Af banen

- en bog om DSBs Centralværksted i København.

AfBanenCentralværkstedet (Cvk) på Otto Busses vej, blev indviet i 1909 og er således over 100 år gammelt - en tid med storhed og aktivitet, efterfulgt af rationalisering, omstrukturering og nedgang af personale. De primære værksteder var lokomotivværkstedet, lyntogshallen og vognværkstedet, men de øvrige værksteder såsom akkumulator-, saddelmager-, træ- og elværksted var også uundværlige. Hele området har været arbejdssted for op mod 1400 arbejdere. Foruden de fysiske bygninger sætter Lise Astrup Frandsen fokus på arbejdernes vilkår og det politiske spil op igennem århundredet. Hun beskriver centralværkstedets rolle set i forhold til både DSB, staten, arbejderne og det øvrige samfund. En meget spændende bog som giver et godt indblik i den enorme arbejdsplads, som bygningerne har stået vidne til.
Bogen er et produkt af et forskningsarbejde, men den er let læselig og velformuleret. På trods af det begrænsede billedmateriale der findes (fotografering var forbudt i en lang årrække, da værkstedet var klassificeret på linie med militære anlæg), indeholder bogen en række meget spændende fotos.

Skrevet af:
Lise Astrup Frandsen
Forlag: Dansk Jernbane-Klub
Udgivet: 2008, 2. udgave
Sideantal:
96
ISBN 978-87-87050-54-8

Se også MJ-blog's anmeldelse

Sælges igennem bl.a. Jernbanebøger. Klik på "Sjælland m.v."

Mar 2010