Naarup station

 - den mindste station på Assensbanen, beliggende 8 km fra Tommerup.

---

Nabostationer til Naarup station (Np) var Glamsbjerg mod syd-vest og Knarreborg (Tommerup) mod nord-øst.

Som ved så mange andre baner var det nærmest tilfældigheder som gjorde, at der kom til at ligge en station i Naarup. Verninge sogneråd ville ikke være med til at give tilskud til banen, men man blev dog enige om, at hvis der kom en station i Naarup, ville man give et tilskud fra den nordlige del af sognet. Denne betingelse gav problemer i forhold til indenrigsministeriet og forbeholdet blev streget, da alt alligevel tydede på, at man ville oprette stationen. Flere andre linieføringer af banen udenom Naarup havde ellers været på tale.

Naarup lå midt i et stort skovområde og jordene omkring den var dårlige og egnen fattig. Før banens etablering var Naarup en af sognets mindste byer.

 

Stationen blev ligesom de andre landstationer på Assensbanen tegnet af Th. Arboe (1837-1917) og opført af tømrermester Hansen i samarbejde med ingeniør Winkel og den stod klar i 1885 - et år efter banens indvielse. Typen var  anvendt før på flere andre baner, så man kan med god samvitighed kalde den for en standard landstation.

Noget der var lidt mere usædvanligt var brugen af jernsvellerne, som blev lagt ved banens etablering. De var dog ikke nogen success og de blev efterfølgende udskiftet - men først i 1913 var alle jernsvellerne i hovedsporet skiftet.

 

 

Byen

Ved banens åbning opførtes der en gæstgiver- og købmandsgård overfor stationsbygningen i Naarup. Byen voksede og havde på et tidspunkt hele fire købmænd, to bagere, en slagter og mange håndværkere, bl.a. malermestre, skomager, skrædder og tømrer. Desuden værktøjsfabrik, savværk, møbelfabrik, biavler, gartneri, smedje, manufakturforretning, frisør, cykelsmed og cykelforretning. Det er ikke lige til at se det, når man i dag kører igennem byen.

Cykelforretningens ejer virkede desuden som "chef for læsserampen"!, iflg Hæftet "Nårup" *).

Indtil 1975 var der også to skoler. I byen boede for øvrigt Dirch Passers morfar og mormor.

Fra stationen udgik der to postbude hver dag.

På nabovejen i nr. 5 boede på et tidspunkt en stationsforstander. Han havde et malet skilt med dannebrog hængende over døren. Det var for lang og tro tjeneste hos DSB.

	{mosmap width='350'|height='294'|zoom='17'|centerlat='55.30330'|centerlon='10.15336'|lat='55.30350'|lon='10.15380'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Naarup station'}
Stationen skimtes til venstre og købmandsgården  til højre.	Topview  fra Google Maps

Trafik

På trods af byens vækst var stationen den station på Assensbanen, som havde mindst trafik - både person- og godstransport. Den store vækst var nærmere et udtryk for udgangspunktet.

Godstransporten omfattede bl.a. sukkerroer, sukkerroeaffald og træ. En del af godset kom fra Naarup savværk. Savværket har gået i arv i fire generationer og ejes i dag af Oluf Lund.

I Naarup var der også et ægpakkeri, som leverede æg til hele Fyn. Mon ikke en del også gik via banen, selvom ægpakkeriet havde flere chauffører tilknyttet. Ægpakkeriet blev senere til diskotek, men dette er også lukket nu.

Hver tirsdag blev der desuden læsset slagtesvin til Assens Slagteri. Retur kom roeaffald fra Assens Sukkerfabrik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sporanlæg

Foruden hovedsporet var der et læssespor med svinefold.

I 1885 blev sporene forlænget med 50 m, fra 195 m til 245 m.

I 1909 fik stationen en stationsmester som led i besparelser og ændrede status til "holdeplads med sidespor", men i 1922 fik Naarup igen lov til betegnelsen "Station" på trods af betjening af en stationsmester.

I 1912 kom der et afløbssporskifte til.

I 1913 fik overkørselen ved stationen et bomanlæg, som blev betjent af stationspersonalet. På Skovsbovej nr. 16 ligger det gamle ledvogterhus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1918 blev varehuset udviddet.

I 1920 fik stationen en 3,5 tons svingkran til bl.a. tømmertransport.

I 1920 fik byen gadebelysning.

I 1929 blev der indført et nøgleaflåsningsanlæg. Før 1929 fandtes der ikke sikringsanlæg på mellemstationerne. Som den første station på banen fik sporskifterne i Naarup samtidig belysning.

Under anden verdenskrig gik stationen heller ikke ramt forbi. Fra "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse":

Torsdag den 22. marts 1945: "Togkontoret meddeler til Morgen, at der er sket Sprængninger mellem Naarup og Blangsbjerg" [i. e. Glamsbjerg]

Onsdag den 25. april 1945: "I Løbet af Dagen i Gaar skete der Sprængninger paa Naarup Station, Flemløse Station og Rønbjerg Station."

I årene 1947-53 udskiftede man sporene for sidste gang. Flere gange undervejs havde man fornyet det, men denne gang var det med 45 kg/m skinner, som godt nok var 40 år gamle, men som gav mulighed for at øge hastigheden til 75 km/t og tillod et akseltryk på 20 tons.

I 1957 blev stykgodstransporten overtaget af en af de to nye lastvognsruter til Odense.

Den 22. maj 1966 nedlages persontrafikken og dermed også Naarup Station. Den overgik til privat ejendom i 1969/72.

Sidesporene blev optaget i 1974.

I 1970'erne startede brødrene Ludvigsen firmaet 3L i familiens køkken og det er nu egnens største.

I 1985 forsøgte man at samle postindlevering og bank hos købmanden (nærbutikken), men den måtte efter tre år opgive og lukkede.

I dag kan man tage skinnecyklerne og køre en tur på Assensbanen.

Syd for stationen ligger forsamlingshuset, som har været et omdrejningspunkt for byen i de sidste mange år. Det første hus var en flygtningebarak fra Sønderjylland købt i 1949. Det blev fragtet til byen på en godsvogn. Ved forsamlingshuset ligger også Galaksen, som i dag er et populært rekreativt område. Det er Nårups fællessted med boldplads, svævebane, legeplads, 2 petanquebaner, bålplads, borde og bænke.

Stationen i 1977

Kun to ældre billeder af stationen (se nederst) kunne jeg finde i min søgen efter informationer om Naarup, men jeg har efterfølgende fået tilsendt en række billeder af Erik V. Pedersen, som viser stationen den 20. august 1977. De kommer her:

 

Nordøstlige sporskifte i Naarup

 

Lille kolonnehus.

 

Svinefolden i Naarup.

 

Ældre sporskiftetrækbuk. Bemærk udskæringerne for nøgleaflåsningen.

 

Naarup station 1977.

 

Tak til Erik V. Pedersen (www.evp.dk). Det er utroligt, alle de steder Erik har været.

 

Stationen i dag

Stationen beboes i dag af togentusiast Sven Gade, hvilket afspejles af de udendørs "faciliteter".

 

 

 

 

 

 

 

 

HJ 36860. Bygget hos Scandia i Randers 1919 som QHL 32345 (kvægvogn). I 1965 ny vognkasse.

Jernbanen.dk: DSB HJ 36860

 

 

 

 

 

 

 

Jernbanen.dk: DSB GS 41342

Jernbanen.dk: DSB PB 11536

 

 

Tysk / norske vogne

 

Læs om hospitalsvognen på fyens.dk her:

Fyens.dk: Film om Sven Gade og Naarup station, 16/10-2007 (2:52)

En tur på skinnecykel på Assensbanen går lige forbi dette interessante sted. Hvor længe skinner og skinnecykler får lov til at overleve efter BaneDanmarks afhændelse af banen må vi se.

Bemærk! Stationen er i dag privat ejendom og der er adgang forbudt på selve grunden.

I 2006 var der åbent hus på stationen i forbindelse med arrangementet: "Smag på Tommerup".

 

Hvor intet andet er angivet er ovenstående billeder fra henholdvis den 9. maj og 18. oktober 2009.

 

Billeder

Tog-billeder.dk (Gunnar W. Christensen): Danmark - DSB - Nedlagte strækninger: Tommerup - Assens

Billede fra 1966 i bogen "Assensbanen 1884 - 1984" af Lars Viinholt-Nielsen, side 43.

Danskejernbaner.dk: Billede fra 2008 af Jacob Laursen

Gardenrails.myfreeforum.org: Billeder fra skinnecykling igennem Naarup

Billede fra 2008 af Naarup station i bogen "På sporet af 2008", side 53.

Film:

Fyens.dk: Film om Sven Gade og Naarup station, 16/10-2007 (2:52)