Galgekraner
- også kaldet portalkraner eller bukkraner. Navnet portalkran bruges imidlertid også om svingkraner placeret på en firbenet skinnekørende portal.
På engelsk 
: Gantry crane eller portal crane
På tysk 
og svensk 
: Bockkran
Galgekraner er næste vægtklasse efter de små svingkraner. Der fandtes bl.a. 15 tons galgekraner, men også mindre 3 og 4 tons. I 1950 var DSB's største galgekran på 20 tons, men senere kom også 30 tons kraner til. Fordelen ved galjekranerne i forhold til de små svingkraner er deres større rækkevidde, som typisk spænder over et læssespor og en læssevej.
Arbejdsområdet for en galgekran beskriver en ret linie, men enkelte portalkraner har også været skinnekørende (selvkørende galgekraner), hvilket giver et rektangulært arbejdsområde. Derved undgår man, at skulle rangere med vognene.
Nyere containerkraner er i princippet også en form for galgekraner. Containerkraner er blot store galgekraner specialiseret til containerløft og som også kan rotere lasten.
Opbygning
Galgekraner består af to bukke/endestykker, hvorpå galgebommen hviler.
For de lidt større galgekraner gælder det, at bommen er dobbelt med en løbevogn ovenpå og med hejseværket ned imellem. På de ældre galgekraner kunne ophejsningskæden være fastmonteret i den ene ende af bommen og - via to kranskiver på løbevognen - ført ned i en løkke til krankrogen, som hang i en kranskive. Se tegningen th.
Løbevognen blev bevæget ved hjælp af et kædetræk, som blev betjent fra det ene endestykke ved siden af hejseværket. Bevægelse af løbevognen vil således flytte krogen sideværts, imens kæden ruller hen over kranskiverne på løbevognen. Se billedet th. En løbevogn kaldes også for en løbekat.
Løft af krogen blev foretaget af hejsespillet, som ligner det hejsespil man kender fra svingkranerne. Hejsespillet var ligeledes monteret på det ene endestykke. Da kæden således altid var dobbelt, kunne der løftes større byrder, end hvis det havde været enkelt.
Hejsespillet var - tilsvarende svingkranerne - manuelle i starten, men senere blev de elektrificerede og spillet blev flyttet op til løbevognen. De små galgekraner anvendte kæder, men senere gik man over til stålwire.
For de helt små galgekraner kunne ovenstående hejseværk helt være udeladt og erstattet af en simpel talje.
Eksisterende galgekraner
Herefter følger billeder af en række eksisterende galgekraner (2010). Kender du andre galgekraner og evt. har billeder heraf, er jeg meget interesseret i at høre fra dig.
København, Otto Busses vej
Glostrup
Glostrup plads Nord. Kranen er fra Århus Maskinfabrik og flyttet fra Frederiksberg station, da man lukkede banebetjeningen på Frederiksberg i 90'erne. Så vidt vides stammer den fra Slagelse. I 1988 blev den flyttet fra Slagelse til Frederiksberg station.
Nykøbing F
Odense
Rødkærbro
Varde
Aarhus
Lindø
For ikke at blive for snæversynet og jernbanefikseret skal vi også have et par billede af portalkraner udenfor jernbaneverdenen.
Nogle "udrangerede" galgekraner:
Amagerbro godsekspedition
Frederiksberg station
Billederne er formentlig fra omkring 1980, men det præcise årstal kendes ikke.
Nakskov
I Naksov står en galgekran til containere, men hvor lang tid den bliver stående vides ikke. Tiden tikker.
Næstved
Nørrebro
Østerport
Randers
Solbjerg
Sorø
Kran ved (sandsynligvis) Godsbanegården i Kbh.
Galgekran leveret af Titan A/S før 1922.
Det er med stor sandsynlighed Dybbølsbro, at man kan se i baggrunden.
Store galgekraner
Under anden verdenskrig opstillede tyskerne en række store galgekraner i forbindelse med etabling af kystforsvaret.
Disse stod bl.a. ved Guldager station, Tirpitz-stillingen i Blåvand og Nymindegablejren.
Billederne er fra en Folk og Værn film om transporten af den tyske 38 cm kanon fra Guldager til København.
Andre billeder:
Århus Godsbanegård indviede en kombiterminal – containerterminal – i 1970. Kombiterminalen blev betjent af en løbeportalkran indtil begyndelsen af 1980erne, hvor den blev udskiftet med de mere fleksible containertrucks.
Se billeder på side 30 og 32 i http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/dokumenter/aarhus_godsbanegaard_-_light.pdf (7MB pdf)
baelum.dk: Billede af Solbjerg station med galgekranen i baggrunden, 3/9 1967
Google billeder: Bockkran i både 1:1 og i model.
flickr.com: Bockkran
Godsbanen.dk: Galgekran i Aarhus, marts 1964 fra Godsbanegårdens historie.
Kran på Herning Godsbanegård Danskebilleder.dk Søg på: Kran på Herning Godsbanegård
Galgekraner i model
Se oversigten over galgekraner i 1:87 på My 1 2 87.dk
Beskrivelser
Kran 68 taget af Kaj Jørgensen, Gb på http://evp.dk/index.php?page=vognekspeditionen
Toptop.dk: Om Toustrup Station. Til læsning af tømmeret blev der opstillet en 4 tons galgekran ved sidesporet.
Midtbanen.dk: Om Oldsgaars station. I forventning om større transporter af skoveffekter anbragtes galgekran.
Midtbanen.dk: Om Femhøj billetsalgssted. For at ophjælpe godstrafikken i Femhøj anbragtes i 1929 en galgekran.
EVP.dk: Om Malling station, HHJ. I baggrunden til venstre aner man stationens 3 tons galgekran.
Baner-omkring-aalborg.dk: Om Halvrimmen station: Galgekran i jernprofiler.
Baner-omkring-aalborg.dk Om Strandby station: Her fandtes en galgekran, kvægfold og siderampe.
John-nissen.dk: Om Hyllinge (pdf): I Hyllinge er der ud over hovedsporet endnu to spor, siderampe og en galgekran. (24/11 2004)
DSB´s lærebog "Banernes Bygning og Udstyrelse"
Tak
Tak til Erik V. Pedersen, Leif Røntved - Modelbyg, Martin Rix, Lars Lindhard - Skala-N.dk, Jan Pedersen - Lollandsbanen-privat.dk, Steffen Dresler, Holger B.D. Søresen, Niels Munch, Steen Heick og OHK Sørensen for bidrag med billeder.
2010
