Strømførende koblinger


Heljan Power Coupler, 850211

www.heljan.dk

Nr. 850211, Strømførende kobling.

Perron4: En meget praktisk NEM-kobling som er strømførende. Denne kobling kan nemt monteres på alle vogne med NEM-koblinger og du opnår med den at du kan føre strøm til vognen. Dette kan f.eks. bruges til vognbelysning inde i vognen.Koblingen kan også sættes på loks med en NEM-kobling og du kan så monter de 2 ledere på forbindelser inde i loket med strøm på.

Heljan: Vi har udviklet en 4 polet Power Coupler hvor der er mulighed for at afkoble via en afkoblingsskinne. Dog skal gøres opmærksom på at vognen skal have en min. vægt på 125 gram. Denne Power Coupler kan bruges i en standard NEM skakt.

Kresten, Sporskiftet: Er p.t. ved at montere dem - ikke uden problemer... bl.a. udmærker de sig ved, at alle ledninger fra koblingen er samme farve: Sort!
Det giver godt nok udfordringer, hvis man vil føre en enkelt leder - eller, som i mit tilfælde: 4 ledere - gennem et antal vogne for at nå frem til styrevognen.
Men Heljan har dem altså - pæne, og de virker.
I øvrigt vil jeg gerne se den afkoblingsskinne, som er i stand til at afkoble Heljans koblinger... De sidder godtnok sk...godt sammen. Men desværre er Heljan ikke særligt informativ på deres webside.

Moppe, Sporskiftet: Glem alt om afkoblingsskinne til Heljan.

lokofører, Sporskiftet: Jeg har selv brugt dem til en bn stamme (jeg køre jævnstrøm digital), men jeg er ikke tilfreds med dem da de bliver for løse efter de har været skilt ad et par gange med det resutat ad der ikke er kontakt mellem vogne så jeg er på udkik efter nogle andre.

Horsecreek, Sporskiftet: Jeg har brugt dem til en stamme Bn-vogne. Når de først er koblet sammen, skal der så meget til at skille dem ad, at det ikke sker ved et uheld. Mine kobler stadig perfekt efter mange afkoblinger.

Heljans strømførende koblinger på www.toggal.dk


Märklin strømførende kobling

www.maerklin.com

Nr. 72021, Strømførende kobling

Kresten, Sporskiftet:
Jeg har monteret Märklin strømførende kortkoblinger (72021) på Togmodelles Bx-vogne. De kommer fint rundt i R1-kurver og strømmen bliver fint sendt videre. Så dit problem med små kurveradier har jeg ikke.
Men hvordan det ligger med andet end manuel afkobling "remains to be seen". De er temmelig svære at samle, så de er sikkert lige så svære at skille ad. De ender nok med at blive udskiftet - til hvad, ved jeg ikke...

lars hansen, Sporskiftet:
Hvis de står over for hinanden på et lige spor ved sammenkobling går det rimeligt ihvertfald med mine roco og maerklin b-vogne ved afkobling skal de igen stå lige over for hinanden samtidig med at man trykker på koblingerne nedefra så går det nogenlunde ,skal lige prøves et par gange

Se også Märklin Nr. 7319, Current-Conducting Close Coupler under Faste trækstænger.


Märklin trækstang med strømføring

Se under Faste trækstænger.


Roco 4-Pole Conductive Coupler

www.roco.co.at

Nr. 40345, Strømførende kobling


T4T

t4t.e-vendo.de, Under "Produkte" og "Kupplungen".

Strømførende kobling der kan afkobles digitalt.

DennisTR, Sporskiftet: Der findes et lille firma, T4T hedder det, som er igang med at udvikle nogle lækre strømførende koblinger, som endda kan koble i kurver min. radius 800 mm. Så vidt jeg kan konstatere har de fire ledere.
Se evt.
http://t4t.e-vendo.de/ og klik på "produkte" og på "Kupplungen". Jeg kan desværre ikke linke direkte.
I sidste nr. af Banen (maj 2008) er der en kort beskrivelse af dette firma og deres kommende produkter.

Moppe, Sporskiftet: Jeg mangler seriøst noget der fortæller, hvordan den virker, en videosekvens der demonstrerer det oma.
Beskrivelsen er meget tynd, hvis du spørger mig.
Hvad bruges IR dioden til i forbindelse med styring, hvordan styrer man at præcist een kobling skiller og ikke alle i togsættet osv.........
Koblingen har været på vej siden engang i 2005 og burde kunne leveres her i Marts 2008. Der er dog stadigvæk ingen beskrivelse af, hvordan koblingen styres. Er der elektronik i selve koblingen, hvordan ved man, hvilke 2 koblinger der vender imod hinanden osv.......

Okay til 12-13 Euro per kobling er det også nærmest lige meget, forstil dig et godstræk du skal rangere med - 180 kr i koblinger per vogn skal man godt nok være vild med det.......


Viessmann strømførende kobling, 2 pol

https://www.fleischmann.com/products/Viessmann/5048.aspx

Nr. 5048, Strømførende kobling, 2 pol.

Perron4: En meget praktisk NEM-kobling som er strømførende. Denne kobling kan nemt monteres på alle vogne med NEM-koblinger og du opnår med den at du kan føre strøm til vognen. Dette kan f.eks. bruges til vognbelysning inde i vognen.
Koblingen kan også sættes på loks med en NEM-kobling og du kan så monter de 2 ledere på forbindelser inde i loket med strøm på.

Horsecreek, Sporskiftet: Jeg er startet på et større projekt med at bygge lys i alle mine passagervogne. For evt. at kunne koble godsvogne og personvogne sammen, bruger jeg Viessmanns strømførende koblinger, som kan koble med Fleischmanns Profikobling. Derfor overvejer jeg at skifte til Profikoblinger.

Leif Bach, Sporskiftet: I omkring et par år har jeg anvendt Viessmann's 2-ledede strømførende kobling (Fl. Profi-system) bl.a mellem MO-Cpl pg Cps. Elektrisk acceptabelt, hvis man er opmærksom på, at de strømførende bøjler skal ligge rigtigt i forhold til hinanden. Der er bøjler på over- og underside. De kobler ikke korrekt hver gang. Man kan ikke forvente, at de sammenkoblingsmæssigt fungerer som Profi-kobling uden strøm! De skal presses sammen og kontrolleres, om bøjlerne ligger rigtigt. Jeg hælder alligevel til Viessmann's, fordi jeg generelt er tilfreds med Profi-koblingen og at de er kompatible.


Viessmann 5071

Viessmann strømførende kobling, 4 pol

https://www.fleischmann.com/products/Viessmann/5071.aspx

Nr. 5071, Strømførende kobling, 4 pol. Nyhed 2009

Frakobling er ikke nemt, iflg Viesmann selv.