Københavns Kul & Koks Kompagni A/S

- KKKK18også kaldet "KKKK" - eller "De fire K'er" - eller blot "4K"

Mere kendt i dag er nok navne som 4K-Beton og 4K-Byggemarked, eller evt. 4K-Sild og 4K-Olie. De fire K'er var meget mere end kul & koks, men lad os tage det fra en ende af:

I 1909 blev "Københavns Kul & Koks Kompagni" stiftet af den kun 24 årige Albert Jensen.

 

AlbertJensenAlbert Jensen

Trods hans unge alder havde Albert Jensen været vidt omkring, før han grundlage sin virksomhed. Han begyndte indenfor shipping i Rødby havn, blev sømand og drog til søs, og kom senere vidt omkring - igen på shippingkontorer - til hele verden. Han endte i Amerika, hvor han solgte kul fra en hestevogn på gaden i New York, blev marinesoldat, og til sidst - sammen med broderen - opsatte han tapet for folk, men han vendte til sidst hjem til Danmark, hvor han i 1907 stiftede eget rederi "Albert Jensens Rederiforening" og dernæst i 1909: "Københavns Kul & Koks Kompagni".

 

KKKK11

De fire K'er

Firmaets første lokaler lå i et baglokale i Fredericiagade 13 i København. En kulplads blev etableret på Islands Brygge (ved Sturlasgade) og dengang var der ingen naboer - kun plads, og markerne som nabo. Her blev siloerne og den første kran rejst på den lejede plads. Senere blev der bygget en kontorbygning ved pladsen, og den måtte udvides flere gange. Det gik stærkt. Efter kort tid havde Albert Jensen mange skibe i søen, som bl.a. sejlede til Staterne. En dansk besætning på 160 mand var i hans brød.

KKKK6KKKK5

 

 

 

 

 

 

 

Den nye forretning var ikke populær blandt de eksisterende kulimportører, som primært fik deres leverancer fra England, og de gjorde deres til for at vanskeliggøre KKKKs handel i det engelske. Derfor påbegyndte Albert Jensen kultransporter fra Tyskland, hvor han blev gode venner med det store firma Hugo Stinnes. Stinnes Jr. skulle senere vise sig at blive en vigtig brik i KKKK's historie.

Der var opture og nedture, og efter en hård tid overtog føromtalte Stinnes firmaet økonomisk. Der var et tæt samarbejde mellem de to mænd, og det endte også med, at to af Albert Jensens døtre giftede sig ind i Stinnes-familien - bl.a. med Stinnes Jr. selv. I 1935 var aktiekapitalen 1 mio. kr. og man havde bl.a. også fået binavnet Midtjysk Kulkompagni.

Om det var de tyske forbindelser, der gjorde, at firmaet blev beskyldt for at medvirke på besættelsesdagen den 9. april 1940 vides ikke, men det var dog lutter rygter. Albert Jensen brød sig antageligt ikke om den nye situation og forsøgte også at tage til Staterne med familien, men krydstogtskibet blev opbragt af den engelske flåde, og familien blev sendt hjem. Albert Jensens rederi havde 4-5 skibe i Amerika, så han var forståelig nok bekymrede for deres skæbne.

KKKK2KKKK3

 

 

 

 

 

 

 

 

FarOgVennerAt firmaet kom i klemme p.g.a. de tyske forbindelser, er der ingen tvivl om. Det var stadig tyskejet af Stinnes, Albert Jensens døtre var tyskgifte og hans bror Holger var nazist, så det var heller ikke nemt at arbejde i KKKK som dansker. Mange blandt personalet havde en anden holdning end deres ejer, og de var "syge", hvis der kom fint tysk besøg. Nogle af KKKK's lastbiler indgik faktisk i diverse frihedskæmper-aktioner.

Albert Jensen døde den 3. juni 1941 - kun 56 år gammel. Der skulle i dag findes et mausolæum for ham på Vestre Kirkegård. Han var igennem alle årene et meget vellidt menneske i firmaet. Broderen Holger Jensen blev direktør efter broderens død og frem til 1945, hvorefter han meget hurtigt forsvandt fra firmaet, men han betegnes ligeledes, som en meget behagelig mand, men knap så kompetent. I det hele taget erindrer alle gamle medarbejdere firmaet, som havende en meget human og god personalepolitik, omend der var et stort skel mellem ledelsen og arbejderne.

Efter krigen var KKKK ved at blive konfiskeret af den danske stat, da man regnede med, at det var tyskejet, men da Stinnes-koncernen i 1924 var kommet i økonomiske vanskeligheder havde Stinnes Jr. pantsat sine aktier til et amerikansk firma, så faktisk var KKKK amerikansk ejet igennem hele besættelsen. Til sidst blev det afgjort at KKKK var et datterselskab af det amerikanske selskab ... Stinnes Corporation i New York!!

KKKK7

KKKK8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulsalget dalede og man dannede et fællesskab "Kulalliancen" med bl.a. D.F.K. - D.D.K, men til sidst trak man sig helt ud af denne branche sidst i 60'erne.

 

Olie - den nye energikilde

Allerede omkring 1940 havde man opkøbt benzinfirmaerne "Stjerne-Benzin" og Nordisk Tanklager" og det blev til 4K-Olie. Det var dog først i 1950'erne, at der kom mere gang i denne forretning. Man opkøbte flere selskaber - bl.a. Rafallo Oil på Lolland-Falster og Aalborg Olie- og Benzin Kompagni.

Man havde filial i Fredericia, hvor tankskibene lagde til og fyldte det automatiske udleveringsanlæg op.

KKKK15KKKK10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KKKK12

 

 

 

 

Det kneb dog med at håndtere den voksende benzinforretning, og de logistikkrav det stillede. I 1957 solgte man benzinforretningen "De forenede Benzinimportører" til Mobil Oil i USA, og koncentrerede sig herefter om olieprodukterne.

Helt slap man dog ikke benzinen, da man bl.a. hjalp JET-benzin med at komme ind på det danske marked i 1983.

Der var importlagre for olie i både Fredericia, Ålborg og København, og 4K var på et tidspunkt Danmarks største uafhængige distributør af brændselsolie, og man ejede bl.a. 80 tankvogne. Salg af oliefyr blev også en del af indtægtskilderne.

Således gik det godt, indtil man kom til oliekrisen i 1973. Her led firmaet kæmpe tab, og det endte med, at man næsten forærede resterne til Texaco. Først i 1989 blev smøreolien dog solgt til Q8. Det var i forbindelse med at Stinnes-koncernen var blevet trængt, og man frasolgte alle de perifere forretninger.

 

4K-Sild

Selvom firmaets vigtigste indtægt i begyndelsen kom fra kul, så blev det i lige så høj grad en anden forretning - 4K-Sild - der gjorde firmaets navn kendt. Overalt i København var navnet 4K-Sild kendt, på samme måde som vi forbinder Glyngøre med Glyngøre Sild. Utroligt, for hvis man i dag søger på nettet efter "4K Sild" eller "KKKK Sild", så er det eneste man rammer en forside på en 23 siders opskriftsbog fra K.K.K.K. Sild.

Albert Jensen holdt i det hele taget meget af Skagen. Her havde han også 10 kuttere liggende, og samme sted købte han en fiskekonservesfabrik. I København startede han en sildefabrik - som først lå i Nyhavn - senere på Tingvej på Amager. Silden var også gode "frynsegoder" for varmemestrene i de ejendomme, som KKKK leverede kul til. Til jul fik de en kurv med forskellige sild og en flaske snaps.

4K-Sild blev opkøbt af Beauvais, og så var det slut - 4K Sild blev nedlagt.

 

4K-logo4K-Beton

I 1967 overvejede man, hvad man kunne bruge de gamle kulpladser til. Firmaet havde allerede både kraner, siloer og store arealer, så salg af sten og grus blev det første skridt mod et andet marked, men hurtigt blev varen til beton. Know-how'en fik man ved at købe en betonfabrik i Herfølge.

Til Storebæltsforbindelsen blev der i 1990'erne anvendt 400.000 tons beton til de 61.978 betonforingsringe som skabte tunnellen. Leverandøren var Storebæltbeton I/S, som bestod af Unicon og 4K-Beton. I alt leverede Storebæltbeton I/S 380.000 m3 beton og mørtel til tunnelforbindelsen.

Øresundsbroen fik også stor glæde af firmaets ekspertise.

I 1995 havde 4K Beton udvidet produktionen til ialt 18 betonfabrikker fordelt over hele Danmark.

 

4K-Byggemarked

Det første 4K byggemarked så dagens lys i 1982 i Gladsaxe. Dernæst kom Roskilde til i 1985, Ballerup i 1987, og i 1988 var det Fyns tur med et i Odense og et i Svendborg. De sidste kom i 1989 i Ålborg og Albertslund. I 1990 afviklede man 4K byggemarkederne, hvoraf en del blev overtaget af Silvan. Man havde dog fortsat en andel i Silvan-4K A/S.

 

Mere 4K

Foruden ovenstående produkter har firmaet også solgt landbrugsmaskiner, tørv og brunkul (under besættelsen som 4K-Entreprise), fiskekonserves, flaskehylstre til spritfabrikkerne, sygeplejeartikler (det svenske datterselskab Dan Carlson & Co) halmbånd til støbekerner, bygning af parcelhuse, gulerødder, petroleum, støberibånd og kemikalier (4K-Kemi). Albert Jensen var også med til at tage initiativ til en færgerute mellem Helsingør-Helsingborg med færgen Asa-Thor - en konkurrent til DSB.

 

Enden

De fire K'er har været meget igennem i årenes løb. 4K-Sild blev som sagt til Beauvais. 4K-Kemi blev solgt til tyske Brenntag. Benzin og olie kom til Mobil, Q8 og Texaco. 4K-byggemarked blev til Silvan.

UniconTil sidst var det 4K-Betons tur, som fik ny ejer (det tyske Readymix Beton AG i 1995) og øjensynlig senere det mexicanske firma Cemex, men 4K-Beton beholdt sit navn. I 2005 blev 4K-Beton købt af Unicon A/S, som året før selv var blev overtaget af det italienske selskab Cementir.

Meget få af 4K's firmaer drejede direkte nøglen. På en vis måde kan man godt sige, at 4K lever videre i bedste velgående, men nu som en lang række andre firmaer. Den 6. april 2010 var det endelig slut med navnet 4K-Beton - og dermed også for binavnet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S". "KKKK A/S" endte som et holdingselskab og blev til "Stinnes Danmark A/S", som lever i bedste velgående i dag med en lang række binavne - bl.a Schenker Danmark A/S.

 

KKKK9Læs mere i:

Wikipedia.dk: 4K-Beton
 

Jubilæumshæftet "Københavns Kul & Koks Kompagni A/S, 1909-1959" (Hvorfra de fleste af ovenstående billeder stammer)

Bogen "Fra bryggen til broen" af Michael Rütz, 1995

 

Billeder:

Islands-brygge.com: Historie - se under 1949

 

Tak til:

Inger Friis Lindboe.

Okt. 2011

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico oledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico 
DANSKE MODELTOGSFORHANDLERE
- med fysisk butik. En oversigt.

Ugens billeder 2017

Besøgende

Denmark 70,0% Denmark
United States 11,7% United States
Germany 5,7% Germany
China 2,3% China
Sweden 1,7% Sweden

Total:

83

Countries
021042
Today: 24
This Week: 55
This Month: 921

Ugens billeder 2016

Ugens billeder 2015

Ugens billeder 2014

Ugens billeder 2013

Ugens billeder 2023

Bøger til salg

Nyligt tilføjet: 

 

FrederiksbergBanegaard

Frederiksberg banegård og jernbanearkitekturen

Hardback, pæn stand, kr. 140

19. dec .2021

 

JernbaneKoldinghus

Jernbane

Pæn stand. kr. 75

7. apr. 2019

 

JensNielsen

Jens Nielsen

Flot stand. Som ny. kr. 50

7. apr. 2019