Bygninger |
|
||
|
|||
Helix
|
|||
Min anden helix | Min tredie helix | ||
Koblinger
|
|||
Koblinger | Software (trackplanners) | ||
Artiklerne er ofte bygget op omkring
Fordelen ved denne opbygning er, at man således får en basal viden om emnet, en oversigt over de muligheder der er indenfor emnet og ikke mindste, en beskrivelse af alle de erfaringer som andre har med emnet.
Hvis det er et emne, der er skala relateret og intet andet er nævnt, så er referencen 1:87. Er du citeret og ønsker det fjernet, så send en mail og det vil straks blive fjernet. |
Præcis i rette tid til årets DMJU - "Modeltog for alle" i Tåstrup, har APN Productions A/S offentliggjort planer om et lille dansk gasværkslokomotiv.
Foto: Gasværkslokomotiv på vej til danske modeljernbaner?
Modellen er et såkaldt saddellokomotivet i britisk byggestil. Forbilledet tilhørte i sin tid Søndre Gas- og Tjæreværk, hvor det fik nummer 1 (SØGT 1). Jernbanen.dk kunne have skrevet, at der var tale om et B-koblet damplokomotiv bygget af Fab Four Works, Abbey Road, Liverpool, England i 1899 som byggenummer 13. Længde 6,5 m. Akselafstand 1,75 m. Kedeltryk 10 kg/m2. Kul 0,5 tons. Vand 0,5 tons. 30 km/t. Nedenfor ses det måske eneste billede af lokomotivet.
Foto: Det er muligvis SØGT 1, der her ses med et træk kulvogne til gasværket
At der desværre ikke rigtigt eksisterer oplysninger om forbilledet har ikke afskrækket APN fra at kaste sig ud i projektet. Firmaets altid veloplagte chefudvikler, produktionsleder, salgschef og adm. direktør A.P. Nielsen udtaler i forbindelse med lanceringen: ”I APN har vi aldrig været bange for en udfordring. Det var os der stod bag modellen af DSB litra U (den danske Big Boy), og ikke mindst den særlige MY 1287 med det kombinerede Frichs/NOHAB-design. Vi har efterhånden en lang tradition for at finde modeller, som ingen andre kender.”
Foto: Den nye model under produktion hos APN.
Adspurgt om den nye models køreegenskaber svare A.P. Nielsen: ”Med den stationære IC4-model tilbage i 2015 viste APN, at det ikke altid er kørslen, der er i højsæde hos danske modeljernbanefolk. I modsætning til andre firmaer i branchen har vi aldrig været blege for at sige, at vores modeller ikke rykker sig ud af stedet. På den måde undgår vi skuffede købere og i vidt omfang købere i det hele taget.”
Foto: Der er tale om en meget driftsikkermodel, så længe den står stille.
A.P. Nielsen slutter med at opfordre eventuelt interesserede i at opsøge APN på Modeltog for alle, ”…hvis man altså kan finde os”, tilføjer direktøren lidt skælmsk. Modeltog for alle slår som bekendt dørene op i dag, lørdag den 1. april 2023.
Tak til sundborg for levering af årets historie.
1. april 2023
Ugens billeder 2023
Uge 30
DB 101 130-3 i Berlin, 17. oktober 2021.
Uge 29
Lindegårdens brugskunst ved Mossø
15. maj 2022
Uge 28
Når to hobby'er mødes. Trainspotting og motorcykelture.
ER 2123 som Re 72745 til Fredericia.
Årup, 9. juli 2023
Uge 27
Kulgårdskran på Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Læs meget mere på My 1 2 87 om kulgårdsskraner og små svingkraner
Uge 26
Kulvogn på Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 25
Modeljernbane på Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 24
Skinnecykel på Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 23
Sporvogn i Venedig. 18. april 2023
Uge 22
Efter børn på sporet i Tyskland dagen før, samt stenskred på sporet og personpåkørsel i Alperne er vi nu klar til dagens sidste tur. 6 timer forsinket.
Trenitalia ETR 521 "Rock". Vicenza, Italien, 15. april 2023
Uge 21
Tyrol - set fra en ÓBB kupé mellem Innsbruck (Østrig) og Verona (Italien). 15. april 2023
Uge 20
Uge 19
Hygge i ÓBB Nightjet sovevognskupé - på vej ned gennem Tyskland.
14. april 2023
Uge 18
Nightjet tøfler i ÓBB sovevognstog.
14. april 2023
Uge 17
Med ÖBB Taurus 1116 270 sydpå.
Hamborg, 14. april 2023
Uge 16
Feriestart - med toget syd på. Kolding station, IC3 MFA 5091.
14. april 2023
Uge 15
Uge 14
Flytoget GMB BM 71 112 i Oslo lufthavn
22. marts 2023
Uge 13
Uge 12
BMa74 74544 i Oslo lufthavn
22. marts 2023
Uge 11
DB Class VT 11.5, Trans Europ Express (TEE), Wikipedia: TEE / Class VT 11.5
MA lyntogets fader.
Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 10
Uge 9
Tysk vandkran. Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Se meget mere om Danske vandtårne og vandkraner på My 1 2 87
Uge 7
BVG 2701. Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
BVG Class F blev produceret mellem 1973 og1994 for U-Bahn Berlin.
Mere om BVG Class F på wikipedia
Kørekran fra Thomas Smith & Sons
Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Set fra anden vinkel: Kørekran2 og Kørekran3
Se meget mere om danske kørekraner på My 1 2 87
Uge 5
Replika af Beute, Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 4
1907 Hannover, Preusisk Class T0 2-2-0T. Bygget af Henschel i 1883.
Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 3
V 200 018, Berlins Tekniske Museum, 16. oktober 2021.
Uge 2
IC4, MG 5601, Roskilde, 20. juni 2022
Uge 1
EB 3204, Roskilde, 20. juni 2022
Billeder 2019
Førhen et nyt billede hver uge, men lige nu noget sjældnere.
Det er de færreste der i dag ved, at et af verdens største damplokomotiver har kørt i Danmark. Det skete i forbindelse med at DSB i begyndelsen af 1950’erne overvejede at købe brugte lokomotiver i USA. Nu kan togentusiaster genskabe den historiske situation takket være en ny model fra APN Production.
* * *
Baggrunden for den bemærkelsesværdige historie var, at DSB i de første efterkrigsår havde et stort underskud af trækkraft og et lige så stort behov for at spare penge. Derfor var man på udkig efter billige, brugte lokomotiver rundt om i verden. Indkøbet af brugte lokomotiver i Belgien er velkendt. Det blev til de store godstogsmaskiner med litra N. Mindre kendt er det, at man også tog kontakt til amerikanske Union Pacific. Amerikansk jernbanemateriel i Danmark er ikke så sjældent, som man måske skulle tro, f.eks. var en del af D-maskinerne bygget af Baldwin Locomotive Works i Pennsylvania, mens MY-lokomotiverne, der også var i søgelyset i denne periode, jo havde amerikansk ophav i form af EMD under General Motors.
DSB havde især brug for lokomotiver, der kunne klare de tunge godstog i 2. distrikt. E-maskinerne måtte trække 1.000 tons, mens den største tilladte togvægt for N-maskinerne var sat til 1.200 tons. Transporterne af brunkul fra Midtjylland til kraftværkerne i Århus og Esbjerg og den sæsonvise transport af sukkerroer til Tyskland var imidlertid opgaver, der gav anledning til ønsker om et endnu kraftigere lokomotiv. Sådan et fandtes hos Union Pacific, nemlig det legendariske Big Boy lokomotiv. Dette lokomotiv trak rutinemæssigt tog på 6.000 tons over stigninger der sagtens kunne måle sig med de største i Danmark.
Efter forhandlinger i løbet 1952 indgik DSB og Union Pacific en aftale om udlån et Big Boy lokomotiv til prøvekørsler i Danmark. Union Pacific var i færd med at indføre dieseldrift og var interesseret i at afhænde sine damplokomotiver og så derfor en mulig aftager i DSB.
Det udvalgte prøvelokomotiv havde driftsnummer 4025 og var et af den anden serie Big Boys, bygget i 1944. Efter et kort stop hos lokomotivets producent ALCO i New York blev prøvelokomotivet udskibet til Danmark, hvor det ankom i marts 1953. Eftersom det var meningen at lokomotivet i givet fald skulle gøre tjeneste i 2. distrikt blev det sendt til klargøring på Centralværkstedet i Aarhus. Her blev lokomotivet bl.a. udstyret med det karakteristiske rødhvide skorstensbånd samt et prøvelitra. Den 1. april 1953 – altså i dag for præcis 65 år siden var lokomotivet klar til den første prøvekørsel.
De næste to uger gennemgik lokomotivet et omfattende testprogram. Kraftmæssigt overgik Big Boy alt andet, der var set hos DSB. Prøvevognen målte hastigheder op til 120 km/t syd for Aarhus og på en strækning mellem Horsens og Skanderborg måltes en kraftudvikling svarende til 4.500 hestekræfter – ligeså meget som tre MY-lokomotiver! Ud over kraftoverskuddet var prøveholdet især imponeret over at Big Boy ikke krævede fyrbøder, sådan som de danske damplokomotiver gjorde det. I stedet blev kullene ført ind i fyrkassen automatisk gennem en såkaldt stokeranordning. Big Boy kunne desuden køres på kul af relativ ringe kvalitet, hvilket også blev regnet som et stort plus af DSB.
Efter prøvekørslen blev lokomotivet igen ført til CvK Aarhus og tilbageført til sin oprindelige skikkelse og derefter sendt retur til USA.
Hvorfor blev det aldrig til mere? Det var der flere grunde til. For det første var der prisen, der af UP blev sat til USD 100.000 svarende til næsten DKK 700.000 i datidens kroner. Prisen havde oprindeligt været USD 265.174 pr. stk. Det skal sammenlignes med prisen på de brugte N-maskiner fra Belgien 120.000 kr. En nybygget E-maskine hos Frichs under krigen 416.350,- kr., mens de første MY’er i 1954 kostede hele 1,8 mio. kr. Men lokomotiverne ville skulle betales i amerikanske dollars, og dem var der mangel på i Danmark i 1950’erne. DSB måtte via Ministeriet for Offentlige Arbejder ansøge Vareforsyningen og Valutacentralen om tilladelse til at købe de nye lokomotiver, og her var der bekymrede miner. Den afgørende grund var dog nok, at det såkaldte ”Traktionsudvalg” under Akademiet for de Tekniske Videnskaber var blevet nedsat i 1951. Selvom udvalget ikke var færdigt stod det klart, at udvalget ville anbefale at gå bort fra damp og i stedet indfører el eller dieseldrift. DSB havde jo også allerede kig på diesellokomotiver fra USA, det der senere skulle blive til MY.
Derfor sejlede Big Boy stille hjem til USA og ud af de fleste danskeres bevidsthed. Efter hjemkomsten til USA blev prøvelokomotivet genindsat i tjenesten frem til 1959, hvorefter det overgik til reserven. Det blev holdt driftsklar ved depotet i Green River, Wyoming, frem til september 1962.
Men nu skal Big Boy’s danske eventyr ud af glemslen. APN Productions, der tidligere har gjort sig bemærket med modellen af IC4 og den særlige MY 1287 med det kombinerede Frichs/NOHAB-design lancerer nu Big Boy i dansk aftapning. Modellen er i handlen fra i dag 1. april 2018.
A.P. Nielsen fra APN har i forbindelse med præsentationen af den nye model bl.a. udtalt: ”Med udsendelsen af ”Big Boy” i DSB-udførelse håber vi at kunne tilfredsstille et længe næret ønske hos danske modeljernbaneentusiaster om at kunne sætte noget virkeligt stort på skinnerne. De fleste danske damplokomotiver var noget småtteri, når vi sammenligner med, hvad der kørte i udlandet.”
Modellen er fremstillet sådan som den ville have fremstået i DSB-udførelse. Lokomotivet er først og fremmest udstyret med det karakteristiske danske skorstensbånd. Det har også fået gråt tag på førerhuset, men er ellers holdt i sort bemaling uden stafferinger, som f.eks. N-maskinerne heller aldrig fik.
Lokomotiverne ville hos DSB have fået litra U. Dels var det det litra man var kommet til efter T-maskinerne, dels var det et kip med kasketten til UP – Union Pacific. Nummerrækken ville have været 101-110, der netop var blevet ledig ved hensættelse af ældre lokomotiver af litra NF og N(II) i 1950. Det var internt i DSB meget almindeligt at give lokomotivtyperne øgenavne – litra D var en ”Dagmar” og litra N en ”Nikolaj” – så litra U var måske blev en ”Ulla”. Det er selvfølgelig også muligt, at øgenavnet ”Big Boy” ville have holdt ved i Danmark.
Det forventes at modellen kommer i både en 2 skinne og en 3 skinne udgave. Krav til mindste kurveradius er ved redaktionens slut endnu ikke kendt. Et gavesæt i form af en Big Boy med tre Q-vogne er under overvejelse.
Den årlige DMJU udstilling løb af stablen den 2. og 3. april 2016. Jeg besøgte udstillingen om søndagen den 3. april 2016 sammen med et par andre modeljernbanenørder.
Vi undgik de lange køer, men der var da pæn søgning. Betaling med dankort var fint håndteret, og der blev uddelt et farverigt informationshæfte til alle besøgene. Det var fint at modtage info om messen, og reklamerne heri har sikkert kunne betale for de 20 sider.
Prisen for entreen var på kr. 90. Det er ok, men så skal det da heller ikke længere op!
I år fik man armbånd på i indgangen.
Vi begyndte dagen med en workshop. Her fortalte Bo Holmquist fra Jernhesten.dk om arbejdet med registrering af oprangeringer. Et stort arbejde at begive sig ud i.
Dernæst gik turen til
Modeljernbaneklubben Gudenåen
1:87 byggerne
Freja Modeltog
Diorama 1
Diorama 1 som fik 3. pladsen. Lavet af 12 årige Mikala Puk Topp Tange på Reiners landskabsbyggekursus.
Diorama 2
Diorama 2. Lavet af Peter Topp Engelsted Jonasen på Reiners landskabsbyggekursus.
Diorama 3
Diorama 3. Lavet af Henriette Topp Engelsted Jonasen på Reiners landskabsbyggekursus.
Diorama 4
Diorama 4, som fik 2. pladsen.
Dioramaet er en model af stationen Sopron på den ungarske privatjernbane GySEV.
Dioramaet er bygget af Søren, som i 2014 og 2015 besøgte banen. Det tog 10 måneder at bygge dioramaet, og ca. 90% er egenfabrikation.
Samtlige rum er blevet fotograferet af venlige jernbanefans ...
... med undtagelse af et: Kvindebadeværelset, som er lavet ud fra fantasien:-)
Diorama 5
Diorama 5: "Enden på en epoke". Årets vinder.
Bygget af Tommy Østergård, som vi bl.a. også havde glæde af til dioramakonkurrencen 2014, hvor han også vandt.
Følg byggeprocessen på sporskiftet.dk: "Enden på en epoke" Diorama
Mange fine detaljer.
Inden vi forlod hal 3 måtte jeg et smut forbi DJKs bogstand, hvor der blev erhvervet nogle jernbanehæfter.
Næste hal var
Der var mange fristende tilbud. Her hos Lekbo.
Laaaaange togstammer hos N-modulgruppen.
Endnu mere N viste sig flot frem. Her hos Togcafe'n.
Mange fine detaljer hvis men ser godt efter.
En masse fine modeller i montre kunne beses.
TIlbage til N-modulgruppen:
De store skalaer var også pænt repræsenteret.
I et hjørne udstillede Herningegnens Modeljernbaneklub.
Det var Brande station i model.
Posthuset
Videbæk-Skjern Veteran og Modeljernbane
hobby trade:
Guldager station
Flotte bygninger
hobby trade MT prototype
Ved siden af stod Togdillen.
Her kunne man bl.a købe Olsen Bandens fængsel i færdigbygget model.
Her var der mange temabygninger.
DF-modeltog:
Mere interessant blev det, da jeg kom til DF-modeltog, som forhandler Banetjenesens fine signaler som komplette byggesæt. Her måtte muldvarpen op af lommen.
Endnu værre blev det, da jeg på tilbagevejen skulle forbi Hejlesen. Her var der tilbud på Banetjenesens hvidmetaldele (PU, I og dværg-signalhoveder, drikkekummer, mælkejunger, vandkraner og "jeg skal gi' dig ska' jeg"). Køb for kr. 500 og få 50% i rabat. Uha uha.
Endnu større tog for store legebørn fra Modelpark Danmark.
Trix og Märklin i samarbejde med Bahnfan.
Det engelske anlæg Garsdale Head:
Manuel styring når det er bedst. Rigelig med opstillingsspor bag kulisserne (Der var mere udenfor kameraets søger).
I Hal 2 gik turen forbi Nettog hen til Fyns-Modeltog & Danske Loksounds. Her kørte den nye ME fra Mck paradekørsel rundt.
Uha uha. Der skal hjem og spares op til en i rød-sort bemaling.
Længere fremme kom vi forbi A.C.M.E.
Dernæst Fjellandske Jernbaners Fællesråds anlæg.
Mere af de store skalaer. Her er det Live steam.
Fredensborg Modeljernbaneklub:
Der rangeres ombord på færgen.
Man er med på "beatet": En flygtninge lejr.
Flere "fede" tog fra Spor 1 Trekanten.
Samkørsel mellem Puffen, Svjmjk, Stationsbyen, Esbjerg mjk og Sønderjysk Modul Køre Selskab:
Næsten for rent, men med flere fine detaljer.
Et nysseligt modul fra Esbjerg Modeljernbaneklub af Guldager staion.
Hermed var det slut for os, men da havde vi også været på udstillingen i ca. 4 ½ time, så vi glædede os nu til en rolig aften med benene oppe.
SHS kørte ture til stationen.
Tak til DMJU og alle de deltagende klubber for en god udstilling.
7. april 2016
Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen
Hardback, pæn stand, kr. 140
19. dec .2021
Jernbane
Pæn stand. kr. 75
7. apr. 2019
Jens Nielsen
Flot stand. Som ny. kr. 50
7. apr. 2019