Bog: Havnearbejderne i Århus - før containernes tid.

Havnearbejderne_i_AarhusBogen gennemgår livet på Århus havn fra 1880 - 1960. Man kommer vidt omkring og den beskriver de forhold, som havde indflydelse på havnearbejdernes arbejde, deres organisering, familieliv, baggrund og sociale status. Specielt fokuseres der på  forholdet imellem arbejdsgiverne, formændene fra stevedore selskabet og havnearbejderne selv. Havnearbejderne var som udgangspunkt løsarbejder, som arbejdede indtil skibet var tømt eller lastet. Så skulle man finde ny hyre. Dette system gav til gengæld havnearbejderne et afvekslende arbejde og gav dem en følelse af frihed til selv at bestemme, hvornår og hvor meget de ville arbejde - hvis der var noget arbejde.

Bogen er grundig, og som kildemateriale gør den udpræget brug af interviews af havnearbejderne og deres familier. En spændende bog, som blot har den bagside, at den er meget akademisk og analyserende, hvilket ikke er helt tilfældigt, da den er udgivet af Universitetsforlaget i Århus. Ser man bort fra dette, så er det en bog, som kan anbefales.

Skrevet af:
Svend Åge Andersen
Forlag: Universitetsforlaget i Århus
Udgivet: 1988
Sideantal:
247
ISBN 87-7288-185-2

Okt 2009