Mine indtryk fra årets DMJU udstilling er nu kommet på My 1 2 87.dk. Ca. 80 billeder med tilhørende kommentarer.
Desuden over 40 links til andre sider med artikler, billeder og film fra udstillingen.
Jeg håber, at andre kan få glæde af siden.
]]>Endelig er jeg kommet videre med mit anlæg, og dét i en ny retning.
Efter nu i snart 2 år, intet at have fået lavet på mit anlæg, blev beslutningen taget.
]]>Oversigt over årets juletog fra veteranbanerne
]]>Den 14. sep. 2015 havde jeg fornøjelsen af at besøge Esbjerg Modeljernbaneklub.
Her er en række billeder fra besøget:
]]>I september 2015 måtte Tureby station lade livet.
Stationen blev taget i brug ved banens indvielse i 1870. Den blev opført ved Grevindeskoven i Algestrup (tidligere Alkestrup) - det var 2,5 km fra sognekirken og hovedgården Turebyholm (som gav navn til stationen). Oprindelig hed stationen ligeledes Thureby (deraf forkortelsen Th).
]]>På togtur i Italien - fra Lucca til Firenze
... fortalt gennem 300 billeder.
]]>Modeljernbanebranchen er en hård branche, og der er mange producenter og butikker, der har måtte dreje nøglen de sidste år. Specielt indenfor det snævre danske marked er antallet af firmaer til at overse. Derfor er det også glædeligt at se den nye producent APN Production A/S melde sig på banen.
APN production's første satsning ser lovende ud:
Et tilbageblik på året der gik via My 1 2 87.dk.
]]>Filmen er lavet for DSB og instruktør er Jens Frederik Lawaetz, der i 1935 blot var 31 år (og som bl.a. også er forfatter til bogen "Eventyret om Jernbanen" fra samme år. Han blev senere programdirektør ved DR). Fotograf er Karl Andersson og musikken er af tegner og komponist Aage Lundvald.
]]>Oversigt over årets juletog.
]]>For tredie gang blev der afhold Spor1messe i Rolfhallen på Fyn. Kun kr. 30 i indgang - der kunne alle være med.
]]>Igen i år var der modelbanetræf på Danmarks Tekniske Museum i dagene 20. - 21. sep 2014.
]]>Det var børsterne, der anlagde vores jernbaner. Det var dem, der stod for det hårde arbejde, når jernbanerne -eller andre større anlæg- skulle etableres. Det var en broget skare, der kom fra alle verdenshjørner. De fleste havde øgenavne, som vi kender det fra vores dages landevejsriddere. De var grove i munden og de havde deres eget kodeks, men satte retfærdighed højt, og de hjalp hinanden når det var nødvendigt.
]]>I juni 2014 måtte det gamle vandtårn i Lunderskov give op overfor BaneDanmarks nedrivningsplaner.
Siden 1916 har man fra stationen kunne nyde synet af det gamle vandtårn.
I denne artikel siger vi farvel til tårnet, som næsten blev 100 år.
]]>Københavns Hovedbanegård, Projekt Kh 08
I 2008 blev et større renoveringsarbejde af Københavns banegård afsluttet. Arbejdet omfattede:
Projektet udmærkede sig på flere områder
]]>En aften for knap et par uger siden nærmere betegnet den 22. april 2014 havde jeg den fornøjelse at besøge Morten sammen med de to JBMI-ramte fyre John og Niels.
Det var en mørk mørk aften, ulvene tudede og blæsten peb om hjørnerne ahh måske ikke helt.
Det havde været en dejlig forårsdag, og det var ikke rigtigt blevet mørkt endnu.
Det er ikke her, at Morten bor men det er tæt på. Man kan hurtigt tage
]]>En aften for knap et par uger siden nærmere betegnet den 22. april 2014 havde jeg den fornøjelse at besøge Morten sammen med de to JBMI-ramte fyre John og Niels.
Det var en mørk mørk aften, ulvene tudede og blæsten peb om hjørnerne ahh måske ikke helt.
Det havde været en dejlig forårsdag, og det var ikke rigtigt blevet mørkt endnu.
Det er ikke her, at Morten bor men det er tæt på. Man kan hurtigt tage
]]>Bogen blev udgivet i 1984 på Odense Universitetsforlag.
Assensbanen blev anlagt i 1884 mellem Tommerup og Assens, som en DSB sidebane. Som traditionen byder, var banens endelige placering et resultat af de interesser, der var på spil i kommunerne og godserne. Et sving her og et andet der ikke nødvendigvis den optimale på længere sigt, men det er set meget værre andre steder. Hovedinteresserne for banen lå i Assens, som ønskede tilslutning til det øvrige jernbanenet. Odense var også interesseret, men banen lå i periferien
]]>Bogen blev udgivet i 1984 på Odense Universitetsforlag.
Assensbanen blev anlagt i 1884 mellem Tommerup og Assens, som en DSB sidebane. Som traditionen byder, var banens endelige placering et resultat af de interesser, der var på spil i kommunerne og godserne. Et sving her og et andet der ikke nødvendigvis den optimale på længere sigt, men det er set meget værre andre steder. Hovedinteresserne for banen lå i Assens, som ønskede tilslutning til det øvrige jernbanenet. Odense var også interesseret, men banen lå i periferien
]]>Eller nok mere korrekt: Kontrol- og vedligeholdelsescentret Cityring.
Eller på engelsk: Control and Maintenance Center Cityring.
Eller forkortet: CMC Cityring.
Klargøringscenteret er placeret ved Vasbygade. Det var her Containerterminalen lå, og tidligere endnu blev pladsen bl.a. brugt til afbrænding af udtjent rullende materiel. Se f.eks. evp.dk:
"Godsbanegårdens sydvestlige hjørne." og "Skrotbunken, DSB"
Området er nabo til Himmelekspressen
]]>Eller nok mere korrekt: Kontrol- og vedligeholdelsescentret Cityring.
Eller på engelsk: Control and Maintenance Center Cityring.
Eller forkortet: CMC Cityring.
Klargøringscenteret er placeret ved Vasbygade. Det var her Containerterminalen lå, og tidligere endnu blev pladsen bl.a. brugt til afbrænding af udtjent rullende materiel. Se f.eks. evp.dk:
"Godsbanegårdens sydvestlige hjørne." og "Skrotbunken, DSB"
Området er nabo til Himmelekspressen
]]>Årets DMJU udstilling foregik i Bramdrupdamhallerne den 5. 6. april 2014.
Der var en pæn tilslutning til udstillingen.
]]>
Årets DMJU udstilling foregik i Bramdrupdamhallerne den 5. 6. april 2014.
Der var en pæn tilslutning til udstillingen.
]]>Assens-Middelfart Jernbanen blev indviet i 1893.
Efter at Tommerup-Assens Banen var blevet indviet i 1884, havde man fået blod på tanden og ønskede endnu en bane. Hvorfor dog tage til Jylland over Tommerup, når man kunne lægge en direkte linie til Middelfart. Med en bane til Middelfart ville man også få bundet oplandet mod nordvest tættere til den voksende by Assens. Det skulle dog vise sig at sagen ikke var helt så enkel.
Det var primært Assens -og til dels de
]]>Assens-Middelfart Jernbanen blev indviet i 1893.
Efter at Tommerup-Assens Banen var blevet indviet i 1884, havde man fået blod på tanden og ønskede endnu en bane. Hvorfor dog tage til Jylland over Tommerup, når man kunne lægge en direkte linie til Middelfart. Med en bane til Middelfart ville man også få bundet oplandet mod nordvest tættere til den voksende by Assens. Det skulle dog vise sig at sagen ikke var helt så enkel.
Det var primært Assens -og til dels de
]]>
Når familien shopper, og hunden er med i byen, må nogen vente udenfor på gaden. Det er et svært valg, men jeg melder mig gerne.
En time af denne tid brugte jeg på Amsterdams hovedbanegård. Jeg fik følgeskab af den mindste af sønnerne, mens den største og datteren fornøjede sig med deres mor.
Udenfor banegården kører sporvognene. Den flotte banegårdsbygning ses i baggrunden.
]]>
Når familien shopper, og hunden er med i byen, må nogen vente udenfor på gaden. Det er et svært valg, men jeg melder mig gerne.
En time af denne tid brugte jeg på Amsterdams hovedbanegård. Jeg fik følgeskab af den mindste af sønnerne, mens den største og datteren fornøjede sig med deres mor.
Udenfor banegården kører sporvognene. Den flotte banegårdsbygning ses i baggrunden.
]]>
Jernbanemuseets årsskrift er noget jeg altid glæder mig til. Der er altid noget spændende at læse skrevet af en lang række kompetente forfattere.
Det første indtryk i år er noget anderledes end ved de forrige udgaver. Årsskriftet har tidligere været holdt i et genkendeligt rødbrunt design (se f.eks. Årsskrift: Tog i tiden, 2010), men i år har man ønsket at gøre op med dette. Hvorfor nu det? Tja. Gisninger: Der er kommet nyt personale til, og dette har tydeligvis ønsket
]]>Jernbanemuseets årsskrift er noget jeg altid glæder mig til. Der er altid noget spændende at læse skrevet af en lang række kompetente forfattere.
Det første indtryk i år er noget anderledes end ved de forrige udgaver. Årsskriftet har tidligere været holdt i et genkendeligt rødbrunt design (se f.eks. Årsskrift: Tog i tiden, 2010), men i år har man ønsket at gøre op med dette. Hvorfor nu det? Tja. Gisninger: Der er kommet nyt personale til, og dette har tydeligvis ønsket
]]>og
Disse to hæfter skiller sig ud i forhold til den traditionelle jernbanelitteratur, hvor fokus ofte ligger på det rullende materiel, en banestrækning eller en arbejdsplads. I disse to hæfter er vægten istedet lagt på atmosfæren og på menneskene bag jernbanen fortalt gennem små historier.
Hæfterne er praktisk talt umulige at opdrive. Det først hæfte blev primært solgt via et par boghandlere i Fredericia, og oplaget lå på omkring 400 stk. Jeg har været så heldig at komme i besiddelse af
]]>og
Disse to hæfter skiller sig ud i forhold til den traditionelle jernbanelitteratur, hvor fokus ofte ligger på det rullende materiel, en banestrækning eller en arbejdsplads. I disse to hæfter er vægten istedet lagt på atmosfæren og på menneskene bag jernbanen fortalt gennem små historier.
Hæfterne er praktisk talt umulige at opdrive. Det først hæfte blev primært solgt via et par boghandlere i Fredericia, og oplaget lå på omkring 400 stk. Jeg har været så heldig at komme i besiddelse af
]]>Dette års bog indeholder kapitlerne: Bag sporet, På banen, Persontogsoperatører, Godsoperatører, Orientekspressen, På stationen, Perronovergange, På jobbet, Baner op og baner ned, På et sidespor, Lokalbaner, Veteranbaner og museer og Danmarkskortet.
Bogen følger den røde tråd fra de forrige bøger, den er let læselig og har mange dejlige billeder fra mange forskellige fotografer. Skulle man komme med noget negativ kritik kan det vist kun være informationen om, at Odderbanen påbegyndte samdrift med DSB i 2013. Den information bliver oplyst mindst
]]>Dette års bog indeholder kapitlerne: Bag sporet, På banen, Persontogsoperatører, Godsoperatører, Orientekspressen, På stationen, Perronovergange, På jobbet, Baner op og baner ned, På et sidespor, Lokalbaner, Veteranbaner og museer og Danmarkskortet.
Bogen følger den røde tråd fra de forrige bøger, den er let læselig og har mange dejlige billeder fra mange forskellige fotografer. Skulle man komme med noget negativ kritik kan det vist kun være informationen om, at Odderbanen påbegyndte samdrift med DSB i 2013. Den information bliver oplyst mindst
]]>Af: Bjarne Nielsen Brovst
Fortællinger
I denne bog hører vi om forfatterens erindringer fra hans barndom, hvor hans far var overassisterende underportør. Bjarne havde sin gang blandt alle de ansatte på stationen i Brovst, hvor han var vellidt, og hvor han fik lov til at færdes frit. Han var som et adoptivbarn for stationforstanderens familie, og han elskede at komme i pakhuset, hvor man kunne finde alverdens sager, der var på vej til og fra byen.
Jernbanemiljøet og stationens ansatte fik stor betydning for Bjarne, men der er også
]]>Af: Bjarne Nielsen Brovst
Fortællinger
I denne bog hører vi om forfatterens erindringer fra hans barndom, hvor hans far var overassisterende underportør. Bjarne havde sin gang blandt alle de ansatte på stationen i Brovst, hvor han var vellidt, og hvor han fik lov til at færdes frit. Han var som et adoptivbarn for stationforstanderens familie, og han elskede at komme i pakhuset, hvor man kunne finde alverdens sager, der var på vej til og fra byen.
Jernbanemiljøet og stationens ansatte fik stor betydning for Bjarne, men der er også
]]>