Flemming Søeborg og bladet "Spor og baner"

Flemming Søeborg har været en flittig skribent både i modeljernbladet "banen" og indenfor en lang række andre områder såvel historiske som jernbanemæsssige. Han har foretaget research til brug for både bøger, DVD'er, spil, modelbiler og modeljernbane. Senest har han taget initiativ til det nye blad "Spor og baner". Hvem er denne mand, og hvilken baggrund har han. Det tager vi et nærmere kig på her.

Barndom på Østerbro

Flemming Søeborg med det fulde navn Flemming Steen Pagh Søeborg blev født på Sct. Joseph Hospital i København i 1954. Han voksede op på Østerbro ved Svanemøllen station, hvor han meget tidligt fik en stor svaghed for de skinnekørende transportmidler. I første omgang var det sporvognene, der tiltrak sig hans opmærksomhed. De kørte lige udenfor familiens dør, og ikke langt fra familiens bolig lå Svanemøllen Remise og den tilhørende vendesløjfe.

Sporvej og jernbane

Hurtigt bredte interessen sig til også at omfatte jernbanen, og der var heldigvis heller ikke langt ned til Svanemøllen station og Helgoland maskindepot, hvortil udsigten dog var knap så god som til sporvognene.

Der blev brugt mange timer ved Svanemøllens vendesløjfe og senere i resten af København, men en dag var det pludselig slut med denne transportform, som havde været en selvfølgelighed for alle Københavnere.

Interessen for sporvognene fortsatte, og Flemming blev medlem af Sporvejshistorisk Selskab, hvor han har kunnet fejre 25 års jubilæum. Var det ikke for en kort pause, så var han i dag oppe på de 40 år. Derfor interesserer bl.a. de nye planer om letbane i Odense ham også, og han kan ikke lade være med at blande sig i debatten, - men nu tilbage til barndommen:

Sporvognene fandt vej til børneværelset. Det var i form af en samling af Richs' sporvognsbilleder, og den blev der gået op i med liv og sjæl. Sporvogne i model var derimod en sjældenhed, men på børneværelset stod der til gengæld flere legetøjstog i træ og blik. I julen 1962 blev toget så elektrisk - i form af et Märklin tog.

Ovenstående folkerumsbygning har Flemming senere søgt at få fredet, og han har også prøvet at få Trip-Trap til at lave det i model. Måske en ide til en af vores mange modelbyggere?

Familien og arbejdet som bybud

Flemming blev bybud sidst i tresserne i det samme reklamefirma på Vesterbrogade, som hans sin far arbejdede i. Han kom vidt omkring i København som bybud, og han lærte hurtigt de fleste sporvognslinier at kende. Andre bybudejobs blev det også til. F.eks. hos et engrosfirma under Langebro, der bl.a. handlede med spegesild! og det var ikke just sjovt, at skulle pakke dem ind. Et andet job var som bybud i appelsinfirmaet Jaffa.

Familien -hans mor Anny og far Poul, samt hans to søstre og han selv- var hyppige brugere af både sporvogn og tog. Hans mor foretrak sporvognen, men hans far foretrak S-toget. Faren var ikke jernbaneentusiast som sådan, men han interesserede sig meget for, hvad der skete på jernbaneskinnerne, og bl.a. snakkede han en del om de nye dieseldrevne Mx'er, der var på vej (leveret i 1960). Flemming var en god lytter. På Kystbanen var det ellers mere S-maskinerne, der dominerede billedet på denne tid - og de mindre damplokomotiver som rangerede rundt på Helgoland. Som 15-årig mistede Flemming sin far, og det fik selvfølgelig indflydelse på familiens dagligdag, men Flemming har mange gode minder - ikke mindst om sin far - og han husker bl.a. hvordan de var inde på Østerport station, hvor man dengang kunne se en mindre togudstilling.

Selvom sporvognen var det der lå nærmest, så blev Flemmings opmærksomhed fordelt så også andre skinnekørende transpormidler kom i betragtning. Sporene, hvor kultoget til Østre Gasværk kørte, lå ikke langt væk, og Flemming nød, når familien skulle på besøg hos nogle af deres venner, som havde lejlighed på Enghavevej lige ud til baneterrænet ved Det Gule Palæ. Udsigten var ikke til at slippe. Sporvejenes hovedværksted lå endvidere lige ved siden af lejligheden. "Det var et rent paradis at kigge ind i, når man gik forbi" fortæller Flemming.

Hans mor har i sin dagbog nedfældet, hvordan han som lille nægtede at gå videre, når de kom til en skinne. Først når der havde været en sporvogn eller et tog forbi, kunne de gå videre.

Skiftende bopæl

Flemming kom i gymnasiet, og herefter tog han bl.a. til Frankrig, hvor han arbejdede som vindrueplukker, men det blev også til mange ture rundt i landet. "At blaffe i Frankrig er ikke nemt" oplyser Flemming, men rundt det kom han.

Sidst i 70'erne gik turen til Stockholm, hvor han var et år. Her fik han arbejde som billetkontrollør ved indgangen til Stockholms tunnelbane. Der var travlhed om dagen, men om aftenen/natten kunne der godt blive tid til en god bog.

I 1979 skiftede han udsigten fra 5. sal ved Trianglen i København ud med en bopæl i Nakkebølle på Sydfyn. Dét blev udsigten ikke mindre køn af. Mange af vennerne tog på Skårup Seminarium, og så kunne man lige så godt flytte med til denne lille flække. Hertil gik der kun bus til 2 gange om ugen. Det var ikke altid lige sjovt i de kolde vintre, hvor hverken Velo Solex'en eller 2CV'en ville starte på grund af de hårde kuldegrader, men det var en god tid i de flotte omgivelser.

Efter nogle gode år i bofællesskabet gik vejen videre til selve Skårup og senere til Vejstrup vandmølle på Sydøstfyn, men han endte til sidst i Svendborg med udsigt over stationen og hele havnen. Her slog han sig for alvor ned, meeen som det går for så mange, så kommer der en kvinde ind i livet, og hun fik trukket ham med til Odense.

På Landbrugsvej blev der etableret firma, og efter et stykke tid dukkede der en byggegrund op lige i nærheden, og det blev til nyt hus i 2006 - det hus, som jeg ankommer til i forpustet tilstand:

På besøg

Lettere forsinket, fordi bilen ikke ville starte (for første gang i fire år), ankommer jeg nu på cykel. Jeg bliver budt velkommen af Flemming og hans kone, og kaffen bliver straks sat over. Et kig ind til de hellige gemakker, mens kaffen løber igennem, viser et typisk modeljernbanerum - jernbanedele fra gulv til loft. Lokomotiver og vogne stuvet til side, hvor den mindste plads gør det muligt. Et stort vitrineskab præger den ene væg (og det nåede jeg ikke engang at tage i nærsyn). Modsat vitrineskabet finder vi de første knæbøjninger til et nyt anlæg med Glyngøre som forbillede. Der er lang vej endnu, men sporplanen er klar, og færgen "Morsø" står og venter på sit færgeleje.

"Der er mange fordele ved at bygge Glyngøre", fortæller Flemming. Foruden størrelsen og trafikken, så er banen meget velbeskrevet - både i tekst og i billeder - ikke mindst i Mogens Duus' bog "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors", samt på EVP's hjemmeside om Skive-Glyngøre. Tiden til den? "Mja mjooo". Hvornår den kommer videre? "Mja mjo". Der levnes ikke megen tid hertil, for Flemming er en travl mand. Ikke mindst set i lyset af de sidste måneders planlægning af det kommende "Spor og baner". Flemming virker dog ikke spor stresset. Indholdet er der styr på, og det følger tidsplanen.

Kaffen er løbet igennem, og fruen i huset byder også på kage hertil. Vi sætter os ind i den hyggelige stue med udsigt ud til skoven, som ligger i tilknytning til Fruens Bøge skov. Der er ikke langt til hverken "Den Fynske Landsby" eller Fruens Bøge station og dermed Svendborgbanen, som Flemmming kender så godt efter sine mange år i Svendborg. Stuen er også præget af Flemmings interesser, hvor vi bl.a. finder en glasmontre fyldt til bristepunktet med modelbiler. Her er der også modelhuse og et modelskib af "Skælskør" (red: Skælskør sejlede jeg med som barn, og jeg husker dens tuden, hver gang den sejlede ned gennem Roskilde fjord).

Flemming er bachelor (BA) i tysk og nordisk. Faktisk meldte han sig ind på historie, men hans historieinteresse strakte sig "kun" tilbage til omkring år 1800, så oldtidkundskab var ren tidsspilde, og hurtigt blev der skiftet spor! Han skrev sin eksamensopgave i 1995 på Odense Universitet, og det skulle selvfølgelig også være om jernbanen, nemlig om "Berlins S-baner". BA'en fik han aldrig direkte brug for, da han ikke har været ude at undervise på et gymnasium siden. Det tyske præger på andre områder. Nogle af Flemmings svagheder ligger syd for grænsen: Hen siger ikke nej tak til en god øl og en pølse, for pølser dét er noget tyskerne kan finde ud af. Det førte bl.a. til en opfordring om at holde et foredrag: "Øl og pølser - tysk kultur på spisebordet".

Foredrag er ikke noget, der ligger fjernt for Flemming. På Universitet holdt han for eksempel foredrag for sine medstuderende om Schwebebahn Wuppertal (mere under Wuppertal Schwebebahn). Kendskabet til tysk og nordisk har været en god ballast, både i forbindelse med etablering af modeljernbanekontakter og for alle de artikler som Flemming igennem årene har skrevet. Lidt pudsigt, så var hans første publikation hverken faglitterært eller om jernbanen. En ven havde fået optaget en novelle i "Alt for Damerne" og den udfordring tog Flemming op og skrev ligeledes en novelle til "Alt for Damerne". Det blev Flemmings første og sidste skønlitterære værk. Begge noveller udkom i det samme blad.

Det var imidlertid sporveje og jernbaner, Flemming brændte for, og der blev brugt meget tid på læsning af jernbanelitteratur op gennem 80'erne. Udbudet var meget mindre, end vi kender det i dag, hvor hylderne bugner af bøger herom. Derfor blev der også brugt meget tid på kildeindsamling på bl.a. de lokalhistoriske arkiver - noget Flemming senere fik meget glæde af. Det førte bl.a. til et indlæg i bladet "UK-modelinformation".

Der kom for alvor gang i skriveriet i 1992, hvor bladet "banen" søgte efter skribenter, og her mente Flemming nok, at han kunne bidrage med noget stof til 3-4 numre. Det blev til mange artikler, som blev bragt i hele 117 numre af "banen".

Efter universitet arbejdede Flemming et års tid for Heljan med dataindsamling og udfærdigelse af dokumentation for forskellige produkter.

Herefter fik han arbejde på Danmarks Jernbanemuseum, hvor han foretog restaurering af modeljernbaneanlæggene, samt var med til at etablere nye anlæg - bl.a. den udendørs bane. Han var også med til modeljernbanearrangementer både indendørs og udendørs (bl.a. bygning af en kæmpe LGB bane på forpladsen). Nedskæringer medførte, at arbejdet kom ned på en gang om ugen. I dag har Flemming stadig tilknytning til museet, da han nu på 4. år varetager rundvisning af større grupper, når der er behov herfor.

Frisportet stiftede han i 1999, og firmaet har siden solgt modeljernbanetilbehør til det ganske land, primært via hjemmesiden, men firmaet har vi også kunne se på diverse messer. Helt fra begyndelsen har Frisporet haft fokus på modelbiler. Der blev etableret forbindelse til tyske Epoche Modellbau GmbH for import af deres mange modelbiler. Flemming fik hurtigt sat småproduktioner i værk, som omdannede de tyskprægede biler til danske versioner, bl.a. med danske reklamer. Senere er det blevet til mange forskellige varianter og ikke mindst malingsvariationer, som nu også kommer fra flere forskellige producenter. Et godt samarbejde med Skilteskoven er tillige blevet etableret.

Mens Frisporet holder sig til biler, huse og tilbehør, har Flemming i mange år været konsulent for bl.a. modeltogsproducenten Roco (og også lidt for Piko: som f.eks. syrekrukkevognen og IKS-kølevognen), hvor han har fremskaffet billeder, data, tilladelser og farvebeskrivelser for de danske vogne. Igen research arbejde som Flemming er god til. Arbejdet for Roco er de seneste år blevet fordelt på flere hænder. Til gengæld er der kommet nye firmaer til som aftager af Flemmings research, og bl.a. Danscales flotte huse har nydt stor glæde heraf.

Fotografering i større stil kom først sent til, men et "smut" forbi Instamatic og ældre apperater nåede han da også, foruden kursus i fremkaldelse af egne billeder. Først i 90'erne førte anskaffelsen af et Pentaxkamera til, at der kom gang i sagerne, og siden har det årlige antal ligget på flere tusinde. Dem har bl.a. My1287.dk siden fået glæde af.

Soeborg2

Ved siden af ovenstående aktiviteter har Flemming haft tid til at forfatte flere bøger, og han har været med som medforfatter eller kildeindsamler til mange mange flere. Specielt igennem forlaget "Region/Det Historiske Hus" fik han mange opgaver, og det var også her, han bidrog til DVD serien "Danskernes egen historie". Et trivial persuit inspireret spil "Fra mågestel til musemåtte" har også været forbi Flemmings hånd.

I 2005/2011 udgav han bogen "9. April - Da Danmark blev besat" (en letlæselig bog, som jeg pt. kun mangler enkelte sider i).

I 2008 udgav han bogen "København - Odense". En bog om hvad man kan se fra togvinduet på denne tur, og om områderne man kører igennem.

Foruden disse har Flemming og Forlaget Frisporet bidraget med research og udfærdigelse af flere bøger, bl.a: "Befrielsen 5. maj 1945"/"5. maj - Da Danmark blev befriet", "Opfindere og pionerer", "Diktatorer", "Verdenshistoriens Steder", "Historisk Lokumslæsning", "Dristige Missioner", "Hverdagsliv", "Små og store ulykker" og "Hilsen fra Jernbanen.

Spor og baner

Efter at bladet "banen" meldte ud, at det stoppede pga. helbredsmæssige årsager for redaktøren, gik der ikke lang tid, før man kunne læse, at et nyt blad var på vej. I samarbejde med Jan Thorup besluttede Flemming at starte nyt blad. Der var overvejelser omkring videreførelse af "banen", men da man samtidig gerne ville begynde med en ny profil valgte man både nyt navn og nyt layout. At det netop var Flemming, der var initiativtager til et nye blad, var nok ikke helt tilfældigt. Specielt i de sidste blade af "banen" udgjorde Flemmings artikler størstedelen - ikke mindst hvis man tæller de artikler med, som er skrevet af "Steen Pagh". En stikprøve ("banen" nr. 121) viser, at Flemming f.eks. har bidraget med 11 ud af 24 artikler. Flemming kan se tilbage på nogle rigtige gode og travle år som skribent for "banen", men de bliver nok ikke mindre travle i fremtiden.

Flemming lærte Jan Thorup at kende i forbindelse med flere af de udstillinger, som de begge deltog på. Jan Thorup har senest arrangeret den vellykkede modeljernbanemesse i Stoholm. Flemmings evner og erfaring indenfor skriveriet krydret med Jans evner indenfor opsætning, reklame og distribution er det perfekte match. Jan har rødder i reklamebranchen, og ved siden af er han for nylig blevet direktør for Stoholm håndbold - en aktiv mand.

Bladet bliver som sagt i et andet layout, end vi er vant til fra "banen". Det bliver i A4 størrelse, men stofmæssigt er man allerede oppe på den samme mængde, som vi er vant til - faktisk allerede fra det første nummer.

"Det er imponerende som annoncørerne har vist interesse helt fra begyndelsen. Vi har også fået en del nye annoncører, som vi ikke hidtil har set annoncere i modeljernbanebladene" udtaler Flemming. "Mange bruger ligefrem spalteplads til at lykønske vores nye blad", så der er tale om stor opbakning fra denne front.

Hvis vi kigger nærmere på antallet af abonnenter, så lever det helt op til det de to initiativtagere havde af forhåbninger. Der er selvfølgelig en del modeljernbanefolk, der lige skal se bladet an først, men der har været mange, som allerede har været forbi vores nye hjemmeside www.sporogbaner.dk for at bestille bladet.

Hvad kan vi forvente os?

På hjemmesiden kan man læse, at det bliver "Det moderne magasin om spor, tog og mennesker". Endvidere: "Emnerne spænder vidt – fra det klassiske Märklin-anlæg over præsentation af modelbanenyheder til byggetips, anmeldelser, interviews, reportager fra branchens ’bannerførere’, rejseberetninger, læserbreve, skæve nyheder fra banernes verden og sammenligninger af forbillede og model. Dette er kun de foreløbige rammer, for naturligvis vil et nyt blad udvikle sig i takt med tiden, læsernes ønsker samt hændelser og begivenheder på området."

Layout

Som skrevet har man valgt A4 formatet, som vi kender det fra bl.a. "Lokomotivet". A5 formatet er ellers i mine øjne et handy format. F.eks. er det ofte det blad, der ender i tasken, hvis jeg skal have noget litteratur med på tur, og ligger man i sengen, så er det også meget nemmere at læse et blad i denne størrelse. På spørgsmålet om, hvorfor man netop har valgt A4 formatet, får jeg svaret, at det primært er pga. af de muligheder, der ligger i at præsentere specielt billederne bedre. Deri kan Flemming jo nok have ret. Med antallet af sider skulle bladet også blive ganske stift.

Modeljernbaneblad for alle

Man ønsker at udnytte Jans kompetancer indenfor bladbranchen og derigennem skabe nye salgskanaler og komme ud til et bredere publikum. Kendskabet til modeljernbaner skal udbredes, og som bladet skriver på hjemmesiden: "Det overordnede mål for "Spor og baner" er at informere på en reel, sober og grundig måde. Visionen er at udbrede kendskabet til og interessen for modelbanen, så flest muligt får øjnene op for denne skønne hobby. Bilfabrikken Citroëns grundlægger André Citroën havde det mål, at børns tredje ord næst efter ’mor’ og ’far’ skulle være ’Citroën’. Jeg ser gerne, at det tredje ord, børnene lærer i dag, er ’tog’ eller ’jernbaner’!". Så langt når vi jo nok ikke, men det er gode intentioner.

Skribenter

Det nye blad ønsker at begynde med friske øjne, og der vil også komme en del nye skribenter til. Bl.a. kan vi forvente at se artikler fra Morten Flindt Larsen, Ulrik Tarp Jensen, Bjarne Abel og Martin Wilde. Bjarne Abel kender vi bl.a. fra DMJU messen i Køge 2011, hvor han udstillede "En verden i pap". Se også hans glimrende hjemmeside "Abels jernbanesite" . Man har også formået at få flere gamle kendinge til at bidrage med stof til det nye blad, f.eks. Vagn Holstein, Hans Gerner Christiansen og selvfølgelig Flemming selv, og mon ikke at vi også kommer til at se artikler fra Erik V. Pedersen i fremtiden.

Skalaer

Skalamæssigt vil bladet afspejle hobbyen. Dvs. som forventet meget H0, men også de mindre som TT, N og Z, samt de store skalaer. Det afhænger i høj grad af, at der også bliver indsendt indlæg. Hermed en opfordring fra den nye redaktør til at man sender indlæg ind. Alle skalaer skulle gerne være repræsenteret.

Emner

Emnerne vil dække bredt. Der vil fortrinsvist være fokus på Danmark og de nordiske lande, men lande som f.eks. Tyskland vil selvfølgelig også indgå. Samarbejde med skibenter på tværs af landegrænserne er allerede etableret. Modeljernbanen vil være i fokus - med nyheder, byggebeskrivelser og besøg hos modeljernbanefolk. Forbilledet for de små modeller vil selvfølgelig også fylde en del, og rejsebeskrivelser bliver der også plads til. Selvom der er lagt en ny kurs, så er der jo et stort overlap med, hvad vi tidligere har set, og det har jo ikke været ringe. Det tyder også på, at det nye blad vil komplementere "Lokomotivet" - på samme måde som "banen" gjorde det. De har hver deres berettigelse.

Alle forudsætninger er opfyldt

Det nye blad syntes at have alle forudsætningerne opfyldt for en god start - både mht. kompetancer, branchens opbakning, det store netværk og den nuværende bladefterspøgsel, så det er med store forventninger jeg ser frem til det nye blad. Nu skal vi jo nok drosle nogle af forventningerne ned, for selvom alle komponenterne til et godt resultat er til stede, så ville det være mærkeligt om ikke de første mange numre skal justeres ind, før at man finder den endelige stil.

Efter således at være blevet klogere i godt selskab vinker jeg farvel til Flemming og hans søde kone.

Nu glæder jeg mig blot til det første blad af "Spor og baner"

Du kan nok stadig nå det, men der er ikke mange dage tilbage, hvis du vil have bladet på udgivelsesdagen. Klik ind på Sporogbaner.dk og bestil dit abonnement. Det kan også fås hos en lang række forhandlere, men her kunne det jo være udsolgt.