Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn

1:1

Danske vandtårne og vandkraner

Damplokomotivet litra D kunne tage 11 m³ og litra H 27 m³ vand. I 1950 brugte DSB ca. 8.000 m³ kedelvand - dagligt. Der var således brug for store og gode vandforsyninger og vandtårnene var derfor en central del af det danske jernbanesystem i damplokomotivernes æra. Stationer med vandtårne blev benævnt vandstationer og vandtårnene lå med ca. 25-30 kilometers afstand. Alene på statsbanernes stationer har der været over 200 vandtårne i brug.

Foruden vandtårne til jernbanedrift er vandtårne også brugt til almindelige vandforsyning i byer og ved større institutioner (f.eks. ved hospitaler eller større industri). Vandtårnet var et tegn på fremgang og det blev ofte udsmykket og brugt som en form for status symbol for byen. For adskillige byer er vandtårnet blevet byens varetegn.

I det efterfølgende fokuseres der på jernbane-vandtårne. Gennemgangen er generel og der henvises derfor til de efterfølgende links og referencer, hvis yderligere information ønskes.

Tidligere kaldte man vandtårne for cisterner. I flere tilfælde var der heller ikke tale om et egentlig tårn, men blot en hævet vandbeholder. Ved at hæve og opsamle vandet i cisternen opnåede man et tryk og en vandmængde, som gjorde at man kunne klare store spidsbelastninger, som f.eks. når en tender skulle have påfyldt vand på kort tid.

Udformning

Der findes flere typer for danske jernbanetårne, bl.a.

Den sjællandske type med pyramidetag - kvadratisk to etaget tårn med pyramidetag opmuret i gule eller røde sten med små aflange vinduer. Dog sås også både rektangulære og 3 etagede tårne. Typen fandtes bl.a. i Næstved, Korsør, Kbh H, Sorø og Rødvig.

Den sjællandske type med sadeltag

Den jysk/fynske type - Meget udbredt rundt tårn opført i gule eller røde sten med tolvkantet træbeklædt cisterne med pyramidetag. De fleste tårne var lave, men også høje sås. Tårnet havde små firkantede, stjerneformede eller runde glughuller. Nogle tårne havde også elliptisk grundplan og på nogle kunne beholderhuset være forlænget opefter for at forøge cisternens kapacitet. Typen er forbillede for Heljans vandtårn. Af tårne kan nævnes Aalestrup, Brande, Gjerlev, Langå, Randers, Skjern, Skanderborg, Skørping, Thisted, Østerild og Ålestrup.

Den sønderjyske type - Tysk inspireret tårn

Den jyske type - Firkantet tårn med sadeltag

Den ottekantede type - Opført efter 1920. Bl.a. i Odense, Bramming, Esbjerg m. fl^II, samt Sorø og Næstved.

Den sekskantede type: F.eks. Silkeborg station

Rund muret type: Både tårn og beholder var cylinderformet. Var bl.a. i Lunderskov, Odense, Ålborg, Århus, Vejle^II

Danske jernbanevandtårne kan igen inddeles i undertyper, som f.eks. Korsørbane typen eller sydbanetypen. For nærmere gennemgang af disse typer henvises til Jernbanemuseets årsskrift 2008, 2009 & 2010: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1., 2. & 3. del af Morten Flindt Larsen, som i det hele taget giver en fantastisk beskrivelse af vandtårne igennem tiderne.

Ifølge Morten Flindt Larsen fandets der 10 arkitektoniske hovedtyper.

Ifølge "Maskindepoter - i virkelighed og model" fandet der 3 hovedtyper: Den sjællandske, den jysk/fynske og den sønderjyske. Her beskrives den sjællandske type som rund med træbeklædning med aflang tilbygning til pumpe og rensebeholder mv. og det firkantede sjællandske tårn i Roskilde kaldes afvigende fordi det var firkantet!?! Man er altså ikke helt enig.

Vandcisternes størrelse varierede også og placering af cisternen i højden kunne være fra remiseloftshøjde til 3-4 etagers tårne. Eksempelvis erVandtårnet ved Ringgadebroen fra 1924 i Århus, 12 meter højt og cisternen er på 100 m³. Til sammenligning er vandtårnet i Tyrstrup - det nyeste og største vandværkstårn i Danmark og udført i stål - på 2.000 m³. For slet ikke at nævne det finske vandtårn i Helsinki på 12.000 m³! Det var et sidespring.
Nogle tårne stod frit, andre var sammenbygget med remisen. Tårnene var primært opført i mursten. Først senere blev der også opført støbte tårne (vandværkstårne).

Vandet og dets vej
Vandet skaffede man typisk fra brønde nær tårnene og i nogle tilfælde fik man vandet fra det kommunale vandværk. Det hændte også at der blev stukket en "snabel" i en nærliggende å eller sø. Vandet fra søen kunne dog være ganske beskidt, men til gengæld var det ofte blødt vand. Det bedste var dog en kilde.

Problemer med at skaffe godt vand har på visse strækninger givet store problemer. Man har da måtte bore nye brønde, som kunne ligge et godt stykke fra stationen. Nogle gange måtte man flytte vandforsyningen til den nærliggende station, hvis vandet ved den aktuelle stationen ikke kunne anvendes.

Til oppumpning af vandet brugte man i starten håndpumpe, senere hestekraft, pulsometer (lokomotivets egen dampkraft), vindmølle,  damp- og dieselmaskine eller en elektrisk drevet pumpe. Sidstnævnte blev med årene den mest anvendte. Der var ofte tilknyttet et pumpehus til tårnet.

Damplokomotivernes vedligeholdelse afhang meget af vandets beskaffenhed. Man fortrak blødt vand uden for mange salte - kalciumbikarbonat, kalciumsulfat (gips) og natriumklorid (kogesalt).

Disse salte ville bl.a. danne kedelsten. For at modvirke kalciumbikarbonaten tilsatte man kalkvand og for at modvirke kalciumsulfaten tilsatte man soda. Et vandrensningsapparat var derfor påkrævet. Apparatet bestod af en fordeler (råvandsbeholder), hvorfra noget af vandet blev ført over til kalkmætteren, hvor kalkmælken blev tilført, foruden sodaen. Herefter blev vandet igen samlet og ført over i klarebeholderen. Vandet ledtes fra bunden af klarebeholderen igennem et træuldsfilter og til sidst endte det i cisternen klar til brug. Rensning på denne måde nedsatte hårdheden fra 6-30 hårdhedsgrader til 3-5 hårdhedsgrader. For at tage de sidste rester af det hårde vand tilsatte man også et kedelrensningsmiddel til vandet direkte på lokomotivet.

Vandstanden i cisternen kunne som oftest aflæses på et udvendigt vandstandsbrædt, som var forbundet til en flyder i beholderen.

I de kolde måneder kunne vandet i tårnet fryse til og evt. sprænge beholderen og der var derfor opsat kakkelovne, som kunne holde vandet frostfri. I de mange tårne gik aftrækket op gennem beholderen og ud i spidsen af tårnet og det var således med til at præge tårnets udseende.

Fra cisternen løb vandet ned under tårnet i frostfri dybde, hvis det skulle hen til fritstående vandpåfyldningsanlæg ved maskindepotet eller perronen. Tårne tæt på banen havde i stedet mulighed for påfyldning direkte fra tårnet via udfaldsrør, som kunne være en integreret del af tårnet.

Vandkraner - Waterspouts - Wasserkräne - Vattenhästen

Vandpåfyldningsanlægget for lokomotivet kaldes for en vandkran. Vandkranen var placeret på en betonstøbt grube, som tjente som fundament. I gruben var ventilerne placeret. Vandkranen betjentes ved hjælp af et håndsvinghjul, som åbnede for vandet, der løb op igennem den lodrette kranstamme via kranhovedet videre ud i udlæggeren og dennes yderste led (hvis denne var der). Det yderste led muliggjorde en fleksibel placering af lokomotivet. Bagerst på kranen var der monteret en kontravægt for at modvirke udlæggerens vægt. Udlæggerens yderste led kunne justeres ved hjælp af et kædetræk. Før ventilen til den daglig betjening var der en ventil, som kun blev brugt under serviceeftersyn.

Efter endt brug tømtes kranstammen automatisk, så man undgik frostsprængninger. Udtømningen foregår ned i gruben, som havde udløb i bunden. For at sikre en frostfri grube havde nogle kraner mulighed for montering af isolerende materiale under det aftagelige pladedæk, som enten bestod af træ eller stål.

Der fandtes 3 hovedtyper: 10, 15 og 20 cm, samt den sjældnere 8 cm.

I England, Frankrig og USA fandtes et alternativ til vandkranen. Et lang vandtrug imellem skinnerne gav mulighed for at lokomotivet igennem et fremadrettet rør kunne tage vand ind uden at skulle standse. I USA var sådanne jernvandtrug gennemsnitlig 700 m lange, 18 cm dybe og 50 cm brede og vandet blev holdt opvarmet i frostvejr.

Tårne i dag
Af de 200 DSB tårne er der få tilbage i dag. Hertil kommer privatbanernes vandtårne. Den moderne pumpe er også ved at overtage det almindelige vandværkstårns rolle. Hvis vandtårnet i dag ikke er blevet revet ned, ses det nu brugt som ungdomsbolig, udstilling, hotel, privat bolig, kulturel aktivitet eller som udsigtsplatform. Efter udfasning af damplokomotiverne blev en stor del af jernbanernes vandtårne nedrevet henover de efterfølgende årtier.

Se alle nuværende danske jernbane-vandtårne

i Google Maps eller i Google Earth.

(Google Earth kan hentes her)

Der findes en del vandtårne tilbage i Danmark, både almindelige og jernbanevandtårne. 11 af disse er fredede (8 vandtårne + 3 stationer med vandtårn).

De første 8 er almindelige vandværks-tårne:

• Brede Vandtårn (1907)
• Brønshøj Vandtårn (1930)
• Det gamle vandtårn i Esbjerg (1897) da.wikipedia.org/wiki/Esbjerg_Vandt%C3%A5rn
• Nyborg vandtårn (1899)
• Nysted Vandtårn (1913)
• P. Andersens vandtårn (1877) da.wikipedia.org/wiki/P._Andersens_Vandt%C3%A5rn
• Svaneke Vandtårn (1952). Trekantet sømærke. Designet af Jørn Utzon
• Silkeborg Vandtårn (1902). Vandtårn for Silkeborg sygehus

Kun tårnene på de fredede stationer er jernbanetårne:

Desuden skal nævnes nogle nedrevne tårne:

Dragør vandtårn, Amagerbanen. Nedrevet. Farven kendes ikke den dag i dag.

Tegning og billeder på evp.dk/index.php?page=amagerbanen-i-model

Billede på evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

Beskivelse af tårnet i 1:1 og 1:87 kan findes i Banen nr. 95, s. 104 "Vandtårnet i dragør" af Erik V. Pedersen.

Model fra MKB kan købes.

Brande vandtårn. Jysk/fynske type (Nedrevet 1971)

Billede på www.danskebilleder.dk

Vejle

Vandtårnet i Vejle taget fra vinduet i A-vognen i tog 55 den 5. juni 1969. Maskinen i baggrunden er E 991 med tog 2740 Herning-Fredericia.

Skanderborg

Holte

Sorø - østre vandtårn

Herning

Links:

Fotooversigt over alverdens vandtårne (Heraf 167 stk. i Danmark): www.eber.se/torn/dk/index.html

Foto af 29 danske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Category:Water_towers_in_Denmark

Erik V. Pedersen hjemmeside med beskrivelse af;

  DSB vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-dsb (Heri en del referencer)

  Privatbane vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

Iflg www.kvv73.dk/dmji/dmji.htm kan man finde materiale om Vandtårne i Lokomotivet nr. 18 side 48 og nr. 20 side 77, samt i UK-modelinformation nr. 20 side 11, og om Vandkraner i UK-modelinformation nr 20 side 23.

Tegning af Næstved stations vandtårn, ca 1870: http://www.1864.dk/scripts/visobjekt.php3?id=848

Fotos af tyske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Wasserturm

På Wikipedia/Wikiproject: da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Vandt%C3%A5rne/Vandt%C3%A5rne er man ved at opbygge en oversigt med beskrivelse over alle danske vandtårne, men der er stadig et stykke vej.

Tyske vandkraner: de.wikipedia.org/wiki/Wasserkran_(Eisenbahn) (på tysk)

Water Cranes: en.wikipedia.org/wiki/Water_crane (på engelsk)

Bøger og artikler

I: Jernbanemuseets årsskrift 2008 og 2009: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1. & 2. del. af Morten Flindt Larsen. Nok den mest omfattende beskrivelse af danske jernbane vandtårne til dato. Køb det!

II: "Maskindepoter i virkelighed og model" af Torben Andersen og Torben Bejerholm

III: Banernes bygning og udstyrelse, danske statsbaner 1965.

IV: Moderne jernbanestationer, PH Bendtsen, 1950.

"Danmarks vandtårne" af Kim Lykke Jensen, 2009.

Lokomotivet nr 115, s. 36-39.

Tak til

Peter T. Nielsen, emp model, Stenlillebanen (Sporskiftet), Martin Høj Dahl, Bjarne Svejstrup, Georg Schmidt og Erik V. Pedersen for billedebidrag.