Centralværkstedet på Otto Busses Vej
Den 18. marts 2010 arrangerede Dansk Jernbane-Klub rundvisning på Centralværkstedet i København. Alt var udsolgt til dette arrangement, som foregik en almindelig torsdag kl. 12.00 - ca. 15.30. Det arbejdende folk var derfor - stortset - fraværende, imens det grå guld var rigt repræsenteret. Antallet af deltagere var omkring de 40.
Mødestedet var ved Lager 58, som i dag fungerer som værkstedernes centrale lager.
Lager 58 ligger i den sorte bygning tv. Bagved kan man se vandtårnene og til højre herfor den ene lokomotivværkstedshal. På billedet th. ser man langs med hallerne ad Otto Busses Vej tilbage mod indkørselen til området.
Første stop var i de to lokomotivhaller (Godsbanegårdens remiser). Det nu lukkede gamle lokomotivværksted lå inde på "selve Centralværkstedet" på modsatte side af Otto Busses Vej. Det er nu nedlagt og renoveret, og udlejes til bl.a. modemesser. Måske en dag man skulle tage til modemesse og se nærmere på omgivelserne.
På de "nye" lokomotivværksteder renoveres i dag ME lokomotiverne samt en række lokomotiver fra DB Schenker m.fl. (Bl.a. MZ, EG og MY)
Herefter gik turen ind til den anden hal. Billederne her blev desværre ikke så gode, hvorfor der ikke er så mange, men først lige et billede af betjeningspanelet i ME.
Adgang mellem de to haller går forbi skydebroen. Her er den gamle tagkonstruktion af træ stivet af med et gitterværk af metal. Selvom tiderne har ændret sig på Cvk og aktiviteterne er neddroslet, så udstråler de gamle bygninger fortsat atmosfære.
I denne hal var der en lang række lokomotiver til kortere eftersyn. Bl. a. ME 1514, EG 3103, 3104 og 3109, MZ 1425 og My 28 (Victoria).
Se video af Victoria, My 28, på Centralværkstedet på YouTube
Turen gik videre til lyntogshallen. Den blev opført sidst i 30'erne - et stykke tid (år) efter at de nye røde lyntog blev indført. Lyntogsløftehallen var en kold fornøjelse at arbejde i, men bedre end at stå udendørs som man måtte i begyndelsen.
Idag bruges hallen til dobbeldækkervognene. (De nyere med garanti står Bombardier fortsat for) - desuden serviceres de få Bn vogne der stadig er tilbage. I hallen arbejder der 15-20 mand.
Undervejs var vi også et smut forbi andre værksteder, men de bruges i dag blot til opbevaring. Kun lokomotivværkstedet, lyntogshallen og elværkstedet er til daglig i brug i dag.
Enkelte steder ses de gamle gulve af træ fortsat. Fordelen er, at olien bliver optaget af træet, hvilket samtidig giver en imprægnerende virkning. Det har sikkert også været rarere at gå på end et nymodens betongulv.
Meget intern transport forgik på smalsporsvogne, men der er stort set ingen rester tilbage heraf. Dog opdagede jeg disse spor i et af værkstederne (desværre lidt dårlig belysning).
Det sidste arbejdende værksted vi manglede (foruden Museumstog) var elværkstedet. Elværkstedet står i dag ret stærkt og er nok det værksted, der kommer til at leve længst. De leverer arbejde både nationalt og internationalt indenfor bl.a. kabler, motorer og styringer (herunder ATC). Deres arbejde er dog ikke så visuelt, så jeg har ingen billeder herfra. Der arbejder omkring 100 mand i elværkstederne.
De besøgende blev delt op i to hold. Imens det ene hold var på elværkstedet gik det andet rundt i det gamle vognværksted. Her har Museumstog en del materiel stående. Noget i bedre stand end andet.
Et togsæt, som bestemt ser godt ud, er det gamle lyntog, som til august har 75 års jubilæum. Meget tyder på, at det ikke varer længe, før vi ser det på skinnerne igen. Der er forhåbninger om, at det bevæger sig engang til maj.
Godt det blev reddet, da der udbrød brand i malerværkstedet i 2007 (1.2 MB pdf, Jernbane tidende, side 12)
Efter el- og vognværksted gik turen videre til et andet højdepunkt for dagen: Kaffe og kage i det gamle trykluftværksted / støberi, som nu er mødelokale (Her lavede man også engang færgelejer). Forinden havde jeg tænkt, at det var en fin rundvisning, men med for lidt fokus på historien. Det blev der rådet bod på nu.
Centralværkstedet blev på bedste vis gennemgået historisk med tilhørende dejlige billeder af en af Cvk's ældste. En god måde at slutte dagen på. Vores guide - Carsten, ingeniør i elværkstedet - havde imidlertid mod på mere, så for dem der ønskede det, tog vi en ekstra tur ud omkring akkumulatorværkstedet.
På vej mod akkumulatorværkstedet kom hjælpevognen ind på pladsen med en bogie på ladet. Den havde muligvis været et smut i Aarhus, for i København er bogieværkstedet nedlagt, så nu demonterer man bogierne, sætter dem op på en lastvogn og kører dem til Aarhus. Efter endt renovering køres de igen retur - ej heller på skinner denne gang!! Suk!
Akkumulatorværkstedet bliver nok snart nedlagt. Naboen hedder Containerterminalen, hvor metrocityringen er ved at bygge. Kloaken til akkumulatorværkstedet går under her, så det mest sandsynlige er at bygningen må lade livet. Nok ikke det store afsavn. Bygningen er af nyere dato og er ikke fredet og plads har man rigeligt af andre steder.
På tilbagevejen fra akkumulatorværkstedet gik vi forbi trælageret, som Museumstog vist bruger som opbevaring. Udenfor står en lang række vogne, klar til - når det engang bliver deres tur - at få nyt liv. Man kan dog fristes til at tvivle på, at det nogensinde vil kunne lykkes for nogle af dem.
I det fjerneste hjørne ligger "kineserbyen" / Den Gule By. Her boede hjælpevognsmedarbejderene tidligere, så de hurtigt kunne rykke ud. I dag er bygningerne renoveret og temmelige dyre.
Tæt på Den Gule By ligger også "Det Gule Palæ" - bl.a. kendt fra Olsenbandenfilmen.
Med kun 200 mand tilbage er livet på værkstedet ved at ebbe ud. Al aktivitet er henlagt til Aarhus. Indenfor få år forventer man, at lokomotivværksted og vognværkstedet er flyttet ud. Kun el-værkstedet ser ud til at have et fundament tilbage, men hvor de i sidste ende havner henne er uvidst. De behøver end ikke have skinner i nærheden. DSB har lovet at trække sig ud af bygningerne senest i 2021.
Hele området er populært og byen er på spring for at bruge bygningerne. Tendensen ses tydeligt med godsbanegårdens nedlæggelse og skinneterrænets fjernelse - og containerterminalen er forlængst flyttet udenfor byen. Fisketorvet forandres og der kommer nye aktiviteter til.
Når det så er sagt, så er det måske ikke så grumt alligevel. Alle bygningerne er blevet fredet med få undtagelser. Selv træer og maskineri er blevet registreret og har fået pålagt servitutter og f.eks. er der forbud mod at fjerne skydebroer og trægulve. Der er fokus på at bevare minderne om det der engang var.
Tak til Cvk og Dansk Jernbane-Klub for et fint arrangement.
Mere information om Cvk kan findes i bogen "Af banen".
Se også:
Mathias' Side-spor på kvindebjerg.dk: Københavns godsbanegård, og gamle værksteder (2006)
Sabotagehandling ved Maskindepotet Københavns Godsbanegaard den 19. Oktober 1944 af Lars Christensen
Film:
YouTube: Otto Busses Vej før og nu (33:39)
YouTube: DSB-værkstedet Gb i København 1989 af henrikrail
Marts 2010