Husk nogle af disse ord og tryk derefter på nedenstående link:
|
Kaj & Bøje - Gedser - Rostock
|
Unge norske jernbane ingeniører |
If you have any comments or corrections please send an email to
Her er en status over anlægget, som det ser ud i dag - samt en beskrivelse af planerne fremover. Nedenstående tekst vil løbende blive opdateret, så den altid afspejler den nyeste situation.
Anlægget er (som de fleste anlæg) under opbygning. Er du interesseret i at vide, hvordan det kom hertil, så se forløbet her.
Temaet er en dansk havneby gennem tiderne (startende fra ca. 1900 og til i dag). Byen har gennemgået en stor udvikling både mht. industri og størrelse, ikke mindst pga. jernbanetilslutningen. Byen har haft gavn af både gods- og passagertransport over farvandet. Denne transport har bl.a. forgået via damper, færge, broforbindelse og nyest en tunnel. Efter tunnellen under farvandet kom til, har transportforholdene ændret sig en del, men byen er fortsat et knudepunkt for togdriften. Primærstrækningen er en to sporet DSB strækning. Desuden forefindes en privatbane, hvortil der er knyttet en del industrispor.
Systemet er 2 skinne digital. Der anvendes Tillig flex skinner overalt - med undtagelse af noget af det skjulte område. Her bruges der Roco geoLine. Tillig har en utrolig flot finish og hjemmelavet ballast kan i mine øjne kun være at foretrække fremfor skinner med præfabrikeret ballast. Der køres med digital Roco Multimaus. PC styring er planlagt.
Det kørende materiel er primært dansk
Tidsperiode: Epoke II-VI. Der vil blive sat fokus på slutningen af 70'erne, men pt er banen kun nået til år 1900.
Hold musen over billedet for at se alle spor!!!!!
Hold musen over billedet for at se alle spor!!!!! Således forventes sporplanen at se ud i 1970'erne.
Stationsområdet er endnu under udarbejdelse. Imellem venstre og højre side forventer jeg med tiden at opstille en sidebane på FREMO moduler.
Ønsket med baneføring er at få lange strækninger og ingen synlige vendinger. Jeg synes, at en bane hvor toget kører synligt rundt og rundt, er ganske uinspirerende.
Banen består fortrinsvist af en tosporet strækning. Dels fordi DSBs hovedstrækninger er tosporede og dels for at simplificere kørselen.
På mange måder er banen opbygget som et kødben (Vendekurver i enderne og samlet i midten). Vendingerne er her lagt ned i "kælderen" og ført sammen. For iagttageren vil det ligne en punkt til punkt bane, men der er mulighed for, at toget kan lave en vending og komme retur. For at gøre det mere varierende kan toget også gøre holdt på skyggebanegården eller det kan dukke op i den anden ende af anlægget, da der er ført skjult bane igennem fra den ene ende til den anden. Det samme gælder for privatbanestrækningen. Køreplanskørsel forventes ikke. Derimod skal det være muligt for mine børn, at kunne køre med banen uden de store kollisionsmuligheder.
For at fjerne synlige kurver har jeg i den højre side lavet en nedkørsel til en tunnel under farvandet (Stærkt inspireret af storebæltstunnelen). Stigningerne er på max 4% (4 cm pr. m). I den vestlige ende er kurverne lagt ind i et bakke med et skovområde. Her sker der ligeledes nedkørsel til undergrunden.
Den synlige linieføringen er simpel, som virkelighedens strækninger. Hellere for lidt end for meget.
Understøtningen er lavet af rammer, hvilket giver den største fleksibilitet med hensyn til dale og bakker. Herpå er der monteret hårdtræs krydsfinérbaner, der hvor skinnerne går. Efter sigende skulle hårdtræskrydsfinér give den bedste lyddæmpning i forhold til f.eks. spånplade. Imellem krydsfinér og skinner er der lagt lydisolerende gulvunderlag. Jeg har desværre ikke monteret rammerne som det nederste, men som midterste lag og herefter undermonteret "kælderen". Det er i flere henseender ikke hensigtsmæssigt, da skinnerne skal føres op igennem rammerne. Den største fordel er, at det bliver nemmere at komme ind under banen.
Hele banen er opdelt i sektioner af ca. 1½ m. så det i princippet er muligt at skille det ad. Det vil dog kræve flere dages arbejde men alt er forberedt herfor (Sammenboltede sektioner, skinne samlinger ledninger mv.)
Over anlægget er der opsat 4 lyskasser. Hver er bestykket med enkelstykarmaturer med elektronisk tænding (HF). Lyskasserne er lavet af 60 cm. bredde hvide laminatplader med et nedhæng på 15 cm. Plade tykkelsen er 16 mm.
Tunnellen under farvandet kommer op på en kunstig halvø. På halvøen er der en strand og et fyrtårn. Langs halvøen er der indsejling til havnen. Parallelt med skinnerne ligger der en større vej, som, istedet for at gå igennem tunnelen, løber over en bro. Vejen fører i den anden ende ind til byen. Her ligger der en større banegård med både perronafsnit og gods/havneområde. Stationsområdet er pt. ikke færdig specificeret, men det kommer til at fylde en meget stor del af anlægget - over 1/3 del.
Fra banegården går der en sidebane henover havneindsejlingen og over til den anden side af kajområdet. Dette er en ø, hvorfra der bl.a. er forbindelse over farvandet via Den Gml Bro. Sidebanen deler sig i to. Det ene spor går over Den Gml. bro - det andet går ned forbi den nye containercentral og havn. Denne strækning er en del af en langsigtet plan og består af Fremo moduler.
I venstre side fortsætter skinnerne fra banegården mod et mere kuperet terræn (større bakke). Inde i bakken er der nedkørsel til "undergrunden". Desuden er der tilslutning til nabobyen via en privatbane som ligger i venstre side.
Rampe til tunnel er lagt, samt størstedelen af undergrunden. Forbindelse imellem det nederste niveau og det øverste synlige foregår via de 3 helix'er.
Herefter købte jeg andet hus og banen måtte nedlægges. En dag opstår den nok igen, men først forestår en husrenovering.
Min barndoms bane var et legetøjssæt fra Märklin med et lille damplokomotiv og nogle få vogne. Banen var vel en lille oval med et par manuelle skiftespor. I Roskilde lå der dengang en modeljernbane forretning, som havde et pænt udvalg af gamle spor og tog. Her blev der flittigt suppleret op med både skinner, rullende materiel og en ekstra strømforsyning. Det var ikke det store en dreng på 12-13 år havde råd til og jeg husker kun at jeg havde 3 små damplokomotiver.
Jeg gik til modelbygning i ungdomsskolen og fik derigennem skabt et pænt udvalg af huse fra Heljan. Jeg gik på biblioteket og læste om modeljernbaner og hvordan et landskab kunne opbygges.
I sløjt i skolen lavede jeg en ramme, som skulle være den første ramme af flere, som skulle danne grundlaget for en ”rigtig” modeljernbane. Længere kom det dog ikke. Andre interesser pressede på og til sidst blev togmateriellet solgt til den samme butik, hvor jeg flittigt havde været kunde. Rammen blev nu sat lodret og brugt som reol. Hermed stoppede udviklingen for min barndoms modeljernbane.
Min baggrund indenfor modeljernbane ligner et utal af andre modeljernbane entusiasters. Da jeg var en 12-13 år fik jeg min første modeljernbane - et Märklin sæt. Efter nogle år med store planer blev den solgt fra, da andre interesser krævede finansiering. 27 år efter kommer min søn - dengang 9 år - og siger han ønsker sig en togbane. Så går der nostalgi i det og en glød bliver tændt. Nu er mulighederne der. Bedre økonomi, gode ideer, bedre plads og nogle at dele interessen med. Sønnike synes stadig det er spændende, men det er nok mest hans far som brænder for modeljernbanen nu - og for jernbaner i det hele taget.
Det er vist en typiske historie, som mange indenfor denne hobby kan nikke genkendende til.
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019