Brokranerne

- 2. generations kulkraner

De næste kulkraner efter huntkranerne var ikke kraner i den forstand, som vi kender dem. De bestod af en køreskinne på en stor portal, hvorpå der kørte en slæde/et kranhus med hejseværk. Under slæden hang grabben, som kunne hejses op og ned. Man blev således nødt til at flytte skibet for at kunne nå hele lasten. Nogle af disse kraner kunne dog køre langs kajen. Under brokranen var der en kultragt, evt. med slidsker, som kunne transportere kullene videre til jernbanevognene, som stod placeret nedenunder.

Hvor man tidligere havde en kran stationært stående ved kajen og brugte automatiske baner til at fragte kullene ind til kulgården, så var de nye brokraner en "all in none". Kranen kunne selv sørge for at transportere kullene ind til kulgården eller til tragten, og man undgik derved at omlade kullene samt at investere i de automatiske baner. En anden fordel ved den næste generation af kulkraner var drivkraften. Det fleste huntkraner var dampdrevet, men brokranerne anvendte elektriske motorer. Det var en klar fordel, men også en udfordring, da leveringssikkerheden af strøm ikke var en selvfølge og slet ikke til så kraftige maskiner som en kran.

I modsætning til Huntkranerne så fik brokranerne en noget større udbredelse. Huntkranerne holdt sig til hovedstadsområdet, men brokranerne kom ud til de fleste større havne i Danmark.

Den første brokran som firmaet Titan byggede var for firmaet Alfred  Christensen & Co. i 1906. Den stod på Kalvebod Brygge i København. Man havde dog allerede i 1904 opstillet et stort imponerende anlæg i Korsør, som på flere områder minder om brokraner. Her kunne man også finde Danmarks først elektriske jernbane.

Det var specielt i årene 1906 - 1914, at man opsatte en lang række af brokraner. For A/S Titans vedkommende både indenlands og udenlands. Sågår på St. Thomas blev der opstillet to brokraner lavet af den danske fabrik. Omkring 1913 begyndte svingkraner - opstillet på kranbroer - at fortrænge brokranerne.

Selvom der ingen brokraner er tilbage i dag, så genfinder vi de samme principper i de store moderne containerkraner.

Resten af denne artikel består af en liste over brokraner i alfabetisk orden efter by. Listen er sandsynligvis ikke komplet:

 

Bandholm - A/S C. A. Qvade & Co.

Firmaet havde før 1912 det længere navn A/S C. A. Qvade, Rasmussen og Faber, som blev dannet som et resultat af en fusion i 1900 imellem flere firmaer, heriblandt Carl Anton Qvades virksomhed.

Brokranen i Bandholm, hvor under lokomotivet Kjøge ses, 20. nov. 1977.

 

Esbjerg - Esbjerg Kulkompagni

I Esbjerg var der ogå en brokran for "Villemoes Kulforretning". Muligvis den samme som ovenstående. Billede i banen, nr. 125, s. 79.

Villemoes Kulforretning

 

Esbjerg - J. Lauritzen

I dag kan man finde firmaet A/S J. Lauritzen's Eftf. på Amerikavej 1 i Esbjerg. Et firma med gamle rødder.

 

Helsingør - Aktieselskabet Major Wright & Co.

I Helsingør var der også en gammel kulkran.

Major Wright & Co. havde adresse på Brostrædet i Helsingør.

Brokranen i Helsingør med Kronborg i baggrunden

 

I baggrunden ses Major Wright & Co's kulkran.

 

Kolding

Billede af losning af kul på Kolding havn 1925. Det forgik med trillebør. I baggrunden står der en kran, som ligner en brokran.

 

Korsør - Th. Rasmusens Sønner

Kranen hos Th. Rasmusen og sønner blev installeret i 1908 på Amerikakajen i Korsør. Det gav mange udfordringer for elforsyningen, da kranen stillede store krav: Den havde 3 elmotorer på 10, 12 og 40 HK og strømstyrken kunne variere mellem 0 - 160 Ampere, og helt op til 300 A ved igangsætning

Kilde: Bogen "Strøm - Korsør elforsynings 100 års jubilæum"

 

Korsør - Aktieselskabet Silvan

Silvan (Slagelse Kulkompagni) lå i Korsørs inderhavn. Tegning fra 1913 ses i bogen "Strøm - Korsør elforsynings 100 års jubilæum" s. 77. I starten blev Silvan pålagt kun at arbejde, når Th. Rasmusens kran ikke var i brug. Man kunne kun levere strøm til een kran ad gangen. I 1913 anmodede Silvan om at måtte installere kraftigere motorer, men elselskabet afslog denne anmodning - man måtte holde sig til motorer, der svarede til Th. Rasmusens kran.

 

København - Alfred Christensen & Co.

Kullosningskranen hos Alfred Christensen & Co. var den første brokran, som Titan byggede.

I baggrunden ses endnu en brokran.

 

København - Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning

Hos De Forenede Kulkompagnier (Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning) i Københavns Sydhavn fik man omkring år 1900 en kulautomat, som bestod af en kæmpe gitterportal i jern.

I daglig tale blev Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning også blot kaldt for Arbejderkul.

Arbejdermuseet.dk: Brændselsforretningen kulplads i Sydhavnen med kulkranen, hestevogne og havneløbet i baggrunden

Arbejdermuseet.dk: AFB's (Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning) kulplads, kulkran, et skib ved kajen og hestevogne på kajen

Billeder af Frihavnens gml kulkraner. s. 24 (1959), s. 27 (1968), s. 28 (1966) og s. 35 (1969), "Kultog til gasværket", banebøger

Arbejdermuseet.dk: Arbejderkuls lagerplads i Sydhavnen med byens tårne i baggrunden. Åget er oppe.

Arbejdermuseet.dk: Luftfotografier af Arbejderkuls pladsanlæg i Sydhavnen

Arbejdermuseet.dk: 3 billeder: Arbejderkuls anlæg i sydhavnen. kokssiloen og krananlæg, 1915. Hestevogn og togvogne med koks.

Arbejdermuseet.dk: Arbejderkuls anlæg i sydhavnen. Kulsiloen og krananlæg, 1920'erne

Arbejdermuseet.dk: AFB's kulkraner på kajen i en vinter

 

København - Kalvebod Brygge

 

København - Christiansholms Fabriker

Ikke en kulkran, men en kran med tilsvarende opbygning:

Christiansholms Fabrikers saltlosningskran. Firmaet fremstillede salt og det ejede Christiansholms Ø i Købehavns inderhavn, men flyttede senere (i 1920) til Sydhavnen, hvor det overgik til handel med salt, kul og koks. Firmaet har i dag hjemsted i Hvidovre.

 

København, Dansk Soyakagefabrik

Kranen var ikke til kul, men det var en slags brokran ....

.. og den fortsatte videre ind på lageret.

Dansk Soyakagefabrik blev grundlagt i 1909 på Islands Brygge i København.

Den lukkede i 1991.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København - Det Forenede Dampskibsselskab

Denne kran afviger en del fra de øvrige brokraner, da det er en bunkerkulkran (kul til dampskibe), men jeg har valgt at medtage den her, da brokraner er det, der kommer den nærmest. Bunkerkulskraner kunne, som det ses her, være flydende på pontoner og kunne således læsse kul direkte fra kulpramme til dampskibene.

 

København - Østre Gasværk

Forrest ses brokranen. Bagved røgen skimtes næste (3.) generation af kulkranerne - en svingkran.

 

 

København - Aktieselskabet Københavns Bunkerkul

Aktieselskabet Københavns Bunkerkul (Københavns Bunkerkul Depot A/S)  blev stiftet i 1911, som en sammenslutning mellem rederiet C. K. Hansen og firmaet Schack Steenberg & Co's kulforretninger.

Andre billeder i bogen "Københavns havns udvikling" s. 106: Billede af "Revshaleøens Nordside med Københavns Bunkerkul Depots Kraner" med 2 kraner, som ser ud til at være af den gamle type.

 

København - Aktieselskabet Det Danske Kulkompagni

En blanding mellem en kranbro og en svingkran ses her:

Firmaet blev stiftet i 1896, men var egentlig blot en fortsættelse af det gamle J. P. Suhr & Søns kulforretning. Samtidig med det nye navn investerede det i det kæmpe store anlæg med parabelkraner (1. generations kulkraner). Det Danske Kulkompagni havde også mange jernbanevogne (se Jernbane.dk) og man havde også forretninger i provinsen.

Firmaet er i dag en del af UNO-X Energi A/S (tidligere YX Energi A/S)

 

København - flere brokraner

På teknisk museum kan man se en model af en brokran, hvis forbillede stod i Københavns Nordhavn.

Nogle af nedenstående billeder er muligvis af de allerede viste kraner:

Billede af gml. kulkran i Kbh. Frihavns nordbassin i Bogen "Københavns havn 1840-1940" s. 147.

Billede af elektrisk kulkran i Kbh. frihavn i bogen "Københavns Gasværker 1857-1957", side 88.

Billede af "Kalvebod brygge" med 4 kraner, som ser ud til at være af den gamle type, i bogen "Københavns havns udvikling" s. 154.

Billede af De forenede kulimportørers gml. kulkran ved Kalvebod brygge ca. 1925 i bogen "Byens baner", s. 91

Samme billede i Bogen "Københavns havn 1840-1940" s. 172.

 

Køge

Køge havde også en brokran

Køge arkiv: Køge havn

Et glimt af den ses også på filmen: Køgebilleder 1936-1938 Del 2  (ca ved 0:45)

På siden "Køge Kyst": Søndre havns historie kan man læse: "I 1907 opførte Køge Kulforretning en teknologisk nyskabelse: en elektrisk kran". Der må her være tale om brokranen. Den på billedet viste svingkran blev først opført i 1928 af Dansk Andels Kulforretning.

 

Nakskov

Biileder fra Nakskov havn hvor brokranen kan skimtes: Jernbanen.dk/forum

 

Nørre Sundby - Nordjyllands Kulkompagni

Firmaet er i dag en del af UNO-X Energi A/S, som nu har Nordjyllands Kulkompagni som binavn.

 

Odense - Odense Kulkompagni

Mindst en af kranerne i Odense havn var af den gamle type.

Firmaet blev stiftet i 1901 og lå på Havnegade 14, 5000 Odense C

Se også billede i bogen "Odense havn og kanal gennem 200 år", s. 119

Odense Museum: Odense Havn 1930. Stort dampskib ved Odense Kulkompagnis kran

 

Randers - Randers Kulkompagni

Firmaet blev stiftet i 1894.

 

Rønne

Billede af gammel kulkran/automat i Rønne med kongeskibet "Dannebrog" i forgrunden i bogen "DBJ Historien om jernbanerne på Bornholm", s. 64.

Billede i Bogen "Russerne og Bornholm".

 

Aabenraa

Postkort af kranen i Aabenraa

 

Aalborg

Også i Aalborg var der sådanne kraner.

Billede i bogen "Aalborg havn" af Aalborg havneudvalg, 1976, s. 63.

Billede fra 1926 i bogen "Aalborg havn" af Aalborg havneudvalg, 1976, s. 162: Den første kulkran/automat i Aalborg.

Desuden brugte N. K. Strøybergs kulplads en hængebane efter egen konstruktion. Her kunne hængende beholdere under broen skubbes manuelt fra skibet indtil pladsen.

 

Aarhus

I Århus kom der også en kulautomat, som kunne losse skibene, enten over i kulgården eller ned i siloer, som var monteret nedenunder kranen. Fra siloerne kunne man tømme videre ned i hestevogne eller jernbanevogne.

Danskebilleder.dk: Transpotabelt kullosningsapparat på søndre mole 1910.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus. Transpotabelt kullosningsapparat på søndre mole 1912.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus 1916.

Danskebilleder.dk: Billede fra Aarhus 1928.

 

Andre

Grønland

En kran der minder lidt om de gamle kraner blev også brugt i 1980 i Grønland til at læsse kryolit. Se Gunnar W. Christensen's billeder, hvor der også er en tilhørende smalsporsbane. Den samme kran kan ses på billeder fra 1927 på www.arktiskebilleder.dk.

 

Malmø

Svensk brokran i Malmø kan ses i bogen "Bag statsbanernes kulisser" , s. 75.

 

St. Thomas - Det vestindiske Kompagni

De to kulkraner på St. Thomas blev leveret af A/S Titan.

Ukendt sted

Under kranen løber der en kabelbane.

 

De fleste af de ovenstående kraner er lavet af A/S Titan indenfor virksomhedens første 25 år (1897-1922). Billederne er virksomhedsfotos herfra.

Brokranerne betød en kolosal effektivisering i de danske havne. I løbet af 20'erne og 30'erne var det svingkranerne, der vandt frem, men man kunne fortsat se de gamle brokraner i drift i mange år.

Tak til

Erik V. Pedersen for at bidrage med billederne fra Helsingør og fra Københavns Nordbassin.

Gert Frikke for info om kranen i Køge.

Per B. Paulsen for info og billeder fra Esbjerg.