JBMI - Jernbanomani

 - en ny klassificering af den sygelige trang.

Nye undersøgelser har påvist, at der er et nært slægtsskab mellem ludomani og jernbanefascination.

Den nye sygdom betegnes officielt jernbanomani eller blot JBMI. (Ikke at forveksle med JBM -  Jernbanemuseet som retteligt også hedder Danmarks Jernbanemuseum, DJM). Den mere eller mindre kroniske sygdom JBMI har længe været kendt under den engelske betegnelse RLMA (Railomania) og man har netop afsluttet en større undersøgelse på Syddansk Center for Mani i Kolding, som bekræfter, at de udenlandske undersøgelser kan overføres til de danske forhold.

Tidligere har den mindre dækkende danske betegnelse "tognørd" været anvendt, men her har man antaget, at der blot var tale om en ekstrem interesse for jernbaner. De nye rapporter viser, at der er tale om en decideret sygdom, som både udmønter sig i fysisk og psykisk afvigende adfærd.

Sygdommen er mest kendt blandt ældre halvskaldede overvægtige mænd -  som tilmed går dårligt klædt. I de seneste år er der imidlertid lavet flere undersøgelser, som har vist, at sygdommen er mere udbredt end først antaget. Også yngre mænd -og til tider kvinder- kan være hårdt angrebet. Dog formår disse at skjule det, og det er derfor, at man mest lægger mærke til den oprindelige gruppe af ældre mænd, som man ofte ser langs de danske jernbanestrækninger.

"At symptomerne bliver større omkring det halvtredsindstyvende leveår hænger sammen med mændenes midtvejskrise", fortæller cand. psych. Per Holst. "Man har svært ved at acceptere sin alder, og finder derfor tilbage til ungdommens værdier. Blandt andet derfor er en gren af JBMI også koncentreret omkring modeljernbane-hobbyen. Man tænker simpelthen tilbage på barndommens glæder, hvor man sorgløst legede med sit Märklin, Lima eller Fleishmann modeltog"

Karsten

Et møde med tognørden Karsten (navn ændret) - som for lang tid siden erkendte sin afhængighed - afslørrer, at hans hverdag kan være meget belastet af sygdommen. "Turen til arbejde foregår i dag i bil, og jeg oplever en klar irritation undervejs i forhold til dengang, da jeg var togpendler. I dag mangler jeg det daglige skud hver morgen. Førhen kunne jeg opleve en MZ komme bragende igennem stationen, mens jeg ventede på min IC3'er. Dét var nok til, at jeg ikke havde abstinenser hele formiddagen".

Karstens tilværelse er typisk for mange af de ramte i denne gruppe. Det er både fysiske og psykiske symptomer, der udleves. "I dag slapper jeg først af, når jeg har fået tændt PC'en på arbejdet, og jeg har suget 10 min. til mig på jernbanen.dk. Det korte sus er nok til, at jeg kan koncentrere mig resten af formiddagen, men samtidig går jeg rundt med en dårlig samvittighed over at gøre det i arbejdstiden. Derfor sørger jeg altid for resten af dagen at gøre det i kaffe- og  frokostpauserne. Det går ud over tiden med kollegaerne, men jernbanesider som evp.dk virker dragende på mig", udtaler Karsten. 

Mona og Niels

Mona, som er kone til Niels (der ligeledes lider af jernbanomani) fortæller: "Når vi er på ferie finder bilen på mærkelig vis altid forbi en station, og hvis ikke vi holder en strække-ben-pause her, så er Niels tydeligt påvirket den næste times tid - hans humør kommer helt nede i kulkælderen. På en ferie nær Fredericia stemte både børnene og jeg for, at vi skulle videre, og det ødelagde resten af ferien.

Vi kender jo ikke betydningen af de geografiske områder i forhold til jernbaner. I dag har vi fundet ud af, hvordan vi bedst takler Niels' sygdom, og derfor planlægger vi turen i forvejen: Hvor det er muligt, går jeg og børnene i butikker og shopper, mens Niels får afløb langs skinnerne."

Lommepenge

På det økonomiske område har familien også måtte lave en ordning. Mona står for regnskabet og Niels får kun lommepenge. Mona fortæller: "Niels' indkøb af jernbanebøger var abnormt, og et år havde vi ikke råd til at holde ferie". Helt efter planen går det dog ikke altid. Hvis Niels får fat i kontanter, og han er alene afsted, så kommer der nemt et ekstra modeltog med hjem fra byen. "En dag troede han, at jeg ikke opdagede det - men jeg så det, da han ville hente æsken ud af det hemmelige rum, han havde ude i bilen. Helt dum er jeg jo ikke, og vi måtte have en alvorlig snak bagefter".

Netop af-arten af jernbanomani, som sætter fokus på jernbanen i model kan være ekstra dyr, og det kan sidestilles med ludomani og købemani. Modeljernbanehobbyen kan være et dyrt bekendskab. I dag laves der afvendingskurser for alle typer af JBMI.

Jernbanomani opdeles i:

Den intereserede: Interesseret i jernbane og modeljernbane. Man er endnu ikke smittet, men man er et let offer.

Fotomanen: Denne gruppe har en lidenskab for at fotografere alt, hvad der har med skinner at gøre. De ofrer store summer på fotoudstyr og er konstant ude langs de danske jernbaner. Har de råd til det, går turen udenlands. En undergruppe af dem opretter hjemmesider, hvor de stolt fremviser deres trofæer. I samme gruppe finder vi også jernbane-videomaner.

Nummermændene: Denne gruppe er altid udstyret med en notesbog, og den bliver ivrigt brugt, når en godsvogn, et lokomotiv eller andet kørende materiel er blevet spottet. Detaljer bliver noteret, og de bliver efterfølgende systematiseret, når de kommer hjem. Ofte er det de samme personer, som også lider af samlermani af gamle køreplaner. På engelsk: Trainspotters.

Samleren - manden der ikke kan få nok modeltog. Han har det ene vitrineskab fyldt efter det andet, og skufferne kan ikke indeholde mere. Det er ikke så meget modeltoget -og det at køre med det- der har hans interesse, men mere det at skaffe nye objekter som ikke før har været i samlingen. Der er stort lighed med filatelister.

Nittetælleren: Her er vi nået til en af de hårdest angrebne grupper. Nittetælleren går op i enhver detalje på modeltoget, som ikke stemmer overens med originalen. Når en ny model udkommer, kan nittetælleren først slappe af, når han har fundet mindst een fejl, som afviger fra forbilledet. Hvis antallet af fejl bliver for stort, har det derimod den modsatte effekt: Så hidser han sig helt op, og der kan gå lang tid, før han kommer ned på jorden igen. At blive helt afvendt er der ikke eksempler på i denne grupper, men nogen har vendt de negative vibrationer til noget positivt. De kan således snakke flere timer om en bestemt vogn - blot ved at se et billede af den, og det nyder mange modeltogsproducenter godt af.

En fraktion prøver at undgå at synke helt ned i dybet og breder sig i stedet til færger og sporvogne - "men de snyder som oftest blot sig selv" udtaler cand. psych. Per Holst. "Flere forsøger i desperation at komme ud af deres afhængighed ved at benytte substitutionsmidler som de tidligere nævnte, men det ender ofte med at de blot får udvidet afhængigheden og meldt sig ind f.eks. SHS (Sporvejshistorisk Selskab) eller andre klubber hvor ligesindede mødes. Ofte oplever vi også at folk fortæller deres ægtefælle at de skal til terapiaften, men i virkeligheden skal de til klubaften i modeljernbane- eller veteranjernbaneklubben. Er de først kommet derud, er der intet at gøre. De mange skilsmisser vi ser i nyere tid, skyldes helt klart udbredelsen af JBMI."

Vi må til sidst understrege, at der er en glidende overgang mellem almen jernbaneinteresse og JBMI, og det er ikke altid let at skelne, hvor hårdt ramt den enkelte er.

Man forventer, at det nye navn jernbanomani / JBMI vil være at finde i den nye retskrivningsordbog i 2013.

Det bliver spændende at se, om den nye viden åbner dørene for førtidspension for disse arme mennesker.

1. april 2012