Vandeksperiment

Jeg blev inspireret til dette eksperiment ved at læse artiklen i banen nr. 91 om modeljernbaneklubben Spijkspoor's anlæg. I artiklen blev klubbens metode til at lave vand beskrevet.

Spijkspoor, http://www.spijkspoor.nl, har tidligere anvendt epoxy (Poly Fox THV 500), men foretrækker lak teknikken, som lyder sådan her:

  1. Først limes almindeligt savsmuldtapet på bundlaget med bagsiden op ad med hvid hobbylim.
  2. Herpå maler man et par gange med hvid latexfarve.
  3. Så laver man bølger med en limpistol.
  4. Det hele får et lag grå farve, hvorefter det tones med andre farver (grøn, blå, brun, rødlig)
  5. Bølgetoppene farves hvide med dry brushing (Der males med næsten tør pensel)
  6. Til sidst gives det hele 3-5 lag bådlag.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift. Mest for at få erfaringer med at lave vand. Jeg har i mit eksperiment fokuseres på havoverflader; det vil sige vand med bølger. Foruden lak har jeg eksperimenteret med forskellige andre overfladematerialer.

I det følgende bliver forløbet beskrevet sammen med billededokumentation, men mit fototekniske niveau kunne godt være højere - og dermed billedkvaliteten. Specielt afhænger billedresultatet meget af lyssætningen, og da der er tale om blanke overflader, varierer billederne en del fra virkeligheden. Specielt når der blitzes lige fra oven, så ser fladerne på billedet mere blanke ude, end de rent faktisk er.

1. Først limede jeg savsmuldtapet med bagsiden op ad på min plade.

Rå tapet

 

2. Så blev det hele malet et par gang. Her anvendte jeg blot almindelig billig vægmaling.

Første lag
 

3. Så lavede jeg bølger. Det var nemmere end jeg havde forventet, men det kræver alligevel lidt øvelse for at få det helt rigtige "look".

Limbølger

 

4. Det hele får et lag grå farve, hvorefter det tones med andre farver (grøn, blå, brun, rødlig) - vådt i vådt.

Lyst hvor der er lavt vand - mørkere ud mod det dybe.

Nuancher

 

5. Bølgetoppene farves hvide med dry brushing (Der males med næsten tør pensel)

Skum

Det ser fint ud nu, men det manglede stadig dybde og refleksioner fra vandoverfladen. Det kommer i punkt 6:

6. Slutteligt fik det hele 3 lag "blank overflade" af forskellig slags. For eksperimentets skyld opdelte jeg pladen i 5 områder.

a. Spraylak. (En gammel billig én som muligvis havde fået frost. Dupli color klarlak)
b. Skibslak som anbefalet i artiklen i Banen. (Junkers, Glans ca. 90. Tørretid 6 timer. Fuld hærdet efter en uge. Udseende: Gylden!)
c. Universallak (Uni-lak, uretanlak til træværk, halvblank glans 50). Tørretid 1½ time, overmalbar efter 4-5 timer, bedst 12-16 timer)
d. Faller Natur-Wasser (171661, 470 ml, købt til kr. 174,50)
e. Smeltede limpatroner (Egen idé)

Jeg var desværre ikke opmærksom på silikonemuligheden på dette tidspunkt.

Water experiment front view

Klik på billedet for at få stort billede i nyt vindue.

Water experiment front view

Den brune klat ved Faller området er lakrester på afveje. Alle farverne er markant mørkere ... for mørke :-(  og skummet druknede.

 

Resultatet

a. Spraylak

Spray lack
Lidt for mange "brunalger" som muligvis skyldes en gammel maling. Bortset fra den brune misfarvning er selve overfladen fin. Der er en fin dybdevirkning og bølgerne træder fint igennem - men altså for meget brunt :-(

 

b. Skibslak

Yackt lack Betydelig bedre end spraylakken. Fin dybdevirkning men med en anelse gylden indfarvning. Lakken kryber ind i fugerne og giver bølgerne et glattere udseende.

 

c. Universallak

Unilack Universallakken "glider" ligesom ned af bølgerne og lægger sig på det flade område. Den kryber heller ikke så let ind i revnerne og glatter derved ikke bølgerne ud. Den giver også et mattere udseende, hvilket ikke ses så tydeligt på billederne p.g.a. af blitzen. Igen for mange "brunalger". For gammel lak? Måske!

 

d. Faller Natur-Wasser

Faller model water Faller Natur-Wasser holder farverne bedst - faktisk som den eneste. Et rigtig godt resultat. Overfladen er blank som ved skibslakken, men Faller har ikke den samme krybeeffekt som skibslakken. Der mangler også noget dybde i den, men der er også kun brugt 3 tynde lag og det er jo oprindeligt ikke meningen med produktet. Havde jeg lavet det tykkere, ville bølgerne nok blive skjult, som det gjorde med det sidste eksempel - nemlig:

 

e. Smeltede limpatroner

Glue Det var en pludselig indskydelse at teste smeltede limpatroner. Som forprojekt smeltede jeg dem i en foliebakke i pejsen (udendørs). Dér fik det lidt for meget varme og det blev lettere brunt af den grund. Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at limen er brandbar, hvis man spilder ud over kanten og der er åben ild, så pas på!

Til det endelige eksperiment brugte jeg en dertil indkøbt varmluftspistol og opvarmede i en foliebakke. Det var meget bedre. Lidt gylden blev det i den ene ende, men ellers bedre end forventet. Til havbrug må jeg dog dømme det ude. Limen skjuler de møjsommelig lavede bølger, da det er meget svært at lægge på i tynde lag. Det er ganske enkelt for tyktflydende. Man kan se bølgerne under overfladen. Man kunne evt. bearbejde limen efterhånden som det stivner, så bølgerne på den måde fremkommer, men jeg tror ikke det er helt nemt. Genopvarmning er til gengæld muligt, så man har da flere forsøg.

Til sø, dam, grøft eller havn vil jeg dog ikke tøve med at bruge det. Om det med tiden bliver uigennemsigtigt, skal jeg dog ikke kunne sige. Jeg gemmer pladen, så kan det være jeg opdaterer denne tekst om nogle år. Prismæssigt i forhold til Faller tror jeg også sagtens, at det kan svare sig. Ofte kan man finde poser med limpatroner i 10 og 20 kroners området i byggemarkedet.

 

Erfaring

  • Det skal undersøges nærmere, hvorfor jeg får den brune misfarvning af lakken. Jeg så det først efter 2 og 3 lag, så jeg tror ikke, at det er bundmalingen der trænger igennem. Spray og universal lakken kan have været for gamle og på skibslakken står der Gylden!
  • Når lak kommer på, bliver alle farver mørkere. Specielt skal der bruges mere hvid dry brushing på bølgetoppene næste gang.
  • Man skal bruge lysere farver under lakken og gerne flere grønne nuancer.
  • Faller til havoverflade er god, men dyr. Jeg har også købt noget Faller Wasser-Effekt, som kan give lidt ekstra skumsprøjt. Det skal også lige prøves.
  • Jeg hælder nok mest til at vælge skibslakken til havbrug - specielt hvis man kan få den i klar og ikke gylden. Den giver den bedste bølgende fornemmelse og den bedste dybde, meeen jeg skal have testet brug af silikone. Jeg blev først opmærksom på denne mulighed efter eksperimentet.

Testen er ganske uvidenskabelig. Jeg ville blot dele mine erfaringer med den øvrige mj verden :-). Håber du kunne bruge det til noget.

 

Relaterede emne: Oversigt over vand i model