Render trinbræt (Ret)
Render trinbræt lå på Den Fynske Hovedbane (Dronning Loises Jernbane) 4,3 km øst for Tommerup (Tp).
Det blev nedlagt 22 maj 1971.
Her lå Render trinbræt med perron på begge sider. Der er ikke meget der antyder, at det lå her.
De to skure lå for enden af hver perron. AM signalerne står der endnu.
Se området fra oven på findvej.dk. Man kan godt forstå, at trinbrættet blev nedlagt - oplandet har ikke været stort. Render er kun en lille flække og Brændekilde, 1,5 km derfra, var heller ikke for stor. I 1970 boede der i hele Brændekilde Sogn kun 700 personer.
Ved siden af trinbrættet går vejen over jernbanen. Adgang fra vejen til trinbrættet har gået via denne trappe, som er det mest synlige tegn på, at der engang var persontrafik.
Andre info:
I 7. januar 1945 blev et godstog angrebet ved Render af fly fra de allierede styrker. Der var kun materielle skader, men R939 var fuldstændig gennemhullet. Lokomotivfører C. Leegaard og aspirant K.E. Lundemann sprang af toget, imens togfører Ole Rasmussen mirakuløst undgik kuglerne, imens han sad i sin tjenestekupé i pakvognen bagerst i toget.
I 2007 påtænkte man at lave et 1.5 km overhalingsspor ved Render, men det ville ligge lidt upraktisk i lavningen.
Alle billeder er fra den 9. maj 2009.
Kilder:
Bogen "Fynske Jernbaner" af Niels Jensen
John Nissens side: Overhalingsspor ved Render (pdf)
togsiderne.dk (skala-n.dk): Billede fra film (1966) samt billede fra 1999.
jernbanen.dk: Flyangreb 1945 på R939
Bogen: "Bellinge - Træk af sognets historie".
Bogen: "På sporet" : en beskrivelse af katastroferne i Render og Aarup : søndag den 7. januar 1945, allierede fly angriber flere danske tog. Anker Mogensen; Henning John Andersen; Otto Lundeman.