Fruens Bøge station

- Svendborgbanens første station efter Odense ved km 5,3 km. Mellem de to stationer blev der i 1981 etableret et trinbræt (Odense Sygehus).

Fruens Bøge var desuden udgangspunkt for den hedengangne Nr. Brobybane (Odense-Nr. Broby-Faaborg Jernbane, ONFJ).

Fruens Bøge station blev åbnet i forbindelse med Svendborgbanens (SFJ's) indvielse den 10. juli 1876. Stationen er bygget i Schweizerstil, hvilket gøre den meget særegen. Stationen havde i begyndelsen kun åben i sommerhalvåret (1. april-1. oktober) for betjening af lystskovens publikum. I Illustreret Tidende 1876 kunne man læse om Svendborgbanen: "... har man endnu, inden man når Odense, de to holdepladser Hjallese og Fruens Bøge, hvoraf navnlig den sidste kun har betydning i sommertiden for lystrejsende." I 1885 indførte man betjening året rundt, og det har nok været en kold fornøjelse for stationspersonalet, da stationen kun var bygget til "sommerdrift" (dvs med enstensmur). Nogenlunde samtidig med anlæggelse af Svendborgbanen købte Odense Kommune Fruens Bøge inklusiv en del af Hunderupskoven, engen, Hedehuset, Skyttehuset, "Sorgenfri", Pavillonen ved dansepladsen, Carlslund, Røde hus, Skovlyst og Bøgeskovhuset i Hunderup skoven. Mere herom senere.

{mosmap width='230'|height='210'|zoom='8'|centerlat='55.369'|centerlon='10.378'|lat='55.3697'|lon='10.378062'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Normal'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'}

I 1906 fik Nr. Brobybanen (ONFJ) tilslutning til det øvrige banenet via Fruens Bøge. Nr. Brobybanen var  Fyens længste privatbane på 47,3 km. I 1954 lukkede Nr. Brobybanen.

 

{mosmap width='340'|height='350'|zoom='15'|centerlat='55.371'|centerlon='10.379'|lat='55.3697'|lon='10.3777'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'} Fruens Bøge skov

{mosmap width='340'|height='350'|zoom='18'|centerlat='55.3695'|centerlon='10.378'|lat='55.3697'|lon='10.3777'|zoomType='Large'|zoomNew='0'|zoomWheel='0'|mapType='Satellite'|showMaptype='0'|overview='0'|tooltip='Fruens Bøge station'} Fruens Bøge station

 

 

 

 

 

 

 

I 1992 blev stationen fredet. Bemærk: Stationen fik lov til at beholde sit gamle rød hvid stationsskilt.

I 2003 blev perronen forlænget med 10 m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bycykler

De nye bycykler for pendlere blev opsat i marts 2011. De kan lejes vha. mobiltelefonen. Se mere på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fruens Bøge station har alle dage været tæt knyttet til Fruens Bøge skov, og vi skal derfor om lidt se nærmere på lystskoven Fruens Bøge og dens historiske udvikling. Jeg har gået utallige gange i denne skov, men det er først i forbindelse med denne artikel, at det er gået op for mig hvor mange aktiviteter, der rent faktisk har været i skoven i løbet af de sidste 150 år.

Lad os tage et kig på skoven og dens histoie:

 

Fruens Bøge skov

Allerede i begyndelsen af 1800 tallet begyndte Odenses befolkning at tage på udflugt til de forskellige skove rundt omkring byen for at slappe af, men Fruens Bøge - der dengang hed Christiansdals skov - var endnu ikke blevet så populær. Alene manglen på stier gjorde adgangen hertil besværlig, og så var den stadig i privateje.

Skovene i nærheden af Fruens Bøge bliver i 1828 beskrevet af H.C. Andersen. (Der må her primært være tale om Hunderupskoven, som ligger lige ved siden af Fruens Bøge - lidt mod øst på den anden side af Odense Å). Her hoppede H.C. Andersen rundt som dreng og "satte jordbær på strå", og det var i Fruens Bøge Skov.

Fruens Bøge skov på 24 hektar afgrænses mod øst af Odense Å, som sammen med de grønne bøge, skaber den hyggelig atmosfære man finder i skoven.

I anden halvdel af 1800-tallet blev skoven helt anderledes populær:

 

Navnet Fruens Bøge

Christiansdals skov hørte indtil 1840 under kammerherre Peter Ulrich Frederik "Fritz"  Benzons Christiansdal. Det menes at fruens Bøge har fået sit navn fra enten Jomfru Maria (Vor Frue), eller fra Kammerherrens anden frue, som ofte kom i skoven, og på hvis efterspørgsel der blev svaret: “Fruen er i Bøgene”.

Den første forklaring er nok den mest sandsynlige (at det er efter Jomfru Maria), men den anden er omgærdet med den mere romantik. Christiansdal blev til dét, som vi i dag kender som Dalum Kloster, og i den sammenhæng passer den sidste forklaring nok også bedst.

Efter den gamle kammerherres død i 1840 overtog sønnen Christian Benzon ejendommen og dermed skoven. Han lod straks herefter skoven blive offentlig tilgængelig for alle, og yderligere sørgede han for at få bevillinger til de småhuse, som fandtes i skoven. I samme forbindelse stiftede man "Foreningen", som havde stor opbakning fra den nye kammerherre.

Fruens Bøge havde før dette tidspunkt kun været brugt til enkelte arrangementer - bl.a. i forbindelse med Prins Ferdinands bryllup med Prinsesse Caroline i august 1829.

 

"Foreningen"

Den 22. maj 1840 - kort tid efter foreningens stiftelse - indviede man officielt foreningens lokaler i det, der senere blev til Pavillonen. Før denne dag havde foreningen brugt navnet “Sommerselskabet”, men det blev herefter blot til “Foreningen” - dengang var der ikke så mange foreninger. Senere kaldte man den “Foreningen i Fruens Bøge” eller “Skovforeningen”. Foreningens egentlige stifter menes at have være Kaptain af Ingeniør- og Vejkorpset P. B. v. d. Recke.

I 1842 fik foreningen erhvervet sig en tribune, som tidligere havde været anvendt i forbindelse med hestevæddeløb. Lokalerne blev - foruden af foreningen selv - benyttet af bl.a. sangforeningen og af skytteforeningen.

I 1877 købte Odense By Fruens Bøge på opfordring af Forskjønnelseskomitén (en kreds af prominente borgere).

På kortet til højre kan man se, at foreningens område (markeret med en fed streg) kun var en del af skoven. Her var der bl.a. pavillon, tilskuertribune, musikpavillon og hestestald til de besøgendes heste. Desuden er Frihedstøtten (se senere) og maskinhuset markeret. I maskinhuset havde man en generator kørende for det stadigt voksende elforbrug. Når "Foreningen" holdt sit ugentlige sammenkomst var dette område afspæret med vagter langs kanten.

Stationen er udenfor kortet til venstre. Foreningen havde naturligvis også interesse i jernbanestationen, og den tegnede aktier for 500 rd. i banen.

Ved århundredeskiftet var foreningen vokset til 2.000 medlemmer ud af Odenses befolkning på 38.000.

I pinsen blev det tradition at se solen danse i Fruens Bøge. Allerede ved 4-5 tiden om morgenen kunne man se folk bevæge sig ud til skoven for at nyde dette syn.

Mere følger om foreningen under "Pavillonen".

D: Se Odensebilleder.dk: Skovfogedhuset 1906

 

Odense Åfart

Adgang til skoven var meget besværlig i begyndelsen. Det var svært at komme dertil med hestevogn og de fleste gik. Derfor blev dampbådene på åen hurtigt et populært transportmiddel efter de begyndte i 1882, men både sporvogn og jernbanen blev også brugt af mange, så der var mange muligheder.

Først var det dampskibe man brugte - senere var det motorskibe - og det er det fortsat i dag. På en enkelt sommer kunne bådene fragte imellem 80.000 og 120.000 besøgende frem og tilbage. Dette kan holdes op mod jernbanens skovtursrejsende i 1898-99 på 33.260 personer (i løbet af de 23 dansedage, hvilket udgjorde 60% af årets trafik for banen). Læs meget mere herom i Lars Viinholt-Nielsens bog "Svendborgbanen i 125 år".

Bådene udgik - som de også gør i dag - fra slusen ved Munke mose. Det var her, at H.C. Andersen som dreng - mange år forinden - lå og kiggede ned i det skummende vand.

Det er fra Odense Åfart, at man kender sangen "Sejle op ad åen". Den blev lanceret af Eduard Agerholm på Odense Sommerteater i 1896 i revyen 'Vand på møllen'.

Skovsøen

Skovsøen blev udgravet under 1. verdenskrig som en del af et arbejdsløshedsprojekt. Vandet kommer fra Odense Å, men den begrænsede gennemstrømning har flere gange nødvendiggjort en tørlægning af søen for at rense op i den.

Springvandet i midten var en gave fra Haustrups Fabrikker. Det bidraget samtidig til iltning af det iltfattige vand. Fodring af søens ænder er et yndet udflugtsmål, for slet ikke at nævne vaffelisen ved Skovsøen.

Der har været flere isboder ved skovsøen. I dag findes der to, og de er meget eftertragtede. At tage til skovsøen for at spise vaffelis er en yndet "forseelse" for mange odenseanere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Restauranterne

Restaurant Skoven.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Hunderupskoven - tilbage i 1830'erne - stod der her et fæstehus, som var meget vakkelvorn. Her var der ikke beværtning, men man havde fået lov at opstille et telt ved huset,  - og om søndagen og på visse helligdage - at lave udsalg af drikkevarer.
Som erstatning for det tidligere traktørsted blev Restaurant Skoven opført i 1936/37. Egentlig er denne restaurant placeret på den "forkerte" side af bredden, og den hører derfor ikke til Fruens Bøge men til Hunderupskoven. Efter at broen over åen blev bygget (som ses på billedet til højre), smeltede de to skove dog nærmest sammen.

Siden 1965 blev restaurant "Skoven" drevet af familien Madsen indtil 2002, hvor familien bag Jensens Bøfhus overtog stedet. I første omgang blev den videreført som selvstændig restaurant, men i 2004/2005 blev den til en del af kæden, men navnet har den beholdt.

 

 

Restaurant Skovlyst

Skovlyst var et lidt finere sted, med et lille orkester der spillede til eftermiddagskaffen med konditorkage eller kringle.

I dag er der parkeringsplads på grunden, og det er nok de færreste som ved, at der for længe siden var gang i kaffekopperne her.

Billeder fra 1907, 1908, ca. 1912, 1918, 1930 findes i bogen "Odense og dér omkring".

Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst, Fruens Bøge. Restaurant, 1909.

Odensebilleder.dk: Postkort. Odense. Skovlyst. Fruens Bøge. Restaurant, 1918.

 

Det Røde Hus

Det Røde Hus lå i nærheden af, hvor vi i dag finder jernbaneoverskæringen. Øjensynligt lå det for enden vejen, der fører hen til jernbanestationen. I huset var der en port, i hvilken man skulle igennem for at komme ind i Fruens Bøge skov.

Det Røde Hus havde hvide vinduer, og så var det - rigtig gættet - rødt. Her kunne man også spise sin medbragte mad eller tage et spil kegler eller minigolf, og der var også både skydebane og lykkehjul. Det var et noget mere folkeligt sted end Skovlyst.

 

 

 

 

 

 

 

Ved vejen hen til Fruens Bøge Station havde Det Røde Hus et tilhørende stort træhus, som kunne lejes til fester og lignende. Dette må have ligget meget tæt på det nuværende spejderhus (læs senere herom).

Røde Hus traktørsted i Fruens Bøge eksisterede fremtil 1957. I begyndelsen af 1960'erne blev det revet ned. I dag er der blot en græsplæne.

I området kan man i dag se egetræer på optil 300 år.

Odensebilleder.dk: Røde Hus i Fruens Bøge

Sorgenfri

Ved Sorgenfribækken lå tidligere et traktørsted “Sorgenfri”.

 

 

 

 

 

 

 

Før “Sorgenfri” blev til, lå der her en overbygning/tagkonstruktion på stolper, som blev kaldt “Telegrafen” eller “Det norske hus”. Overbygningen dækkede over nogle siddepladser.

"Sorgenfri" var arbejdernes foretrukne samlingssted, og det var specielt populært i mellemkrigsårene. Det lå lige ud til bådefartens endestation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bygningen blev revet ned i 1965.

Ved siden af Sorgenfrigrunden kan man i dag se en lille "dal". Det er den ene af de to haver, som blev anlagt i 1950. I dag tjener "dalen" øjensynligt mere som alternativ bålplads. Den anden have lå ved sorgenfribækken.

Odensebilleder.dk: Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge.

 

 

 

 

Restaurant Carlslund

Foruden Restaurant Skoven er Carlslund den eneste restaurant, som fortsat eksisterer i dag. Carlslund ligger i udkanten af Humlepletten - ikke langt fra hvor "Foreningen" holdt til. Fra restauranten kan man se lige over til stationen.

Den en kendt for sin legendariske æggekage - med masser af flæsk på. Også for erhvervslivet er det et yndet sted at tage sine "forbindelser" med.

 

 

 

 

 

 

 

Pavillonen 1883 - 1936 (nedrevet 1946)

Pavillonen var centrum for aktiviteterne i "Foreningen".

Før pavillonen blev opsat var der et stråtækket skovhus på Humlepletten. Her afholdt gården tidligere høstfester mm. men man havde også opbevaret og bearbejdet humle her - deraf navnet for pladsen. Huset blev i foreningens første år udviddet med nogle tilbygninger - bekostet af kammerherre Chr. Benzon. Foreningen fik lagt det første dansegulv ved dette skovhus på Humlepletten.

I 1883 blev den første pavillon afløst af en tårnpavillon tegnet af arkitekt P. C. Monberg (1851-1927) - ikke at forveksle med den senere så landskendte entreprenør Monberg.

Her var dans under åben himmel en yndet forlystelse. På en altan var der plads til orkesteret, men der var også en særskilt musikpavillon. Når flaget blev hejst på Hempels tårn i Vestergade i Odense centrum markerede det, at "Foreningen Fruens Bøge" havde musik og dans for medlemmerne. Hvide glacéhandsker var obligatoriske.

 

 

 

 

 

 

 

Der blev holdt mange arrangementer i disse bygninger foruden de fast tilbagevendende. Den Fyenske Garderforening blev bl.a. også stiftet i disse lokaler i 1889. Indtil 1905 skulle man have medlemskort for at komme ind til de ugentlige arrangementer - medlemskab var kun for det finere borgerskab. Selvom der blev løsnet op for reglerne, så var der omkring 1900 tallet en bestemmelse om at "Tjenestepiger og hunde ikke havde adgang"!

I løbet af de næste årtier døede aktiviteterne ud i selve pavillonen. I 1932 opløste foreningen sig selv (levende musik var ikke længere så eftertragtet, og man fik konkurrence fra bl.a. radioen, og med bilens udbreddelse var aktiviteter man kunne nå sikkert også blevet større). I løbet af 30'erne blev pavillonen brugt til undervisning af unge arbejdsløse og under 2. verdenskrig blev de værnepligtige henvist hertil (se yderligere litteratur nederst).

Pavillonen blev revet ned i 1946. Se Fynskebilleder.dk: Skovpavillonen rives ned.

Skoven fortsatte med at være et populært udflugtssted langt op i 50'erne, og er det for så vidt fortsat i dag.

Det fortælles for øvrigt, at pavillonen var forbilledet for snedronningens slot i H. C. Andersens eventyr. Desuden skulle skoven have inspireret ham til ”Klokken” (1850). H. C. Andersens havde også en onkel, som var blind spillemand. Om sommeren stod han i Fruens Bøge og spillede på sin violin – i vinterhalvåret holdt han til inde i midtbyen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Legepladsen

Fruens Bøge cykelbane

I Fruens Bøge blev der i 1894 oprettet en cykelbane lige overfor stationen modsat skoven. En tidligere - mere primitiv bane - havde før været brugt i Ansgar Anlæg, men her havde man ikke fået lov til at udvide banen. Allerede året efter - i 1895 - blev jordbanen ved Fruens Bøge cementeret. Det var her, at specielt Thorvald Ellegaard gjorde banen berømt, men det var desværre ikke nok til at trække tilpas mange tilskuere til (Ellegaard blev senere seksdobbelt verdensmester). Omkring 1908-11 blev banen nedlagt, og jorden blev solgt som villagrunde.

Når vi nu er ved cykler, så var Odense den by i Danmark, der fik sin første cykelsti (i 1898). Det var en cykelsti langs Heden (senere Sdr. Boulevard). Det var vejen ud til Fruens Bøge. I Fruens Bøge var der også en cykelstald, som var en lille pavillon, hvor man kunne opbevare sin cykel mod betaling. Odense fortsætter trend'en med de nye bycykler til pendlere.

 

Engen

Overfor skovsøen - på den modsatte side af vejen - finder man Engen. Det er her man går tur, mødes til familie komsammener, skoleudflugter , Skt. hans aften eller til et af de mange arrangemener: Koncerter - f.eks. med Leonard Cohen, motionsløb, maratonløb, Zulu Sommerbio under åben himmel, Opera eller til de tilbagevendende motorcykeltræf.

 

 

 

 

 

 

 

Her bliver der også afhold Åregatta og engang i 1990'erne lagde engen i Fruens Bøge græs til en Middelalderuge.
 

Mindesmærker

Theodor Ludvig Schiøtz
Schiøtz var grundlægger af Albanibryggerierne (sammen med Rasmussen og Esmann). Han var født i Roskilde 4. september 1821. Død 31. agust 1900.

Schiøtz var formand for Odense Kommunale Forskønnelsesudvalg og han var med til at forskønne Fruens Bøge ved beplantning.

Mindestenen er rejst på Lærkehøj i skoven lige ned til "dalen" ved "Sorgenfri".

 

 

Frihedsstøtten
Den blev rejst i 1888 som minde om Stavnsbåndets ophævelse. Det stod tidligere fint indrammet af smedejernshegn med lav beplantning og flag.

I dag er det nærmest noget der står der, fordi det ikke lige kan flyttes.

Billede fra omkring 1910 kan ses i bogen "Odense og dér omkring".

 

 

 

Sporvognene

Odense var den af de tre store byer, som først lukkede ned for sporvognene i byen. Det var i 1952. De havde kørt siden 1911. Den første linie gik til Fruens Bøge ved Zoo. Den anden ende af hovedlinien gik til Hunderupvej / Bülowsvej. Denne ende bliv i 1923 forlænget til Hunderupskoven ved siden af Fruens Bøge og man kunne således tage sporvognen til Fruens Bøge på to måder.

Ved Fruens Bøge stod der en gammelt ventesal. Den kan man nu gense på sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Odense Zoo

Lige ved siden af Fruens bøge finder man Odense Zoologiske have.

 

 

 

 

 

 

 

I dette område kunne man også engang opleve Odense Tivoli, men disse arealer er nu overtaget af Zoo, som udnytter dem på bedste vis.

 

Entreprenør Carl Nielsen

Entreprenør Carl Nielsen havde sin virksomhed i Fruens Bøge. Han havde flere store entrepriser, og brugte ofte smalsporsanlæg. Bl.a. havde han lokomotiver fra Pederhaabs maskinfabrik, men han havde også fået sammenstykket et par lokomotiver på hans eget værksted. Under krigen fortog han bl.a. brunkulsgravning. Til Sydfyenske Jernbaner leverede han bl.a Tørv.

Relateret emne:

My 1 2 87.dk: Nyt fra EpokeModeller, juni 2010 - om Fruens Bøge station i model:

 

Ældre fotos fra Fruens Bøge modtages meget gerne.

 

Flere billeder

Flere billeder af kørende materiel ved Fruens Bøge

Skjold.dk: NSB Di 3.616 + DSB CL 1514 + Cll 1476 + CLE 1678 + MX 1001 som PP 8278 (Odense-Fruens Bøge) ank. til Fruens Bøge kl. 15.47. af John Nissen

 

Flere billeder fra Fruens Bøge Skov

Lyde:

Toglyde.dk: "Næste station: Fruens Bøge"
 

Video:

Læs mere:

Stationen

Skoven