 2. oktober 2012 indstillede SJ sine X2000 tog mellem København og Odense.

 

Relaterede artikler

My 1 2 87.dk: X2000

My 1 2 87.dk: Roskilde Pakhus

 

Links om X2000 Odense - Stockholm:

SJ.se: SJ i Danmark - For information og bestilling af rejsen

Infrastruktur: X2000 fra Odense til Stockholm

Jernbane.net: X 2000 på depotbesøg i Odense

Ingeniøren: Svenskere vil køre hurtigtog til Odense

Ingeniøren: Statens Järnväger: København-Odense er kun begyndelsen

Mynewsdesk.com: SJ inleder Europaexpansion med ny linje till Odense

epn.dk: SJ på danske skinner

ic3.dk: SJ vil køre X2000 til Odense

Politiken.dk: Svenske tog skal køre i Danmark

DR.dk: Svenskerne vil indsætte tog i Danmark

 

Andet:

Wikipedia: Igelstabron

 

Film:

TV2: Svenske tog i Danmark

10. april 2011

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico oledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico 
DANSKE MODELTOGSFORHANDLERE
- med fysisk butik. En oversigt.

Ugens billeder 2017

Besøgende

Denmark 67,3% Denmark
United States of America 13,0% United States of America
Germany 5,3% Germany
China 2,3% China
Unknown 2,2% Unknown

Total:

95

Countries
028754
Today: 4
This Week: 71
This Month: 425

Ugens billeder 2016

Ugens billeder 2015

Ugens billeder 2014

Ugens billeder 2013

Ugens billeder 2023

Bøger til salg

Nyligt tilføjet: 

 

FrederiksbergBanegaard

Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen

Hardback, pæn stand, kr. 140

19. dec .2021

 

JernbaneKoldinghus

Jernbane

Pæn stand. kr. 75

7. apr. 2019

 

JensNielsen

Jens Nielsen

Flot stand. Som ny. kr. 50

7. apr. 2019