WLABm sovevognene T2S - nr. 460 og 461

WLABm_4_730

DSB anskaffede sig blot 2 (andre nævner 3) af disse 2. kl. sovevogne i 1970'erne (I Banen nr. 122 har der netop været en artikel om denne vogn, og her kan man læse, at typen blev udviklet i 1971 og købt af DSB samme år, men iflg. Jernbanen.dk blev de bygget i 1975, hmm).

Foruden disse to WLABm type I vogne havde DSB også fem andre vogne med litra WLABm, men de blev først indkøbt noget senere, og de var også af ældre dato. Udseendet af type II var også lidt anderledes, idet de bl.a. kun havde seks store vinduer i den ene side.

Hvis man medtager WLABm type II kommer man op på 7 WLABm vogne ialt, og selvom det ikke er mange, så er typen alligevel interesssant - ikke mindst p.g.a. deres anderledes udseende.  De mange små vinduer har uden tvivl givet en fin kontrast til de andre standardvogne i en vognstamme. Hele 19 vinduer er der i WLABm'en på den ene side (kupesiden) og 8 vinduer (samt et mindre) i gangsiden. Vognen er også en meget lang vogn: Hele 26,4 m.

WLABm_1_730

I den omtalte artikel i Banen fremgår det, at der på nr. 460 stod "TEN Trans Euro Nacht" på den ene side og "TEN Trans Euro Nuit" på den anden side. Som det fremgår af billederne herover og herunder, så står der på nr. 461 "TEN Trans Euro Nacht" på den ene side, men "TEN Trans Euro Night" på den anden! En pudsig detalje.

WLABm_2_350WLABm_3_350

De to WLABm type I sovevogne blev udrangeret i 1997.

Den ene vogn - nr. 460 - blev overtaget af Danmarks Jernbanemuseum (efter at have været hos målevognstjenesten et stykke tid) og ført til Frederikshavn.

Den anden vogn - nr. 461 - kom også i brug hos målevognstjenesten, som DSB tjenestevogn 61 86 99-69 008 - 6. Her blev den måleledsagevogn.

Alle ovenstående billeder er fra Vojens, den 13. marts 2010.

 

Modellen

I foråret 2011 kom Roco med en model af WLABm type I sovevognen - TEN Trans Euro Nacht, også kaldet T2S. Den har tidligere været udgivet af Heris / Tog & Tekno.

IMG_6503_730

IMG_6509_730

Modellen er af nr. 461 i modsætning til modellen fra Heris, som var nr. 460. Den er nydelig med mange fine detaljer. Udseende er meget massivt , hvilket bl.a. skyldes de mange kasser og udstyr underneden. Det noget særprægede udseende med de mange vinduer skaber en god afveksling i en personvognsoprangering fra 1970'erne.

IMG_6515_730

IMG_6516_730

IMG_6525_2På modellen står der Nacht på begge sider, og det er en anelse forskudt mod enden af vognen. En meget lille detalje som  på ingen måde frarøver mig glæden ved vognen. Vognen leveres med Rocos kortkoblinger.

IMG_6522_730

IMG_6525_730

 

Vognen er meget lang. Her ses den opstillet sammen med nogle ældre vogne.

IMG_6537_730

Øverst WLABm, dernæst B, CAR og CU.

IMG_6552_730

Ønsker man at omlitrere vognen til nr. 460 er muligheden der. KM-text har påskrifter til begge vogne.

Det er bestemt en vogn jeg kan anbefale.

For ydeligere beskrivelser henvises til nedenstående.

 

Læs mere:

Se Flemming Søeborgs glimrende gennemgang af vognen i artikel i Banen 122, April-Maj 2011, s. 108-111.

Jernbanen.dk: WLABm

Skala-N.dk: Sovevogn litra WLABm i skala N

 

Billeder:

Railfaneurope.net: Billede af WLABm vogn i 1996 ved Kbh H af Morten S. Sørensen.

Banen 122, April-Maj 2011, s. 108-111: Billeder af WLABm 460 af Poul Thestrup.

Drehscheibe-foren.de: DSB tjenestevogn 61 86 99-69 008 - 6 i Rødekro, 2003 af Thomas Schönenkorb.

 

Andre

Mikkel-elling.dk: WLABmh 819 i Kalundborg (type II)

 

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico