Kulgårdskraner

- samt kulgårdsvogne

I dampens tid var kulgården en central plads ved maskindepotet. Efter endt rengøring skulle nye forsyninger af kul påfyldes lokomotivets tender (foruden vand og sand).

I jernbanes unge år måtte man bruge kurve og hårdt arbejde for at læsse kulene på maskinerne. Kurvene kunne indeholde optil 50 kg kul hver, og de blev sat op på  en ca. 1,50 m høj bænk, hvorfra de blev læsset videre op i tenderen.

Senere fik man på de fleste mellemstore maskindepoter en kulgårdskran, som lettede arbejdet gevaldigt. Det er disse kraner, som er emnet for denne artikel. Der er meget få af dem bevaret i dag, men vi skal bl.a. have et kig på dem der findes.

Foruden de meget udbredte kulkraner skal det nævnes, at der enkelte steder fandtes nogle meget store kulforsyningsanlæg (København og Aarhus).

Den danske kulgårdskran

Den danske kulkran var en simpel svingkran, som var monteret på et betonfundament. Nederst bestod den af en gitterstruktur med tilhørende kranstamme, og herpå sad selve armen med en modvægt bagest. Ophejsning af kulvognene blev foretaget af lokomotivet selv ved at køre fem og tilbage. Et klokkeværk gav signal til lokomotivføreren, når der skulle standses. Senere kom der elektriske spil til, så det kunne foregå hurtigere. Man kunne læsse omkring 1/4 tons kul pr. minut.

Kulvognene var lavet af stål, og de kunne indeholde ½ -1 tons kul. De ½ tons kasser blev brugt til rangerlokomotiver og til lokomotiver med smalle åbninger i kulkassen. Kulvognene kunne være både normal- og smalsporede, og de kørte på hertil indrettede spor ved kulgården. De blev fyldt ved håndkraft. I bunden var der lemme for hurtig tømning, som foregik ved at man trak i en snor, når vognen var bragt i position over tenderen..

Der er ikke mange kulgårdskraner tilbage i Danmark. Jeg kan kun tælle fire stykker. Lad os se lidt nærmere på dem.

Odense

Danmarks Jernbanemuseums kulgård.

Den gamle DSB kulkran har tidligere været brugt i lystbådehavnen i Virksund, men den er nu kommet på rette hylde igen.

Randers

De få steder, hvor kulkranerne er bevaret, er ved veteran- og museumsbanerne. Her i Randers.

Ryomgaard

Ovenstående kulvogn må have kunnet klare 2 * ½ tons kul.

Tv. Et sørgeligt syn, men dog bevaret.

Lunderskov

KLK's kulgårdskran i pæn stand.

Forsvundne kulgårdskraner

- af den typiske type.

Fredericia

Læg mærke til at Elo-vognen i billedets venstre kant holder i samme spor som kulvognen. Kulvognene var normalsporede. Foran kranen står en af de små kulkasser, der blev brugt til bl.a. F'erne,  fordi de store kulvogne var for brede til kulrummet på tenderlokomotiverne - indholdet ville simpelthen ramme uden for. Bemærk også at fundamentet under kranen er blevet forhøjet. Det skete, da E-maskinerne kom fordi. Tenderne var for høje til kranerne. Det pyntede ikke på fundamentet, men var nødvendigt. Den nyere model af sandforsyningstårnet ses i baggrunden, ligeledes slaggegrave og vandkraner.

Tak til Jan-Eddie Mathiasen for både billede og tilhørende tekst.

Frederikshavn

Helsingør

Næstved

Skanderborg

Aarhus

Her kunne der komme flere dejlige billeder af gamle danske kulgårdskraner. ...

....

Hermed en opfordring til alle om at indsende billeder af gamle danske kulgårdkraner. Reference vil selvfølgelig fremgå.

Andre kulgårdskraner

Dragør

En kran kan være mange ting. En talje er nok den simpleste for for en kran.

Her "kulkranen" i Dragør montret på vandtårnet. Kun tovet mangler.

København

I Aarhus og København havde man som sagt nogle større anlæg: Herunder ses Københavns kulforsyning. Ved siden af står også en almindelig kulgårdskran.

Med de almindelige kulkraner kunne man læsse ca. 1/4 tons pr. minut. På Københavns anlæg var man oppe på ca. 2 tons/minut pr. spor og det hele kunne betjenes af lokomotivpersonalet selv og alt foregik elektrisk. Det bestod af en silo med tre rum på hver 80 tons. Der var tre spor herunder - to indkørselsspor og et reserveudkørselsspor. Et rum i siloen havde Waleskul (røgsvagt kul som bl.a. blev brugt igennem Boulevardtunnelen)  og de andre to havde sort kul.  Fra indkørselssporene kunne man tage begge typer kul, mens det kun var sortkul fra reserveudkørselssporet.

Roskilde

I Roskilde er der ingen af de traditionelle kulkraner, men en kulvogn er bevaret. Godt og vel et tons kunne den klare.

Svendborg

I Svendborg havde man en atypisk kulkran, nemlig en portalkran. Hvorfor denne blev valgt fremfor de traditionelle vides ikke. SFJ's historie som privatbane spiller nok ind her.

Andre billeder

KLK: Kulkran ved Lunderskov remise 1

KLK: Kulkran ved Lunderskov remise 2

Hæftet "Maskindepoter - I virkelighed og model":

• Smudsomslag. Kulkran ved maskindepot i Skanderborg
• s. 8, Kulkran ved maskindepot i Struer (ca 1900)
• s. 12, To kulkraner ved maskindepot i Padborg (1973)
• s. 19, Kulkran ved maskindepot i Ålborg (1963)
• s. 20, Tegning af DSB-kulkran i 1:87
• s. 21, Kulkran ved maskindepot i Kalundborg (1968)
• s. 25, Kulkran ved maskindepot i Ålborg (1963)

Dejligt billede af kulkran i Struer 1961 af Kai Mose Nielsen i bogen "På sporet af 60'erne", s. 16, Hans Gerner Christiansen og Jan Forslund.

Læs mere

DSBs undervisningsbog "Banernes bygning og udstyrelse".

Hæftet "Maskindepoter - I virkelighed og model", Lokomotivet, af Torben Andersen og Torben Bejerholm.

"Moderne jernbanestationer" af P.H. Bendtsen, 1950.

Tak til

Erik V. Pedersen

Per B. Pedersen

Georg Schmidt

Jan-Eddie Mathiasen

I model

Til sidst EpokeModellers nydelige DSB kulkran og vogn

Kulkransvognen findes i både en smalsporet udgave og i en normalsporet.

Jan 2011