Vandtårne - Water Towers - Wasserturm - Vattentorn - Vanntårn

1:1

Danske vandtårne og vandkraner

Damplokomotivet litra D kunne tage 11 m3 og litra H 27 m3 vand. I 1950 brugte DSB ca. 8.000 m3 kedelvand - dagligt. Der var således brug for store og gode vandforsyninger og vandtårnene var derfor en central del af det danske jernbanesystem i damplokomotivernes æra. Stationer med vandtårne blev benævnt vandstationer og vandtårnene lå med ca. 25-30 kilometers afstand. Alene på statsbanernes stationer har der været over 200 vandtårne i brug.

Lunderskov vandtårn

Foruden vandtårne til jernbanedrift er vandtårne også brugt til almindelige vandforsyning i byer og ved større institutioner (f.eks. ved hospitaler eller større industri). Vandtårnet var et tegn på fremgang og det blev ofte udsmykket og brugt som en form for status symbol for byen. For adskillige byer er vandtårnet blevet byens varetegn.

I det efterfølgende fokuseres der på jernbane-vandtårne. Gennemgangen er generel og der henvises derfor til de efterfølgende links og referencer, hvis yderligere information ønskes.

Tidligere kaldte man vandtårne for cisterner. I flere tilfælde var der heller ikke tale om et egentlig tårn, men blot en hævet vandbeholder. Ved at hæve og opsamle vandet i cisternen opnåede man et tryk og en vandmængde, som gjorde at man kunne klare store spidsbelastninger, som f.eks. når en tender skulle have påfyldt vand på kort tid.

Udformning

Der findes flere typer for danske jernbanetårne, bl.a.

Den sjællandske type med pyramidetag - kvadratisk to etaget tårn med pyramidetag opmuret i gule eller røde sten med små aflange vinduer. Dog sås også både rektangulære og 3 etagede tårne. Typen fandtes bl.a. i Næstved, Korsør, Kbh H, Sorø og Rødvig.

Den sjællandske type med sadeltag

Den jysk/fynske type - Meget udbredt rundt tårn opført i gule eller røde sten med tolvkantet træbeklædt cisterne med pyramidetag. De fleste tårne var lave, men også høje sås. Tårnet havde små firkantede, stjerneformede eller runde glughuller. Nogle tårne havde også elliptisk grundplan og på nogle kunne beholderhuset være forlænget opefter for at forøge cisternens kapacitet. Typen er forbillede for Heljans vandtårn. Af tårne kan nævnes Aalestrup, Brande, Gjerlev, Langå, Randers, Skjern, Skanderborg, Skørping, Thisted, Østerild og Ålestrup.

Den sønderjyske type - Tysk inspireret tårnheljan_emp

Den jyske type - Firkantet tårn med sadeltag

Den ottekantede type - Opført efter 1920. Bl.a. i Odense, Bramming, Esbjerg m. flII, samt Sorø og Næstved.

Den sekskantede type: F.eks. Silkeborg station

Rund muret type: Både tårn og beholder var cylinderformet. Var bl.a. i Lunderskov, Odense, Ålborg, Århus, VejleII

Danske jernbanevandtårne kan igen inddeles i undertyper, som f.eks. Korsørbane typen eller sydbanetypen. For nærmere gennemgang af disse typer henvises til Jernbanemuseets årsskrift 2008, 2009 & 2010: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1., 2. & 3. del af Morten Flindt Larsen, som i det hele taget giver en fantastisk beskrivelse af vandtårne igennem tiderne.

Skjern1Ifølge Morten Flindt Larsen fandets der 10 arkitektoniske hovedtyper.

Ifølge "Maskindepoter - i virkelighed og model" fandet der 3 hovedtyper: Den sjællandske, den jysk/fynske og den sønderjyske. Her beskrives den sjællandske type som rund med træbeklædning med aflang tilbygning til pumpe og rensebeholder mv. og det firkantede sjællandske tårn i Roskilde kaldes afvigende fordi det var firkantet!?! Man er altså ikke helt enig.

Vandcisternes størrelse varierede også og placering af cisternen i højden kunne være fra remiseloftshøjde til 3-4 etagers tårne. Eksempelvis erVandtårnet ved Ringgadebroen fra 1924 i Århus, 12 meter højt og cisternen er på 100 m3. Til sammenligning er vandtårnet i Tyrstrup - det nyeste og største vandværkstårn i Danmark og udført i stål - på 2.000 m3. For slet ikke at nævne det finske vandtårn i Helsinki på 12.000 m3! Det var et sidespring.
Nogle tårne stod frit, andre var sammenbygget med remisen. Tårnene var primært opført i mursten. Først senere blev der også opført støbte tårne (vandværkstårne).

Vandet og dets vej
Vandet skaffede man typisk fra brønde nær tårnene og i nogle tilfælde fik man vandet fra det kommunale vandværk. Det hændte også at der blev stukket en "snabel" i en nærliggende å eller sø. Vandet fra søen kunne dog være ganske beskidt, men til gengæld var det ofte blødt vand. Det bedste var dog en kilde.

Problemer med at skaffe godt vand har på visse strækninger givet store problemer. Man har da måtte bore nye brønde, som kunne ligge et godt stykke fra stationen. Nogle gange måtte man flytte vandforsyningen til den nærliggende station, hvis vandet ved den aktuelle stationen ikke kunne anvendes.

Til oppumpning af vandet brugte man i starten håndpumpe, senere hestekraft, pulsometer (lokomotivets egen dampkraft), vindmølle,  damp- og dieselmaskine eller en elektrisk drevet pumpe. Sidstnævnte blev med årene den mest anvendte. Der var ofte tilknyttet et pumpehus til tårnet.

WaterwayMy1287

Damplokomotivernes vedligeholdelse afhang meget af vandets beskaffenhed. Man fortrak blødt vand uden for mange salte - kalciumbikarbonat, kalciumsulfat (gips) og natriumklorid (kogesalt).

EVP_397.II.64.RHJ.GjerlevSt_vandtaarn.30.3.1969_350Disse salte ville bl.a. danne kedelsten. For at modvirke kalciumbikarbonaten tilsatte man kalkvand og for at modvirke kalciumsulfaten tilsatte man soda. Et vandrensningsapparat var derfor påkrævet. Apparatet bestod af en fordeler (råvandsbeholder), hvorfra noget af vandet blev ført over til kalkmætteren, hvor kalkmælken blev tilført, foruden sodaen. Herefter blev vandet igen samlet og ført over i klarebeholderen. Vandet ledtes fra bunden af klarebeholderen igennem et træuldsfilter og til sidst endte det i cisternen klar til brug. Rensning på denne måde nedsatte hårdheden fra 6-30 hårdhedsgrader til 3-5 hårdhedsgrader. For at tage de sidste rester af det hårde vand tilsatte man også et kedelrensningsmiddel til vandet direkte på lokomotivet.

Vandstanden i cisternen kunne som oftest aflæses på et udvendigt vandstandsbrædt, som var forbundet til en flyder i beholderen.

I de kolde måneder kunne vandet i tårnet fryse til og evt. sprænge beholderen og der var derfor opsat kakkelovne, som kunne holde vandet frostfri. I de mange tårne gik aftrækket op gennem beholderen og ud i spidsen af tårnet og det var således med til at præge tårnets udseende.

Fra cisternen løb vandet ned under tårnet i frostfri dybde, hvis det skulle hen til fritstående vandpåfyldningsanlæg ved maskindepotet eller perronen. Tårne tæt på banen havde i stedet mulighed for påfyldning direkte fra tårnet via udfaldsrør, som kunne være en integreret del af tårnet.

 

Vandkraner - Waterspouts - Wasserkräne - Vattenhästen

Vandpåfyldningsanlægget for lokomotivet kaldes for en vandkran. Vandkranen var placeret på en betonstøbt grube, som tjente som fundament. I gruben var ventilerne placeret. Vandkranen betjentes ved hjælp af et håndsvinghjul, som åbnede for vandet, der løb op igennem den lodrette kranstamme via kranhovedet videre ud i udlæggeren og dennes yderste led (hvis denne var der). Det yderste led muliggjorde en fleksibel placering af lokomotivet. Bagerst på kranen var der monteret en kontravægt for at modvirke udlæggerens vægt. Udlæggerens yderste led kunne justeres ved hjælp af et kædetræk. Før ventilen til den daglig betjening var der en ventil, som kun blev brugt under serviceeftersyn.

RandersVandkran

RungstedVandkran

GedserVandtaarn

Efter endt brug tømtes kranstammen automatisk, så man undgik frostsprængninger. Udtømningen foregår ned i gruben, som havde udløb i bunden. For at sikre en frostfri grube havde nogle kraner mulighed for montering af isolerende materiale under det aftagelige pladedæk, som enten bestod af træ eller stål.

RoskildeVandkran

OdenseVandkran1

OdenseVandkran2

Der fandtes 3 hovedtyper: 10, 15 og 20 cm, samt den sjældnere 8 cm.

I England, Frankrig og USA fandtes et alternativ til vandkranen. Et lang vandtrug imellem skinnerne gav mulighed for at lokomotivet igennem et fremadrettet rør kunne tage vand ind uden at skulle standse. I USA var sådanne jernvandtrug gennemsnitlig 700 m lange, 18 cm dybe og 50 cm brede og vandet blev holdt opvarmet i frostvejr.

OdenseVandkran3

StenlilleVandkran

 

GrindstedVandkran

 

 

 

 

Tårne i dag
Af de 200 DSB tårne er der få tilbage i dag. Hertil kommer privatbanernes vandtårne. Den moderne pumpe er også ved at overtage det almindelige vandværkstårns rolle. Hvis vandtårnet i dag ikke er blevet revet ned, ses det nu brugt som ungdomsbolig, udstilling, hotel, privat bolig, kulturel aktivitet eller som udsigtsplatform. Efter udfasning af damplokomotiverne blev en stor del af jernbanernes vandtårne nedrevet henover de efterfølgende årtier.

Earth

Se alle nuværende danske jernbane-vandtårne

i Google Maps eller i Google Earth.

(Google Earth kan hentes her)

Der findes en del vandtårne tilbage i Danmark, både almindelige og jernbanevandtårne. 11 af disse er fredede (8 vandtårne + 3 stationer med vandtårn).

De første 8 er almindelige vandværks-tårne:

Kun tårnene på de fredede stationer er jernbanetårne:

Vandtårnet på Sorø Station

Vestre vandtårn, K.T. Seest, 1922. 12 m gult ottekantet tårn med rødt tegltag. Fredet station inkl. vandtårn.

Se også:

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Sowaterwest.jpg
da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Sor%C3%B8_Station

YouTube: Vandtårnet på Sorø station

 

SoroeVandtaarn

Sorø vandtårn, 31. juli 2009

 

Skjern2

 
Skjern vandtårn, 3. juli 2009

Vandtårnet ved Skjern Station

Tegnet af N. P. C. Holsøe, 1898. Afløste det tidligere tårn fra 1874. Højt rødt vandtårn af den jysk/fynske type. Fredet station inkl. vandtårn.

Se også:

www.skjernguiden.dk/huse/bredgade77.htm
da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Skjern_Station

 

Skjern3

 

Vandtårnet ved Skørping station (N. P. C. Holsøe, 1898).

Ca. 15 m højt og på ca. 15 m3. Forbillede for Heljans model. Beskrevet i Banen nr. 102. Højt gult vandtårn af den jysk/fynske type. Fredet station inkl. vandtårn.

Se også:

da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Sk%C3%B8rping_Station


www.baner-omkring-aalborg.dk/?Randers_-_Aalborg:Stationer%26nbsp%3BRanders_-_Aalborg

 

Skorping

Foto: Bjarne Svejstrup

Foruden ovenstående fredede vandtårne kan nævnes:

 

AalborgVandtaarn

Foto: Bjarne Svejstrup 2010

 

 

Aalborg, DSB vandtårn.

Rundt rødt vandtårn fra 1902. Af samme type var der bl.a. et i Århus, Odense og det nuværende i Lunderskov (1916).

Se også:

www.baner-omkring-aalborg.dk/?Randers_-_Aalborg:Aalborg_station%26nbsp%3B

Billede i bogen "Maskindepoter i virkelighed og model" side 25.

 

Esbjerg jernbanevandtårn

Rødt ottekantet vandtårn. Det er bygget i 1952 og tegnet af arkitekt O.E. Bonding.  I 2005 gav Esbjerg Kommune tilladelse til at fjerne alle bygninger på remiseområdet med undtagelse af Vandtårnet.

Remisen står dog endnu omend i en sørgelig forfatning (2009).

 

 

 

 

 

EsbjergVandtaarn

Esbjerg remises vandtårn, 5. juli 2009

FaaborgVandtaarn

Faaborg remise med vandtårn, 2. maj 2009

 

Fåborg remise med vandtårn

Rødt firkantet vandtårn med pyramidetag sammenbygget med remisen.

Se også:

Billede fra Google Earth: www.panoramio.com//photo/9749424

 

 

 

 

 

Fredericia jernbanevandtårn

Rødt sekskantet vandtårn med pyramidetag fra 1935

 

 

 

 

 

 

 

.

FredericiaVandtaarn

Fredericia vandtårn 5. juni 2009

Vandtårnet ved Gedser remise

Vandtårnet ved Gedser remise, April 2009

 

 

 

Gedser jernbanevandtårn ved remisen:

Stort rødt firkantet tårn sammenbygget med remisen. Der er planer om renovering af tårnet så man kan komme op i det og nyde udsigten. Tårnet indeholder bl.a. en 17 meter høj vaskekedel / klarebeholder på 200 m3.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gilleleje remise med vandtårn

Sammenbygget med remisen.

 

 

 

 

 

 

 

 

[Billede søges]

 

 

 

 

 

 
 

 

 

IMG_7939.DSB.Helsingor_gl.vandtaarn.12.4.2010

Fotos: Erik V. Pedersen, 12. april 2010

 

IMG_7942.DSB.Helsingor_gl.vandtaarn.12.4.2010

 

 

Helsingør vandtårn

10 kantet DSB vandtårn med et grundareal på ca. 27 m². Bygget i 1890.
Ved en fejl blev vandtårnet ikke SAVE registreret ved udarbejdelse af Kommuneatlas i 1998, og derfor ikke tildelt en bevaringsværdi. Det var Helsingør Kommunes opfattelse, at vandtårnet var bevaringsværdig.

2003 ansøgte DSB om tilladelse til nedrivning af vandtårnet. I stedet for nedrivning blev det solgt, sat i stand og bruges nu som privat bolig.

Adresse: Søndre Strandvej 23, Helsingør.

 

 

IMG_7947.DSB.Helsingor_gl.vandtaarn.12.4.2010

 

 

HilleroedVandtaarn

Hillerød stations vandtårn, 1. aug 2009

 

 

 

 

Hillerød Stations vandtårn

Ottekantet rødt DSB vandtårn.

Bygget i 1931 og bruges nu som beboelse.

 

 

 

 

 

 

 

Kagerup vandtårn

Firkantet rødt lokalbane vandtårn på Gribskovbanen.

12 m højt opført i 1945 - 48 år efter stationen. På tårnet står årstallet 1946.

Se også:

Tårnet kan anes på : www.fragtmaerker.dk/artikler/sfn3.html

evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

 

 

KagerupVandtaarn

Kagerup vandtårn, 1. aug 2009

 

 

EVP_226.III.61.NKJ.Kragenaes.Remisen.Nov.1963_350

Kragenæs vandtårn 1963. Foto: EVP

 

-

Kragenæs vandtårn

Firkantet tårn med tegltag.

Se også:

Billede af tårnet i 2006: http://www.danskejernbaner.dk

 

 

 

 

Vandtårnene ved Otto Busses Vej (26 april 2009)

Vandtårnene ved Otto Busses Vej, 26. april 2009

 

 

København, DSB-vandtårnene på Otto Busses Vej:

Firkantede røde sammenbyggede tårne. Det ene med pyramidetag og det andet med sadeltag. Det lille vandtårn blev opført samtidig med godsbanegårdsanlæget i 1901. Det andet i 1907. De to cisterner af jern var på henholdsvis 65 og 200 m3 og der var et vandrenseapparat med en ydeevne på 20 m3 renset vand pr. time.

Se også:

Billede af tårnene på wikimedia: commons.wikimedia.org/wiki/File:Dsb_vandt%C3%A5rn_otto_busses_vej.JPG

Langå vandtårn

Rødt tårn af den jysk/fynske type fra 1908. Tårnet var tidligere malet i to forskellige farver med den øverste trediedel som den mørkeste. Desuden var den øverste vandrette pynteliste samt de lodrette i en lys farve.

Se også:

www.museumilangaa.dk/BANEN/BIG/C1T.JPG

www.laurbjerg.dk/laurbjerg-filer/img-hist-album/fotofremviser.asp?id=153

 

Langå Vandtårn vejrhane (23 maj 2009)

Langå Vandtårn vejrhane, 23. maj 2009

 

Langå vandtårn set fra stationen (23 maj 2009)

Langå vandtårn set fra stationen, 23. maj 2009

 

Lunderskov vandtårn:

Rundt rødt vandtårn. (Beliggende på den sidste strækningen, hvor DSB benyttede damplokomotiver indtil maj 1970. Se også billedet øverst i artiklen.

Jydske Vestkysten 01.09.2008:

"Banedanmark vil forhandle om vandtårn"

Jydske Vestkysten 29.09.2008:

"Flere vil bevare byens nedrivningstruede vandtårn"

Jydske Vestkysten 30.09.2008:

"Vandtårn i fare for nedrivning"

Jydske Vestkysten 30.09.2008:

"Banedanmark vil forhandle om vandtårn"

Jydske Vestkysten 30.09.2008:

"Lokale vil have vandtårn fredet"

Jydske Vestkysten 02.10.2008:

"Lokale vil bevare vandtårn"

Jydske Vestkysten 03.10.2008:

"Kommunen overvejer vandtårnets skæbne"

Jydske Vestkysten 17.10.2008:

"Jernbanemuseet går til kamp for at bevare vandtårnet"

Jydske Vestkysten 20.10.2008:

"Vandtårn sendt til hjørnespark"

Jydske Vestkysten 28.10.2008:

"Politikere vil bevare vandtårn"

Billeder af tårnet tæt på:

85.83.66.124/gallery/main.php?g2_itemId=2805

 

 

 

LunderskovVandtaarn2

Lunderskov vandtårn, 8. april 2009

 

 

 

Naestved 300

 Næstved vandtårn, 7. april 2013

 

 

 

Næstved jernbanevandtårn

Ottekantet gult vandtårn fra 1924. K. T. Seest.

16 meter højt og på ca. 125 m2. Det bruges nu til udstillinger.

Se også:

Billede nederst på www.eber.se/torn/dk/naestved.htm.

 

 NaestvedVandtaarn 01 160NaestvedVandtaarn1 01 90NaestvedVandtaarn2 01 90  

 

SFJVandtaarn

Vandtårnet ved SFJ remisen, Odense (23. aug 2009)

 

 

Odense, SFJ remisevandtårn

(Syd Fynske Jernbaners remise)

Ryomgård vandtårn:

Rødt vandtårn af den jysk/fynske type fra 1914.

Se også:

www.djbm.dk

 

 

 

 

 

 

 

RyomgaardVandtaarn

Ryomgaard vandtårn, 12. juli 2009

 

RoskildeVandtaarn

Roskilde remises vandtårn, 2. aug 2009

Roskilde remises vandtårn

Firkantet gult tårn med pyramidetag stående frit bag remisen.

 

 

 

 

 

Rødvig vandtårn (1879) er det ældst bevarede jernbane vandtårn i Danmark. Firkantet tårn med pyramidetag i kalksandsten.

Rodvig 300

 Rødvig vandtårn, 24. juli 2013

 

EVP_365.III.28.OSJS.Rodvig.Remise_og_vandtaarn.21.4.1968_350

Rødvig vandtårn 21. april 1968, Foto: EVP

 

 

[Billede af Skelde vandtårn søges]

 

 

 

Skelde Vandtårn

 

 

 

 

Tølløse remise med vandtårn:

Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen. Tilbygget i 1902.

Se også:

www.tollose.dk/remisen

www.tollose.dk/remisen/pdf/projekt.pdf

Mere om Tølløse remise her på siden.

 

Tølløse remise (2009). Foto: Martin Høj Dahl

Tølløse remise. Foto: Martin Høj Dahl, 2009

 

VardeVestVandtaarn

Varde Vest remises vandtårn, 4. juli 2009

 

Varde Vest remises vandtårn

Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen.

 

 

Vodskov remise med vandtårn

Firkantet tårn med pyramidetag sammenbygget med remisen.

Se også:

www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Hj%F8rring_-_H%F8rby_banen:Stationer_Hj%F8rring_-_H%F8rby

 

 

 

 

Vodskov remise (2008).

Vodskov remise. Foto: © Peter T. Nielsen, 2008

Osterild-vandtaarn 300

 

 

Østerild vandtårn:

Rødt vandtårn af den jysk/fynske type.

Se også:

Gamle billeder af Østerild Vandtårn, bl.a. under opførelse i 1903.

www.baner-omkring-aalborg.dk/?Thisted_-_Fjerritslev_Jernbane:Stationer_Vesl%F8s_-_Thisted

evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

 

Osterild-vandtaarn1 90Osterild-vandtaarn2 90Osterild-vandtaarn3 90

Øster Vrå remise med vandtårn

Firkantet tårn med pyramidetag.

Se også:

www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hj%F8rring_Privatbaner:Vodskov_-_%D8stervraa_banen:Stationer_Bj%F8rnholm_-_%D8stervraa

 

 

 

Øster Vrå remise (2008). Foto: © Peter T. Nielsen

Øster Vrå remise. Foto: © Peter T. Nielsen, 2008

 

AarhusVandtaarn

Aarhus, vandtårnet ved Ringgadebroen, 10. juli 2009

Århus, Vandtårnet ved Ringgadebroen

12 meter højt rødt ottekantet tårn på 100 m3 fra 1924. Kopi af Sorø Vandtårn. Udsat for sabotage 22 sep 1944.

Se også:

da.wikipedia.org/wiki/Vandt%C3%A5rnet_ved_Ringgadebroen
commons.wikimedia.org/wiki/File:Vandt%C3%A5rnet_ved_Ringgadebroen.jpg
commons.wikimedia.org/wiki/File:Vandt%C3%A5rnet_ved_Ringgadebroen_2.jpg

Sort/hvidt billede fra 1971 på www.aarhusbilleder.dk

 

 


 

Desuden skal nævnes nogle nedrevne tårne:

Dragør vandtårn, Amagerbanen. Nedrevet. Farven kendes ikke den dag i dag.

EVP_163.I.01a.DSB-vandtaarnet.Brande.14.1.1962_250Tegning og billeder på evp.dk/index.php?page=amagerbanen-i-model

Billede på evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

Beskivelse af tårnet i 1:1 og 1:87 kan findes i Banen nr. 95, s. 104 "Vandtårnet i dragør" af Erik V. Pedersen.

Model fra MKB kan købes.

Brande vandtårn. Jysk/fynske type (Nedrevet 1971)

Billede på www.danskebilleder.dk

Vejle

Vandtaarnet_i_Vejle_05-06-1969_set_ fra_tog_55_350

Vandtårnet i Vejle taget fra vinduet i A-vognen i tog 55 den 5. juni 1969. Maskinen i baggrunden er E 991 med tog 2740 Herning-Fredericia.

Skanderborg

Skanderborg_maskindepot_1970_350

Holte

HolteVandtaarnet1969_350

 

 

 

 

 

 

Sorø - østre vandtårn

Soro1_730

Herning

HerningVandtaarnE991_1970_730

 

 

Links:

Fotooversigt over alverdens vandtårne (Heraf 167 stk. i Danmark): www.eber.se/torn/dk/index.html

Foto af 29 danske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Category:Water_towers_in_Denmark

Erik V. Pedersen hjemmeside med beskrivelse af;

  DSB vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-dsb (Heri en del referencer)

  Privatbane vandtårne evp.dk/index.php?page=vandtarne-ved-privatbanerne

Iflg www.kvv73.dk/dmji/dmji.htm kan man finde materiale om Vandtårne i Lokomotivet nr. 18 side 48 og nr. 20 side 77, samt i UK-modelinformation nr. 20 side 11, og om Vandkraner i UK-modelinformation nr 20 side 23.

Tegning af Næstved stations vandtårn, ca 1870: http://www.1864.dk/scripts/visobjekt.php3?id=848

Fotos af tyske vandtårne: commons.wikimedia.org/wiki/Wasserturm

På Wikipedia/Wikiproject: da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Vandt%C3%A5rne/Vandt%C3%A5rne er man ved at opbygge en oversigt med beskrivelse over alle danske vandtårne, men der er stadig et stykke vej.

Tyske vandkraner: de.wikipedia.org/wiki/Wasserkran_(Eisenbahn) (på tysk)

Water Cranes: en.wikipedia.org/wiki/Water_crane (på engelsk)

 

Bøger og artikler

GedserWaterStoutPipeI: Jernbanemuseets årsskrift 2008 og 2009: "Statsbanernes vandforsyning af damplokomotiver". 1. & 2. del. af Morten Flindt Larsen. Nok den mest omfattende beskrivelse af danske jernbane vandtårne til dato. Køb det!

II: "Maskindepoter i virkelighed og model" af Torben Andersen og Torben Bejerholm

III: Banernes bygning og udstyrelse, danske statsbaner 1965.

IV: Moderne jernbanestationer, PH Bendtsen, 1950.

"Danmarks vandtårne" af Kim Lykke Jensen, 2009.

Lokomotivet nr 115, s. 36-39.

 

Tak til

Peter T. Nielsen, emp model, Stenlillebanen (Sporskiftet), Martin Høj Dahl, Bjarne Svejstrup, Georg Schmidt og Erik V. Pedersen for billedebidrag.

 

Czech Dutch English French German Greek Norwegian Russian Spanish Swedish

Quick links

sporskiftet.ico jernbanen.ico jernbanen.ico signalposten.ico baneforum.ico svenska-lok.ico stummi.ico drehscheibe.ico postvagnen.ico mjfno.ico
sundborg.ico evp.ico railorama.ico niels-modeltog.ico  skala-n.ico jernhesten.ico danskmodeltog.ico reiner.ico Mathias' sidesporoledinesen.ico
djk.ico dmju.ico djm.ico museumstog.ico shs.ico